Tema: nytårstaler
Nytårstalen er en af de mest fasttømrede taletraditioner i Danmark.
Regentens nytårstale holdes den sidste dag i året, altså den 31. december, mens statsministerens nytårstale holdes den første dag i året, dvs. den 1. januar.
Traditionen med regentens nytårstale startede i 1880’erne, hvor Kong Christian IX til sit nytårstaffel udbragte en skål for fædrelandet. I 1941 blev den første nytårstale sendt i radio, og i 1958 blev nytårstalen sendt på TV. Den første nytårstale blev holdt i radioen af Thorvald Stauning i 1940, men først fra 1946 blev det en fast tradition. Fra 1961 blev statsministerens nytårstale også vist på tv.
Regentens nytårstale er en klassisk lejlighedstale, der har til formål at minde os om, at vi er et samlet folk, der deler nogle fælles værdier. Lejlighedstalen giver også taleren mulighed for at fremlægge aktuelle fælles problemstillinger ud fra sit synspunkt og pege på de værdier, han eller hun synes, vi skal basere vores handlinger og løsninger på. Det vil sige at Dronningen i sin tale fremlægger sit syn på danskernes udfordringer og typisk peger på de medmenneskelige værdier, hun synes skal lægge til grund for vores problemløsning.
Statsministerens nytårstale derimod er en blanding mellem en lejlighedstale og en politisk tale. Her har statsministeren altså samme mulighed for at udlægge Danmarks aktuelle situation, sådan som han eller hun ser den, og komme med løsningsforslag. Fordi talen også er en politisk tale, kan statsministeren dog være mere konkret end Dronningen, og ikke bare pege på de værdier, vi skal have for øje, når vi diskuterer løsninger, men rent faktisk komme med konkrete politiske forslag.
Udvalgte nytårstaler fra Dronningen
1976
I 1976 advarede Dronningen mod egoisme og mindede os om, at vi er afhængige af hinanden.
1984
I sin nytårstale i 1984 gav Dronning Margrethe en opsang til danskerne. Danskerne skulle blive bedre til at tage imod de flygtninge og indvandrere, der kom til landet i de år.
1996
I 1996 identificerede Dronningen en råhed og en tendens til ansvarsfralæggelse i tidsånden.
2007
I sin nytårstale i 2007 mindede Dronningen os om, at også i tider med velstand, optimisme og tryghed skal vi være opmærksomme på, at vi har et fælles ansvar over for hinanden.
2017
I 2017 opfordrede Dronningen os til, at vi i en travl hverdag med krav, der skal mødes og valg, der skal træffes, skal huske indimellem at gøre noget unyttigt.
Udvalgte nytårstaler fra statsministere
Thorvald Stauning, 1940
Thorvald Stauning var den første statsminister til at holde en nytårstale. Det gjorde han 1. januar 1940, hvor den danske neutralitetspolitik var under pres. I talen adresserede han krigen i Europa og Danmarks svære udenrigspolitiske situation.
Jens Otto Kragh, 1964
John F. Kennedy blev myrdet i 1963, og i sin nytårstale ved det efterfølgende årsskifte satte Jens Otto Krag ord på den meningsløse gerning. Til og med nytårstalen i 1964 var det et fast element i Jens Otto Krags nytårstaler at mindes årets døde.
Hilmar Baunsgaard, 1970
I Hilmar Baunsgaards nytårstale i 1970 er hovedbudskabet, at Danmark nok skal klare sig med en fornuftig økonomisk politik. Statsministeren opremser fire væsentlige faktorer for et samfunds økonomiske vækst, herunder landets kulturelle stade.
Poul Hartling, 1974
Poul Hartling nåede kun at holde én tale som statsminister. Omdrejningspunktet for talen var oliekrisen, der opstod i 1973. I talen lover Hartling politiske løsninger på krisen, dog uden at gå for meget i detaljer.
Anker Jørgensen, 1977
Da Anker Jørgensen holdt sin nytårstale i 1977, var Danmark i en alvorlig økonomisk krise. Talens budskab til danskerne var, at krisen nu var så alvorlig, at regeringens handlerum var indskrænket. Det var tid til smalhals.
Poul Schlüter, 1988
Efter et økonomisk opsving i midten af 80’erne befandt Danmark sig igen i en økonomisk krise. I sin nytårstale i 1988 gav Schlüter danskerne en opsang. Det var tid til at acceptere nogle barske sandheder og forberede sig på flere besparelser.
Poul Nyrup Rasmussen, 1999
I valgkampen forud for Folketingsvalget i 1998 garanterede Poul Nyrup Rasmussen efterlønnens beståen. I sin nytårstale i 1999 forsøgte statsministeren at skabe forståelse for, hvorfor han alligevel havde set sig nødsaget til at ændre i efterlønsordningen.
Anders Fogh Rasmussen, 2001
I sin første nytårstale til danskerne advarede Anders Fogh Rasmussen om eksperttyranniet og smagsdommeriet i den offentlige debat. Talen satte gang i en heftig værdidebat, der prægede Anders Fogh Rasmussens tid som statsminister.
Lars Løkke Rasmussen, 2011
I 2011 brugte Lars Løkke Rasmussen anledningen til at bebude afskaffelsen af efterlønnen. I et valgår var det en kontroversiel udmelding i en nytårstale.
Helle Thorning, 2015
I Helle Thorning-Schmidts sidste nytårstale gjorde hun status efter fire år i statsministeriet. Talen er præget af bevidstheden om det kommende valg. Thorning-Schmidt står ved den førte politik, nu er det op til vælgerne, om de vil give hende fire år mere i stolen.