Ordet er dit: det gode argument
Hvad er et argument? Hvad udgør et godt argument, og hvorfor skal vi overhovedet argumentere? I dette temarum, hvor vi beskæftiger os med retorisk argumentation, vil vi svare på de spørgsmål ved at dykke ned i vores levende talesamling af taler, der argumenterer for en sag. For det er det, argumentation handler om: at sætte ord på og begrunde, hvorfor lige netop din sag er vigtig at handle på for det publikum, du argumenterer over for.
Forestil dig, at du sidder til møde i elevrådet og har en sag på hjerte. Du vil gerne have indført affaldssortering i klasseværelserne, men for at komme fra idé til handling har du brug for dine venners opbakning. Hvordan griber du det an? Det første, du skal gøre, er at tilpasse dit argument til lige netop dit publikum. Hvem er de? Hvilke værdier har de? Og hvad har I tilfælles? Det skal du nemlig bruge, når du udformer dit argument.
Argumentets dele
Et argument består overordnet af tre dele:
- Påstand
- Belæg
- Hjemmel
Din påstand er, at der skal indføres affaldssortering i alle klasselokaler. For at påstanden bliver til et argument, er du nødt til at begrunde den med et belæg. Det finder du ved at spørge, hvorfor skal der indføres affaldssortering? Her kan du fremlægge flere forskellige belæg afhængigt af, hvem dit publikum er.
- Er de kritiske over for, at affaldssortering gør en forskel, kan du fortælle dem, at bare ved at sortere 8 alufoliebakker fra en leverpostej, spares miljøet for en CO2-udledning svarende til en tøjvask.
- Er de enige i, at det er en god idé, men usikre på, om det kan lade sig gøre, kan du give et eksempel fra en anden skole, der er lykkedes med at indføre det.
- Måske har de bare brug for en personlig anekdote fra dit eget liv som affaldssorterer for at blive overbevist.
Uanset hvilket belæg du vælger at gå med, er det vigtigt, at dit publikum kan se forbindelsen mellem belæg og påstånd. Det er det, vi kalder for hjemmel. Hjemlen er ofte usagt, hvilket vil sige, at du ikke nævner den i selve argumentet, men at du vurderer, at påstand og belæg har hjemmel i dit publikums overbevisninger og værdier. Er de enige i, at det er vigtigt at passe på klimaet? Og vil de ud fra dine belæg kunne støtte op om din påstand? Det er her, du skal kende dit publikum!
Det gode argument
Så hvad er egentlig et godt argument? Et godt argument er først og fremmest begrundet. Og det er afstemt efter publikums værdier og overbevisninger. En god tommelfingerregel er, at et argument skal vurderes på, om det er rigtigt, relevant og vægtigt. Det vil sige: Er argumentet sandfærdigt? Er det relevant i den specifikke situation? Og har argumentet den nødvendige vægt målt ved siden af andre tænkelige argumenter?
Her i temarummet har vi samlet en række taler, der hver især argumenterer for en sag. Der er fx Elsebeth Gerner Nielsen, der argumenterer for, at ytringsfriheden er en ret, ikke en pligt, og derfor skal bruges med omhu. Og Alex Vanopslagh, der mener, at regeringen er gået for langt i sin håndtering af COVID-19. Hvordan argumenterer de? Og er deres argumenter gode? Husk, at der kan være flere belæg for samme påstand, og at et belæg samtidig kan fungere som en ny påstand i et nyt argument. Gå på opdagelse i talerne og bliver klogere på, hvordan man brænder igennem med sin argumentation. Når du er færdig med temarummet, kan du med fordel gå videre til vores temarum om gendrivelser og blive endnu bedre til at argumentere.
Et af argumenterne i Lone Bellings tale ved Folkets Klimamarch lyder som følger:
Påstand: Vi skal ikke indrette vores byer efter biler.
Belæg: Biler kræver mange ressourcer at producere og transporterer i gennemsnit kun 1,3 person pr. tur.
Hjemmel (usagt): Vores byer skal indrettes klimavenligt og bæredygtigt, og biler er ingen af delene.
Kan du finde andre argumenter?
Hvordan bruger Alex Vanopslagh grundloven til at argumentere for, at regeringen er gået for langt i sin håndtering af COVID-19? Hvordan er belæggene tilpasset publikum? Og hvilken hjemmel kan tænkes at forbinde påstand og belæg?
Hvordan argumenterer Lars Løkke Rasmussen for, at “den væsentligste demokratiske indflydelse udøves i mødet mellem mennesker”?
Hvilken påstand er følgende udsagn belæg for?: “For intet står over det personlige ansvar. Alle personlige handlinger præger samfundet lidt efter lidt.”
Hvorfor ser Tine Fischer den nydanske kvindebevægelse som en af vor tids absolut væsentligste politiske bevægelser? Og hvorfor mener hun, at det er vigtigt at sætte fokus på sociale bevægelser? Hvordan begrunder hun de to påstande? Og hvilken hjemmel kan tænkes at forbinde påstand og belæg?
I sin tale argumenterer Simon Emil Ammitzbøl for, at det er vigtigt, at Liberal Alliance klarer sig godt ved det nært forestående folketingsvalg. Han præsenterer følgende belæg for den påstand:
“Dansk økonomi står i stampe – med stor risiko for at dykke yderligere. Bureaukratiet vokser dagligt. Den offentlige sektor ligeså. Skattetrykket sætter verdensrekord. Og den personlige frihed er under pres.”
Hvilken hjemmel forbinder påstand og belæg? Og hvad siger det om publikum?
Hvilke belæg præsenterer Anja Katrine Søndergaard som begrundelse for påstanden om, at vi i Danmark stadig er milevidt fra at have opnået ligestilling? Og hvorfor mener hun, at ligestilling bør skrives ind i grundloven? Hvilken hjemmel kan tænkes at bygge bro mellem påstand og belæg?
I sin tale argumenterer Elsebeth Gerner Nielsen for, at vi skal bruge vores ytringsfrihed med omtanke. Et af hendes argumenter lyder:
Påstand: Det er nødvendigt at tænke sig om, før man taler.
Belæg: Det er forudsætningen for at skabe dialog og fælles forståelse.
Hvordan vil du formulere hjemlen i argumentet?
Hvordan argumenterer Suzanne Brøgger for, at “frygt står i vejen for ligestilling”? Hvilke belæg præsenterer hun som begrundelse for, at “det er frygten, der er forklaringen på, at den formelle lighed ikke bliver reel.”?