Ordet er dit: gendrivelser
Forestil dig, at du står på talerstolen med en sag, som du brændende ønsker at trænge igennem med. Du har formuleret et godt argument, men du ved, at der er oplagte modargumenter. Nogle har du måske allerede hørt, andre forventer du at blive mødt med før eller siden. “Hvor skal pengene komme fra?” “Er det ikke for sent at løse klimakrisen?” “Hvad har noget ude i verden overhovedet med os at gøre?”
Her kan det være en god idé at gendrive din modparts synspunkter – både de synspunkter, du allerede kender, men også dem, du forestiller dig kan dukke op. Men hvad er en gendrivelse helt præcist, og hvornår skal du gendrive? Det kan du få svar på i dette temarum, hvor vi bygger videre på temarummet om det gode argument.
Når du gendriver et argument, forholder du dig til din modparts argumentation. Måske har en i talerækken før dig talt direkte imod din påstand, og så forholder du dig til det. Eller måske prøver du at forudsige, hvilke modargumenter din påstand kan møde fra din modpart eller dit publikum. Med andre ord vaccinerer dig selv og gør dig immun over for modargumenter på forhånd.
Forestil dig, at du står på en talerstol til et elevrådsmøde, hvor dit formål er at få indført affaldssortering i klasseværelserne på din skole. På bagerste række sidder en flok med armene over kors, og for at imødekomme deres skepsis indrømmer du på forhånd, at du udemærket ved, at affaldssortering er indviklet og svært at gennemføre i praksis, men at du har set et smart system i IKEA, og at pedellerne og rengøringspersonalet allerede er med på idéen. På den måde styrker du din troværdighed og viser et overskud i din argumentation – du er i stand til at sætte dig ind i din modparts synspunkter, du er villig til at anerkende svaghederne ved din egen påstand, og du har styr på din research. Du fremstår altså velovervejet, velforberedt og dermed også mere overbevisende. Sagen er nemlig den, at jo stærkere din argumentation står over for modargumentation, des bedre chancer har den for at vinde tilslutning.
Så når du går i gang med at formulere dit argument, er det altid en god idé at overveje nærliggende modargumenter. Men pas på med ikke at fortabe dig i gendrivelser. Der vil altid være mange argumenter imod din påstand, og du kan ikke tage fat på dem alle sammen på én gang. Det vigtigste er, at dit argument i sig selv står stærkt.
Her i temarummet har vi samlet eksempler på talere, der gendriver deres modparts synspunkter. Fx når Chris Preuss gendriver påstanden om, at unge er skyld i udbredelsen af COVID-19, eller når Laura Vinstrup i sin tale gendriver argumenter mod hendes budskab om, at alle har et ansvar for at handle på klimakrisen. Gå på opdagelse, og bliv klogere på gendrivelser.
I sin undskyldningstale til Godhavnsdrengene gør Mette Frederiksen opmærksom på, at hun godt ved, at mange er imod, at hun på statens vegne giver en officiel undskyldning:
- “Jeg ved godt, at andre har den indvending, at vi, der har magten i dag, ikke kan tage skylden for noget, der skete engang.
- “Nogle mener, at det var en anden tid. Det er også rigtigt.”
- “Så er der dem, der siger, at vi i Danmark ikke har tradition for at undskylde tilbage i historien.”
Læs talen og se, hvordan hun gendriver de tre modargumenter.
I sin tale ved klimastrejken Fridays for Future har gymnasieeleven Laura Vinstrup forestillet sig, hvilke modargumenter der kan tænkes at være mod hendes påstand. Hun vil gerne have mere klimahandling, men hun ved, at der er mange indvendinger mod det ønske. Kan du finde de to gendrivelser i citatet nedenfor? Og kan du formulere de påstande, som Laura Vinstrup gendriver?
“Jeg siger ikke, at en person, kommune eller et land kan få styr på krisen alene, men alle har et ansvar for at gøre alt, hvad vi kan, for at få styr på krisen. Måske er Skanderborg Kommune ikke den største, men de har også et ansvar for vores allesammens fremtid, og nej, det bliver ikke kun de næste generationer, der kommer til at lide under klimakrisen, det gør vores også, hvis der ikke bliver handlet.”
I sin grundlovstale fra 2013 formulerer Margrethe Vestager en gendrivelse ved at stille et retorisk spørgsmål fra en ukendt afsender:
“Jeg bliver tit spurgt om, hvorfor vi har så travlt med at lave reformer: ”Går det ikke lidt for hurtigt? Har I befolkningen med jer? Er der ikke brug for en periode med ro frem for reformer?””
Herefter udfolder hun sit argument for, hvorfor De Radikale går ind for reformer. En gendrivelse kan altså også formuleres som et spørgsmål, som du som taler selv giver et svar på.
Chris Preuss’ grundlovstale fra 2020 er et godt eksempel på en tale, der tager fat på et modstridende synspunkt og gendriver det ved simpelthen at erklære sig uenig. Han gendriver det synspunkt, at unge er ansvarsløse og skyld i udbredelsen af COVID-19. Det gør han ved at pege på de erfaringer med unge, han har som formand for Dansk Ungdoms Fællesråd:
“Vi ser unge, som er omstillingsparate og i deres foreningsfællesskaber bidrager til – efter bedste evne – at løse de mange store og små udfordringer, som coronakrisen har påført os allesammen.”
Her bruger Chris Preuss gendrivelsen som en indledning og som en introduktion til talens emne; nemlig unge og demokrati.
Folkemødet på Bornholm blev i 2019 afviklet ugen efter Folketingsvalget, der resulterede i et regeringsskifte fra en blå til en rød regering. På folkemødet holdt den daværende næstformand i Venstre, Kristian Jensen, en tale, hvori han blandt andet argumenterede for, at en af styrkerne i det danske demokrati er, at magten kan overdrages på fredelig vis, uden at man som borger kan mærke den store forskel. Men for at undgå beskyldninger om, at det i så fald kan være lige meget at have politiske partier, gendrev han sin egen påstand:
“Selvfølgelig er der forskel på politikere og på politiske partier.
Selvfølgelig er der forskel på den kurs, vi tilbyder landet.
Og selvfølgelig er jeg fuldstændig overbevist om, at Venstres kurs er den rigtige.
Men jeg ved inderst inde, at mange forskellige politikere – fra mange forskellige partier – har ydet deres gode bidrag til det land, vi elsker.”
En gendrivelse er altså også en metode til at forklare og nuancere sit eget synspunkt.