En selvhjælpsguide til lejlighedstalere
“Nu er jeg jo ikke den store taler…”
Måske har du hørt den retoriske stilfigur en enkelt gang eller tre ved familiefesten? Måske har du selv brugt den? – Hvis svaret er ja, er du kommet til det helt rette sted.
Dette temarum er nemlig et selvhælps-et af slagsen: Et, der har til formål at udrydde den velkendte floskel en gang for alle. For selv om du ikke nødvendigvis er den fødte taler. Og selv om du får klamme hænder om vinglasset eller tyr til at kigge lidt vel dybt i det ved tanken om for en stund at skulle stille dig uden for festfællesskabet som taler, så er der ikke nogen undskyldning for at undskylde på forhånd. Det er udelukkende et spørgsmål om forberedelse.
Og der er hjælp at hente.
For det første kan du, som Else Marie Nygaard skriver det i Kristelig Dagbladsartiklen “Ordet tæller, særligt det talte” tænke på din tale som en gave. En gave kun du kan give. Stammende. Rødblussende. Småberuset. Berørt. Måske endda vredt. Ja. Men din. Din unikke gave.
For det andet kan du gå i mesterlære lige her. Vores helt egen inhouse retoriker Sofie Kristensen har nemlig lavet tre fine analyser af tre rigtig stærke og meget forskellige lejlighedstaler, der dækker nogle af de vigtigste og mest typiske talesituationer, du som helt almindelig menneske kan finde dig selv overfor at skulle levere: Hyldest- eller fødselsdagstalen. Minde- eller afskedstalen. Og endelig takketalen, der lige i dette tilfælde bryder med alt og alle i et indædt raseri mod dem, der egentlig havde forventet et ydmygt tak.
Analyserne kan hjælpe dig på vej til at kende de forventninger, der er til genren. Til at være opmærksom på den balance, du skal tilstræbe mellem humor og alvor, det tunge og det lette, det personlige og det private. Og til at give los for både at dele dine følelser og tanker og dit mod til at dele dem med andre.
Bliv inspireret på royal, kunstnerisk og statsmandsagtig vis lige her ved at klikke på Danske Talers analyser af H.K.H. Kronprinsesse Marys tale til sin goms 50-års fødselsdag; Jonas Eikas takketale ved uddelingen af Nordisk Råds litteraturpris og Poul Nyrup Rasmussens tale til Lone Dybkjær ved hendes bisættelse.
Og lov os så aldrig mere at tage den så velkendte excusatio propter infirmitatem i brug igen.
Rigtig god talelyst derude.
