Talesamling: Orla Lehmann
I denne samling tilbyder Danske Taler et overblik over vores samling af Orla Lehmanns taler. Samlingen er ikke komplet, da Lehmann holdt utrolig mange taler i løbet af sin politiske karriere, men det er et udpluk af de mest kendte og betydningsfulde taler, som Danske Taler p.t. har indsamlet.
Danmark til Ejderen!
I dette temarum finder du både taler fra Skamlingsbanken, Roskilde Stænderforsamlingen, Rigsrådet (fælles parlament for de danske og tyske dele af det danske monarki i perioden 1855-66) og andre for Danmarks eftertid skelsættende talelokationer.
I dag kan talerne virke lange og søvndyssende, men i Lehmanns samtid blev de mødt af jubelbrøl og klapsalver, hvilket man bedre kan forstå, når man genkender det Lehmann'ske kampråb »Danmark til Ejderen«, der vækker genklang den dag i dag. Også talen fra Christiansborgs Ridehus i 1845, kendt som Ridehustalen, er vigtig, da han her understregede den kritiske holdning til enevælden, der blev vækket i hans unge år, hvor han besøgte Berlin i en demokratisk brydningstid og nærstuderede Norges grundlov. Talen blev holdt få år før grundlovens indtræden, og her cementerede Lehmann sig selv som en stærk, nationalliberal stemme, der helt op til sin død i 1870 fortsatte med at kæmpe for borgerens grundlovssikrede ret:
Det er med frydefuldt Sind, med et jublende Hjerte, at jeg hilser denne festlige Stund; thi den kommer til mig som Fredens Due med det glade Budskab, at Tvedragtens og Vanheldets Tid stunder til Ende, – den kommer til mig som Vaarens Svale, der forkynder, at den lange Fimbulvinter, der rugede over Nordens Kraft, flygter for Livets Lys og Lyst. Derfor fryder sig vort Sind; thi vi have længe vandret i Ragnaroks Mørke. Derfor jubler vort Hjerte; thi vi øjne den unge Morgens nyfødte Skær og fornemme dens friske, kvægende Aande.
– uddrag fra Ridehustalen, 1845.
Inden Lehmann blev en »stueren« og højtagtet politiker, nåede han at betale dyrt for sine ytringer. I Falstertalen fra 1841 skruede han op for de retoriske revselser i en sådan grad, at det kostede ham tre måneders fængsel. Ønsket om en for folket fri forfatning var for hård kost for regenten, og i dommen lød det, at han havde skabt "had og misnøje" imod Danmarks forfatning. Bedøm selv her:
(...) det kan ikke nægtes, at Pengevæsnet altid har været Enevældens svageste Side. Eller tror man, at, hvis Folket i sin Tid havde havt Skattebevillingsret, det da vilde have været muligt at bortkaste mange Millioner paa at bygge pragtfulde og overflødige Slotte, hvormed Nordsjælland var som oversaaet, saa at man kunde staa og spille Fjerboldt fra det ene til det andet? Eller tror man, at Folkets Udvalgte vilde have samtykket i at mæske alle de tydske Smaaprindser, Projektmagere og Vagabonder, der som graadige Ravne kastede sig over det stakkels Land, og skummede Fløden af Folkets Arbejde, medens de bandt Munden paa den Oxe, der tærsker?
– uddrag fra Falstertalen, 1841.
Kongen følte sig i hvert fald så truffet af talen, at Lehmann blev sat fast – men til syvende og sidst var det sidstnævnte, der trak sig sejrrigt ud af kampen.
Dyk selv ned i samlingen, og find ud af, hvad Orla Lehmann mente om fæstebønderne, pressefrihed, nationalfølelsen og meget mere.
God fornøjelse!