Er der hul igennem?
2020 blev et specielt år for talekunstens historie, da talere måtte flytte online eller gribe til trykkekunsten for at lade deres stemmer og budskab høre.
Da Danmark lukkede ned d. 11. marts 2020 og de efterfølgende måneder leverede Mette Frederiksen en perlerække af pressetaler uden publikum fra Statsministeriets Spejlsal. Men efterhånden som isolationstiden skred frem, i hvad der føltes som en evighed, måtte andre også flytte fra ølkassen og forsamlingshuset til facebooksider, youtubekanaler og avissider for at få sagt det, der skulle siges.
I det her temarum har vi først og fremmest fokus på de online taler, der skulle være holdt live i forbindelse med forskellige mærkedage. Men vi indsamler også andre typer virtuelle taler, der i højere grad knytter sig til en særlig tematik frem for en særlig anledning.
Er online taler rigtige taler?
Samlingen af virtuelle taler skaber mulighed for at genoverveje, hvad en tale egentlig er. Der findes nemlig ingen klart afgrænset definition, og i sidste ende beror det på en skønsmæssig vurdering, om en tale nu også er en tale.
Hos Danske Taler er den mundtlige fremførelse foran et tilstedeværende publikum normalt en afgørende faktor. Som en levende talesamling indfanger vi de øjeblikke, hvor politikere, debattører og almindelige borgere griber ordet foran nogen, fordi noget vigtigt trænger sig på og må siges.
Men. I 2020 blev det normale som bekendt sat på pause, og derfor har vi slækket på kravet om, at talen skal være holdt foran et tilstedeværende publikum. Gjorde vi ikke det, kunne vi ikke dokumentere det, der foregik om ørerne på os.
De taler, der figurerer i dette temarum bærer alle på lige så afgørende faktorer for, om de nu kvalificerer sig som taler, nemlig stærke intentioner, målrettede sagsfremstillinger og store ønsker om at styrke værdierne – eller ændre på samme – hos det publikum, de rammer.
Men hvilke konsekvenser har det medierede format for talegenren? Sker der noget med talekunsten, og hvad gør det ved den offentlige debat, når vi skal holde afstand og sidde bag hver vores skærm, når talen rulles ud? Bliver virkemidlerne nytænkt til anledningen? Hvordan bygger taleren en stemning op? Hvordan lyder buh-råbene og klapsalverne?
Det kan du alt sammen gå ind og undersøge her, hvor vi har samlet en række virtuelle og trykte taler.
1. maj 2020: virtuel fælledpark på Facebook
Arbejdernes Internationale Kampdag var den begivenhed, der fløjtede temarummet i gang. 1. maj er en af årets største talerdage, så da det traditionelle arrangement i Fælledparken blev aflyst, måtte talerne nødvendigvis rykke online.
Vi har samlet fire online 1. maj-taler af henholdsvis statsminister Mette Frederiksen, formand for SF Pia Ohlsen Dyhr, politisk leder af Enhedslisten Pernille Skipper og formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard. Du kan både se og læse de fire taler her, og så kan du klikke videre og læse vores interview med taleskriver hos Landbrug & Fødevarer, Helle Bønløkke Rømeling, der evaluerer årets virtuelle 1. maj: Kampdag på Facebook er en flad affære.
Taler til ungdommen 2020
Genåbningen var så småt undervejs i begyndelsen af maj, og for mange danskere begyndte hverdagen efterhånden at ligne sig selv. Men på ungdomsværelserne landet rundt sad de unge – fra 6. klasse til 2. g – stadig hjemme for at passe på os andre.
Inspireret af den norske sundhedsminister Bent Høie bad Berlingske fire markante danskere om at skrive en tale til ungdommen. Geeti Amiri, Martin Thorborg og Knud Romer gav alle ungdommen et par ord med på vejen i avisen, mens Morten Albæk gik skridtet videre og filmede sin tale på Facebook med ordene: ”en tale skal ikke bare skrives. Den skal også høres og mærkes.”
Søndag den 24. maj talte statsminister Mette Frederiksen direkte til ungdommen, da hun lagde en video ud på sin Facebookside. Talen er, ligesom Bent Høies, en varm hyldest- og takketale til de unge.