Med støtte fra Frederiksberg Fonden har Danske Taler udarbejdet en række undervisningsforløb til undervisningen i dansk og retorik i folkeskolens afgangsklasser og på gymnasiet. Forløbene sætter fokus på talen som argumenterende tekst og dykker ned i væsentlige elementer ved talegenren som argumentation, gendrivelse, appelform og stil.
Dette forløb er målrettet brugen af de tre appelformer: etos, patos og logos. Forløbet kan med fordel understøttes af undervisningsrummene Argumentation og Stil.
1. Appelformerne
Der findes tre appelfomer: etos, patos og logos. Appelformerne bruges til at analysere de genrer, der er på en eller anden vis forsøger at påvirke os til at handle på, forstå eller føle noget – hvad vi skal gøre ved plastik i havene, hvad vi skal synes om økologi, eller hvordan vi skal komme os over sorg, når vores kære dør. Eksempler på sådanne genrer er fx en demonstrationstale, et interview og en nekrolog. Alle tekster og taler vil næsten altid indeholde alle tre appelformer. Når man analyserer appelformerne i en tale, er man derfor interesseret i at finde ud af, hvilken eller hvilke der fylder mest. Og når man selv skal forberede en tale, er det godt at være opmærksom på at have en god fordeling af både etos, patos og logos.
Etos
Du bruger appelformen etos, når du trækker på den positive opfattelse, som modtagerne har af dig. Når modtagerne har et positivt billede af dig, vil de nemlig typisk have tillid og tiltro til det, du siger. Vi taler om, at du som afsender kan have en stærk eller svag etos hos en bestemt modtagergruppe. En stærk etos er en positiv indstilling hos modtagerne, og en svag etos er en negativ indstilling hos modtagerne.
Derudover kan du opbygge eller tabe etos i løbet af din tale eller tekst, alt efter hvor godt du formår at bruge etosappellen.
Som afsender kan du fx have etos på forhånd, hvis du er offentlig kendt (fx politiker eller skuespiller), hvis dit publikum kender dig personligt (fx klassekamerat eller kollega), eller hvis du har en særlig titel (fx prinsesse eller professor). Hvordan du ser ud – fx din tøjstil, dit køn og din alder – spiller også ind på modtagerens opfattelse af din etos.
I løbet af en tale eller en tekst kan du opbygge etos ved at fremstå som en person, man kan stole på, som har styr på sit stof, og som har en særlig viden eller erfaring om emnet, der gør, at netop du er værd at lytte på. Men også hvordan du formulerer dig (morsomt, sproglig korrekt eller med stærk dialekt), påvirker modtagerens opfattelse af din etos.
Det er effektivt at bruge etosapeller til at overbevise andre om noget – hvis folk opfatter dig som en person med stærk etos, er der stor sandsynlighed for, at de vil godtage, hvad du siger, uden at faktatjekke dit indhold eller stille sig alt for kritiske over for dine pointer.
Patos
Du bruger appelformen patos, når du forsøger at få din modtager til at føle noget. Det kan være vrede, indignation, medfølelse, glæde, engangement eller enhver anden følelse eller stemning, du gerne vil sætte dine modtagere i.
Hvis du fx vil opildne til en demonstration, kan vrede eller indignation være effektive følelser at vække hos dine modtagere. Hvis du gerne vil have dine modtagere til at donere penge til en god sag, kan det være, du skal vække deres medfølelse og engagement. Og hvis du skal åbne en fest eller holde en translokationstale, kan du forsøge at skabe en glad stemning blandt modtagerne.
Der findes mange forskellige måder at bruge patosappeller på. Du kan bl.a. sætte gang i modtagerens følelser ved at bruge anekdoter eller små illustrative fortællinger. Du kan bruge stilfigurer som fx metaforer eller anaforer. Du kan bruge værdiladede ord, fx “forfærdeligt”, “fantastisk” eller “farligt”. Og du kan bruge dine egne følelser ved at tale direkte om dem eller ved at udtrykke dem gennem din stemme, gestik og mimik.
Patosappeller kan være særlig effektive i din indledning, hvor du gerne vil fange dine modtageres opmærksomhed, og i afslutningen, hvor du vil have dine modtagere til at gå ud i verden og gøre noget, efter de har lyttet på dig.
Logos
Du bruger appelformen logos, når du forsøger at appellere til din modtagers sunde fornuft.
Du kan appellere til logos på flere måder, fx ved at inddrage statistik, undersøgelser, udtalelser fra eksperter, erfaringer, eksempler, sammenligninger eller andre typer af data, fakta og bevis. Men du bruger også logosappellen, når du bruger argumenter (se Argumentation); fx at skolen skal give tilskud til en elevfest (påstand), fordi sociale arrangementer er vigtige for elevernes trivsel (belæg).
Hvis du fx holder en tale for at få dine venner til at engagere sig i kampen for bedre dyrevilkår, kan du fortælle om dine egne erfaringer fra situationer, hvor dit engagement rent faktisk har gjort en forskel, for at vise, at det nytter noget at være politisk aktiv. Du kan også komme med forskellige typer af statistik og undersøgelser, der viser, at dyr bliver dårligt behandlet, for at vise problemets omfang og alvor. Og du kan bruge argumenter, der bygger på holdninger og værdier, som du tror, dine venner deler. Fx “At vi skal behandle dyrene godt (påstand), for vi kan ikke være andet bekendt” (belæg). Her vil den implicitte hjemmel fx være den værdi, at vi har en moralsk forpligtelse til at behandle dyr godt.
Logosappeller er overbevisende, fordi vi godt kan lide at forestille os, at vi træffer beslutninger ud fra vores sunde fornuft. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at en taler altid nøje udvælger de “beviser”, hun eller han bruger, og at argumenter altid bygger på holdninger og værdier. Logosappeller er derfor ikke “fakta” i betydningen “sandheder”, men i betydningen “det, mine modtagere synes er sund fornuft”.
PRAKTISK
Forløbet tager 2-3 lektioner og er målrettet eleverne i folkeskolens afgangsklasser og gymnasiernes 1. g/1. hf.
Forløbet indeholder følgende aktiviteter:
- Læreroplæg på klassen om appelformerne. Her kan du tage udgangspunkt i forklaringen “Appelformerne”.
- Gruppearbejde om argumentation i taler. Du finder links og spørgsmål til gruppearbejdet under “Eksempler på etos, patos og logos”.
- Praktisk øvelse. Her kan du bruge oplægget “Ensidig appel”.
FORMÅL
- Kendskab til appelformerne som begreb, og hvad de dækker over.
- At lære at genkende appelformer i offentlig argumentation.
- At diskutere vægtning af appelformer og deres overbevisende effekt i konkrete taler.
- At kunne bruge appelformerne i egen taleskrivning.
LÆRINGSMÅL
9. klasse – dansk
- Eleven får viden om og bruger argumentationsformer og retoriske virkemidler.
- Eleven får viden om nuancer i sproget og sprogets virkning.
- Eleven får viden om sprog og sprogbrug, sprogets variation og forskellige funktioner.
STX – dansk
- Eleverne anvender en central mundtlig fremstillingsform i form af en tale, hvor de argumenterer for et synspunkt.
- Elverne får indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.
- Eleverne laver en retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation.
STX – retorik
- Eleverne får kendskab til teori og fagbegreber.
- Eleverne bruger teori og fagbegreber om appelformer til produktion, reception, analyse og retorisk kritik af autentiske ytringer i form af taler.
- Eleverne giver konstruktive ændringsforslag til autentiske ytringer i form af taler.
- Eleverne producerer egne ytringer med udgangspunkt i teori om appelformer.
2. Eksempler på etos, patos og logos
Eksempler på etos
Herunder er tre citater fra talere, der eksplicit bruger etosappellen i deres taler. I kan enten arbejde med citaterne alene ud fra spørgsmål 1-3, eller I kan arbejde med talerne i deres fulde længde og bruge alle spørgsmålene.
- Hvor i citatet henviser taleren til sig selv eller den organisation, han eller hun repræsenterer?
- Forklar, hvorfor det er eksempler på etosappel.
- Styrker eller svækker taleren sin etos gennem etosappellen i citaterne?
- Hvilken etos kan man formode, at taleren har hos sit publikum, inden han eller hun går på talerstolen? (Du finder oplysninger om taleren under hans eller hendes talerprofil og oplysninger om talesituationen i venstre kolonne inde på selve talen).
- Er der andre steder i talen, hvor taleren bruger en etosappel?
- Hvordan er talerens etos samlet, efter han eller hun har talt? Styrket eller svækket?
“Som dagene gik, følte jeg, at vintermørket krøb længere og længere ind på livet af mig. Jeg brugte uendelig meget energi på at være sur og tvær. Hvorfor åbner de ikke bare op? Folk må jo bare tage en ekstra test? Det er min uddannelse, det gå udover. Ja, og mit ungdomsliv!
Den ene negative tanke tog den anden indtil en dag i midt februar, hvor min gode veninde kiggede mig i øjnene og sagde “Stop. Nu slapper du af. Du bliver nødt til at indse, at du ikke kan gøre noget som helst. Det er ikke dig, der bestemmer. Det eneste, du kan bestemme og gøre noget ved, er, hvordan du selv forholder dig til situationen. Her er du stadig i kontrol.”
Det var netop det wake up call, jeg havde brug for at høre, og som jeg nu vil give videre til jer.
Jeg holder humøret højt ved at tro på, at vi har bedre tider i vente.”
“DUF vil på vegne af hele Ungdomspanelet sige tak.
Tak til regeringen for at invitere ungdommen til at komme med anbefalinger til at styrke unges trivsel.
Det er et stort ansvar at være med til at finde løsningerne på at øge unges trivsel. Og det er et stort ansvar at være med til at sikre, at børn og unge kommer godt ud af krisen.
Derfor er Ungdomspanelet nødvendigt. Og vores anbefalinger vigtige.”
“Jeg har også truffet et valg, der har kostet mig dyrt. Og som måske vil koste mig alt. Da jeg i sin tid skrev på min første roman, Dødevaskeren, var det et valg, jeg tog efter at have levet en stor del af mit liv gemt væk i et mørke, hvor kvinder helst ikke måtte ses og høres. Jeg vidste, at når jeg udgav min bog, så ville hadet mod mig blive så massivt, at jeg aldrig igen kunne vide mig sikker. Jeg vidste, at jeg ville miste store dele af min omgangskreds – jeg ville miste muligheden for nogensinde igen at rejse til Mellemøsten og til Kurdistan og se dem, jeg elsker. Men jeg vidste også, at jeg ikke kunne tie længere. Der var brug for at blive rettet et spotlight på forhold, som mange desværre ikke ser – eller måske gør de, men vælger så – bevidst eller ubevidst – at vende det blinde øje til.”
Eksempler på patos
Herunder er tre citater fra talere, der eksplicit bruger patosappellen i deres taler. I kan enten arbejde med citaterne alene ud fra spørgsmål 1-3, eller I kan arbejde med talerne i deres fulde længde og bruge alle spørgsmålene.
- Hvor i citatet forsøger taleren at tale til modtagerens følelser gennem patosappeller (fx stilfigurer, anekdoter, fortællinger, værdiladede ord eller ved eksplicit at tale om sine egne eller andres følelser)?
- Hvilken følelse eller stemning forsøger taleren at sætte sit publikum i?
- Hvorfor vil taleren have publikum sat i netop den stemning?
- Hvor i talerne ser du ellers brugen af patosappeller?
“Jeg blev inviteret her i dag for at fortælle om Danmarks vedvarende og stigende fjendtlige anti-immigrationspolitikker og regeringens indsats for at sende syriske flygtninge tilbage til Syrien. Men først vil jeg tage et skridt tilbage og fortælle jer om en flygtning.
En flygtning er et menneske ligesom dig, de blev bare født på et uheldigt tidspunkt og sted, under svære forhold, som de aldrig selv har valgt. Det er en person, der opgav alt, de kendte – for at overleve – og løb en risiko for at finde et sted med empati, hvor de kunne begynde et nyt liv – et liv, hvor fred, sikkerhed og retfærdighed eksisterer.”
“Jeg vil ikke sige tak til minkavlerne. I har fået nok så meget slesk tale fra os politikere, der bliver ved med at takke jer.
Det, I mangler at få, er en ordentlig undskyldning. Ikke sleske taksigelser, ikke falske og hule beklagelser, men en dybfølt og oprigtig undskyldning for, at I er blevet behandlet så elendigt, og at regeringen har smadret jeres liv så lemfældigt. Undskyld.”
“Vi kæmper for Danmark. Det Danmark, som vi er vokset op i. Som vi har overtaget fra vores forældre, bedsteforældre, oldeforældre. Det land, vi hørte om, da vi sad på skødet som barn og fik læst højt. Det land, som er umuligt helt at sætte ord på. Som vi bare har med i hjertet. De lyse nætter. Efterårsblæsten. Skovens mange farver. Gåturene ved Vesterhavet. Kornmarken lige før høsten. Børnene, der leger på vejen i parcelhuskvarteret. Familien samlet til barnedåb og konfirmation. Øl over hækken. Jordbær og frikadeller.”
Eksempler på logos
Herunder er tre citater fra talere, der eksplicit bruger logosappellen i deres taler. I kan enten arbejde med citaterne alene ud fra spørgsmål 1-3, eller I kan arbejde med talerne i deres fulde længde og bruge alle spørgsmålene.
- Hvor i citatet er der en logosappel?
- Hvilken type logosappel er det (et argument, statistik, undersøgelse, udtalelse fra eksperter, erfaring, eksempel, sammenligning m.v.)?
- Er der en overbevisende sammenhæng mellem pointen og beviset / påstanden og belægget?
- Ser I flere logosappeller i talerne?
- Diskuter, hvem der har været publikum til talerne (alder, køn, uddannelsesniveau, politisk orientering, interesser m.m.), (se evt. oplysninger om situationen inde på selve talen). Formoder I, at logosappellerne i talerne rammer, hvad publikum syntes er sund fornuft?
“I dag har menstruerende mennesker i Danmark ikke fri adgang til nødvendige produkter i det offentlige rum.
Her er det vigtigt for mig at påpege, at menstruationsprodukter selvfølgelig adskiller sig fra andre plejeprodukter, da det ikke er et livsstilsvalg, men en tvungen realitet, menstruerende ikke har mulighed for at fravælge.
Menstruationsprodukter er lige så nødvendige på et toilet som toiletpapir, sæbe, og vi mener derfor, at menstruationsprodukter også skal være en del af indkøbet til offentlige toiletter.”
“(…) selvom vi vidste, at vacciner var vigtige at udvikle,
da vi blev ramt af en pandemi,
ignorerede vi ikke alle de kendte virkemidler.
Vi ignorerede ikke afstanden og mundbindene og håndspritten,
det ville være dybt idiotisk,
det ville koste menneskeliv.
At lave så utilstrækkelige klimaaftaler koster menneskeliv,
at ignorere kendte virkemidler
for at stole blindt på teknologisk udvikling
koster lige nu menneskeliv.”
“På grundlovsdag i år må vi konstatere, at vi lever i en tid, hvor demokratiet, som vi kender det, står og ryster.
Kigger vi ud i verden, så begyndte året i år med et angreb på kongressen i Washington, der satte spørgsmålstegn ved den demokratiske grundstruktur og grundfortælling, og som betød, at vi begyndte at tale om angsten for pøbelvælde igen. Samtidig rykker større og større tech-giganter hver eneste dag ved rammerne og grænserne for den demokratiske samtale.
Her i landet er der i de seneste år kommet en ny form for pres på grundlovens paragraffer om religionsfrihed og friheden til at oprette skoler på eget idemæssigt grundlag. (…)
Så meget desto mere grund til at mødes om at fejre grundloven i dag.”
3. Ensidig appel
Eleverne skal nu øve sig i selv at skrive minitaler med udgangspunkt i en af appelformerne.
Alle elever skriver en kort tale, hvor de opfordrer til at undgå madspild. Eleverne skal hver især i hemmelighed vælge, hvilken appelform de vil vægte højest i talen. Talerne skal indeholde en indledning, 2 pointer og en afslutning og må højst vare 2 min.
Eleverne holder minitalerne for hinanden og gætter på, hvilken appelform der fylder mest.