Hold en tale med temaet 'hjem'
Intro til materialet
Forløbet består af 6 lektioner á 90 min. og er tiltænkt danskundervisningen på de ungdomsuddannelser. Lektionsbeskrivelserne er tænkt som en inspiration til egen undervisning. Man er velkommen til at hapse enkelte øvelser, eksempeltaler eller slides eller bruge materialet i sin helhed.
Vi foreslår, at klassen inddeles i grupper (f.eks. blandet fagligt niveau eller blandet talelyst). Man har sin trygge talegruppe gennem hele forløbet.
- Undervisningsbeskrivelsen. De enkelte moduler i undervisningsforløbet har hver sin underside. Undervejs er der links til taler og øvelser.
- Slides – med teori og stikord til tavleundervisning.
- Taleguide med opgavebeskrivelse og formelle krav til opgaven. Kan udleveres direkte til eleverne.
- Øvelser. En samling af skrive-, lytte- og taleøvelser, som også kan anvendes bredt i dansk- eller retorikundervisningen.
Faglige mål
fra læreplanen Dansk A – STX, 2017 og Dansk – HF, 2017
- [Eleven skal kunne] anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.
- Sikker udtryksfærdighed og kritisk-analytisk sans fremmer elevernes muligheder for som medborgere at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, digitaliseret og globalt orienteret samfund.
- Kernestoffet består af dansksprogede tekster suppleret med norske og svenske tekster på originalsprog.
- Faglige mål: Her arbejdes metodisk med retorisk analyse, herunder analyse af kommunikationssituationen, appelformer og argumentation
- I arbejdet med elevernes udtryksfærdigheder lægges der vægt på dels at udvikle elevernes personlige stemme gennem kreative skriveøvelser, dels på elevernes studieforberedende kompetencer med fokus på faglig udtryksfærdighed mundtligt, skriftligt og i andre former.
Fra læreplanen Dansk – htx, 2017
- [Eleven skal kunne] demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge.
- anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere.
- Formål: Gennem udvikling af kritisk-analytisk sans, refleksionsevne samt beherskelse af et sikkert sprogligt udtryk, er formålet endeligt at fremme elevernes muligheder for som medborgere at orientere sig og aktivt tage del i et demokratisk og globaliseret samfund præget af digitalisering.
- Kernestof: svenske og norske tekster på originalsprog.
Fra læreplanen Dansk – hhx, 2017
- Formål: Gennem udvikling af kritisk-analytisk sans, refleksionsevne samt beherskelse af et sikkert sprogligt udtryk, er formålet endeligt at fremme elevernes muligheder for som medborgere at orientere sig og aktivt tage del i et demokratisk og globaliseret samfund præget af digitalisering.
- Faglige mål: demonstrere indsigt i retoriske, herunder stilistiske, virkemidler i såvel mundtlige som skriftlige sammenhænge.
- anvende forskellige mundtlige og skriftlige fremstillingsformer formålsbestemt og genrebevidst, herunder redegøre, kommentere, argumentere, diskutere, vurdere og reflektere.
- Kernestof: svenske og norske tekster på originalsprog.
Elev taler på Talefest 2022 på Skamlingsbanken ved Kolding. Foto: Mikkel Randløv/elektrofilm
1. Lektion
Idéfasen
HVAD LÆRER VI?
- At imitere greb fra dygtige talere (mesterlæreprincippet)
- At tale om sig selv foran andre
- At vænne sig til andre nordiske sprog.
FORSLAG TIL STRUKTUR
1) Plenumdebat
Kan taler rykke ved noget som helst? – Kan I komme på eksempler på taler, som har ændret verden? Ideer på tavlen.
2) Introduktion til taleværkstedet
Inddel eleverne i taleværkstedsgrupper, og udlever taleguide med kriterierne for talen.
3) Kort taleøvelse
Sidste gang, jeg tog et valg (ca. 20 min.)
4) Se eksempler
Se det første minut af Katarinas tale om hjemmeplejen holdt på Talefest 2022 (eller hele talen):
”Hej Skamling. Jeg hedder Katarina, jeg er 19 år gammel og jeg arbejder i hjemmeplejen. Jeg vil gerne starte med et citat:
“Vi må ikke lave omsorgssvigt på børn, men åbenbart må vi godt, når det gælder ældre.” Det er sagt af Mille Stagsted, som er social- og sundhedsassistent.”
“Hurtigt ind – hurtigt ud, er hvad hjemmeplejen er blevet til i dag. Hjemmeplejen er blevet ligesom fabriksarbejde, hvor arbejderen står og fylder dåser i en kasse, indenfor et bestemt tidsinterval. Men ældre mennesker passer ikke ned i en tidskasse, fordi de alle sammen har individuelle behov. Landets ældre bliver mødt af et stresset menneske, som kommer for at udføre en opgave – og så hurtigt videre til den næste.”
Hvordan kan denne tale kobles til temaet ’hjem’? Hvordan kan du bruge din egen hverdag i din tale om ’hjem’? – Hvad betyder ‘hjem’ for dig?
5) Mesterlære
Se først talen fra den svenske popmusiker Timbuktu. Talen blev holdt for at takke for ’Fem-i-tolv-prisen’. En pris, der uddeles til personer, der har arbejdet mod racisme. Se først talen UDEN manus (man kan faktisk forstå mere skånsk dialekt, end man tror).
- UDTRYK: Hvad fungerer godt i den måde, talen leveres på? Hvorfor er det en god tale på udtryksplan?
- INDHOLD: Hvad handler talen om? Hvad vil Timbuktu have os til at gøre? Hvorfor er det en god tale på indholdsplan?
6) Læs manuskriptet og gense talen
Hvilke ord gentages? Hvilken effekt har disse gentagelser? Hvordan kan talen kobles til temaet ’hjem’?
7) Idégenerering i grupper, 10 min.
Medskriv på Timbuktus sætning. ”Jag kräver att få känna mig säker i Sverige. Jag kräver att ..” Hvad kræver/ønsker du? Hvad, synes du, konkret skal ændres (eller bevares) i samfundet? Hver elev/gruppe noterer f.eks. fem ideer til ønsker/krav.
- Vi skal forbedre rettighederne for LGBTQ+-personer
- Vi skal holde op med at flyve
- Vi skal løse klimakrisen
- Vi skal sikre hjemmene mod vold.
- Vi skal have flere kvinder i bestyrelser?
- Vi skal have en kortere arbejdsuge?
- Vi skal flyve til månen?
- Etc.
8) Fælles opsamling
En runde med hver elev/gruppes ideer til ønsker/krav.
Hvordan kan dine ønsker kobles til temaet ‘hjem’?
9) Opfordring:
En god tale skal have en opfordring til handling, og den handling skal være konkret; hvornår er noget konkret nok? Når publikum (dvs. klassekammeraterne) kan ændre på det. Lav derfor “vi” om til “du”. Konkretiser de forslag, der ikke giver mening efter denne omskrivning. F.eks.:
- “Du skal holde op med at flyve” (fin)
- “Du skal forbedre rettighederne for LGBTQ+personer” (omskriv) – “Du skal støtte LGBTQ Danmarks arbejde som frivillig”
- “Du skal løse klimakrisen” (omskriv) – “Du skal købe mere genbrug”/”Du skal tage toget i stedet for bilen”/”Du skal gå med til demo” etc.
- NB: Gem idéerne til næste lektion.
Alternative taler om ’hjem’:
TID: 90 min.
FORBEREDELSE: Ingen
DOWNLOAD TALEGUIDE:
Taleguide Hold en tale om HJEM 2023.pdf
DOWNLOAD SLIDES:
Hold en tale om hjem slides.pptx
TALER:
Emma Holtens grundlovstale 2015
Katarina Skøtt Jensens tale om ældrepleje ved Talefest 2022
DEN SVENSKE POPMUSIKER TIMBUKTUS TALE:
TID: 90 min.
FORBEREDELSE: Alle skal have valgt et hovedargument og/eller en opfordring til handling til denne lektion.
DOWNLOAD TALEGUIDE:
Taleguide Hold en tale om HJEM 2023.pdf
DOWNLOAD SLIDES:
Hold en tale om hjem slides.pptx
TALER:
Anna Bjerre Johansens tale ved Roskilde Summerdays 2021
2. Lektion
Argumentation
HVAD LÆRER VI?
- At bruge topik til at forbedre vores argumentation
- At bruge topik som analytisk redskab
- At genkende argumenter som påstande med belæg
- Om betydningen af gendrivelser
- Praktisk træning i argumentation
FORSLAG TIL STRUKTUR
1) Fælles
Hvad er et argument? En påstand med et belæg. Der kan være mange belæg for samme påstand (se slides 3-5).
2) Hvad er topik?
Topik betyder i virkeligheden ‘læren om steder’. Altså de steder, hvorfra vi henter belæg til vores påstande. Når vi arbejder med topik, kortlægger vi de mulige belæg for en påstand (se slide 6).
3) I par eller smågrupper
Lav øvelse med en topikliste (se slides 7-9). Tag fat i gruppernes hovedpointer/opfordring til handling fra sidste lektion (begge kan fungere som påstande). Alle udvælger en påstand og gennemgår den med topiklisten. Nu er de mulige argumenter kortlagt.
4) Fælles
Introduktion til publikumsanalysen (se slide 10).
5) I samme par/små grupper
Arbejd med spørgsmålene:
- Hvem er dit publikum? Vær så grundig som muligt.
- Hvilke argumenter passer bedst til dit publikum?
6) Klassedialog
- Hvilke argumenter var de bedste i forhold til publikumsanalysen?
- Hvilke topoi passer bedst her?
7) Debatøvelse
Kæmp om vinklen
8) Fælles
Se Anna Bjerre Johansens tale fra Roskilde 2021. Video.
- Hvad vil Anna Bjerre have sit publikum til at gøre?
- Hvilke topoi bruges?
- Hvem vil finde Annas argumentation overbevisende?
- Hvad fungerer ellers godt, og hvad kunne vi forbedre i denne tale?
- Hvad kan vi efterligne eller blive inspireret af til vores egne taler? (mesterlæreprincippet).
9) Find argumenter
Noter hver minimum tre argumenter, som I vil bruge i jeres tale.
- Hvad fungerer godt?
- Kunne man argumentere ud fra et andet belæg/en anden topos?
10) Debatøvelse
Pro et contra.
3. Lektion
Fortællinger og evidentia
HVAD LÆRER VI?
- At bruge sanser i formidlingen
- At bruge fortællinger i formidlingen
- At lytte til mundtlige præsentationer
FORSLAG TIL STRUKTUR
1) Læs talen højt
Print talemanuskriptet ud, og læs hele Siddiques tale. En eller flere elever holder talen foran klassen: Rejs dig op. Læs langsomt. Prøv at få teksten til at være mundtlig.
2) Fælles
- Hvad handler talen om?
- Hvad er dens argumenter?
- Hvordan bruges fortællingen om Siddiques far til at sige noget om sagen?
3) Fælles
Evidentia betyder egentlig: ‘virkeliggørelse’. Når vi arbejder med evidentia, prøver vi at skabe billeder i modtagernes hoveder. Det kan f.eks. gøres ved at bruge adjektiver, fortællinger/eksempler, sanser, billedsprog (se slides 12-16).
4) Skriveøvelse
Æbleøvelsen.
5) Skrivetid i grupper
Lav en fortælling til din egen tale:
- Hvilken fortælling ville styrke min argumentation?
- Kan mit emne illustreres med en historie om mennesker (eller dyr)?
- Kan jeg skabe evidentia?
- Hjælpesætninger: “Prøv at forestille jer…”, “Jeg vil lige fortælle jer om …”, “Det minder om en historie …”.
Brug Siddiques tale og slides om evidentia som inspiration.
7) Fælles
Eksempler kan både være fakta og statistik, men kan også være en mindre udbygget fortælling, der også fungerer ved at skabe billeder i modtagerens hoved. Hvilke eksempler kan du bruge til at understøtte dine argumenter?
8) Grupper
Eleverne læser midterdelen af deres tale op for hinanden evt. med brug af lytterkarakterer fra øvelsen herunder. Hver gruppe vælger to, der skal læse deres midterdele op i plenum. Klapsalver og hujen fra publikum.
9) Lytteøvelse
Lytterkarakterer.
10) Lytteøvelse
Omvendtdag i klasseværelset.
11) EKSTRA! Inspiration
Se (og læs) indledningen til Kong Haralds tale. Hvordan bruges sanser og beskrivelser til at skabe patos her?
12) EKSTRA! Perspektivering
Læs hele Emma Holtens Grundlovstale: Find eksempler på billedsprog.
- Hvordan bruges forskellige metaforer her?
- Hvilken effekt har de?
TID: 90 min.
FORBEREDELSE: Læs politikeren Sikandar Siddiques folkemødetale 2022.
DOWNLOAD TALEGUIDE:
Taleguide Hold en tale om HJEM 2023.pdf
DOWNLOAD SLIDES:
Hold en tale om hjem slides.pptx
TID: 90 min.
FORBEREDELSE: Læs evt. hele Thit Jensens tale.
DOWNLOAD TALEGUIDE:
Taleguide Hold en tale om HJEM 2023.pdf
DOWNLOAD SLIDES:
Hold en tale om hjem slides.pptx
4. Lektion
Indledninger
HVAD LÆRER VI?
- Repetition af appelformerne
- At skrive en indledning
- At lytte og at blive opmærksom på sin rolle som tilhører
- At låne fra og spejle sig i andre gode talere
FORSLAG TIL STRUKTUR:
1) Fælles
Kort repetition af appelformerne (hvis nødvendigt):
Logos: Sundhedsstyrelsen om coronatest
2) Argumentationsøvelse
Etos-, logos- eller patosbriller.
3) Fælles diskussion
- Hvad fungerer godt ved hver af de tre appelformer?
- Hvornår kan de bruges i jeres taler?
4) Fælles
Læs indledningen til Thit Jensens tale.
“Frivilligt moderskab eller kultiveret forældrefølelse har jeg kaldt mit Foredrag. Det er et vanskeligt Emne at tale offentligt om, og det er min Pligt at vælge mine Ord med saa stor en Takt, at de ikke kan saare selv det blufærdigste Sind.
Og det er mine Tilhøreres Pligt at forstaa, jeg vil yde dem det bedste, jeg formaar, og er vi uenige, vil vi i hvert Fald hæderligt respektere hinandens særlige Overbevisning om og Tro paa, hvad der gavner vort Samfund mest.
Og ikke lade vore Sind forgifte af det, Politikere har forgiftet det danske Folk med, altid at se i den, som ikke er enig med En, en slet Person, man har Lov at tillægge de laveste Motiver.
Men naturligvis staar jeg her for at vinde Dem over til mine Anskuelser, hvis De ikke er det i Forvejen, det haaber jeg i hvert Fald, nogen at Dem er.”
- Ville denne indledning kunne bruges i dag? Hvorfor/Hvorfor ikke?
- Hvad kan vi bruge ved indledningen? Hvad kan vi ikke bruge? Sproget? Indholdet?
Introduktion til indledninger (se slide 17).6) Indledninger
Se indledningen til Kristian Lutros tale fra Skamlingsbanken 2022 og Elise Wanviks tale fra finalen i ’Ta’ Ordet’ 2019: Min fitte er flot fra Ta ordet.
- Hvad fungerer godt ved Kristians og Elises måde at indlede på?
- Hvordan bruger Olivia etos i sin indledning?
Skriv selv et udkast til en indledning, hvor I bruger etos- eller patos-appel. Tag gerne udgangspunkt i jer selv. F.eks: “Hver dag oplever jeg …”, “kender I det, at …”8) Videoøvelse
Mundtligt eller ej?.
Læs nu indledningen højt for gruppen.9) Lytteøvelse
Lyttemissioner.
Uddel evt. lyttemissioner, som i øvelsen her.
5. Lektion
Afslutning og stilistik
HVAD LÆRER VI?
- At genkende og anvende de mest almindelige stilfigurer
- At lade sig inspirere af andre talere
- At skrive en afslutning
FORSLAG TIL STRUKTUR
Kort gennemgang: eksempler på antitese, triade, allitteration, anafor, retorisk spørgsmål, metafor (se slide 19).
- Hvilken effekt har disse stilfigurer?
- På hvilken måde kan vi bruge dem som inspiration?
- Hvad kan vi låne?
4) Fælles
Hvad skal en afslutning kunne? Fælles brainstorm.
5) Til læreren
En afslutning skal samle op på pointerne fra talen og opfordre til konkret handling (se slide 18).
6) Fælles
Genlæs (og gense) afslutningen på Anna Bjerre Johansens tale:
“husk at vi ér mange
der siger fra
husk at vi stadig mødes
at vi stadig organiserer os
at vi stadig demonstrerer
husk at vi bliver ved”
Hvilken effekt har anaforerne og imperativerne? Opfordring til handling. Crescendo. “Svirp med halen”.
8) I grupperne
Skrivetid. Brug stilfigurerne som inspiration i jeres egen tale. Skriv en afslutning på jeres tale. Husk jeres overordnede fokus/hovedargumentet. Brug evt. dis-associations-øvelsen inden skrivningen.
9) Opsamling i grupperne (eller fælles)
- Opfordrer afslutningen til konkret handling?
- Virker brugen af figurer naturlig eller påtaget?
- Gør det pointen tydeligere?
TID: 90 min.
FORBEREDELSE: Alle medbringer indledning, fortælling, argumenter og skitse til deres tale i udprintet form.
DOWNLOAD TALEGUIDE:
Taleguide Hold en tale om HJEM 2023.pdf
DOWNLOAD SLIDES:
Hold en tale om hjem slides.pptx
TID: 90 min.
FORBEREDELSE: Færdigt udprintet manus.
DOWNLOAD TALEGUIDE
Taleguide Hold en tale om HJEM 2023.pdf
DOWNLOAD SLIDES
Hold en tale om hjem slides.pptx
6. Lektion
Actio og mundtlighed
HVAD LÆRER VI?
- At vænne os til at tale foran klassen
- At vænne os til at lytte
- At have øjenkontakt
FORSLAG TIL STRUKTUR
1) Inden lektionen
Inden lektionen kan eleverne evt. have gennemført øvelsen ’Smuglytteren’ – enten i spisepausen eller som lektie.
2) Feedbackrunde i grupper
Finpudse manuskript: (evt. overstregningstuscher i forskellige farver) Overstreg eller notér tre gode ting ved dette manus. Send manuskriptet mod venstre.
3) Se videoer til inspiration
- Hvad gjorde taleren rigtigt her? Kropssprog, stemmeføring, argumentation etc. Uddel evt. ’lyttemissioner’ inden.
Hånden op-øvelsen.
“Hvad er det værste der kan ske”-øvelsen. Kan bruges mod nervøsitet.6) Generalprøve
- Hvordan føltes det at tale foran publikum? Hvordan kan du forberede dig til at holde talen foran flere mennesker?