Grundloven 1849
1. Grundlovens historie
Den 5. juni 1849 underskrev Kong Frederik den 7. Danmarks første grundlov. Før da havde Danmark været et enevælde, hvor kongen bestemte. Nu var det en folkevalgt regering, der skulle bestemme. Ud over stemmeret gav grundloven befolkningen følgende rettigheder:
- foreningsfrihed
- trosfrihed
- mødefrihed
- trykkefrihed
- ejendomsrettens ukrænkelighed
- personens ukrænkelighed
- retten til understøttelse for den fattige
Grundlovsændringer
Grundloven er blevet ændret en del gange, siden den oprindeligt blev vedtaget for lidt over 150 år siden. Bl.a. bestod Danmarks første parlament, Rigsdagen, af to kamre (ligesom i USA i dag) bestående af Landstinget og Folketinget. Landstinget blev afskaffet i 1953. Ved samme lejlighed blev det også indført, at kvinder kunne arve tronen; dermed kunne Dronning Margrethe blive Danmarks regent.
Stemmeret
Danmark blev altså et demokrati i 1849, men det var kun var ca. 15 % af befolkningen, der havde stemmeret. Man skulle nemlig være mand over 30 med en vis formue og ejendom, før man fik stemmeret.
Kvinder fik godt nok stemmeret til kommunalvalg i 1908, men den vigtige ændring skete i 1915, hvor både kvinder og tjenestefolk fik stemmeret til Rigsdagen. Samtidig blev valgalderen sat ned til 25 år, og derved var der ca. 40 % af befolkningen, der havde stemmeret.
I dag skal man være dansk statsborger, fyldt 18 år og have fast bopæl i Danmark for at kunne stemme til Folketingsvalg. Dermed har ca. 90 % af befolkningen stemmeret.
(kilde: ft.dk)
Kong Frederik den 7. skriver under på Danmarks første grundlov, Junigrundloven, den 5. juni 1849. Derfor ligger grundlovsdag hvert år den 5. juni.
PRAKTISK
Forløbet tager 1-2 lektioner og er målrettet eleverne i folkeskolens afgangsklasser og ungdomsuddannelsernes historieundervisning.
Forløbet indeholder fire aktiviteter:
- Læreroplæg på klassen med oplæsning af Ivar Hansens grundlovstale fra 1999.
- Quiz, der stiller eleverne ti skarpe spørgsmål om grundlovens historie og henviser til en række perspektiverende taler i samlingen.
- Gruppearbejde med kildetekster fra grundlovforhandlinger.
- Gruppearbejde om samtidige fortolkninger af grundlovens værdier og diskussion på klassen om grundlovens aktualitet i dag.
FORMÅL
- Kendskab til demokratiets udvikling i Danmark
- Konkret viden om grundlovens historie
- Kendskab til grundlovstalen som talegenre
- Kendskab til forskellige, samtidige fortolkninger af grundloven
LÆRINGSMÅL
9. klasse – historie
- Eleven kan bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse.
- Eleven har viden om kanonpunkter.
- Eleven kan redegøre for sammenhænge mellem fortidsfortolkninger nutidsforståelser og fremtidsforventninger.
- Eleven kan analysere konstruktion og brug af historiske fortællinger med samtids- og fremtidsrettet sigte.
- Eleven kan målrettet læse historiske kilder og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om historiske problemstillinger.
STX – historie
- Elev kan redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie.
- Eleven kan skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Eleven har kendskab til kernestoffet: hovedlinjer i Danmarks historie; forskellige styreformer og samfundsorganiseringer; stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks; politiske og sociale revolutioner samt demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt perspektiv.
2. Quiz
I 1999 holdt daværende formand for Folketinget Ivar Hansen en tale i anledning af Junigrundlovens 150-års jubilæum. Her opridser han nogle af nøglepunkterne i grundlovens historie.
Læs talen, og tag quizzen om grundlovens historie.
Læs Ivar Hansens tale Tag quizzen3. Arbejde med kildetekster: Grundlovsforhandlinger
Herunder finder du to kildetekster i form af taler fra grundlovsforhandlingerne i hhv. 1849 og 1906 med introduktion og arbejdsspørgsmål. Talerne er vist i uddrag, men du kan læse de fulde taler ved at følge linket.
Bernhard Rées indlæg i grundlovsforhandlingerne 1849
Denne tale er holdt af Bernhard Rée, der var medlem af den grundlovsgivende forsamling i 1849, altså den forsamling, der skulle formulere Danmarks første grundlov. I sin tale henvender Rée sig flere gange til medlem af forsamlingen Christian Nathan David, som han er meget uenig med. Rée argumenterer bl.a. for, at kravet til formue og ejendom skal sløjfes; han mener at fattige bør have lige så meget at skulle have sagt som rige – hvis ikke mere!
Læs uddraget fra Rées tale herunder, og svar på følgende spørgsmål:
- Hvad mener Bernhard Rée, når han siger “jeg veed ikke, hvorledes denne Ulighed skal gjøres gjældende ved Indflydelsen paa Statsstyrelsen, eller hvorledes man derefter vil tilmaale Enhver sin Lod og Deel.”?
- Hvorfor mener Bernhard Rée, at fattige også skal have stemmeret?
- Husk på, hvad du har lært tidligere i forløbet. Fik Bernhard Rée sin vilje?
Uddrag fra Bernhard Rées tale i Den Grundlovgivende Rigsforsamling 1849
(…)
Jeg skal dernæst omtale det tredie Punkt, som her nærmest har været Gjenstand for Debat, den almindelige Stemmeret. Jeg agter ikke, i nogen dyb Undersøgelse at følge eller indlade mig i Tvekamp med et saa lærd og begavet Medlem, som den ærede 11te Kongevalgte (David), der egentlig har været den almindelige Stemmerets Hovedmodstander.
(…)
Jeg er med samme ærede Taler enig i, at der danner sig Uligheder under Udviklingen af Samfundslivet. Det er de Bakker og Dale, som saa at sige høre med til Livets Romantik, og som Ingen kunde vente, end sige ønske at see nivellerede. Men jeg veed ikke, hvorledes denne Ulighed skal gjøres gjældende ved Indflydelsen paa Statsstyrelsen, eller hvorledes man derefter vil tilmaale Enhver sin Lod og Deel.
(…) Jeg skulde selv nære det Ønske, at i det Hele taget Stemmerne hellere maatte veies end tælles; men hvor er den Vægt, som kan veie, og hvem skal justere den?
Dannelse og Selvstændighed, siger den ærede Taler, ere Betingelser for at kunne være Vælger. Jeg kunde hellere ønske at vende det om og give Selvstændigheden Forrangen.
Men naar vi da skulle veie, maae vi saa ikke indrømme, har da ikke hver af os saa gjort den Erfaring, at den sande Selvstændighed lige saa ofte findes, ja maaskee oftere mere hos den mindre Formuende, fordi Mangelen paa Adgang til den større Livsnydelse ogsaa mindre udsætter ham for Nydelsens Fristelser? (Hør!)
Og naar vi saa da skulle veie paa en retfærdig Vægt, vil det saa ikke ofte hændes, at selv den med lærdom meest udspækkede Professor vil blive veiet og funden for let, imedens den jævne og selvstændige, men fattige Mand bringer Staalen til at synke?
Det er oftere bleven sagt, at kun den, der bidrager til Staten, skal kunne udøve Valgret.
Men hvem bidrager da til Staten? Hvorledes skal det med Sikkerhed kunne siges, at den Rige bidrager mere til Staten med sit Guld, end den Fattige med sit Talent og sin Flid?
Naar vi desuden ville undersøge det Spørgsmaal, om hvem der i sin Livsstilling bidrager meest til Staten, saa saae vi det dog aldrig ret besvaret, før Individernes Liv er afsluttet; saa læses vel ofte en prangende Indskrift og knejser et stolt Monument ved en rig Døgenigts Grav, imedens Fattigmands Kiste maaskee ligesaa ofte indeslutter Statens største Rigdom.
(…)
Læs hele Bernard Rées tale
Bernhard Rée
Svære ord
- Kongevalgte
- Indflydelsen paa Statsstyrelsen
- Forrang
- mindre Formuende
- Nydelsens Fristelser
- en med lærdom meest udspækkede Professor
- jævn Mand
- at bringe Staalen til at synke
- Livsstilling
- Døgenigts
Louise Nørlund
Svære ord
- tiltrænges
- Tarv
- Hustruens retslige Stilling
- lovmæssige Forhold overfor Børnene
- Bevillingsmyndigheden
- Lovbestemmelser
- Kommunal Valgret
Louise Nørlunds indlæg i grundlovsforhandlingerne 1906
I 1906 var der flere af Folketingets partier, der var positive overfor at give kvinder kommunal valgret. Derfor nedsatte Rigsdagen et udvalg, der skulle arbejde med spørgsmålet. Her talte Louise Nørlund, der var kvindesagsforkæmper og Socialdemokrat, for, at kvinder skulle have kommunal valgret – hvis de da ikke med det samme kunne få fuld valgret til Rigsdagen.
Læs Nørlunds tale herunder, og svar på følgende spørgsmål:
- Hvorfor skal kvinder have valgret ifølge Louise Nørlund?
- Hvorfor er hun uenig i, at kvinder skal vente med at få valgret?
- Husk på, hvad du har lært tidligere i forløbet. Fik Louise Nørlund sin vilje?
Louise Nørlunds tale ved kvindedeputationens foretræde for Grundlovsændringsudvalget 1906
Ærede Medlemmer af den danske Rigsdag!
Grundloven byder, at der for hver 16000 af Landets Indbyggere, Mænd, Kvinder og Børn skal vælges en Rigsdagsmand. Men kun Mændene vælger og vælges. Vi mener, at en saadan Ordning er uretfærdig, og at den giver hele Samfundslivet et altfor ensidigt Præg. Samfundet bestaar af Mænd og Kvinder, det er derfor nødvendigt og naturligt, at det bliver Mænd og Kvinder, der i Fællesskab paavirker og giver de Love, under hvilke begge Parter skal leve. Netop fordi Kvinden har Tanker, Temperament og Anlæg, der er forskellige fra Mandens, tiltrænges hendes Medvirken i det offentlige Liv for at skaffe dette i saa nøje Overensstemmelse med hele Befolkningens Tarv som muligt. Og Kvinden har baade Hjerte og Forstand til at være medbestemmende om Ordningen af Skolevæsenet, Fattigvæsenet. Sygeplejen, Hospitalsforhold, til at være medbestemmende, naar det gælder Ægteskabslove, Hustruens retslige Stilling og hendes lovmæssige Forhold overfor Børnene. Ligesom det kun er simpel Retfærdighed, at vi faar Del i Bevillingsmyndigheden, da vi jo betaler vore direkte og indirekte Skatter efter samme Maalestok som Mændene. Det forekommer os indlysende, at i et Land med en fri Forfatning, maa Friheden til at vælge og vrage de forskellige Lovbestemmelser, ikke blot være i Mændenes, men ogsaa i Kvindernes Eje.
(…)
Lige siden Folketing og Landsting i Samlingen 1899-1900 vedtog at give Kvinder i det mindste kommunal Valgret, har vi haabet og ventet paa at faa denne. Vi har i Ventetiden flere Gange anmodet Regering og Rigsdag om at fremme denne Sag, og vi har tilkendegivet det som vort Ønske, at saavel gifte som ugifte Kvinder maatte opnaa baade Valgret og Valgbarhed, fordi vi mener, at det er en privat Sag, der ikke vedrører Valgloven, om en Kvinde er gift eller ikke, og fordi vi absolut ingen Fornuftgrunde kan finde til at nægte Kvinderne Valgbarhed. Men vi har ventet forgæves!
Derfor kommer vi nu til Dem, ærede Medlemmer af Rigsdagen, og siger: „Hvis De mener, at der ikke i den allernærmeste Fremtid kan opnaas Enighed om at gennemføre det af Regeringen indbragte Valglovforslag, indbring da et selvstændigt Lovforslag om Kvinders kommunale Valgret og Valgbarhed under lige Vilkaar med Mænd, saa at vi i den Henseende faar de samme Borgerrettigheder som Mændene.”
(…) Og hvis man vil indvende, at vi endnu ikke er modne til. Deltagelse i det offentlige Liv, og at vi derfor maa vente endnu en Tid, saa svarer vi dertil: „Modenheden kommer først gennem praktisk Brug. Fejltagelserne og Dumhederne lærer vi bedst at undgaa, naar der paalægges os et Ansvar overfor Offentligheden. Og desuden – hvorfor kræve en Modenhedsprøve af Kvinderne, da man ikke kræver noget saadant af Mændene. Og – hvorfor og hvorledes mener Mændene at kunne afgøre for os, om vi er modne til at bruge den Valgret og Valgbarhed vi endnu ikke har. Derfor beder vi Dem nu at sætte Deres Indflydelse ind paa at skaffe Kvinderne kommunal Valgret og Valgbarhed i den allernærmeste Fremtid.
(…)
Læs hele Louise Nørlunds tale
Grundlovsdag i Frederiksberg Have 1882. Tegnet af Erik Henningsen. Fra Wikimedia Commons.
4. Grundlovstaler i dag
Siden grundlovens indførelse 5. juni 1849 er grundlovsdag hvert år blevet markeret som en festdag. Grundlovsdag er en af årets vigtigste mærkedage i tale-kalenderen. Det er her, vi mødes til de traditionsrige grundlovsmøder rundt omkring i det ganske land og hylder demokratiet og friheden med grundlovstalen som dagens midtpunkt.
Grundlovstalen er en lejlighedstale. Lejlighedstalens funktion er at formulere, hylde og bekræfte fællesskabets værdier, og det er netop det, grundlovstalen gør. Den minder os om det fundament, vores samfund er bygget på: demokrati, frihed og lighed. Det er en tale til folket om folket og det, der binder os sammen i et nationalt fællesskab.
På grundlovsdag bliver talerstolen både indtaget af politikere, erhvervsfolk og kulturpersonligheder – alle, der har noget at sige om de idéer, der er byggestenene for vores samfund. Talerens opgave er at bekræfte vores fælles værdier ved at fortolke grundloven i et nutidigt perspektiv; at kaste lys på samtidige begivenheder ved at tage udgangspunkt i det mere end 170 år gamle dokument. Vores fælles fortolkning er nemlig udgangspunktet for de politiske beslutninger, vi i fællesskab skal træffe.
Gruppearbejde og diskussion på klassen
Herunder har vi samlet fem grundlovstaler fra forskellige positioner og stemmer i det danske samfund, der hver især har givet netop deres fortolkning af grundloven og dens betydning og værdi for samtiden. Til hver tale er der skrevet en kort præsentation, der rammer talen ind i dens samtid.
Opdel eleverne i grupper, der hver læser en af talerne med henblik på at identificere, hvordan taleren binder grundlovens principper til samtiden og diskuter derefter på klassen, hvordan de værdier, grundloven holder i hævd, præger det danske samfund i dag.
Udvalgte grundlovstaler
I 2006 eksploderede sagen om Muhammedtegningerne, og som en reaktion på de efterfølgende uroligheder dedikerede Pia Kjærsgaard en stor del af sin grundlovstale til at tale om en af grundlovens mest fundamentale principper; nemlig ytringsfrihed. Pia Kjærsgaards holdning var ikke til at tage fejl af: “Lad mig sige det klart: Vores grundlovssikrede ytringsfrihed er ikke til salg for et liter sødmælk i Saudi-Arabien.”
Rektor for Nyborg Gymnasium Henrik Vestergaard Stokholm modtog Demokratistafetten i 2019, og ved den anledning holdt han en grundlovstale om dannelse og uddannelse af unge ud fra grundlovens principper; nemlig åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Stokholm modtog prisen for at have hjulpet den somaliske familie Abdisalan Hussein med at stå fast på børnenes ret til at gå i skole, mens deres asylsag blev behandlet.
Grundlovsdag 2019 var også valgdag. På Himmelbjerget talte Lea Korsgaard om kynisme og håb – førstnævnte var dominerende i den verserende valgkamp. Hun opfordrede til at springe ind i arenaen og tage ansvar frem for at læne sig tilbage og indtage kynikerens sikre position: “Vi skal ind i arenaen. Vi skal svede. Vi skal stræbe.” Det er dét, der karakteriserer en god, demokratisk borger.
Ved De Radikales grundlovsmøde i 2017 udtrykte Stine Bosse bekymring for, at vores demokratiske værdier var under pres – både indefra og udefra. Hun argumenterede for, at det europæiske fællesskab – EU – var den institution, der skulle sikre vores frihedsrettigheder, og på den måde koblede hun grundloven og dens principper til nutiden.
Carsten Jensens grundlovstale fra 2018 er en mere utraditionel en af slagsen. Talen er bygget op omkring historien om den dengang 18-årige fransk-malinesiske flygtning Mamoudou Gassama, der reddede en fire-årig dreng fra at falde ned fra fjerde sal. Talen var en kritik af asylpolitikken og vilkårene for børn af flygtninge i de danske asylcentre.