Krigens Sprog
OPLÆG
Lige nu bliver der holdt rigtigt mange taler om krigen i Ukraine. Men hvad er det, der bliver sagt? Hvad fortæller talerne om taleholderne? Hvordan oplever DU talerne?
Ord kan skabe fred og virke decideret helende. Ord kan også rive op og flå i stykker. Krigens sprog kan virke voldsomt på os som mennesker, og det kan hjælpe at analysere talerne og reflektere over dem i fællesskab. Det handler dette undervisningsforløb om.
FORMÅL
Formålet med dette undervisningsforløb er at fremme elevernes forståelse af krigs- og konfliktretorik, samt at stille sig kritisk overfor talers indhold i relation til omstændigheder og taler.
Derudover fungerer forløbet som en ventil, hvor eleverne kan sætte egne ord på, hvordan det er at være et ungt menneske i en tid med krig i Europa.
Forløbet skal fremme elevernes forståelse af krigen i Ukraine samt gøre opmærksom på talens kraft med afsæt i appelformer og historiefortælling.
PRAKTISK
Dette undervisningstilbud tager 2-3 lektioner og er primært tiltænkt undervisningen i samfundsfag, dansk og retorik.
Undervisningstilbuddet omfatter analysemateriale og består af to dele:
- Læreroplæg og matrixgruppearbejde. Analyse af de aktuelle taler. Her fokuseres der på den specifikke taler, talesituation og talens indhold.
- Samtale og reflektion. Dialogbaseret refleksionsøvelse over krigen og dens betydning for dig.
Foto af Mathias P.R. Reding fra Pexels
Første del
Gruppearbejde og diskussion
TIL LÆREREN:
Længde: 2×20 min. (alternativt 2×40, hvis tiden vurderes til at blive for knap. På den måde bliver det samlede forløb 3 lektioner)
I denne del fokuseres der på taleren og talens indhold. Her går klassen i dybden med talernes fortællinger. Vi foreslår, at du deler klassen op i matrixgrupper.
Grupperne skal opdeles inden forløbet går i gang. Eleverne skal som forberedelse læse en af følgende taler som forberedelse.
Inddel eleverne i matrixgrupper, fx som ovenstående. Alle kombinationerne skal uddeles og der må være flere elever til samme kombination. Du kan med fordel kort gennemgå den overordnede talesituaiton samt omstændighederne for hver af de fire taler med eleverne.
TIL ELEVERNE:
Du kan finde eksempeltalerne her (Brug mindst 30 minutter på at læse talen, gerne flere gange.):
- Mette Frederiksen (alle 1’ere læser denne tale hjemme)
- Jakob Ellemann-Jensen (alle 2’ere læser denne tale hjemme)
- Volodymyr Zelenskyj (alle 3’ere læser denne tale hjemme)
- Vladimir Putin (uddrag: læs til “empire of lies”) (alle 4’ere læser denne tale hjemme)
Brug 20/40 min. i rækkegrupperne: Alle 1’erne går sammen i en gruppe og så fremdeles. I beskæftiger jer kun med den i forvejen læste tale.
- 1’erne har hjemmefra læst Mette Frederiksens tale, 2’erne Jakob Ellemann-Jensen, 3’erne Zelenskijs og 4’erne Putins. Med afsæt i appelformerne skal I i grupperne nu analysere talen med afsæt i følgende spørgsmål.
-
- Hvem taler og hvad tales der om? Her fokuserer du på baggrund, omstændigheder, konkret indholdsmæssigt fokus og hvem taleren er. Hvad er for eksempel talerens uddannelsesbaggrund, hvad arbejder vedkommende som, er det en kendt/magtfuld taler.
-
- Hvor og hvorfor holder taleren talen?
Brug herefter 20/40 min. i kolonnegrupperne: Alle a’erne går nu sammen i én gruppe og så fremdeles). Jeres nye gruppe består her af mindst én repræsentant for hver tale.
- Gennemgå talerne på skift med fokus på taleren og talens indhold. På den måde får hele gruppen indblik i alle fire taler.
Herefter besvarer I i fællesskab nedenstående spørgsmål:
- Hvilken fortælling præsenteres der i de respektive taler?
- Hvordan adskiller den sig fra de andre. Og evt. fra historien, som vi kender den? (Præsenter hver i sær den tale I netop har gennemgået for den nye gruppe og diskuter, hvilken fortælling lytteren præsenteres for. Er der tabere/vindere, gode/onde, rigtige og forkerte handlinger).
- Hvilke retoriske greb anvendes der, og hvilken effekt har det på lytteren/dig? (Gentagelser, bogstavrim, citater, anekdoter, etc.).
Anden del
Samtale og refleksion
TIL LÆREREN:
Længde: 40 min.
Anden del er reflektionsdelen. Her reflekterer eleverne sammen to og to. Lav gerne par, der normalt ikke taler så ofte sammen. Vi lægger op til, at eleverne får mulighed for samtaler med tre elever. Instruktion og debriefing kan tage 15 minutter.
TIL ELEVERNE:
Følgende samtalespørgsmål tager afsæt i de taler, I lige har analyseret.
Her er rammen for en ti minutters samtale:
- Find en samtalepartner, du ikke taler med så ofte
- Sæt jer et sted, hvor I kan høre, hvad hinanden siger
- Sæt mobilen på timer – I får fem minutter hver
- Læg mobilen væk, så den ikke forstyrrer jeres refleksion
- Vælg et spørgsmål din partner skal reflektere over eller lad partnere vælge et eller flere spørgsmål.
Din samtalepartner får fem minutters uforstyrret taletid. Du lytter og stiller opfølgende spørgsmål. Når tiden er gået, bytter I.
Efter samtalen finder du en ny samtalepartner. Du når at tale med tre forskellige samtalepartnere under den kommende time.
Følgende samtalemenu udskrives og udleveres til eleverne. Du er velkommen til at tilføje flere.
______________________________________________________________
Samtalemenu
- Hvordan påvirker det dig, når du læser og hører krigstaler?
- Hvilke citater gjorde indtryk på dig og hvorfor?
- Hvilken tale tror du vil blive husket i fremtiden og hvorfor?
- Hvis du skulle holde en tale til verden, ud fra dit eget perspektiv, hvad ville så være det vigtigste for dig at få sagt?
- Hvem ville du gerne have holdt en tale om situationen lige nu? Hvem mangler verden at høre?
______________________________________________________________
AFSLUTNING
Debrief
Når alle har talt med tre forskellige mennesker, kan læreren afrunde forløbet med følgende refleksionsspørgsmål:
Hvad tager I med jer fra denne lektion?
Tak fordi I har arbejdet med Krigens sprog!