Med lov og taler skal land bygges
Dette undervisningsforløb sætter fokus på grundlovens historie og betydning for udviklingen af det danske demokrati.
Via en række taler fra samlingen udrulles grundlovens mærkedage og væsentligste principper og nyere taleeksempler illustrerer, hvordan grundloven til stadighed bruges af forskellige offentlige stemmer til at sætte vores samtid i perspektiv.
1. Grundlovens historie
Grundlovsdag er en af årets vigtigste mærkedage i tale-kalenderen. Det er her, vi mødes til de traditionsrige grundlovsmøder rundt omkring i det ganske land og hylder demokratiet og friheden med grundlovstalen som dagens midtpunkt.
Siden grundlovens indførelse 5. juni 1849 er grundlovsdag hvert år blevet markeret som en festdag. Med Junigrundloven, som den også kaldes, fik Danmark sin første frie forfatning, og det er den og de revideringer og fornyelser, den har gennemgået siden, vi hvert år fejrer.
I 1999 fejrede vi 150-året for Junigrundlovens indførelse. I den anledning talte daværende formand for Folketinget, Ivar Hansen, til et festarrangement på Christiansborg Ridebane. Han kiggede bagud og udfoldede grundlovens historie, som han brugte som afsæt for at kigge fremad mod en mulig grundlovsændring.
2. Quiz
Find Ivar Hansens tale her, læs den op, eller lad eleverne selv læse den igennem, inden de tester deres paratviden om grundlovens historie med quizzen “Med lov skal land bygges“.
3. Grundlovstalens funktion
Grundlovstalen er en lejlighedstale. Lejlighedstalens funktion er at formulere, hylde og bekræfte fællesskabets værdier, og det er netop det, grundlovstalen gør. Den minder os om det fundament, vores samfund er bygget på: demokrati, frihed og lighed. Det er en tale til folket om folket og det, der binder os sammen i et nationalt fællesskab.
På grundlovsdag bliver talerstolen både indtaget af politikere, erhvervsfolk og kulturpersonligheder – alle, der har noget at sige om de idéer, der er byggestenene for vores samfund. Talerens opgave er at bekræfte vores fælles værdier ved at fortolke grundloven i et nutidigt perspektiv; at kaste lys på samtidige begivenheder ved at tage udgangspunkt i det mere end 170 år gamle dokument. Vores fælles fortolkning er nemlig udgangspunktet for de politiske beslutninger, vi i fællesskab skal træffe.
I 2013 var det den omdiskuterede offentlighedslov, som formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl i sin grundlovstale kaldte for “en plet på vores demokrati og folkestyre”. I 2016 var det flygtningekrisen, som ansporede formand for Det Konservative Folkeparti Søren Pape Poulsen til at tale om, at den demokratiske samtale er noget, vi selv har skabt, og som vi skal værne om. De to taler er eksempler på, hvad grundlovstalerne også bruges til; nemlig som en anledning for især politikere til at markere deres politiske standpunkter og lægge afstand til andres ud fra grundlovens principper.
Men også kulturpersonligheder bruger grundlovstalen som ramme for kritik af både politik og samfundstendenser, som da Carsten Jensen kritiserede den danske asylpolitik i sin grundlovstale fra 2018. Sådan er grundloven altid blevet bragt i spil for at sætte vores samtid i perspektiv – lige fra de første grundlovsmøder rundt omkring i foreninger, kirker og højskolekredse til nutidens demokratifestivaller og tv-transmitterede festligheder.
4. Gruppearbejde og diskussion på klassen
Herunder har vi samlet fem grundlovstaler fra forskellige positioner og stemmer i det danske samfund, der hver især har givet netop deres fortolkning af grundloven og dens betydning og værdi for samtiden. Til hver tale er der skrevet en kort præsentation, der rammer talen ind i dens samtid.
Opdel eleverne i grupper, der hver læser en af talerne med henblik på at identificere, hvordan taleren binder grundlovens principper til samtiden og diskuter derefter på klassen, hvordan de værdier, grundloven holder i hævd, præger det danske samfund i dag.
PRAKTISK
Forløbet tager 1-2 lektioner og er målrettet eleverne i folkeskolens afgangsklasser og gymnasiernes 1. g/1. hf.
Forløbet indeholder fem aktiviteter:
- Læreroplæg på klassen ud fra Ivar Hansens grundlovstale fra 1999 holdt i anledning af 150-års jubilæet for grundlovens indførelse.
- Quiz, der stiller eleverne ti skarpe spørgsmål om grundlovens historie og henviser til en række perspektiverende taler i samlingen.
- Læreroplæg til gruppearbejde om grundlovstalen som genre ud fra teksten “Grundlovstalens funktion”.
- Gruppearbejde om samtidige fortolkninger af grundlovens værdier og diskussion på klassen om grundlovens aktualitet i dag.
FORMÅL
- Kendskab til demokratiets udvikling i Danmark
- Konkret viden om grundlovens historie
- Kendskab til grundlovstalen som talegenre
- Kendskab til forskellige, samtidige fortolkninger af grundloven
I 2006 eksploderede sagen om Muhammedtegningerne, og som en reaktion på de efterfølgende uroligheder dedikerede Pia Kjærsgaard en stor del af sin grundlovstale til at tale om en af grundlovens mest fundamentale principper; nemlig ytringsfrihed. Pia Kjærsgaards holdning var ikke til at tage fejl af: “Lad mig sige det klart: Vores grundlovssikrede ytringsfrihed er ikke til salg for et liter sødmælk i Saudi-Arabien.”
Rektor for Nyborg Gymnasium Henrik Vestergaard Stokholm modtog Demokratistafetten i 2019, og ved den anledning holdt han en grundlovstale om dannelse og uddannelse af unge ud fra grundlovens principper; nemlig åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Stokholm modtog prisen for at have hjulpet den somaliske familie Abdisalan Hussein med at stå fast på børnenes ret til at gå i skole, mens deres asylsag blev behandlet.
Grundlovsdag 2019 var også valgdag. På Himmelbjerget talte Lea Korsgaard om kynisme og håb – førstnævnte var dominerende i den verserende valgkamp. Hun opfordrede til at springe ind i arenaen og tage ansvar frem for at læne sig tilbage og indtage kynikerens sikre position: “Vi skal ind i arenaen. Vi skal svede. Vi skal stræbe.” Det er dét, der karakteriserer en god, demokratisk borger.
Ved De Radikales grundlovsmøde i 2017 udtrykte Stine Bosse bekymring for, at vores demokratiske værdier var under pres – både indefra og udefra. Hun argumenterede for, at det europæiske fællesskab – EU – var den institution, der skulle sikre vores frihedsrettigheder, og på den måde koblede hun grundloven og dens principper til nutiden.
Carsten Jensens grundlovstale fra 2018 er en mere utraditionel en af slagsen. Talen er bygget op omkring historien om den dengang 18-årige fransk-malinesiske flygtning Mamoudou Gassama, der reddede en fire-årig dreng fra at falde ned fra fjerde sal. Talen var en kritik af asylpolitikken og vilkårene for børn af flygtninge i de danske asylcentre.