Argumentation
Med støtte fra Frederiksberg Fonden har Danske Taler udarbejdet en række undervisningsforløb til undervisningen i dansk og retorik i folkeskolens afgangsklasser og på gymnasiet. Forløbene sætter fokus på talen som argumenterende tekst og dykker ned i væsentlige elementer ved talegenren som argumentation, gendrivelse, appelform og stil.
Dette forløb stiller skarpt på argumentation og dykker ned i det gode arguments tre hoveddele: påstand, belæg og hjemmel. Der kan bygges ovenpå dette forløb med undervisningsforløbet om Talebattle: argumentation og gendrivelse. Derudover findes et forløb om stil.
1. Hvad er argumentation?
Argumentation er kunsten at kunne danne overbevisende argumenter og gennemskue andres argumenter.
Et argument består altid af to eksplicitte dele: en påstand og et belæg (en begrundelse) for påstanden. Hvis du får at vide, at ”du har siddet nok på mobilen nu”, er det kun en påstand. Det kan du bare svare ”nej” til. En påstand alene er ikke et argument.
Men hvis du får at vide, at ”du har siddet nok på mobilen nu, fordi du har set videoer i fire timer”, så er det et argument, og så er du tvunget til at forholde dig til, om de fire timer er belæg nok for påstanden om, at det er tid til at lave noget andet. Sagt med andre ord er du nødt til at forholde dig til om argumentet er overbevisende.
Vi spørger helt intuitivt os selv om påstand og belæg i argumenter hænger sammen, når andre prøver at overbevise os om noget. Den forbindelse, der er imellem de to, kaldes for hjemmel, og når man arbejder med argumentation, er det en god ide at arbejde eksplicit med hjemlen. I argumentet ”du har siddet nok på mobilen nu, fordi du har set videoer i fire timer” kan vi fx formulere hjemlen som ”fire timer på mobilen er lang tid, og lang tid på mobilen er dårligt”. Hjemler kan formuleres på mange måder og afhænger den situation, argumentet er fremsat i. I en anden situation kunne hjemlen i samme argument fx være ”vi har en aftale om, at du kun er på mobilen i 3 timer”. Det forudsætter selvfølgelig, at der er indgået sådan en aftale, og at begge parter kender til den.
Hjemlen bygger ofte på holdninger eller værdier. Fx indeholder den første hjemmel i eksemplet den antagelse, at for meget skærmtid er dårligt. Det er ikke en sandhed, det er holdning. Den anden hjemmel indeholder den antagelse, at aftaler skal overholdes. Det er heller ikke en sandhed, men en værdi. Når vi undersøger andres eller vores egne argumenter, er vi altså interesserede i at finde ud af, hvilke holdninger og værdier de bygger på – og om de holdninger og værdier stemmer overens med modtagerens holdninger og værdier.
Et argument består altså af tre dele:
- En eksplicit påstand
- Et eksplicit belæg
- En implicit hjemmel
Når du analyserer andre argumentation, er det særligt interessant at undersøge deres hjemler. Og når du forbereder dine egne argumenter, kan du blive mere overbevisende, hvis du danner argumenter, der bygger på hjemler, som du tror kan overbevise dit publikum. Men når du rent faktisk skal sige dine argumenter højt, så siger du kun påstanden og belægget.
PRAKTISK
Forløbet tager 1-2 lektioner og er målrettet eleverne i folkeskolens afgangsklasser og gymnasiernes 1. g/1. hf.
Forløbet indeholder aktiviteter
- Læreroplæg på klassen om, hvad argumenation er. Her kan du tage udgangspunkt i forklaringen “Hvad er argumentation?”.
- Gruppearbejde om argumentation i taler. Du finder links, spørgsmål og diskussionsoplæg til gruppearbejdet under “Eksempler på argumenter i taler”.
- Praktisk argumentationsøvelse. Her kan du bruge oplægget “Argumentgenerering”.
FORMÅL
- Kendskab til principperne for argumentdannelse og argumentationsanalyse, herunder begreberne påstand, belæg og hjemmel.
- At lære at genkende og analysere argumenter i offentlig argumentation.
- At øve sig i selv at producere publikumstilpassede argumenter for en given sag.
- At øve sine mundtlige færdigheder.
2. Eksempler på argumenter i taler
Opdel eleverne i grupper, som hver læser en af talerne herunder med henblik på at identificere, hvordan taleren binder påstand, belæg og hjemmel sammen til et argument.
Hvordan bruger Alex Vanopslagh grundloven til at argumentere for, at regeringen er gået for langt i sin håndtering af COVID-19? Hvordan er belæggene tilpasset publikum? Og hvilken hjemmel kan tænkes at forbinde påstand og belæg?
Et af argumenterne i Lone Bellings tale ved Folkets Klimamarch lyder som følger:
Påstand: Vi skal ikke indrette vores byer efter biler.
Belæg: Biler kræver mange ressourcer at producere og transporterer i gennemsnit kun 1,3 person pr. tur.
Hjemmel (usagt): Vores byer skal indrettes klimavenligt og bæredygtigt, og biler er ingen af delene.
Kan du finde andre argumenter?
Hvordan argumenterer Lars Løkke Rasmussen for, at “den væsentligste demokratiske indflydelse udøves i mødet mellem mennesker”?
Hvilken påstand er følgende udsagn belæg for?: “For intet står over det personlige ansvar. Alle personlige handlinger præger samfundet lidt efter lidt.”
I sin tale argumenterer Elsebeth Gerner Nielsen for, at vi skal bruge vores ytringsfrihed med omtanke. Et af hendes argumenter lyder:
Påstand: Det er nødvendigt at tænke sig om, før man taler.
Belæg: Det er forudsætningen for at skabe dialog og fælles forståelse.
Hvordan vil du formulere hjemlen i argumentet?
I sin tale argumenterer Simon Emil Ammitzbøl for, at det er vigtigt, at Liberal Alliance klarer sig godt ved det nært forestående folketingsvalg. Han præsenterer følgende belæg for den påstand:
“Dansk økonomi står i stampe – med stor risiko for at dykke yderligere. Bureaukratiet vokser dagligt. Den offentlige sektor ligeså. Skattetrykket sætter verdensrekord. Og den personlige frihed er under pres.”
Hvilken hjemmel forbinder påstand og belæg? Og hvad siger det om publikum?
Hvilke belæg præsenterer Anja Katrine Søndergaard som begrundelse for påstanden om, at vi i Danmark stadig er milevidt fra at have opnået ligestilling? Og hvorfor mener hun, at ligestilling bør skrives ind i grundloven? Hvilken hjemmel kan tænkes at bygge bro mellem påstand og belæg?
3. Argumentgenerering
Eleverne arbejder med en eller flere af de forslåede påstande og danner publikumstilpassede argumenter ud fra dem. Herefter skiftes de til at fremføre de bedste for klassen.
Forestil dig, at du sidder til møde i elevrådet og har en sag på hjerte. Du vil gerne have indført affaldssortering i klasseværelserne, men for at komme fra idé til handling har du brug for dine venners opbakning; du er nødt til at argumentere overbevisende.
Inden du går i gang med at finde på belæg, skal du analysere dit publikums holdninger og værdier ift. din påstand. Er de bekymrede for klimaet? Synes de genbrug er en værdi i sig selv? Mener de, at affaldssortering ikke gør en forskel? Har de en holdning til, at det helst bare skal være nemt at smide affald ud?
Når du har analyseret dit publikums værdier og holdninger til dit spørgsmål, kan du gå i gang med at danne dine belæg og eksplicitere dine hjemler. Hvis de synes genbrug er vigtigt, kan du udforme et belæg, der minder dem om sammenhængen mellem affaldssortering og genanvendelse, fx:
P: Der skal indføres affaldssortering i alle klasselokaler …
B: … fordi så kan vores affald genbrugs til nye produkter.
H: Genbrug er godt, så det skal vi støtte op om.
Du kan også gøre dit belæg endnu mere overbevisende ved at finde noget data, der understøtter det. Fx:
P: Der skal indføres affaldssortering i alle klasselokaler …
B: … fordi så bliver ca. 50 % af vores affald genbrugt til nye produkter.
H: Genbrug er godt, så det skal vi støtte op om.
Hvis de fx er bekymrede for klimaet, men ikke mener, at affaldssortering gør en forskel, kan du udforme et belæg, der beviser effekten af affaldssortering på klimaet. Fx:
P: Der skal indføres affaldssortering i alle klasselokaler …
B: … for ved at sortere 8 alufoliebakker fra en dagens ret spares miljøet for en CO2-udledning svarende til en tøjvask.
H: Drivhusgasserne er et problem, og kan vi spare CO2-udledning, så skal vi det.
Uanset hvilket belæg du vælger at gå med, er det vigtigt, at dit publikum kan se forbindelsen mellem belæg og påstand, og at påstand og belæg har hjemmel i dit publikums overbevisninger og værdier.
Andre mulige påstande:
- Unge skal engagere sig i et politisk parti
- SU’en skal fordeles anderledes
- Man skal kunne ryge på skolens område
- Der skal mere idræt på skemaet
- Gymnasiefesterne skal være alkoholfrie
- I skal engagere jer i skolekomedien/musicalen