Retoriske virkemidler
Med støtte fra Frederiksberg Fonden har Danske Taler udarbejdet en række undervisningsforløb målrettet undervisningen i dansk og retorik i folkeskolens afgangsklasser og på gymnasiet. Forløbene sætter fokus på talen som argumenterende tekst og dykker ned i væsentlige elementer ved talegenren som argumentation, appelform og stil.
Dette forløb stiller skarpt på stil, altså de sproglige valg, taleren tager, og som sammen med argumentationen er med til at gøre en tale overbevisende for et bestemt publikum. Der findes desuden to undervisningsforløb om argumentation: Argumentation og Talebattle: argumentation og gendrivelse.
1. Hvad er stil?
En tekst eller et talepapir indeholder en masse sproglige til- og fravalg. Nogle skribenter og talere er meget bevidste om det sprog, de skriver i, andre er mere intuitive.
Når du skal analysere stil, leder du først efter enkelte stilelementer. Forskellige stilelementer, du kan undersøge, er bl.a. brug af figurer og troper, personlige pronominer, eksempler og anekdoter, mere eller mindre konkrete ord og vendinger, talesprog, slang eller formelt sprog.
Forestil dig, at du analyserer en tale, hvor du finder tre metafor, fem allitterationer, tre eksempler og tre trikoloner, 28 forekomster af “vi” og en enkelt forekomst af ordet “fucking”. Talen indeholder altså fire typer af stilfigurer, en påfaldende brug af pronominet “vi” og et bandeord. Disse 43 stilelementer er interessante at analysere hver for sig.
Men de 14 stilfigurer udgør også tilsammen stiltrækket “stor brug af troper og figurer”. På samme måde kan den hyppige brug af “vi” gøre, at talen er præget af stiltrækket “stort fokus på at skabe fællesskabsfølelse”. Til gengæld kan det enkelte bandeord nok ikke analyseres som et stiltræk – det betyder dog ikke, at et enkelt eller få stilelementer ikke kan have stor betydning for en tale; de er netop betydningsfulde, fordi de skiller sig ud, og ikke fordi de er en del af et stiltræk. Som eksemplet viser, findes der ikke en liste over typer af stiltræk – hvordan du vælger at beskrive et stiltræk, afhænger af din analyse af den konkrete tale.
Stiltrækkene udgør så tilsammen selve talens stil. En tale kan fx indeholde stiltrækkende “mange gammeldags ord” og “stor brug af figurer og troper”, der tilsammen giver talen en poetisk stil. Eller den kan være præget af ironi og meget stærke holdningsmarkører, der samlet giver talen en provokerende og kompromisløs stil. Den kan også indeholde så mange stiltræk, der trækker i forskellige retninger, at stilen simpelthen er usammenhængende. Der er heller ikke nogen facitliste over stiltyper, du må prøve at beskrive talens stil så præcist som muligt ud fra de stiltræk, du har fundet i din analyse.
PRAKTISK
Forløbet tager 1-2 lektioner og er målrettet eleverne i folkeskolens afgangsklasser og gymnasiernes 1. g/1. hf.
Forløbet indeholder fire dele:
- Læreroplæg på klassen om definitionen af stil. Tag evt. udgangpunkt i “Hvad er stil?”
- Analyse af stilen i Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla. Du finder oplægget “Analyse af stilelementer, stiltræk og stil” nedenfor.
- Quizzen “Retoriske figurer og finesser”.
- Øvelse i at skrive stilfulde minitaler og holde dem på klassen.
FORMÅL
- Kendskab til stil og stils funktion, herunder figurlære.
- At nedbryde stilanalysen i tre niveauer, der anskueliggør analysearbejdet.
- At øve sig i at bruge stil bevidst.
- At øve sine mundtlige færdigheder.
2. Analyse af stilelementer, stiltræk og stil
Sofie Linde modtog prisen Årets Danske Tale 2020 for sin tale ved Zulu Comedy Galla. Professor i retorik Lisa Villadsen præsenterede juryens begrundelse, og den lød blandt andet:
”Blandt talens særlige kvaliteter skal nævnes Sofie Lindes evne til at lade sin egen ethos (personlige troværdighed) og situationen spille sammen og hendes brug af timing og struktur. Et ligefremt sprog, personlige fortællinger, humor, gentagne forsikringer om, at hun skam ikke vil ”ødelægge den gode stemning”, og mesterlig brug af pauser bidrager alt sammen til talens drillende pinagtighed, der elegant bygger op til et chokerende klimaks om den grove sexchikane, hun som 18-årig var offer for. Først i tilbageblik viser talens kompositoriske kvalitet sig: Alle de løsrevne oplysninger – om åreknuder, barberede armhuler, brunch, en blottet gravid mave, lønforhandlinger og overgreb – viser sig at være nøje udvalgte brikker, der tilsammen skildrer kvinders vilkår i en sexistisk kultur. ”
- Se og læs talen, og diskuter de forskellige stilelementer og de stiltræk, de udgør i grupper
- Diskuter herefter i plenum, hvilke stiltræk der er mest dominerende, og prøv at definere Lindes stil herudfra.
- Diskuter, om hendes stil passer til begivenheden, publikummet, emnet, Sofie Linde selv og det, hun gerne vil opnå.
3. Fokus på figurer og troper
Figurer og troper er særligt interessante stilelementer i taler, da de både er med til at gøre talen interessant, huskbar og ofte kan klargøre idéer, der ellers er svære at forstå. Derfor er det godt at kunne et par håndfulde af dem udenad – både til analysebrug og til taleskrivning.
De kan øves i quizzen Retoriske figurer og finesser, der kommer omkring 10 sprogligt interessante taler i samlingen og tester elevernes evne til at identificere følgende figurer og troper: anafor, antitese, alliteration, assonans, epifor, kiasme, metafor, metonymi, oxymorons, retorisk spørgsmål og trikolon.
4. Tal med stil
Med udgangspunkt i sexismedebatten skal eleverne nu selv demonstrere evnen til at skrive stilfulde taler, der fremføres på klassen.
Talerne må maks. vare 3 min., de skal indeholde: en indledning, der fanger publikum, en anekdote eller et eksempel og en fyndig afslutning.
Eleverne kan hente inspiration til deres taler i temarummet Kvindekampstaler.