Stilanalyse
Med støtte fra Frederiksberg Fonden har Danske Taler udarbejdet en række undervisningsforløb målrettet undervisningen i dansk og retorik i folkeskolens afgangsklasser og på gymnasiet. Forløbene sætter fokus på talen som argumenterende tekst og dykker ned i væsentlige elementer ved talegenren som argumentation, appelform og stil.
Dette forløb stiller skarpt på stil, altså de sproglige valg, taleren tager, og som sammen med argumentationen er med til at gøre en tale overbevisende for et bestemt publikum. Der findes desuden to undervisningsforløb om argumentation: Argumentation og Talebattle: argumentation og gendrivelse.
1. Hvad er stil?
En tekst eller et talepapir indeholder en masse sproglige til- og fravalg. Nogle skribenter og talere er meget bevidste om det sprog, de skriver i, andre er mere intuitive. Stil er det indtryk en læser får af en tekst, næsten som om, det var en person. En tekst kan virke frisk, ung, let eller den kan gammel, tør og kedelig. Den kan virke faktatung, fortællende, provokerende og drillende. Der ingen facitliste over stiltyper; du må beskrive det indtryk, teksten giver, så præcist, som du kan.
Stilanalyse
Stil er betegnelsen for det indtryk, du får af hele teksten. Fx at den er provokerende, at den er tør og kedelig eller at den er sprudlende og ung. For at kunne forklare, hvorfor du får det indtryk, er du nød til at pege på de stiltræk, der gør den tør, og de stiltræk, der gør den kedelig. Det gør du ved at pege på de enkelte stilelementer, altså de specifikke valg på ordniveau.
Du kan følge denne fremgangsmåde til stilanalyse:
- Læs hele teksten, hvad er dit umiddelbare indtryk af tekstens stil? (Fx faktuel, provokerende og talesproglig).
- Tag stiltrækkende ét for ét og led efter stilelementer, der peger på det stiltræk, du undersøger.
- Søg teksten for andre iøjnefaldende stilelementer, er de med til at udgøre et stiltræk, du har overset?
- Holder dit førstehåndsindtryk af tekstens stil, eller skal du karakterisere stilen anderledes ud fra din analyse?
Andet trin i stilanalysen er at lede efter konkrete stilelementer i en tekst; her er det en god idé at tage overstregningstusser i brug.
Stil, stiltræk, stilelementer
Når du skal analysere stil, leder du først efter enkelte stilelementer. Forskellige stilelementer, du kan undersøge, er bl.a. brug af figurer og troper, personlige pronominer, eksempler og anekdoter, mere eller mindre konkrete ord og vendinger, talesprog, slang eller formelt sprog eller ordklasser, sætningsopbygning og variationen. Her skal du altså have hele værktøjskassen til sproglig analyse frem.
Forestil dig, at du analyserer en tale, som du finder gammeldags, tør og kedelig. Du har altså fået et indtryk af tekstens stil, men nu skal du forklare hvorfor. Først kigger du på stiltrækket “gammeldags”. Her finder du følgende stilelementer: brug af ordene “edb”, “hvadbehager”, “at kimse ad” m.fl. Så kigger du på stiltrækket “tør”: her finder du, at teksten har rigtig mange verbalsubstantiveringer: “aktivering”, “søgning”,” videresendelse” m.fl. Til sidst kigger du på på stiltrækket “kedelig”: Her kan du pege på, at teksten ikke har et eneste eksempel eller anekdote eller brug af stilfigurer. Derudover er alle sætninger bygget op på samme måde: helsætning + ledningsætning, så teksten bliver monoton at læse.
PRAKTISK
Forløbet tager 1-2 lektioner og er målrettet eleverne i folkeskolens afgangsklasser og gymnasiernes 1. g/1. hf.
Forløbet indeholder fire dele:
- Læreroplæg på klassen om definitionen af stil. Tag evt. udgangpunkt i “Hvad er stil?”
- Analyse af stilen i Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla. Du finder oplægget “Analyse af stilelementer, stiltræk og stil” nedenfor.
- Quizzen “Retoriske figurer og finesser”.
- Øvelse i at skrive stilfulde minitaler og holde dem på klassen.
FORMÅL
- Kendskab til stil og stils funktion, herunder figurlære.
- At nedbryde stilanalysen i tre niveauer, der anskueliggør analysearbejdet.
- At øve sig i at bruge stil bevidst.
- At øve sine mundtlige færdigheder.
LÆRINGSMÅL
9. klasse – dansk
- Eleven får viden om og bruger retoriske virkemidler.
- Eleven får viden om nuancer i sproget og sprogets virkning.
- Eleven sætter tekster i form af taler i relation til aktuelle problemstillinger.
STX – dansk
- Elverne får indblik i sprogets funktion og variation.
- Eleverne laver retorisk analyse.
- Eleverne forholder sig kritisk og analytisk til information i medier.
STX – retorik
- Eleverne arbejder med kernestoffet autentiske, ikke-fiktive, mundtlige ytringer med argumenterende eller formidlende funktion.
- Eleverne bruger teori og fagbegreber om stil til produktion, reception, analyse og retorisk kritik af autentiske ytringer i form af taler.
- Eleverne får en forståelse for de funktioner og den indflydelse, som ytringer kan have i relation til demokratiet og udøvelse af demokratisk medborgerskab.
2. Analyse af stilelementer, stiltræk og stil
Sofie Linde modtog prisen Årets Danske Tale 2020 for sin tale ved Zulu Comedy Galla. Professor i retorik Lisa Villadsen præsenterede juryens begrundelse, og den lød blandt andet:
”Blandt talens særlige kvaliteter skal nævnes Sofie Lindes evne til at lade sin egen ethos (personlige troværdighed) og situationen spille sammen og hendes brug af timing og struktur. Et ligefremt sprog, personlige fortællinger, humor, gentagne forsikringer om, at hun skam ikke vil ”ødelægge den gode stemning”, og mesterlig brug af pauser bidrager alt sammen til talens drillende pinagtighed, der elegant bygger op til et chokerende klimaks om den grove sexchikane, hun som 18-årig var offer for. Først i tilbageblik viser talens kompositoriske kvalitet sig: Alle de løsrevne oplysninger – om åreknuder, barberede armhuler, brunch, en blottet gravid mave, lønforhandlinger og overgreb – viser sig at være nøje udvalgte brikker, der tilsammen skildrer kvinders vilkår i en sexistisk kultur. ”
Gruppearbejde
- Se og læs talen, og diskuter i grupper de forskellige stilelementer og de stiltræk.
- Diskuter herefter i plenum, hvilke stiltræk der er mest dominerende, og prøv at definere Lindes stil herudfra.
- Diskuter, om hendes stil passer til begivenheden, publikummet, emnet, Sofie Linde selv og det, hun gerne vil opnå.
3. Fokus på figurer og troper
Figurer og troper er særligt interessante stilelementer i taler, da de både er med til at gøre talen interessant, huskbar og ofte kan klargøre idéer, der ellers er svære at forstå. Derfor er det godt at kunne et par håndfulde af dem udenad – både til analysebrug og til taleskrivning.
Se listen over udvalgte stilfigurer, og øv dem i quizzen.
4. Tal med stil
Med udgangspunkt i sexismedebatten skal eleverne nu selv demonstrere evnen til at skrive stilfulde taler, der fremføres på klassen.
Talerne må maks. vare 3 min., og skal have en tydelig stil. De skal derudover følge strukturen:
- en indledning, der fanger publikum,
- en anekdote eller et eksempel eller et argument,
- en fyndig afslutning.
Klassen skal derefter karakterisere talens stil i plenum; passer det med den stil, taleren har forsøgt at få frem?