Taleværksted: Hold en tale om håb
OPLÆG
Forløbet er en del af projektet “Norden og verden – retorisk medborgerskab før, nu og i fremtiden”, der har til formål at skabe en årligt tilbagevendende Nordisk Talefest. Her hyldes unges mærkesager, perspektiver og samfundsmæssige engagement på en festival med taler, musik og fællessang.
Talefesterne er en fejring af det talte ord og en platform for unges perspektiver, der er udviklet i samarbejde med Museum Kolding og talerskolen Røst. Du kan tilmelde din klasse og læse mere mere her.
Det er ikke nødvendigt at deltage i Talefesterne, for at bruge dette forløb, der kan opdeles, omstruktureres og forkortes alt efter lærerens ønsker og klassen behov.
Projektet Norden og Verden ledes af Danske Taler med støtte fra A.P. Møller Fonden.
FORMÅL
Eleverne skal i løbet af undervisningen skrive og holde en tale. Forløbet indeholder både analysearbejde, praktisk skrive- og revisionsarbejde, feedback, argumentationslære, stilfigurer mm. Den enkelte lektions faglige mål er beskrevet i undervisningsbeskrivelsen.
Elever fra de klasser, der deltager i Talefesterne, har mulighed for at blive udvalgt til at tale ved festivalerne. De udvalgte elever modtager en workshop, hvor de kan arbejde yderligere med deres talemanuskript og deres mundtlige levering inden festivaldagen.
Skriv gerne, hvis du har spørgsmål til materialet: nv@dansketaler.dk
PRAKTISK
Forløbet består af 6 lektioner á 90 min og er tiltænkt dansk- og retorikundervisningen på de gymnasiale uddannelser. Der er forslag til yderligere arbejde for et længere forløb. Ligeledes kan enkelte lektioner udvælges for et kortere forløb.
Klassen inddeles i grupper (f.eks. blandet fagligt niveau eller blandet talelyst). Man har sin trygge talegruppe gennem hele forløbet.
Materialet består af:
- Undervisningsbeskrivelsen. De enkelte moduler i undervisningsforløbet er beskrevet nedenfor.
- Temarum om Skamlingsbanken. 6 udvalgte historiske taler med historisk introduktion og kommentarer.
- Slides – med teori og stikord til tavleundervisning: Hold en tale om håb slides
- Taleguide med opgavebeskrivelse og stilistisk mini-ordbog, der kan udleveres til eleverne: Taleguide Hold en tale om håb 2022
Forløbet arbejder konkret med følgende faglige mål til Dansk A stx
Eleverne skal kunne:
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
- undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Foto fra den norske talefest ‘Tag ordet’ Foto: Tove Breistein 2021
1. Lektion – Idéfasen
EVT. LEKTIE: Gyrithe Lemches tale (evt. i uddrag).
HVAD LÆRER VI?
-
- Betydningen af stedet og de ydre omstændigheder, når man holder tale
- At imitere greb fra dygtige talere (mesterlæreprincippet)
- At tale om sig selv foran andre.
- Om brug af gennemgående metaforer
FORSLAG TIL STRUKTUR
1) Introduktion til Skamlingsbanken som magtfuldt talested. Se temarummet.
2) Plenumdebat: Kan taler rykke ved noget som helst? – Kan I komme på eksempler på taler, som har ændret verden? Ideer på tavlen.
3) Kort taleøvelse: Forbered individuelt en minitale med overskriften: “Sidste gang, jeg tog et vigtigt valg”. 5 minutters forberedelse. Max et minuts fremførelse. Talerne fremføres for talegruppen (eller i klassen, hvis der er tid). Husk at klappe og heppe på taleren. Formålet er at afmystificere talesituationen og at åbne for et rum, hvor man bringer lidt af sig selv i spil. Det er svært og kræver tilvænning.
4) Fælles opsamling: Hvordan føltes det at tale foran de andre? Hvori ligger forskellene på faglige fremlæggelser og på taler som denne? Hvad fungerede godt i talerne?
5) Introduktion til taleværkstedet. Inddel eleverne i taleværkstedsgrupper.
6) Mesterlære: Læs indledning og afslutning på Gyrithe Lemches tale (evt. højtlæsning).
- Hvad handler talen om? – Hvad er hovedargumenterne?
- Hvorfor er stedet, Skamlingsbanken, vigtigt her?
- Hvordan kobler taleren stedet til emnet?
- Billedsprog: Hvad betyder pælene? Hvorfor bruges denne metafor?
7) Idégenerering: Hovedargumenter
Hvor står pælene i dag? Medskrivning på billedet af pælene individuelt eller i grupper (på padlet el. lign.): “Hvor synes du pælene skal flyttes hen nu?”, “Hvad siger folk er ‘umuligt’?” Formuler det i sætningen “Vi skal …”
- LGBT-rettigheder – Vi skal forbedre rettighederne for LGBTQ+personer
- At rejse uden fly – Vi skal holde op med at flyve
- At løse klimakrise – Vi skal løse klimakrisen
- Fortsat kvindekamp – etc.
- Vold mod kvinder?
- Kvinder i bestyrelser?
- En kortere arbejdsuge?
- At flyve til månen?
- Leve af gaming?
- Stemmeret under 18?
- Skoler uden karakterer?
- Etc.
8) Fælles opsamling. En runde med hver gruppes ideer til emner/påstande.
9) En god tale skal have et opfordring til handling, og den handling skal være konkret; hvornår er noget konkret nok? Når publikum (dvs. klassekammeraterne) kan ændre på det. Lav derfor “vi” om til “du”. Konkretiser de forslag, der ikke giver mening efter denne omskrivning. F.eks.:
- “Du skal holde op med at flyve” (fin)
- “Du skal forbedre rettighederne for LGBTQ+personer” (omskriv) – “Du skal støtte LGBTQ Danmarks arbejde som frivillig”
- “Du skal løse klimakrisen” (omskriv) – “Du skal købe mere genbrug”/”Du skal tage toget i stedet for bilen”/”Du skal gå med til demo” etc.
NB: Gem idéerne til næste lektion.
2. lektion – Argumentationen
LEKTIE: Alle skal have valgt et hovedargument og/eller en opfordring til handling til denne lektion.
HVAD LÆRER VI?
-
- At bruge topik til at afsøge sin argumentation
- At bruge topik som analytisk redskab
- At genkende argumenter som påstande med belæg
- Om betydningen af gendrivelser
- Praktisk træning i argumentation
FOSLAG TIL STRUKTUR
1) Fælles: Hvad er et argument? En påstand med et belæg. Der kan være mange belæg for samme påstand (se slides 3-5). Hvad er topik? Topik betyder i virkeligheden ‘læren om steder’. Altså de steder, hvorfra vi henter belæg til vores påstande. Når vi arbejder med topik, kortlægger vi de mulige belæg for en påstand (se slide 6).
2) I par eller smågrupper: Lav øvelse med en topikliste (se slides 7-9). Tag fat i gruppernes hovedpointer/opfordring til handling fra sidste lektion (begge kan fungere som påstande). Alle udvælger en påstand og gennemgår den med topiklisten. Nu er de mulige argumenter kortlagt.
3) Fælles: Introduktion til publikumsanalysen (se slide 10).
4) I samme par/små grupper: Arbejd med spørgsmålene:
- Hvem er dit publikum? Vær så grundig som muligt.
- Hvilke argumenter passer bedst til dit publikum?
5) Klassedialog:
- Hvilke argumenter var de bedste i forhold til publikumsanalysen?
- Hvilke topoi passer bedst her?
6) Fælles: Se Anna Bjerre Johansens tale fra Roskilde 2021. Video.
7) Gruppearbejde:
- Hvilke argumenter bruges her? Noter påstande og belæg.
- Hvilke topoi?
- Hvem vil finde Annas argumentation overbevisende?
- Hvad fungerer ellers godt i denne tale?
- Hvad kan vi efterligne eller blive inspireret af i vores egne taler? (Mesterlæreprincippet).
8) Noter hver minimum tre argumenter, som I vil bruge i jeres tale.
Feedback fra resten af gruppen:
- Hvad fungerer godt?
- Kunne man argumentere ud fra et andet belæg/en anden topos?
8) Debatøvelse: Pro et contra. At afveje for og imod er en grundlæggende demokratisk spilleregel. ALLE argumenter har et modargument. Afprøv jeres argumenter i en debatsituation: Hver talegruppe fremfører deres argumenter for en anden gruppe. Denne feedback-gruppe kommer med mulige modargumenter. Man behøver ikke at vise sin personlige holdning. Man skal modargumentere for øvelsens skyld. Der udpeges evt. en moderator eller ‘studievært’ i debatten.
9) Fælles: Hvorfor er det vigtigt at inkludere modargumenter i sin tale?
3. lektion – Fortællinger og evidentia
EVT. LÆSELEKTIE: Læs hele Johanne Fløes tale om kvinders rolle i den offentlige debat.
HVAD LÆRER VI?
-
- At bruge sanser i formidlingen
- At bruge fortællinger i formidlingen
FORSLAG TIL STRUKTUR
1) Læs hele Johanne Fløes tale om kvinders rolle i den offentlige debat.
2) Fælles:
- Hvad handler talen om?
- Hvad er dens argumenter? (Kvinder bedømmes kun, når de fejler. Kvinder tør ikke tale pga. strukturelle problemer).
- Hvordan bruges fortællingen om det jyske ægtepar til at sige noget om sagen?
3) Fælles: Evidentia betyder egentlig: ‘Virkeliggørelse’. Når vi arbejder med evidentia, prøver vi at skabe billeder i modtagernes hoveder. Det kan f.eks. gøres ved at bruge adjektiver, fortællinger/eksempler, sanser, billedsprog (se slides 12-16).
4) Evidentiaøvelse (5 min individuelt): Beskriv et æble. Brug alle 5 sanser. Genre er valgfri.
Læs æbleteksterne højt for hinanden.
POSITIV feedback fra lærer og elever:
- Hvad fungerede godt i denne tekst?
- Hvad kan vi bruge det til i vores egne taler.
5) Skrivetid i grupper: Lav en fortælling til din egen tale:
- Hvilken historie ville styrke min argumentation?
- Kan mit emne illustreres med en historie om mennesker (eller dyr)?
- Kan jeg skabe evidentia?
- Hjælpesætninger: “Prøv at forestille jer…”, “Jeg vil lige fortælle jer om …”, “Det minder om en historie …”.
Brug Fløes tale og slides om evidentia som inspiration.
6) Evt perspektivering: Kvinder bedømmes kun, når det går dårligt. Sammenligning med aktuel debat. F.eks Christina Rosendahl om Erik Jensen – eller Lydmor om Thomas Treo og co: Hver gruppe får en tekst. Fremlæg for resten af holdet: Hvad er argumenterne her? Hvilke topoi benyttes? Hvor skabes evidentia?
7) Fælles: Eksempler kan både være fakta og statistik, men kan også være en mindre udbygget fortælling, der også fungerer ved at skabe billeder i modtagerens hoved. Hvilke eksempler kan du bruge til at understøtte dine argumenter?
8) Individuelt: Arbejd på talens midterdel. Strukturér argumenter, fortælling og eksempler sammen.
9) Grupper: Eleverne læser midterdelen af deres tale op for hinanden. Hver gruppe vælger to, der skal læse deres midterdele op i plenum. Klapsalver.
4. lektion – Indledninger og imitatio
HVAD LÆRER VI?
-
- Repetition af appelformerne
- At skrive en indledning
- At låne fra andre gode talere (imitatio)
FORSLAG TIL STRUKTUR
1) Fælles: Kort repetition af appelformerne (hvis nødvendigt):
Patos: Mette Frederiksens undskyldning til Godhavnsdrengene
Etos: Kronprinsen for Røde Kors
Logos: Sundhedsstyrelsen om coronatest
2) Fælles diskussion:
- Hvad fungerer godt ved hver af de tre appelformer?
- Hvornår kan de bruges i jeres taler?
3) Fælles: Læs indledningen til Orla Lehmanns ridehustale. Diskutér:
- Hvilke(n) appelform(er) er mest fremtrædende?
- Hvordan skabes denne patos?
- Hvilke ord?
- Ville denne indledning kunne bruges i dag? Hvorfor/Hvorfor ikke?
- Hvad kan vi bruge ved indledningen? Hvad kan vi ikke bruge?
4) Fælles: Læs indledningen til Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Galla. Diskutér:
- Hvad kan vi bruge fra denne indledning?
- Hvad kan vi ikke bruge?
5) Fælles: introduktion til indledninger (se slide 17).
6) I grupper: Skriv selv et udkast til en indledning, hvor I bruger etos- eller patos-appel. Tag gerne udgangspunkt i jer selv. F.eks: “Hver dag oplever jeg …”, “kender I det, at …”
7) Individuelt eller i par: Læs indledningen højt, og optag det med din telefon (video eller blot lyd).
- Hvad fungerer godt?
- Lyder det mundtligt eller som oplæsning?
- Hvorfor? Prøv at øve manuskriptet – og læs det igen.
Læs nu indledningen højt for gruppen.
- Hvordan føles det at tale foran gruppen?
8) Ekstra: Perspektivering: Læs hele Orla Lehmanns tale. Find eksempler på billedsprog.
- Hvordan bruges disse forskellige metaforer?
- Hvilken effekt har de?
5. Lektion – Afslutning og stilistik
EVT. LEKTIE: Alle medbringer indledning, fortælling, argumenter og skitse til deres tale i udprintet form.
HVAD LÆRER VI?
-
- At genkende og anvende de mest almindelige stilfigurer
- At lade sig inspirere af andre talere
- At skrive en afslutning
FORSLAG TIL STRUKTUR
1) Fælles: Kort gennemgang: eksempler på antitese, triade, allitteration, anafor, retorisk spørgsmål, metafor (se slide 19).
2) Læs et uddrag af Laurids Skaus tale om sprogforordningen. Passagen om modersmålets betydning:
“Men det ved jeg, at naar nogen ringeagter og forhaaner mit Modersmaal, saa er det for mig, som om de ringe agtede og forhaanede mine Venner og Kammerater, alle mine Bysbørn, hele Sognet, hele Nationen (…)”
Her optræder Personifikation, triade. Sproget er som et familiemedlem.
3) Til eleverne:
- Hvilken effekt har disse stilfigurer?
- På hvilken måde kan vi bruge dem som inspiration?
- Hvad kan vi låne?
4) Fælles: Hvad skal en afslutning kunne? Fælles brainstorm.
5) Til læreren: En afslutning skal samle op på pointerne fra talen og opfordre til konkret handling (se slide 18).
6) Fælles: Genlæs afslutningen på Anna Bjerre Johansens tale:
“husk at vi ér mange
der siger fra
husk at vi stadig mødes
at vi stadig organiserer os
at vi stadig demonstrerer
husk at vi bliver ved”
7) Fælles: Hvilken effekt har anaforerne og imperativerne? Opfordring til handling. Crescendo. “Svirp med halen”.
8) I grupperne: Skrivetid. Brug stilfigurerne som inspiration i jeres egen tale. Skriv en afslutning på jeres tale. Husk jeres overordnede fokus/hovedargumentet.
9) Opsamling i grupperne (eller fælles): Giv hinanden feedback på jeres afslutninger og på brugen af stilfigurer:
- Opfordrer afslutningen til konkret handling?
- Virker brugen af figurer naturlig eller påtaget?
- Gør det pointen tydeligere?
10) Ekstra: Læs uddraget af Hans Hedtofts tale: Patosappel og metaforer. Sammenlign evt. med uddraget af Zelenskyjs tale fra Rådhuspladsen d. 4. maj.
6. lektion – Actio og mundtlighed
EVT. LEKTIE: (næsten) færdigt udprintet manus.
HVAD LÆRER VI?
-
- At vænne sig til at tale foran klassen
- At have øjenkontakt
1) Feedbackrunde i grupper: Finpudse manuskript: (Evt. overstregningstuscher i forskellige farver) Overstreg eller notér tre gode ting ved dette manus. Send manuskriptet mod venstre.
2) Se eksempel-tale til inspiration: Erika de Casiers takketale med holdning til racisme:
- Hvad gjorde taleren rigtigt her? Kropssprog, stemmeføring etc.
3) Hånden-op-øvelse, træner øjenkontakt. Læs et brudstykke af din tale op for klassen. Alle har en hånd oppe. Når man har fået øjenkontakt med taleren, må man tage hånden ned. Stop evt., når alle hænder er nede.
- Hvad lærte vi her om kontakt til publikum?
4) Til læreren: “Hvad er det værste der kan ske”-øvelsen. Kan bruges mod nervøsitet.
Få eleverne til at forestille sig den konkrete situation, de er nervøse for (eventuelt med lukkede øjne). Spørg dig selv, “Hvad er det værste, der kan ske”?
Tag en runde med bekymringer. F.eks:
- “Jeg er bange for, at jeg glemmer talen” – “men så har du jo dit manuskript, og du kan vælge at skrive det helt ordret ned.”
- “Jeg tror, mange vil synes min tale er kedelig” – “men vi har hørt den her på holdet, og den fungerer jo godt.”
- “Jeg bliver nok alt for rørt” – “Det er helt i orden. Faktisk synes folk tit, at det er sympatisk, hvis du udviser følelser.”
Gør efterfølgende det samme med sætningen: “hvad er det bedste, der kan ske?” Bliv ved, til eleven forestiller sig, at situationen faktisk er en god oplevelse, og nervøsiteten er afdramatiseret.
5) Generalprøve: Hold talerne for dele af klassen eller hele holdet.
6) Ekstra: Læs uddragene af Bjørnstjerne Bjørnsons tale. Billedsprog, antiteser. Et samlet Norden. Små stater må stå sammen mod de store = Aktuelt i forhold til Ukraine. Bjørnson generaliserer om svenskere: Er det ok, hvis det er humoristisk?