Danske Prædikener
- fra Reformationen til i dag

”Gud, hun er lige der, her, derover. De er alle vegne, hvor mennesker har brug for hende. Ligesom Jesus var. Gud er ikke bare røsten fra oven, eller lyset, hun er her midt iblandt os.” 

Sådan sagde sognepræst i Grundtvigs Kirke Vibeke Bidstrup i sin prædiken sidste søndag efter helligtrekonger, og det har skabt debat. For må Gud omtales med pronominerne hun/de? 

Det mener Vibeke Bidstrup helt bestemt, og i DR-programmet 'Gudstjenesten' uddyber hun, at Gud – ifølge Bidstrup – kun bliver større gennem et mere nuanceret og inkluderende sprog, der åbner for flere gudsbilleder. 

Spørgsmålet om Guds køn er ikke ny, og selvom Gud overvejende omtales som 'han' i Bibelen, er der en række tekster, hvor Gud sammenlignes med en mor (Esajas' Bog kapitel 49, vers 15 og kapitel 66, vers 13) og en kvinde (Lukasevangeliet kapitel 15, vers 8-10).
 
Bidstrup er ikke alene om at anvende pronominerne hun/de i sine prædikener, også William Salicath har anvendt dem, blandt andet i sin prædiken 3. søndag efter trinitatis 2023, hvor han desuden reflekterer over en mere inkluderende måde at omtale Gud på.  

***
Læs Vibeke Bidstrups fire prædikener fra februar 2025
Læs William Salicaths prædiken 3. søndag efter trinitatis, 2023.

”Maaskee her ere nogle iblandt os, som om faa Dage ere blinde, maaskee her ere nogle, som om faa Dage have tabt deres Helbred og Førlighed for stedse, maaskee her ere Fædre og Mødre, som i Dag betragte deres Børn med Glæde og om faa Dage skal græde ved deres Grave (…)”  

Sådan lød det ildevarslende fra sognepræsten Jørgen L. Hertel, da han i 1803 talte om den frygtede kopper-sygdom fra prædikestolen i Rønnebæk Kirke ved Næstved.

I mange hundrede år havde man været forsvarsløs mod den invaliderende og dødelige infektionssygdom, men nu – meddelte Hertel i sin prædiken – var der endelig kommet et middel til at bekæmpe kopper, nemlig en vaccine.   

Hertel var tilhænger af den nye koppevaccination, og i sin prædiken opfordrede han på det kraftigste sin menighed til at lade sig vaccinere, ligesom han havde ladet sine egne børn og alle i sin husstand vaccinere.

***
I et nyt afsnit af podcasten Danske Prædikener Genfortalt kan du høre Laura Soland Wang Larsen og Lasse Bruun Jonassen fra Danske Taler i samtale med Kristian Mejrup fortælle om Hertels stærke prædiken, der – efter alt at dømme – var medvirkende til, at omkring 500 personer i Næstved og omegn blev vaccinerede mod kopper.

> Hør podcast: Hertels prædiken mod kopper 1803
> Læs prædiken: Jørgen L. Hertels prædiken 3. søndag efter trinitatis

For mange er fastelavn lig med udklædning, tøndeslagning og fastelavnsboller, men som kristen tradition var Fastelavn i den katolske tid festen inden en fasteperiode på 40 dage, der sluttede Påskedag. 

Ordet ’fastelavn’ stammer fra tysk: ’fastelabend’, dvs. ’faste-aften’, og det henviser altså til aftenen, inden fasten trådte i kraft, hvor det galt om at fylde op på kød og fed mad, som man skulle undvære den kommende tid. 

Efter reformationen i 1536 bevarede man fastelavn som en festdag, men uden faste. Og i dag symboliserer fastetiden blandt andet åndelig fordybelse og forberedelse til Påske.

De 40 dage, fastetiden varer, har sit udspring i fortællingen om Jesu' fristelse i ørkenen fra Matthæusevangeliet, hvor Jesus selv faster i 40 dage og overvinder Djævlens fristelser, hvilket kan tolkes mere generelt som kampen mod det onde.  

***
Læs prædikener fra Fastelavnssøndag

Kirkeåret, der begynder med nedtællingen til jul 1. søndag i advent og afsluttes Sidste søndag i kirkeåret, betegner de ca. 60 søn- og helligdage, der er på et år. 

Der afholdes gudstjeneste på alle kirkeårets dage, hvor præsten prædiker ud fra en bestemt tekst fra Bibelen, der er knyttet til den pågældende dag. 

Ved brug af kirkeårshjulet kan du finde prædikener fra alle kirkeårets dage og gå på opdagelse i vores voksende samling af prædikener fra reformationstiden til i dag.