Danske Mænd og Kvinder, Folkets Repræsentanter!
Naar jeg har ønsket at samles med Dem og selv aabne denne første Rigsdagssamling efter Genforeningen med [de] sønderjydske Landsdele, er det først og fremmest for at byde den sønderjydske Befolknings Repræsentanter et hjerteligt Velkommen i den danske Rigsdag og takke dem for deres store Trofasthed. Gennem lange og trange Aar har min højtelskede Bedstefader og Fader saavel som jeg selv med hele det danske Folk inderlig længtes mod denne Dag, og min Tak maa ogsaa gælde de Magter, som i højsindet Retfærdighedsfølelse mindedes Uretten fra 1864 og gav os Oprejsning for den.
Med taknemmelig Glæde tænker jeg tilbage paa mit første Møde med de danske Sønderjyder efter den lange Adskillelse og paa den uforglemmelige Glædesfest, vi da fejrede med hinanden. Men nu er det Arbejdets Dag, som er inde, hvor vi i Fællesskab skal rejse det genvundne Land efter Krigsaarenes Lidelser og med Agtelse for rodfæstede sønderjydske Ejendommeligheder skabe den størst mulige Ensartethed mellem Forholdene Nord og Syd for Kongeaaen, et Arbejde, under hvilket vi ikke vil glemme Omsorgen for dansk Sprogs og Kulturs Bevarelse hos de Danske, som bor Syd for den nye Grænse.
Vort Forhold til Udlandet er godt. Med særlig Tilfredsstillelse vil jeg nævne Fortsættelsen af det Samarbejde med vore nordiske Naboer, som fik en saa lykkelig Udvikling under Verdenskrigen, og som nu efter dennes Afslutning fortsættes under samme oprigtige og fortrolige Former. Særlig lægger jeg Vægt paa, at vort Land er i fuld Forstaaelse med Sverige og Norge med Hensyn til Folkenes Forbund, hvis Fuldkommengørelse i Overensstemmelse med dets bærende Grundtanker maa ligge os alle saa stærkt paa Sinde. Kun derved vindes den Betryggelse for Freden og den varige Indskrænkning af Rustningerne, som er en Fornødenhed for alle Stater.
Freden vinder vel frem, men er dog endnu ikke sikret, og den Overgangstid, i hvilken vi lever, kræver, at vi er saa fyldigt og godt underrettede om de politiske, sociale og økonomiske Forhold i de forskellige Lande som muligt. Ledet af denne Tanke har Regeringen nedsat en Kommission til Undersøgelse af en Omorganisation af vor udenrigspolitiske Repræsentation, og de Lovforslag, som i en nær Fremtid vil udgaa fra denne Kommission, vil derefter blive forelagt Rigsdagen.
En Hovedgenstand for Regeringens Bestræbelser vil det være at sikre Balance i Statshusholdningen ved at undgaa alle ikke nødvendige Udgifter, ved at drage Omsorg for, at Statsvirksomhederne vil kunne bære sig og med Tiden give et rimeligt Udbytte af de i dem anbragte store Kapitaler, og ved, saa snart Forholdene nogenlunde lader sig overskue, at skride til en samlet Revision af vor Skattelovgivning.
De vanskelige økonomiske og sociale Forhold, som ogsaa her hjemme er fulgt i Verdenskrigens Spor, er Genstand for Regeringens fulde Agtpaagivenhed, Man vil i saa vidt Omfang som muligt tilvejebringe Midler til Gennemførelse af de forrige Aar vedtagne Love angaaende Oprettelse af selvstændige mindre Landbrug, ligesom Forslag til en samlet Plan til Afhjælpning af Bolignøden i Byerne er under Forberedelse. Et Lovforslag om fortsat Støtte til kommunale Bestræbelser for at lindre Dyrtiden for de vanskeligt stillede vil ufortøvet blive forelagt. Ligeledes vil Regeringen fremsætte Lovforslag om Lærlingelovens Revision, om Beværterlovens Ændring og om Statsstøtte til Forsikring mod kronisk Sygdom og mod Invaliditet. Saa snart de finansielle Forhold tillader det, vil ogsaa et Lovforslag om Aldersrente blive forelagt Rigsdagen.
Paa Skolelovgivningens Omraade forberedes Lovforslag om Ændringer i Læreruddannelsen og om Folkeskolens Styrelse og Tilsyn. Der vil blive forelagt Forslag til Revision af de gældende Regler om Børneforsorg og om et mere effektivt Tilsyn med Plejebørn.
Idet jeg hermed erklærer Rigsdagens ordentlige Samling for aabnet og opfordrer Tingene til at forsamle sig under Aldersformændenes Ledelse, udtaler jeg til Slutning Ønsket om Guds Velsignelse over det betydningsfulde Arbejde, De nu skal begynde, saaledes at det maa blive udført i den rette Samfølelsens Aand til det fælles Fædrelands Ære og Fremgang.
Dermed Gud befalet!
Naar jeg har ønsket at samles med Dem og selv aabne denne første Rigsdagssamling efter Genforeningen med [de] sønderjydske Landsdele, er det først og fremmest for at byde den sønderjydske Befolknings Repræsentanter et hjerteligt Velkommen i den danske Rigsdag og takke dem for deres store Trofasthed. Gennem lange og trange Aar har min højtelskede Bedstefader og Fader saavel som jeg selv med hele det danske Folk inderlig længtes mod denne Dag, og min Tak maa ogsaa gælde de Magter, som i højsindet Retfærdighedsfølelse mindedes Uretten fra 1864 og gav os Oprejsning for den.
Med taknemmelig Glæde tænker jeg tilbage paa mit første Møde med de danske Sønderjyder efter den lange Adskillelse og paa den uforglemmelige Glædesfest, vi da fejrede med hinanden. Men nu er det Arbejdets Dag, som er inde, hvor vi i Fællesskab skal rejse det genvundne Land efter Krigsaarenes Lidelser og med Agtelse for rodfæstede sønderjydske Ejendommeligheder skabe den størst mulige Ensartethed mellem Forholdene Nord og Syd for Kongeaaen, et Arbejde, under hvilket vi ikke vil glemme Omsorgen for dansk Sprogs og Kulturs Bevarelse hos de Danske, som bor Syd for den nye Grænse.
Vort Forhold til Udlandet er godt. Med særlig Tilfredsstillelse vil jeg nævne Fortsættelsen af det Samarbejde med vore nordiske Naboer, som fik en saa lykkelig Udvikling under Verdenskrigen, og som nu efter dennes Afslutning fortsættes under samme oprigtige og fortrolige Former. Særlig lægger jeg Vægt paa, at vort Land er i fuld Forstaaelse med Sverige og Norge med Hensyn til Folkenes Forbund, hvis Fuldkommengørelse i Overensstemmelse med dets bærende Grundtanker maa ligge os alle saa stærkt paa Sinde. Kun derved vindes den Betryggelse for Freden og den varige Indskrænkning af Rustningerne, som er en Fornødenhed for alle Stater.
Freden vinder vel frem, men er dog endnu ikke sikret, og den Overgangstid, i hvilken vi lever, kræver, at vi er saa fyldigt og godt underrettede om de politiske, sociale og økonomiske Forhold i de forskellige Lande som muligt. Ledet af denne Tanke har Regeringen nedsat en Kommission til Undersøgelse af en Omorganisation af vor udenrigspolitiske Repræsentation, og de Lovforslag, som i en nær Fremtid vil udgaa fra denne Kommission, vil derefter blive forelagt Rigsdagen.
En Hovedgenstand for Regeringens Bestræbelser vil det være at sikre Balance i Statshusholdningen ved at undgaa alle ikke nødvendige Udgifter, ved at drage Omsorg for, at Statsvirksomhederne vil kunne bære sig og med Tiden give et rimeligt Udbytte af de i dem anbragte store Kapitaler, og ved, saa snart Forholdene nogenlunde lader sig overskue, at skride til en samlet Revision af vor Skattelovgivning.
De vanskelige økonomiske og sociale Forhold, som ogsaa her hjemme er fulgt i Verdenskrigens Spor, er Genstand for Regeringens fulde Agtpaagivenhed, Man vil i saa vidt Omfang som muligt tilvejebringe Midler til Gennemførelse af de forrige Aar vedtagne Love angaaende Oprettelse af selvstændige mindre Landbrug, ligesom Forslag til en samlet Plan til Afhjælpning af Bolignøden i Byerne er under Forberedelse. Et Lovforslag om fortsat Støtte til kommunale Bestræbelser for at lindre Dyrtiden for de vanskeligt stillede vil ufortøvet blive forelagt. Ligeledes vil Regeringen fremsætte Lovforslag om Lærlingelovens Revision, om Beværterlovens Ændring og om Statsstøtte til Forsikring mod kronisk Sygdom og mod Invaliditet. Saa snart de finansielle Forhold tillader det, vil ogsaa et Lovforslag om Aldersrente blive forelagt Rigsdagen.
Paa Skolelovgivningens Omraade forberedes Lovforslag om Ændringer i Læreruddannelsen og om Folkeskolens Styrelse og Tilsyn. Der vil blive forelagt Forslag til Revision af de gældende Regler om Børneforsorg og om et mere effektivt Tilsyn med Plejebørn.
Idet jeg hermed erklærer Rigsdagens ordentlige Samling for aabnet og opfordrer Tingene til at forsamle sig under Aldersformændenes Ledelse, udtaler jeg til Slutning Ønsket om Guds Velsignelse over det betydningsfulde Arbejde, De nu skal begynde, saaledes at det maa blive udført i den rette Samfølelsens Aand til det fælles Fædrelands Ære og Fremgang.
Dermed Gud befalet!
[Derefter udbragte Landstingsmand P. Bojsen et "Kongen og Grundloven leve", der efterfulgtes af et nifoldigt Hurra, hvorpaa Hans Majestæt forlod Salen.]
