Aki-Matilda Høegh-Dams tale ved Folketingets debat om rigsfællesskabet

Rigsfællesskabsdebat
Oqallisigaarput
Rigsfælleskab-eqarmanngooq

Uffa Grundloven malillugu
Danmarks Kongerige
taamaallaat atuuttoq

Rigsfælleskab namminneq atsiussaat
Qanoq ’fællesskab’-eqartiginerpoq

Selvstyreloven oqarpoq
Tassa, Lov om Grønlands Selvstyre 

Folketinget inatsinngortippaa
Maani Folketinget iluani

Officielt sprog, pisortaatigoortumik oqaaseq
Akuerisaat
Det grønlandske sprog, tassa kalaallisut oqaatsivut

Det Grønlandske Sprog
Oqaatsivut pisortatigoorput 

Taamaammat
Oqaatsikka atorlugit
oqalugiaatiga ingerlatissavara 

Inuiaqatigut sinnerlugit  

Uppernarsarlugu Rigsfælleskab
Taamaallaat Danmarkip pisariaqartileraangamiuk
Atulertaraa

Taamaammat siornatiguulli oqartarpunga
Aamma ullumi oqaqqissaanga
Rigsfællesskab piviusuunngilaq 

Aatsaat Naalagaaffinngornikkut 
Naalagaaffeqatigiinneq pisinnaanngussaaq 

Tassa taanna danskisut taasartagaat ’føderalisme’
Aatsaat pinngorpat. 

Naalagaaffeqatigiinnertut, Rigsfællesskabertut, suli eqqartorneqartartorli føderalismiunngilaq
Maannakkut politikkikkut atugarput
Inuiaqatitsinnik
Inatsisiliornermik
Aqutseriaatsimillu ingerlatseriaaseq
Ulloq manna tikillugu
Suli
Nunasiaateqarnermit ilusilersugaavoq 

Ukiuni kingullerni annerusumik saqqummeqattaalerput 
Eqqunngitsuliorfigineqartarnerput 
Danmarkip inuiatsinnut isertuussimasai
Qaffakaalertut
Inuiaattut nungusagaanerit
Inatsisitigut naqisimaneqarnerit
Sipaarniarfigiinnarluta inuit pisinnaatitaaffiinik unioqqutitsinerit 

Maani inersuarmi, uaneqqissaaq oqalugiarfigisanni
Statsministeriusimasoq oqarnikuuvoq
”Kalaallinik ikilisaasimaneq iluatsimmat
Aningaasanik sipaarnertik nuannaarutigalugu” 

Inunnik naleqartitsineq naak? 

Pissusitoqqat
Sianiinaartinnerit
Sapernerartinneqarnerit
Ullutsinnut tulluanngilluinnarput
Nalunagu
Akeratuisut pissutsinut akisussaaqataasut
Akisussaaffianik naqissusiisuarnissaq pisariaqartoq 

Malugaajuk? 
Maanna Nunarput alloriaqqilerpoq
Allanngulertup mumisitsinerup anoraa
Sakkortuisartorpoq
Nunasiaataasimasut inuisa kinguaavi ilimmaqqipput
Tunuarsimaaratik oqaaseqartalerput, nipilersuusiortalerput
Kinaasusertik,
Kinaassuserput kannguginagu, 
nukinngortillugu nipituumik atoqqittalerparput 

Nipaatsumik inooqataaneq
Nunarsuarmi nipittoriartuinnartut akornanni
Atorsinnaanngilaq

Nunaqartut
Oqartussaasuusugut
Paasilerparput oqaatsitta pissaanerat
Oqaasissattalu naleqassusaat
Allanngueqataasinnaanerat
Oqartussaassuserput tunuarsimaarata atorniarparput
Avataaneersunik aqunneqarata 

Kalaaliusugut immitsinnut uparuarsinnaasaqaagut aamma aap
Nunani nunasiaataasimasuni tamanna takornartaanngilaq
Taamaattorli upperilluinnarpara aamma nukittuffigut eqqaamasarnissaat pingaaruteqarluinnartoq
Aqqusaakkagummi imaannaasimanngikkaluaqisut
Taamak nukittutigisunik, naleqqussallaqqitigisunik, tunniutiinnajuissinnaatigisunillu nassaariaannaasoqarneq ajorpoq
Uppernarsaataa aana:
Suli tamaaniippugut
Kalaallisut oqaatsivut atorpavut
Nipangersimanngilagut

Takkutilerpoq
Saperata isumaqalersimavugut
Alloriaqqinnissaq tullinnguutilerpoq
Tunuarsimaarnata, saperata, siunissarput sinaakusersussavarput
Allanngortissavarput politikkikkut atuuttoq

Naalagaaffik
Kalaalliniit
Kalaallinut

Vi har en Rigsfællesskabsdebat, da der siges, at der er et Rigsfælleskab. 

Til trods for at det kun er, ifølge Grundloven, Danmarks Kongerige, som er gældende.

Man har selv blot navngivet det for Rigsfællesskab, så gad vide hvor meget ’fællesskab’, der er i det.

Selvstyreloven siger, det vil sige Lov om Grønlands Selvstyre siger, at Folketinget har lovgivet, her i folketingssalen, om det officielle sprog.

Vedtaget, at det officielle sprog, er det grønlandske sprog. 

Det grønlandske sprog er vores officielle sprog.

Derfor skal jeg holde talen ved brug af mit modersmål. 

På vegne af vores befolkning.

For at påvise at begrebet Rigsfællesskab kun bliver brugt, når Danmark har behov for det.

Derfor vil jeg sige det igen, som jeg tidligere har sagt, at Rigsfællesskabet er en illusion.

Kun ved statsdannelsen kan et Rigsfælleskab først blive til virkelighed. 

Kun der kan realiseres en, på dansk kaldet, ’føderalisme’.

Et fælleskab af riger, det nuværende såkaldte Rigsfælleskab, er ikke føderalisme.
Den politiske realitet, befolkningen, lovgiverne, og regeringsførelsen, vi anvender i dag, bliver og er blevet formet af kolonitiden. 

I det seneste år kommer flere og flere krænkelser imod os Inuit-Grønlændere, som var blevet holdt hemmeligt af Danmark. Hemmeligheder, folkedrab, kommer frem i lyset, juridisk undertrykkelse, overtrædelser af menneskerettigheder blot for at spare penge på vores bekostning.

Her i folketingssalen, lige her i denne talerstol, har tidligere ministre sagt at folkedrab af Inuit-Grønlændere var en succes, fordi glæden lå i de penge, der er blevet sparet.

Hvor er medmenneskeligheden? 

Gamle vaner, 
blevet snydt,
sige at vi ikke kan,
gammeldags tankegang i dag,
når man ved, 
at de, der kommer med nedladende ord, har ansvar for det, der sker os nu, 
det er vigtigt at understrege deres medansvar. 

Kan du mærke det?
Vores land er ved at tage skridtet videre.
Forandringens og revolutions brise
bliver stærkere og stærkere.
De koloniseredes efterkommere er blevet vækket.
De holder ikke tilbage med deres ord, musikken, der opstår
med deres, vores, identitet
uden at føle skam,
er blevet gjort til vores styrke, højlydt, igen.

At leve i stilhed
i en verden, der bliver mere og mere højlydt, 
kan man ikke acceptere. 

Det er os, der skal selvbestemme i vort eget land.
Vi begynder at indse magten af vores sprog.
Og hvor meget værd vores kommende ord har.
Og hvor meget vores sprog kan ændre det, der sker.
Vi vil selv bestemme uden at være tilbageholdende, 
og uden at blive styret udefra.

Os grønlændere, ja, vi kan kritisere hinanden, meget,
det er ikke noget nyt, af de lande som er blevet koloniseret.
Alligevel tror jeg fuldstændig på, at det er vigtigt at huske vores styrker, 
det vi har gået igennem, er ikke for sarte sjæle.
Det er ikke nemt at finde mennesker, der er så stærke, tilpasningsdygtige og
vedholdende.
Her er beviset:
Vi er her stadigvæk,
Vi bruger vores sprog, 
Vi tier ikke.

Det kommer, snart.
Vi har dannet vores holdninger.
Det næste skridt er nær.
Uden at holde tilbage skal vi modigt bygge vores egne rammer og fremtid.
Vi skal ændre den politiske status quo.

En stat
Af Kalaallit
For Kalaallit