I flere år har Danmark oplevet uafbrudt fremgang. Stadig flere er kommet i arbejde. Og arbejdsløsheden er meget lav.
Danmark er et godt og trygt sted at bo. Vi har ét af verdens bedste velfærdssystemer. Vi er ikke truet af krig og naturkatastrofer.
Mange i omverdenen betragter Danmark som et attraktivt, velstående og fredeligt sted.
Men mørke skyer er ved at trække op i horisonten.
Bankkrak, faldende boligpriser, høje oliepriser, dyre fødevarer – det gør mange mennesker bekymrede for deres private økonomi.
Terror og trusler om terror, bandeopgør og skyderier i gaderne – det gør mange mennesker bekymrede for deres personlige sikkerhed.
Regeringen vil kæmpe for, at Danmark fortsat skal være et trygt og sikkert samfund.
Et samfund med tryghed i familiernes økonomi.
Et samfund med høj beskæftigelse.
Et samfund med social tryghed.
Et samfund, hvor der er trygt og sikkert at færdes ude om aftenen.
Et samfund, hvor vi står sammen i kampen mod terror og ekstremisme.
Et samfund med en stærk sammenhængskraft.
Et trygt og sikkert samfund.
Det skaber vi ikke ved at søge tilbage til fortiden.
Det skaber vi ikke ved at lægge bånd på frihed og foretagsomhed.
Det skaber vi ikke ved at lukke os inde og spærre for omverdenen.
Tværtimod. Et trygt og sikkert samfund skaber vi ved at fremme reformer, der ruster os til fremtiden.
Ved at opmuntre til fornyelse, initiativ og virkelyst.
Og ved at tage medansvar i verden omkring os.
Den linje har regeringen fulgt siden 2001. Den vil vi fortsætte. Så Danmark også i fremtiden er et trygt og sikkert samfund at leve i.
* * *
De internationale kapitalmarkeder er rystede af økonomisk uro. Ikke bare i USA. Men nu også i Europa.
Også Danmark er berørt. Grundlæggende er den danske banksektor sund og solid. Der har vist sig enkelte brådne kar. Men gennemgående er de danske banker drevet fornuftigt og med omtanke.
Men problemet er, at det internationale kapitalmarked nærmest har været ved at fryse til. Det betød, at selv sunde og veldrevne banker fik problemer med at skaffe den nødvendige kapital.
Ikke blot de usunde banker kunne blive ramt - men hele banksektoren. Og til syvende og sidst hele samfundet.
Regeringen har handlet resolut.
For at sikre ro og stabilitet og normal drift af de sunde banker etablerer vi en garantiordning for pengeinstitutterne. Ordningen giver garanti for alle indlån i pengeinstitutterne i de næste to år. Garantien er skruet sammen, så bankerne selv tager et meget betydeligt økonomisk medansvar. Og den er indrettet sådan, at risikoen for skatteyderne er minimeret.
Samtidig har Nationalbanken sikret landets pengeinstitutter bedre lånemuligheder.
Regeringen er i det hele taget indstillet på at tage de skridt, som er nødvendige for at sikre ro og stabilitet i det danske banksystem.
Ud over garantien for indlån i bankerne sætter vi ind på fem områder.
Vi skærper Finanstilsynets kontrol med banker og andre finansielle institutioner. Vi strammer reglerne om bankers salg af egne aktier. Vi indskrænker anvendelsen af aktieoptioner. Vi sikrer større gennemsigtighed om bankernes adfærd og låntagning. Kunder og aktionærer skal kunne se, hvad det er for en bank, de betror deres penge.
Og vi vil sammen med vore partnere i EU drøfte, hvordan vi styrker den internationale regulering af kapitalmarkederne. Kapitalen bevæger sig frit over landegrænserne. Derfor er der også behov for et fælles regelsæt, som sikrer mere gennemsigtighed på de internationale markeder.
Der er behov for en håndfast indsats for at genskabe tillid og stabilitet på kapitalmarkedet.
Men samtidig er der også behov for at stå vagt om de sunde principper i markedsøkonomien.
Det er værdifuldt med en privat banksektor. Et frit kapitalmarked. En stærk konkurrence.
For det skaber udvikling, vækst og velstand.
Men det er uanstændigt, når grådighed og smarte manøvrer tager magten over soliditet og sund fornuft.
Det er urimeligt, hvis økonomiske lykkeriddere kan score kassen, når der er gevinst, mens skatteyderne skal bløde, når der er tab.
Og det er uforsvarligt, hvis spekulanter kan jonglere med mega-summer uden gennemsigtighed omkring, hvad der foregår.
For det kan påføre almindelige mennesker og hele samfundet betydelige tab.
Heldigvis har vi mange gode og solide pengeinstitutter i Danmark. Pengeinstitutter, som opfører sig hæderligt, forvalter indskydernes penge med omhu og ikke kaster sig ud i uansvarlige og spekulative forretninger.
Det er den bankskik, vi skal sikre. Den er pålidelig og pligtopfyldende, redelig og respektabel, sund og solid.
* * *
I det hele taget er der brug for en solid og stabil økonomisk politik for at ride stormen af.
Dansk økonomi er sund og stærk. Men vi har en åben økonomi, som bliver påvirket af, hvad der sker i verden omkring os.
Nu gælder det om at bevare ro, tryghed og sikkerhed omkring økonomien i hver familie og hver virksomhed.
Derfor vil regeringen videreføre en stabil finanspolitik, så vi holder landets økonomi på rette spor.
Derfor vil regeringen videreføre skattestoppet, så familier og virksomheder trygt kan træffe beslutninger uden frygt for pludselige skattestigninger.
Og derfor vil regeringen forstærke indsatsen for at skaffe mere arbejdskraft, så vi kan fortsætte med høj beskæftigelse her i landet.
Vores største udfordring er manglen på arbejdskraft. Også selvom ledigheden skulle stige lidt. Der mangler folk – både i private virksomheder og offentlige institutioner. Manglen på medarbejdere koster tab af produktion, tab af velstand, tab af velfærd.
Vi er ganske enkelt nødt til at gøre en kraftanstrengelse for meget hurtigt at skaffe mere arbejdskraft.
• Vi skal have nedbragt sygefraværet. Hver dag bliver 150.000 mennesker hjemme, fordi de er syge. Det er for mange. Vi har nu indgået en aftale med arbejdsmarkedets parter om at forebygge og nedbringe sygefraværet.
• Vi skal modernisere dagpengesystemet. Systemet er indrettet på en tid med stor ledighed. Nu skal vi indrette det, så de ledige får hurtigere tilbud om job. Til gengæld kan dagpengeperioden være kortere. Så de ledige ikke bliver låst fast på passiv overførsel, men kommer hurtigere i arbejde.
• Vi vil gøre det mere attraktivt at øge arbejdstiden i den offentlige sektor. Vi vil udnytte de nye muligheder for øget arbejdstid i de offentlige overenskomster. Vi vil tilskynde deltidsansatte til at gå på fuld tid. Eller gå op i tid. Og vi indfører en seniorbonus til medarbejdere, som vil blive længere tid på arbejdsmarkedet. Det skal være mere attraktivt at yde en ekstra indsats.
• Vi skal sikre et godt grundlag for løn og ledelse i den offentlige sektor. Så vi kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Regeringen har i forståelse med arbejdsmarkedets parter nedsat en lønkommission, som skal støtte en positiv udvikling.
• Vi ønsker at skabe bred samling om at øge den samlede arbejdstid i det danske samfund. En øget arbejdstid skal både passe til medarbejdernes og familiernes situation. Og til samfundets behov.
• Og vi vil gennemføre en skattereform, som sænker skatten på arbejde, herunder skatten på den sidst tjente krone. Det skal kunne betale sig at arbejde. Det skal kunne betale sig at få overarbejde udbetalt som løn i stedet for at afspadsere. Det skal kunne betale sig at blive længere tid på arbejdsmarkedet.
At skaffe mere arbejdskraft er en tvungen opgave. Problemet går ikke væk. For det handler om, at flere går på pension. Og færre kommer på arbejdsmarkedet.
I 1943 blev der født 84.000. Nu går den store årgang på pension.
I 1983 blev der kun født 50.000. Nu træder den lille årgang ind på arbejdsmarkedet.
Derfor mangler vi medarbejdere i både private virksomheder og på offentlige institutioner. Og det vil vi blive ved med i mange år. Derfor må vi handle nu.
Det er et barskt valg. For enten må vi acceptere et tab af velstand og velfærd som følge af mangel på arbejdskraft. Eller også må vi skaffe mere arbejdskraft. Enten ved, at de, der allerede er på arbejdsmarkedet, arbejder noget mere. Eller ved, at flere kommer ud på arbejdsmarkedet og væk fra passiv offentlig forsørgelse.
Derfor opfordrer jeg til, at Folketinget og arbejdsmarkedets parter i fællesskab løser den opgave. En opgave, som er af afgørende betydning for velstand og velfærd i det danske samfund.
* * *
Ét af de områder, som er hårdt ramt af mangel på arbejdskraft, er vore sygehuse. Siden 2001 er der ansat 2.000 ekstra læger og sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen. Men der er brug for flere.
Regeringen har siden 2001 givet høj prioritet til sundhedsområdet. Vi har tilført ekstra 45 mia. kr. årligt til velfærd i det danske samfund. Næsten halvdelen er gået til sundhed. Til hospitalerne, praktiserende læger og medicin.
Hospitalerne gennemfører årligt 130.000 flere operationer end for 7 år siden. Og kvaliteten i behandlingen af livstruende sygdomme er blevet bedre.
Men vi kan og skal gøre det endnu bedre. For vi betaler verdens højeste skat. Så har vi også krav på sygehuse i verdensklasse.
Regeringen vil tage en række initiativer for at sikre fortsat fremgang på sygehusene:
• Vi vil nedbringe ventelisterne. Strejken i foråret ramte patienterne. 375.000 behandlinger blev aflyst. Ventelisterne eksploderede. Den pukkel skal afvikles igen. Vi vil følge afviklingen i ventetiderne måned for måned, region for region.
• Vi vil sikre det frie sygehusvalg. Det frie sygehusvalg er midlertidigt sat på standby som følge af konflikten. Vi indfører det automatisk igen med virkning fra 1. juli 2009. Det frie valg har været en afgørende drivkraft for at øge aktiviteten på sygehusene. Og det frie valg, hvor pengene følger patienten, har sikret et socialt retfærdigt frit valg. Et frit valg for alle - uanset pengepungens størrelse.
• Vi vil tiltrække mere arbejdskraft. Vi vil tiltrække kvalificeret sundhedspersonale fra udlandet. Vi vil udnytte de nye muligheder for øget arbejdstid i de offentlige overenskomster. Og vi vil sætte turbo på initiativer, som kan fremme fleksible uddannelser og fleksibel arbejdsdeling inden for sundhedsvæsenet.
• Vi vil yderligere forbedre behandlingen af livstruende sygdomme. Der er aftalt mere effektive behandlingsforløb for livstruende kræft og hjertesygdomme. Og vi har tilført ekstra 1,8 mia. kr. til regionerne i 2009. Til at sikre bedre kvalitet og en fortsat stigning i aktiviteten på hospitalerne.
• Vi vil give prioritet til kronisk syge. Regeringen har afsat over en halv mia. kr. frem til 2011 til bedre behandling af kronisk syge og ældre medicinske patienter.
• Vi vil styrke forebyggelsen af sygdomme og lancere en handlingsplan for forebyggelse med klare mål for indsatsen.
• Og vi vil bygge nye og moderne sygehuse. Det er regeringens mål, at der i løbet af de næste ti år skal bygges flere topmoderne sygehuse med enestuer, som passer til nutidens krav.
Regeringen ønsker et sundhedsvæsen, hvor der er fri, lige og gratis adgang for alle til behandling af højeste kvalitet. Det er en hjertesag for regeringen. Og for befolkningen. Vi skal alle have den tryghed, at vi får den rigtige behandling af høj kvalitet, når vi har brug for den.
* * *
Regeringen fører en fast og fair udlændingepolitik. Den tidligere ukontrollerede indvandring er afløst af en kontrolleret indvandring. Af mennesker, som har kvalifikationerne til at klare sig i Danmark.
Den faste og fair udlændingepolitik har skabt mere tryghed i befolkningen. For vi har fået styr på det, der var løbet løbsk før 2001. Der er kommet overensstemmelse mellem den førte politik og befolkningens ønsker.
Og resultaterne er overbevisende.
I 2001 fik 6.300 personer asyl i Danmark. I 2007 var tallet 1.300.
I 2001 blev der givet næsten 11.000 tilladelser til familiesammenføring. I 2007 var tallet knap 4.500 tilladelser. Tallet for 2008 ser ud til at blive endnu lavere.
Vi har med andre ord reduceret det antal, der kommer hertil som følge af asyl og familiesammenføring, til omkring en tredjedel af niveauet i 2001.
Det betyder ikke, at Danmark er blevet et lukket samfund. Tværtimod. For vi har gjort det lettere for kvalificerede udlændinge at komme til Danmark for at arbejde og uddanne sig. Alene i 2007 blev der givet 52.000 opholdstilladelser til at arbejde og studere. I 2001 var tallet 16.000.
Vi har drejet indvandringen til Danmark 180 grader.
Før blev vores velfærd presset af indvandrere, der havde svært ved at klare sig selv i Danmark.
Nu kommer udlændinge fortrinsvis til Danmark for at arbejde, studere og yde et bidrag til det danske samfund.
Før blev kommunerne løbet over ende.
Nu kan de magte opgaven.
Før var indvandringen ustyrlig.
Nu er den kontrolleret.
Det har betydet markante fremskridt for integrationen.
Flere danskere med indvandrerbaggrund har arbejde end nogensinde før. Flere er i gang med en uddannelse. Og færre føler sig diskrimineret.
Langt færre unge danskere med indvandrerbaggrund gifter sig med personer fra forældrenes hjemland. Det er godt for integrationen. Og ikke mindst er det lykkeligt for de unge, at de i højere grad kan vælge selv.
For nylig afsagde EF-domstolen en dom i den såkaldte Metock-sag. Den dom er regeringen uenig i. Regeringen bakker selvsagt op om retten til fri bevægelighed i EU. Det er en ret, som Danmark og mange danskere nyder godt af. Men dommen åbner op for, at den fri bevægelighed i EU kan misbruges til at legalisere ulovlig indvandring.
Det vil vi under ingen omstændigheder acceptere.
Derfor har regeringen indgået en aftale med Dansk Folkeparti, som sikrer, at den faste og fair udlændingepolitik står fast.
Vi respekterer EU-reglerne, men vi opbygger et solidt nationalt værn mod misbrug af EU-dommen.
Vi vil i EU blive ved med at arbejde for, at den fri bevægelighed ikke bliver misbrugt til illegal indvandring.
Selvom det går fremad med integrationen i Danmark, er der fortsat noget at gøre.
Ledigheden blandt danskere med indvandrerbaggrund er stadig for høj. Uddannelsesniveauet er for lavt. Blandt indvandrerkvinder generelt er arbejde og uddannelse en særlig udfordring. Og kriminalitet blandt unge med indvandrerbaggrund er højere end blandt andre danske unge.
Derfor vil regeringen styrke indsatsen for bedre integration:
• Vi vil mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne blandt unge med indvandrerbaggrund – og styrke deres danskkundskaber. Vi stiller konkrete krav til erhvervsskolerne. Og vi vil sikre praktiske indgange til uddannelserne og fjerne unødige boglige krav.
• Vi vil have flere kvinder med indvandrerbaggrund i job. Derfor ændrer vi reglerne om kontanthjælp, så blandt andet denne gruppe ikke bliver låst fast på passiv forsørgelse. Vi vil forpligte kommunerne til at give de hjemmegående, familiesammenførte indvandrerkvinder tilbud om aktivering. Og vi vil styrke beskæftigelse, iværksætteri og netværk blandt kvinder med indvandrerbaggrund.
• Vi vil forbedre den værdimæssige integration. Vi ønsker et samfund, der er præget af tillid og sammenhængskraft på tværs af etnisk baggrund. Regeringen vil fremlægge en handlingsplan og tage initiativer, som skal forebygge ekstremisme og radikalisering og modvirke anti-demokratiske kræfter. Børn og unge med indvandrerbaggrund skal kende og respektere de grundlæggende værdier i det danske samfund.
• Vi vil bekæmpe ghetto-dannelse og isolation. Boligselskaberne skal have nye muligheder for at kontrollere beboersammensætningen. Vi skal forhindre parallelsamfund.
• Vi vil have en håndfast forebyggelse af kriminalitet. Regeringen vil ikke acceptere, at kriminaliteten er så høj blandt unge med indvandrerbaggrund. Vi vil gribe tidligere ind over for indvandrerfamilier, hvor den manglende integration skader barnets tarv. Om nødvendigt ved tvangsfjernelser.
• Vi vil styrke indsatsen mod tvangsægteskaber og æresdrab. Ingen af delene hører hjemme i det danske samfund. Vi står vagt om 24 års reglen. Vi vil støtte mønsterbrydere med indvandrerbaggrund, der som følge af trusler og vold har behov for beskyttelse. Vi vil sikre opholdssteder for personer i nød. Ofre skal kunne beskyttes mod deres familie.
Danmark er et åbent samfund. Men vi forventer, at de, der kommer hertil, yder et aktivt bidrag til det danske samfund.
Danmark er et gæstfrit samfund. Men vi forventer, at de, der kommer hertil, overholder vore love.
Danmark er et frisindet samfund. Men vi forventer, at de, der kommer hertil, respekterer de principper, som det danske samfund og folkestyre bygger på.
* * *
Regeringen ønsker et samfund, hvor det er trygt at færdes - for unge og ældre, dag som nat. Et samfund, hvor vi er klare og konsekvente i kampen mod kriminalitet. Et samfund, hvor vi tager mere hensyn til ofrene end til forbryderne.
Vi har siden 2001 ført en klar og konsekvent retspolitik.
Vi har indført skærpede straffe for vold, voldtægt og narkokriminalitet. Vi har forstærket kampen mod de kriminelle bander. Vi har styrket indsatsen mod våben. Og vi har sørget for orden og konsekvens i fængslerne.
Regeringens politik har virket. Men der er stadig udfordringer.
Vi har den seneste tid oplevet uhyrlige bandeopgør og skyderi i gaderne. Utilpassede unge har spredt vold og lavet hærværk i byerne. Og vi har oplevet en stigende utryghed i nattelivet.
Det er fuldstændig uacceptabelt. Det hører sig ikke til i et retssamfund.
Regeringen vil sætte håndfast ind for at sikre ro og tryghed:
• Vi vil skabe tryghed i nattelivet og forebygge unges hærgen. Vi vil udvide brugen af videoovervågning, så voldsmænd kan blive fanget. Vi vil registrere ballademagere, så restauranter og værtshuse kan forbyde dem adgang. Og vi vil skærpe forældrenes erstatningsansvar, når deres børn øver hærværk og vold. Vi vil indføre kontante sanktioner mod kriminelle unge under den kriminelle lavalder. For eksempel ved at sætte de unge til at rydde op efter hærværk. Og vi vil forbedre resocialiseringen af unge kriminelle efter afsoning af fængselsstraf. For eksempel ved krav til de unges uddannelse eller beskæftigelse.
• Vi vil stoppe de uhyrlige bandeopgør. Politiet har sat massivt ind med aktiv patruljering, kontrol og efterforskning mod de ledende bandemedlemmer. Vi har styrket efterforskningen af bagmændenes økonomi- og skatteforhold. Men vi vil gøre mere. Bandekriminalitet skal være en skærpende omstændighed i udvisningssager. Og vi vil forenkle adgangen til aflytning af mistænkte i forbindelse med bandekriminalitet.
• Vi vil have flere patruljevogne og betjente på gaden. Det er netop sigtet med politireformen. Der har været visse indkøringsproblemer. Men regeringen vil tage de initiativer, som er nødvendige for at opfylde formålet med reformen: Flere betjente på gaden.
Vores kamp mod kriminelle bander vil være hård og konsekvent. Bander hører ikke hjemme i Danmark. Og de kommer ikke til at slå rod noget sted.
* * *
Et trygt og sikkert samfund. Det handler også om bedre beskyttelse af klimaet og bedre energisikkerhed.
Klimaforandringer kan føre til konflikter om knappe ressourcer. Og til massive folkevandringer. Derfor skal vi forebygge klimaforandringer ved at reducere udslippet af drivhusgasser.
Og vi vil styrke energisikkerheden. En dag slipper Danmarks olie og gas i Nordsøen op. Og vi vil ikke igen være afhængig af importeret olie og gas fra diktaturregimer.
Det er regeringens langsigtede mål at gøre Danmark helt fri af fossile brændsler som olie og gas.
Vi skal samtidig beskytte vores natur bedre. Det er regeringens mål, at vores generation skal aflevere den danske natur i en bedre stand, end vi overtog den.
Hensynet til sikkerhed, klima, miljø og natur kræver, at vi sætter ind over en bred front.
• Vi vil sikre en massiv udbygning af den vedvarende energi. Og vi fordobler den offentlige forskning i ny energiteknologi frem mod år 2010.
• Vi vil investere i bedre transport og infrastruktur. Transportsektoren skal tage hensyn til klima og natur. Og danskerne skal ikke spilde tid i køer på motorvejen eller vente forgæves på toget. Derfor vil regeringen om kort tid præsentere et samlet grønt transportudspil. Vi vil investere massivt i kollektiv transport. Vi vil udbygge vejnettet. Og vi vil styrke hensynet til naturen, når vi anlægger veje og jernbaner.
• Vi vil gøre Danmark til et center for grøn vækst. Regeringen vil i begyndelsen af 2009 fremlægge en vision og plan for grøn vækst. Vi vil skabe flere store og sammenhængende naturområder. Og vi vil sikre en bedre beskyttelse af den natur, vi har. Det betyder klare krav til landbruget om miljøvenlig drift. Men det vil også give landbruget grønne udviklingsmuligheder. For landbruget får en vigtig rolle for grøn vækst i fremtiden.
Det kræver en grøn revolution. En ny industriel revolution, hvor vi udvikler en ny økonomi baseret på miljøvenlig, grøn teknologi. En grøn vækst som vil give både eksport og arbejdspladser.
Vi er nødt til at udvikle nye energikilder. At øge energieffektiviteten. Og at fremme miljøvenlig teknologi. Ikke blot i Danmark, men i hele verden. Derfor kæmper vi for en global aftale på klimakonferencen i København næste år.
Og det handler om andet og mere end klima og miljø. Det handler også om sikkerhed. Den vestlige verdens afhængighed af importeret olie og naturgas medfører en massiv overførsel af velstand fra verdens demokratier til autoritære regimer.
Vi skal fremme vor frihed ved en grøn revolution, der reducerer magten fra totalitære regimer.
Vi skal styrke den frie verden ved at svække afhængigheden af olien og gassen.
Vi skal øge vor sikkerhed ved at mindske overførslen til dem, der truer vor frihed.
* * *
Den 11. september 2001 ændrede trusselsbilledet i verden. Angrebet på USA indvarslede en kamp mod verdens frie demokratier.
I 2008 har vi oplevet, at Danmark er blevet et mål for international terrorisme. Det så vi med angrebet mod vores ambassade i Islamabad i juni. Og det har vi set ved en række hjemlige sager.
Mange mennesker er bekymrede over terrortruslerne. Det er forståeligt. Og jeg kan forsikre, at regeringen gør alt, hvad den kan, for at fastholde tryghed og sikkerhed for alle danskere.
Vi har gennemført to terrorpakker, som sigter på at forebygge terror, at forstærke efterforskning og at optrevle terrornetværk.
Vi har styrket efterretningstjenesterne med flere folk og ny teknologi, så vi i dag har stærke og velfungerende efterretningstjenester.
Og vi har forstærket indsatsen uden for Danmarks grænser. Vi bekæmper terrorismen dér, hvor den har sit udspring. Forsvaret for vores sikkerhed starter ikke ved Danmarks grænse. Det starter i Helmand-provinsen i Afghanistan.
Her kæmper danske soldater for at forhindre, at Taleban igen får fodfæste. For Taleban og al-Qaida samarbejder og udgør en trussel mod hele den frie verden. Også mod Danmark. Her gør danskere en indsats for at give den enkelte afghaner et liv i frihed, fred og fremgang.
Men frem for alt kæmper de for, at vi herhjemme fortsat kan leve i tryghed og sikkerhed.
Derfor skylder vi vore soldater en stor tak og en stærk opbakning. Jeg vil gerne sende en hilsen til soldaterne på hold 6 i Afghanistan, som jeg selv besøgte for nylig. Vi er stolte over jeres professionalisme. Vi er taknemmelige over, at I har meldt jer til opgaven trods fare og afsavn. Vi er glade for jeres engagement.
Og jeg vil sende en hilsen til alle danske soldater og andre udsendte, der yder en stor indsats for frihed, fred og sikkerhed i verdens brændpunkter. Vi er stolte af jeres indsats. Den gør Danmark ære. Og den giver håb til frie og demokratiske kræfter over hele verden.
Når vi sender soldater ud på farlige missioner, så må vi også gøre vort yderste for, at deres sikkerhed er i orden. Det er vigtigt, at soldaterne har den uddannelse og det udstyr, som er nødvendig. Det skal afspejles i det kommende forsvarsforlig.
Vi skal bekæmpe terrorismen over en bred front. Der er en risiko for, at ekstremisme og religiøs fanatisme slår rod i dele af Afrika. Som vi har set det i Sudan og Somalia. Det må ikke brede sig.
Vi må sikre bedre livsbetingelser for den unge generation i Afrika. Og for kvinderne. Vi må skabe håb i Afrika. Derfor har regeringen nedsat en Afrika-kommission. Den skal komme med forslag til, hvordan vi kan skabe flere jobs til unge i Afrika. Vækst og jobskabelse er den bedste vej til at bekæmpe fattigdom.
Krigen mod tyranner og terrorister kan vi vinde med våben og soldater.
Men kampen for frihed og folkestyre kræver hjælp til arbejde og uddannelse.
* * *
Vi har brug for et stærkt samarbejde i EU for at styrke kampen mod terror. For at forstærke kampen mod organiseret kriminalitet og ulovlig indvandring. For at håndtere den internationale finansielle krise. Og for at Europa i det hele taget kan spille en stærkere rolle på den internationale scene.
Det er netop sigtet med Lissabon-traktaten. Regeringen vil arbejde for løsninger, så alle EU-lande snarest kan ratificere den nye traktat.
Og regeringen ønsker, at Danmark skal være fuldt og helt med i samarbejdet.
De danske EU-undtagelser er og bliver skadelige for Danmarks interesser. Derfor er det regeringens hensigt, at befolkningen skal have lejlighed til at tage stilling til undtagelserne ved folkeafstemning.
Men med det irske nej til Lissabon-traktaten er der skabt en usikker situation. Der er ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkelig klarhed om rammerne for det fremtidige EU-samarbejde.
I en sådan situation kan vi ikke med rimelighed bede vælgerne tage stilling til de danske undtagelser. Derfor må en folkeafstemning om undtagelserne vente til, der er skabt klarhed om traktaten.
Men det er fortsat regeringens faste mål, at Danmark skal være fuldt og helt med i EU. Vi skal være i hjertet af Europa.
Desværre har vi for nylig igen set krig på europæisk jord. Ruslands invasion af Georgien giver ubehagelige mindelser om tidligere tiders rå magtpolitik. Regeringen er dybt bekymret over det russiske overgreb. Vi kræver, at Rusland trækker sine tropper tilbage som aftalt. Og respekterer Georgiens grænser.
Vort svar bør være et forstærket samarbejde med Georgien. Og et forstærket samarbejde med nabolandene mod øst.
Vi har brug for et fortsat samarbejde med Rusland. Men Rusland må indse, at NATO ikke er fjenden. Tiderne har ændret sig. Vi har en fælles interesse i at bekæmpe terror og ekstremisme.
Krisen i Georgien understreger behovet for at styrke EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det franske formandskab har håndteret sagen glimrende. Men krisen understreger, at der er brug for et stærkt og handlekraftigt EU.
Et stærkt EU til at skabe den tryghed, som fællesskab og samarbejde kan give. Og et stærkt EU til at forsvare de grundlæggende frihedsrettigheder.
* * *
Ytringsfriheden er den vigtigste af alle frihedsrettigheder. Frihed til at sige, skrive og tegne, hvad man mener, er selve livsnerven i demokratiet.
Men ytringsfriheden er under pres.
Vi så det i tegningesagen, som stadig har alvorlige efterdønninger. Tegningerne blev brugt som grotesk begrundelse for bombningen af den danske ambassade i Islamabad i juni.
Vi så det sidste år, da en række muslimske lande fik vedtaget en resolution i FN, som opfordrer medlemslandene til at begrænse ytringsfriheden af hensyn til religion.
Og vi ser det samme absurde teater i forberedelsen af næste års racismekonference i FN - den såkaldte Durban II konference.
At selveste FN’s menneskerettighedsråd bliver misbrugt til at lægge bånd på ytringsfriheden - det er en hån mod menneskerettighederne.
Det er helt uacceptabelt. Og det er udtryk for en global værdikamp, hvor vi ikke kan gå på kompromis.
Danmark arbejder for, at EU skærper kampen for de fundamentale frihedsrettigheder, som er universelle og ukrænkelige.
Europa må stå sammen med verdens øvrige frie demokratier i det globale forsvar for de grundlæggende frihedsrettigheder.
Frihedsrettighederne skal beskytte menneskers frihed til at tænke, tale, tro - og tegne - som de vil. De skal ikke beskytte religion mod debat og kritik.
Frihedsrettighederne skal beskytte menneskers frihed til at praktisere deres religion, som de vil. De skal ikke beskytte religion mod menneskers frihed til selv at vælge tro.
Frihedsrettighederne skal beskytte mennesker – og ikke religioner.
* * *
Rigsfællesskabet mellem Grønland, Færøerne og Danmark binder vore tre lande sammen i frihed og fællesskab. Et fællesskab, som giver tryghed, når stormene raser. Men også et fællesskab, som giver frihed til at vælge.
I den ånd gennemfører vi gradvist en modernisering af rigsfællesskabet. Vi har øget Færøernes og Grønlands muligheder for at varetage egne udenrigspolitiske interesser.
Færøerne kan med overtagelsesloven fra 2005 overtage ansvaret for alle sagsområder inden for rammerne af rigsfællesskabet. Jeg ser frem til samarbejdet med det nye landsstyre om fortsat overførsel af områder til færøsk ansvar.
Vi vil gennemføre en selvstyreordning for Grønland. Grønland skal fremover selv udvikle selvstyret og påtage sig et økonomisk ansvar for nye sagsområder.
Vi sigter efter, at den nye ordning kan træde i kraft på Grønlands nationaldag den 21. juni 2009. Det bliver en mærkedag i vores fælles historie.
Jeg ser frem til samarbejdet med Færøerne og Grønland om den fortsatte modernisering af rigsfællesskabet. En modernisering, som bygger på ligeværd mellem vore tre lande og på princippet om folkenes selvbestemmelsesret.
* * *
Regeringen har fremlagt et omfattende program for det nye folketingsår.
Vi vil skabe ro om den finansielle sektor. Og styrke tilsynet.
Vi vil bevare den økonomiske tryghed. Og skaffe mere arbejdskraft.
Vi vil insistere på et godt sundhedssystem. Og nedbringe ventelisterne.
Vi vil fortsætte en fast og fair udlændingepolitik. Og styrke integrationen.
Vi vil fastholde en konsekvent retspolitik. Og slå hårdt ned på bander.
Vi vil sikre energien og beskytte klimaet. Og skabe grøn vækst.
Vi vil føre en håndfast kamp mod terrorisme. Og løfte vor del af ansvaret.
Og vi vil stå fast i den globale værdikamp om frihedsrettighederne.
Regeringen indbyder alle Folketingets partier til et bredt samarbejde om hele denne vigtige dagsorden.
Og så kan jeg til sidst oplyse, at regeringen i dag genfremsætter forslaget om ændring af tronfølgeloven. Hensigten er at holde folkeafstemning om tronfølgeloven sammen med valget til Europaparlamentet den 7. juni næste år. Det sker efter aftale med de politiske partier.
Vi vil sikre fuld ligestilling mellem kvinder og mænd – også når det gælder adgangen til at overtage tronen.
En ændring af tronfølgeloven skal følge samme procedure, som gælder for ændringer af grundloven. Derfor er det nødvendigt med folkeafstemning.
Jeg føler mig overbevist om, at et bredt flertal i Folketinget og i befolkningen vil støtte en sådan ændring af tronfølgeloven.
Lad os indlede Folketingets arbejde med at udbringe et leve for Danmark.
Danmark leve!