Sex er godt, sex er sundt, men er sex mig forundt?
Vi skal tale mere om sex og handicap! Vi skal tale om grænser, begrænsninger, begær nydelse, kroppe og alt det imellem.
Vi skal gå ud fra, at alle mennesker har en seksualitet og som minimum har ret til at have det!
OGSÅ mennesker med handicap!
ISÆR mennesker med handicap!
I den største danske undersøgelse, der er lavet om danskernes sexliv, svarer op til 50 procent af mænd og kvinder med handicap, at de har et dårligt eller ikke eksisterende sexliv!
Hvorfor mon så mange svarer det?
Lad mig fortælle en lille del af min historie og give et indblik i den mangelfulde seksualisering af mennesker med handicap i Danmark.
Da jeg var 26 og jeg spurgte min læge ind til forskellige præventionsformer, sagde hun, hvorfor vil du vide noget om det?
Burde det ikke være indlysende for min læge, hvorfor jeg spurgte ind til det?
Alle de fagpersoner jeg har haft kontakt med i mit liv, har aldrig spurgt ind til mit forhold til min krop eller seksualitet. Hverken læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter osv.! INGEN!
Heller ikke min mor, min far, mine søskende og størstedelen af mine venner og veninder.
Jeg tror de alle har haft berøringsangst ligesom jeg selv har. For jeg vidste intet om sex og min egen krop og hvordan jeg skulle udforske mig selv og min seksualitet, når mit handicap satte og stadig sætter mange begrænsninger for dens udfoldelse.
Så, hvor skal man begynde. Når der ingen information eller inspiration er at hente.
Når man i hele sit teenage og voksenliv er blevet rørt ved på grund af behovet for hjælp og ikke nydelse. Når min krop ikke kun har været min egen, men også andres arbejdsplads.
Det var først, da jeg blev 25 år, at jeg begyndte at forholde mig til min krop og seksualitet. Forholdt mig til, at også min krop fortjente seksuel opmærksomhed. En positiv opmærksomhed. At mit sind også gerne måtte tænke mig selv, som et seksuelt væsen. For hvis ikke jeg selv tænker mig selv som en mulig seksuel partner, hvordan skulle andre så kunne gøre det?
Men jeg har manglet rollemodeller, jeg har manglet et sprog. Jeg har manglet mod. Jeg har manglet at nogen turde at spørge ind og holde fast. Jeg har manglet professionelle, der kunne give mig svar!
Heldigvis var der nogen, der turde spørge ind. Sådan rigtigt ind til kernen af min seksualitet.
Vi sad midt i et eksamensforløb i studiegruppen og eksamensstressen var over os. Men midt i den intense skrivefase, gik tiden i stå. Pilen pegede på mig og min eksamens gruppe spurgte mig:
Har du egentlig et sexliv? Eller som minimum sex med dig selv? Ejer du sexlegetøj?
Det var som en håndgranat der blev smidt imod mig. Lige da den ramte gjorde det ondt og jeg gik i forsvar og lidt i panik. Men lige efter kom varmen, omsorgen og kærligheden fra min eksamensgruppe, som vil mig det bedste.
De fik taget hul på snakken! De turde bryde et kæmpe tabu! Det vil jeg for evigt være taknemmelig for.
Det blev vendepunktet for, at jeg gik ud og købte mit første sexlegetøj, kom på datingapps og så mig selv som et seksuelt væsen.
Nu er jeg endelig nået til et punkt, hvor jeg kan relatere til den kvindelige seksuelle frigørelse og forstå helt ind til benet, når Tessa synger om at trække trussen til side. Jeg ved bare at jeg skal bede en anden om hjælp til at gøre det!
Jeg ved nu at jeg kan parere ordre fra suspekt og sutte den op fra slap! Men det kræver en kørestol, der kan blive lav nok i sæde-højden eller en virkelig høj mand.
Og hvis Johnson spørger om han skal kig forbi, så tør jeg sige ja, fordi jeg er sikker på at kunne guide ham igennem min krop og særlige seksuelle hjælpemidler.
Sex er godt, sex er sundt og vi bør tale om det året rundt.
Tak.
