Mit navn er Benjamin og jeg er meget beæret over at få lov til at stå her i dag.
Vildt at holde tale i ikoniske VEGA, efter for bare 6 måneder siden at flytte hertil for at starte på CBS.
Først og fremmest, stort tak til Roskilde Festival Højskole for fællessangen!!
Nærmest som at være tilbage i drengekoret i Esbjerg hvor jeg har sunget i mange år.
Selvom der nok er mere techno-fyr over mig i dag.
Vi er mange mennesker samlet her i dag - alt fra aktivister, beslutningstagere, bestyrelsesmedlemmer - dem der har penge, og dem der mangler penge.
Det er jo jer, os, der står som frontfigurer og fortalere for ungdommens stemme.
En stemme der så desperat mangler mere gennemslagskraft!
I øjeblikket og mange år frem skævvrides demografien, og unge udgør en skrumpende del af den samlede befolkning.
Og derfor skal vores stemme stå stærkere og skarpere. En balance må og skal eksistere. Og ubalancen er i dag allerede meget tydelig.
Det siger jeg ikke for at gøre det til en konkurrence mellem unge og gamle.
Jeg siger det fordi jeg vil påpege den konflikt der er mellem langsigtede og kortsigtede udfordringer og prioriteringer.
Mellem kortsigtede resultater, og deres klare politiske gevinst.
Og på den anden side, de langsigtede reelle samfundsinteresser. RE-aktivitet eller PRO-aktivitet?
Ungdommen har i dag ikke kun brug for eń stemme, hvis vi skal høres.
Vi har brug for alle unge stemmer, en fælles stemme.
Jeg har deltaget i mange klimademonstrationer sammen med DGUB, og ligesom i korsangen, opstår der altid en unik følelse af fællesskab.
Når vi koordinerer og søger sammenslutning i et fællesskab for forandringen - skaber vi en eksponentiel funktion for indflydelse.
Med andre ord er effekten langt større når vi råber i kor, end bare summen af stemmerne.
Og netop derfor skal vi stå mere sammen, vi skal samarbejde mere, og vi skal forenes om at kræve forandringen.
Kræve forandring;
Fordi organiserede og velfinansierede lobbyinteresser reelt knuser demokrati og gode beslutninger.
Fordi Danmark konsekvent romantiserer og greenwasher vores egen rolle i klimakrisen - vi ved jo godt jorden ville brænde sammen hvis alle levede som os.
Og mens vi lever som vi gør, får andre frataget alt de har på bekostning. De 1 mia. fremtidige klimaflygtninge I 2050.
Fordi dårlig mental sundhed negligeres.
Fordi uddannelsen nu skal gennemføres lidt hurtigere.
Fordi unge med klimaangst får at vide at de ikke skal være så hysteriske.
Fordi tøvende politikere altid nuancerer og diskuterer problemstillinger, der grundlæggende er sort-hvide.
Fordi alt for mange af de autoriteter vi ellers anerkender, ikke lever op til deres forpligtelser.
Faktum er, at den førte politik er out of sync med den velbeskrevne virkelighed. Den virkelighed som jo venter os.
Og ja, ungdommen er rigtigt nok mere individualiserede, mindre organisatoriske.
Men at vi er selviske, uvidende, uengagerede. Dette er ganske enkelt en myte.
Ungdommen mødte eksempelvis i flokkevis op til klimamarchen, og vi er mere oplyste om politik end nogensinde før.
Jeg husker tydeligt da vi SAGA i et enkelt opslag annoncerede muligheden for at hjælpe til i vores arbejde som frivillig
Vores lille lokale på 20 kvm blev derefter lynhurtigt fyldt af 35 frivillige unge.
En ret overvældende følelse af ungdommens søgen efter at få lov til at forandre.
Grundlæggende mener jeg at vi skal tør gentænke rammerne for de unges engagement, og søge sammenslutning.
Både politikere, fondsbestyrelser og ungdomsorganisationer. Dette er VORES fælles og også meget store opgave.
For lysten til at skabe forandring lever mere end nogensinde. Og vi både vil hinanden og har brug for hinanden.
Et fælles styrket kor for forandring! Sådan opnår vi mere ung indflydelse.
TAK
Vildt at holde tale i ikoniske VEGA, efter for bare 6 måneder siden at flytte hertil for at starte på CBS.
Først og fremmest, stort tak til Roskilde Festival Højskole for fællessangen!!
Nærmest som at være tilbage i drengekoret i Esbjerg hvor jeg har sunget i mange år.
Selvom der nok er mere techno-fyr over mig i dag.
Vi er mange mennesker samlet her i dag - alt fra aktivister, beslutningstagere, bestyrelsesmedlemmer - dem der har penge, og dem der mangler penge.
Det er jo jer, os, der står som frontfigurer og fortalere for ungdommens stemme.
En stemme der så desperat mangler mere gennemslagskraft!
I øjeblikket og mange år frem skævvrides demografien, og unge udgør en skrumpende del af den samlede befolkning.
Og derfor skal vores stemme stå stærkere og skarpere. En balance må og skal eksistere. Og ubalancen er i dag allerede meget tydelig.
Det siger jeg ikke for at gøre det til en konkurrence mellem unge og gamle.
Jeg siger det fordi jeg vil påpege den konflikt der er mellem langsigtede og kortsigtede udfordringer og prioriteringer.
Mellem kortsigtede resultater, og deres klare politiske gevinst.
Og på den anden side, de langsigtede reelle samfundsinteresser. RE-aktivitet eller PRO-aktivitet?
Ungdommen har i dag ikke kun brug for eń stemme, hvis vi skal høres.
Vi har brug for alle unge stemmer, en fælles stemme.
Jeg har deltaget i mange klimademonstrationer sammen med DGUB, og ligesom i korsangen, opstår der altid en unik følelse af fællesskab.
Når vi koordinerer og søger sammenslutning i et fællesskab for forandringen - skaber vi en eksponentiel funktion for indflydelse.
Med andre ord er effekten langt større når vi råber i kor, end bare summen af stemmerne.
Og netop derfor skal vi stå mere sammen, vi skal samarbejde mere, og vi skal forenes om at kræve forandringen.
Kræve forandring;
Fordi organiserede og velfinansierede lobbyinteresser reelt knuser demokrati og gode beslutninger.
Fordi Danmark konsekvent romantiserer og greenwasher vores egen rolle i klimakrisen - vi ved jo godt jorden ville brænde sammen hvis alle levede som os.
Og mens vi lever som vi gør, får andre frataget alt de har på bekostning. De 1 mia. fremtidige klimaflygtninge I 2050.
Fordi dårlig mental sundhed negligeres.
Fordi uddannelsen nu skal gennemføres lidt hurtigere.
Fordi unge med klimaangst får at vide at de ikke skal være så hysteriske.
Fordi tøvende politikere altid nuancerer og diskuterer problemstillinger, der grundlæggende er sort-hvide.
Fordi alt for mange af de autoriteter vi ellers anerkender, ikke lever op til deres forpligtelser.
Faktum er, at den førte politik er out of sync med den velbeskrevne virkelighed. Den virkelighed som jo venter os.
Og ja, ungdommen er rigtigt nok mere individualiserede, mindre organisatoriske.
Men at vi er selviske, uvidende, uengagerede. Dette er ganske enkelt en myte.
Ungdommen mødte eksempelvis i flokkevis op til klimamarchen, og vi er mere oplyste om politik end nogensinde før.
Jeg husker tydeligt da vi SAGA i et enkelt opslag annoncerede muligheden for at hjælpe til i vores arbejde som frivillig
Vores lille lokale på 20 kvm blev derefter lynhurtigt fyldt af 35 frivillige unge.
En ret overvældende følelse af ungdommens søgen efter at få lov til at forandre.
Grundlæggende mener jeg at vi skal tør gentænke rammerne for de unges engagement, og søge sammenslutning.
Både politikere, fondsbestyrelser og ungdomsorganisationer. Dette er VORES fælles og også meget store opgave.
For lysten til at skabe forandring lever mere end nogensinde. Og vi både vil hinanden og har brug for hinanden.
Et fælles styrket kor for forandring! Sådan opnår vi mere ung indflydelse.
TAK