Skip to content

Flemming Baatz Kristensens prædiken nytårsdag

Om

Taler

Dato

Omstændigheder

Optagelse

Tale

Bøn
Lad os bede!
”Lad, o Gud, os blive fast på dit hjerte sat! I Jesu Kristi navn lad året til os bære alt, hvad dit navn kan ære og tjene til vort gavn!” (DDS 719).
Amen. 
Prædiken 
På årets morgen er vi til gudstjeneste med vores liv og tanker. Vi er her for at sige tak og bede om tilgivelse og hjælp. Ikke mindst en 1. januar føler vi os spændt ud mellem bekymring og frygt på denne side og håb og forventning på den anden. Et år ligger foran os med det, vi skal, med det ukendte, som både er spændende og skræmmende.  
Julen bliver her otte dage efter ført videre i navnet Jesus. Det navn, der betyder frelse. Men det var et almindeligt navn i Israel, ligesom det er det i dag i de sydeuropæiske og sydamerikanske lande. Her i landet kan man faktisk også godt hedde Jesus, men ingen gør. Jo, vi havde for mange år siden i Sct. Pauls sogn i Aarhus en. Han hed Kurt og ville hedde Jesus, og fik lov til det, men skiftede hurtigt tilbage til Kurt. 
Jesus fik et navn. Han blev kaldt noget og noget som mange andre drenge også hed. Også det viser at Han var et virkeligt menneske i den virkelige verden.
Og samtidig var det noget ganske særligt, at netop Han fik netop det navn. Normalt var det nemlig sådan, at man blev opkaldt efter en i familien. Sådan var det ikke med Jesus. For det var på forhånd bestemt, hvad Han skulle hedde. Endog før Jesus blev undfanget. Englen sagde nemlig til Maria ved undfangelsen: ”Du skal give ham navnet Jesus” (Luk 1,32). Det var sikkert bestemt før verdens grundvold blev lagt (Ef 1,4-5) for Hans opgave – at redde og befri mennesker – var tænkt med før skabelsen af den alvidende Gud. Englen bekræftede det i en drøm for Josef: ”du skal give ham navnet Jesus” og begrundede det med ordene: ”for han skal frelse sit folk fra deres synder” (Matt 1,21). Vi hørte det også i julen: ”Der er født jer en frelser” (Luk 2,11). Julen har vi med over i det nye år her på dag 1 i den nye tid.
Navnet Jesus hedder på hebraisk Jeschua. Det har selve det hellige Gudsavn i sig: Jahve, Herren, det ingen jøde måtte udtale, kun ypperstepræsten én gang om året på den store forsoningsdag. Jeschua betyder: Herrens frelse, Herren frelser. Så i navnet Jesus er julen samlet til stede: Gud og menneske i ét for at frelse! Verden største under skete for at iværksætte en gigantisk redningsaktion.
Han vil frelse os og være den sammenhæng, hvor vi er omgærdet af frihed. Det gælder nu og her og efter døden. Han er den, der sætter halsen fri på en dømt og på en slave. Han går målrettet efter at fri os af skammens fornedrelse og rette os op til værdighed, til status af Guds børn, til Hans bror og ven. Han går efter at løfte skyldens byrde af os og sætte os fri til at leve som Guds sønner og døtre med Hans Ånd boende ii vores liv, så Gud er helt nær hos os. 
Derfor har Jesus også et navn mere: Immanuel! Det betyder: Gud sammen med os. Jesus Immanuel: Han befrier os fra skyld og skam til at Gud er sammen os! Og frelsen fra skammen og skylden lægger grunden til frelsen fra døden og dommen. En evig frelser. Også i det nye år, vi har lukket op indtil i dag, vil Jesus arbejde befrielsen ind i os! Han er frontfigur i verdens største befrielsesbevægelse. Som apostlen Peter sagde om Ham: ”Der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.” (ApG 4,12). Tværtimod: i Ham er frelsen. Alt det rummes i det skønneste navn, der aldrig blegner: JESUS!
Og: Han, der bærer det netop det navn, kalder os ved vores navn og siger: du er min! (Es 43,1; 45,3). Han bruger dit navn. Hans navn og vore navne, Hans person og vore personer, knyttes sammen. Hans identitet og vores blev sat sammen i dåben. Han ser os, ved om os. Dit liv angår Ham. Han kalder på dig med dit navn. Han bruger dit navn! Han ønsker en personlig relation til dig og mig. Det er det, navnet Jesus står for. Derfor hedder Han netop det. Det skal vi høre og se når vi siger JESUS! 
Og så blev Han omskåret. Jødiske drenge bliver omskåret også her til lands og selvfølgelig under ordnede forhold. Ikke desto mindre findes der politikere, som vil afskaffe omskærelsen i Danmark. Men dermed angriber man hjertet i jødernes tro. Den finføling har nogle sekulariserede danskere øjensynlig ikke, men forfalder i stedet til det, det i virkeligheden er: antisemitisme. 
Omskærelsen er en jødisk skik, der går ud på, at alle drengebørn skal omskæres som et tegn på, at de er jøder og tilhører Guds pagtsfolk. Jesus var jøde blandt jøder. Han skulle vokse op i det folk med den bestemte tro og kultur. Også på den måde bliver det tydeligt, at Han er et virkeligt og konkret menneske. 
Gennem omskærelsen kom Han ind i Abrahamslægten. I hans slægt vil Gud velsigne alle jordens slægter, som vi mødte i den første læsning. Det gør Han gennem netop Jesus. I Ham findes Guds velsignelse for jøderne og i Ham bredes den ud til alle folkene.
Ved at blive omskåret blev Jesus også stillet ind under Guds lov. Det gjorde Han for at frikøbe os, der stod under loven (Gal 4,4-5). Gud har erklæret os sin kærlighed og derfor givet os sine kærlige bud for at vi skal elske Ham og vores næste og os selv gennem dem. Gode bud for godt liv. Men spejler vi os ærligt i dem, må vi blankt erkende, at vi ikke har opfyldt dem og jo mere vi vil, des mere opdager vi, hvad der bor i os. Misundelse, forfængelighed, jeg er bundet af mit store egoistiske, selvoptagne, forfængelige jeg; det drejer sig om mig og dem jeg kan lide. Men det er fejlslagent liv. Men af den grund opfyldte Han loven og det for os. Han blev prøvet og fristet i alt på samme måde som vi, men Han faldt ikke én eneste gang. Og som den syndfrie tog Han vores synd på sig og betalte for den med sit liv. Sådan blev Han det, Hans navn betyder: vores livredder.
Gennem dåben blev Hans navn nævnet over os (Jak 2,17). Der overførte Han sin frelse til vores konto, så vi kan trække på den. Han satte os fri af lovens dom over os. Lovens tid er forbi, i Jesus lever vi i evangeliets tid.  Brorson har givet os en fantastisk god salme om det.    Den synger vi om lidt. 
På grund af dether skal vi ikke frygte for at leve og komme galt afsted. Holder vi os til Jesus kan intet fordømme os, heller ikke det vi slæber med os fra tiden før i dag. Så vi kan roligt gå i gang med at leve, gå til den og vove noget. Med Jesus fødsel i ryggen, og hvad Hans navn og omskærelse rummer, kan vi med stor frimodighed synge: ”Se, nu stiger solen af havets skød”. Og sige nej til det onde og ja til Jesus. Med Ham som livsgrund og horisont. Her har vi det indre drive til at gøre det, vi kan og skal, og her tages bekymringen og det overdrevne ud. Jesus er vores frelser. Kom an, du nye år! Se, nu stiger solen af havets skød. Velsignet nytår i Jesu navn. Amen. 

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler og udgivet af Danske Taler med tilladelse fra taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags