Kære Alternativet - kære venner! Det er rigtig dejligt at se jer… Og hvor ser I godt ud
Den her tale … Det er min mulighed for at sige lidt om, hvor jeg mener, vi skal hen. Hvor Alternativet skal hen … Og hvilken vej, verden skal gå.
Og det er dér, jeg vil starte: Ude i verden.
For det sidste halve år har været ekstremt blodigt.
Putins invasion af Ukraine står stadig. Vi ser voldsomme konflikter i Congo, i Sudan, i Afghanistan, i Etiopien og i Myanmar.
Mange millioner mennesker er på flugt. Mange millioner har brug for humanitær hjælp.
Og så er vi vidner til en historisk tragisk begivenhed. Hvad der ligner et folkemord i Gaza i Palæstina.
Over 13.000 børn er blevet dræbt i Gaza-striben siden efteråret. Flere end der er blevet slået ihjel i alle verdens konflikter tilsammen – de sidste fem år.
Titusinder af børn er blevet forældreløse. Og tallene stiger stadig.
Der er voldsom hungersnød i Gaza, fordi den israelske stat holder nødhjælpen tilbage.
Der er akut mangel på medicin og sundhedspersonale, og hospitalerne er blevet bombet.
Der bliver lukket TV-stationer, og mange journalister er blevet dræbt. Det er umenneskeligt!
Og for hvad?
Det påvirker mig meget. Og det påvirker vores arbejde i Folketinget.
Mange kan huske klippet, hvor statsministeren kaldte en journalist for ”historieløs”. Journalisten spurgte hende, om hun havde tænkt sig også at vise sympati for de civile palæstinensere – som hun gjorde for de israelske ofre.
Og med hendes udtalelse om … at Danmark ubetinget står på Israels side … dér placerede Mette Frederiksen os på den forkerte side af historien. I Alternativet vil vi altid stå på de civiles side. På fredens side.
Siden har regeringen modereret sin holdning. Gudskelov for det – det manglede også bare.
Men der er mere at gøre – for vores regering holder stadig igen…
De holder igen med at stoppe dansk våbensalg til Israel. De holder igen med at anerkende Palæstina som selvstændig stat. Og de holder igen med at presse på for økonomiske sanktioner. Selv mod de ulovlige bosættelser – som endda USA har sanktioneret.
Tusindvis af aktivister over hele landet engagerer sig i den her sag. Utrætteligt er folk gået på gaden for at vise deres opbakning til de civile palæstinensere. For at lægge pres på vores regering og på Folketinget. For våbenhvile. Og for fred.
Måske det ikke altid føles sådan, men det virker!
Det nytter at gå på gaden. Det er afgørende for vores demokrati. Af hjertet tak!
Søndag den 9. juni er der valg til Europa-parlamentet.
Alternativet går til valg for et grønt og progressivt Europa.
Et Europa, der handler om demokratiske frihedsidealer. Om samhørighed og kulturudveksling. Om menneskerettigheder. Om inkluderende fællesskaber. Progressive idéer om klima og grøn omstilling. Om ligestilling og beskyttelse af minoriteter. Om fair handel.
Alternativet er et EU-positivt parti. Vi går ind for et stærkt EU. Det bliver kun vigtigere og vigtigere i en usikker tid, at vi har gode relationer til vores naboer.
Jeg er rigtig stolt af det hold af kandidater, der stiller op for Alternativet med Jan Kristoffersen i front.
Tusind tak for at stille jer til rådighed!
Kære kandidater. Vil I ikke rejse jer op? Så vi kan give jer en hånd?
Tak for det.
Fra Europa og den store verden vil jeg tage jer med i maskinrummet.
Alternativet er et frihedselskende parti.
Samtidig er vi et parti, der tror på, at vi mennesker er stærkest i fællesskab.
Du kan godt. Som Alex Vanopslagh ville sige det. Men jeg siger: Der er ingen, der kan, uden andre.
Du kan ikke uden jordmoderen, der tager imod dig ved fødslen.
Og du kan ikke uden skolelæreren, der lærer dig at læse og skrive.
Du kan ikke uden sygeplejersken, der hjælper dig ud af sygdom og tilbage på benene.
Langt de fleste af os kan slet ikke – uden et socialt sikkerhedsnet.
Men der er gået hul på nettet.
Og det er et kæmpe problem.
Lige adgang alene skaber ikke nødvendigvis et ligestillet samfund. For det er ikke kun et spørgsmål om lige adgang – det er også et spørgsmål om privilegier.
Jeg har gennemført en kandidatuddannelse i geografi på Københavns Universitet. Den dag, jeg blev færdig, var uden tvivl min stolteste dag.
Jeg kommer ikke fra et akademisk hjem. Jeg kunne ikke få hjælp til lektierne i skolen.
Da jeg kom på universitetet kæmpede jeg for at klare semestrene på normeret tid. Og jeg havde svært ved at afkode den akademiske kultur.
Samtidig var jeg enlig mor. Jeg måtte arbejde ved siden af for at få det hele til at hænge sammen.
Havde det ikke været for fleksibilitet i uddannelsessystemet … Så havde jeg ikke gennemført min uddannelse.
Du kan godt. Men jeg kunne ikke – hvis ikke det havde været for et stærkt velfærdssamfund.
Velfærd handler om omsorg. Og i Alternativet har vi en vision om at øge værdien af omsorg.
I forrige uge udkom aktivisten Emma Holten med bogen ”Underskud”. Et enormt spændende værk, som jeg vil anbefale alle at læse – omsorgsaktivister eller ej.
En af Emmas pointer er, at vi har udviklet en kultur og en politisk praksis – som konsekvent overser den reelle værdi af omsorg i samfundet. På trods af, at ingen kan leve uden andre.
Vi lærer, at omsorg er en udgift. Som vi kan optimere og spare penge på, når vi indfører ”best practice”.
Vi ved, at det koster penge at ansætte en SOSU-hjælper, at ansætte flere pædagoger. Men ved vi, hvad det koster at lade være?
Tænk, hvis vi i langt højere grad investerede i omsorg.
Tænk, hvis det kunne betale sig at ansætte flere sygeplejersker eller pædagoger - at have en velfungerende psykiatri - at skabe værdige liv for mennesker med handicap. Fordi dét vi regnede på … var alle de positive effekter af mere omsorg, højere trivsel og mindre stress.
Når finansministeren siger, at vi ikke har råd til omsorg, at vi ikke har råd til at lave klimahandling … Så er det ikke videnskabeligt eller sandhed. Så er det hans politiske prioritering.
Den måde vi bruger økonomi på som argument … den er dybt politisk.
Alternativet ønsker et opgør med den neo-liberale økonomiske tænkning, der hersker. Hvor målet er ensidig økonomisk vækst.
For at løse tidens store kriser, er det afgørende, at vi omstiller økonomien. I Alternativet arbejder vi for at indføre en reel trivselsøkonomi. Hvor omsorg og trivsel har værdi. Hvor klodens grænser respekteres.
Lige nu bliver vi rigere og rigere … Men samtidig stiger mistrivslen. Lige nu vækster vi mere og mere … men kloden bliver varmere.
Jeg ved godt, de siger, at 2025-målet er nået. At 2030-målet er lige om hjørnet. Og det er helt vildt, at de slipper afsted med dét …
For den grønne omstilling er gået i stå. Dét, vi ser, er ren hockeystavsmodel. Det er en skrivebordsøvelse…
Hvad betyder det, om regeringen når 2030-målet på papiret?
Når vi samtidig har en klimaminister, der opfordrer til nye oliefelter i Nordsøen!
Når vi har en landbrugsminister, der ikke er villig til at sætte grænser for landbrugets dyrefabrikker!
Når vi som samfund har et forbrug, der er så stort, at det ville kræve over fire jordkloder – hvis alle levede som os!
Grøn omstilling handler i dag om at gå de veje, som giver de bedste økonomiske afkast. Og dét er ikke klimahandling.
Vi skal leve anderledes! Vi skal leve nogle liv, der efterlader et mindre aftryk på kloden.
Vi har selv et ansvar. For at omlægge vores måder at leve på.
Men først og fremmest er det et politisk ansvar. For vigtigst af alt; så skal det være nemmere og billigere at leve bæredygtigt!
I dag er det alt for dyrt og besværligt. Man skal virkelig være dedikeret.
Jeg oplever, at Alternativet er blevet kendt for at ville tage kødet ud af munden på folk.
Og det er måske rigtig nok. Men jeg kan love dig for, at vi vil give dig noget godt i stedet.
Vi vil give dig billigere og bedre offentlig transport. Det skal ikke være dyrere at tage toget end en flyvemaskine.
Vi vil gøre det billigere at få repareret dine ting. Det skal ikke kunne svare sig at smide ud for at købe nyt.
Vi vil gøre det billigere at købe økologiske, lokale fødevarer. Og sådan kunne jeg blive ved.
Jeg ved godt, at ”moms” og ”afgifter” lyder tørt … Men det er bare nogle virkelig brugbare værktøjer i den grønne omstilling. Og det kræver bare en politisk beslutning.
Vi kan lave det om!
”Men det er jo forbrugerne, der bestemmer” – lyder kritikken tit. For nylig i et debatindlæg i Jyllands-Posten.
Under overskriften: ”Den hellige Franciska er stukket helt af med sine angreb på landbruget” – havde skribenten Knud skrevet et debatindlæg – henvendt til mig.
Jeg blev kaldt både "fakta-resistent" og "totalt uden for pædagogisk rækkevidde".
Men Knud sendte ikke kun svinere. Han formulerede også nogle spørgsmål.
Knud spurgte, om det virkelig er så svært at forstå, at landbruget jo bare producerer dét, kunderne vil købe. Og at det på den måde er jo er forbrugerne, der bestemmer, hvad landmanden skal dyrke!
Jeg skrev …
Kære Knud … Det frie marked, du refererer til, det findes ikke.
Landbruget er det erhverv, der modtager allermest offentlig støtte. I 2022 modtog landbruget 15 mia. kr. i støtte.
En af udfordringerne er, at landsbrugsstøtten særligt understøtter én bestemt type landbrug: Det konventionelle, animalske stordrift-landbrug. De store dyrefabrikker som vi i Danmark er blevet eksperter i.
Men hvorfor skal Danmark gå enegang … Og være verdens største kødproducent?! Når konsekvenserne er SÅ store. For dyrenes velfærd. For vores egen sundhed. Og for vores natur, miljø og klima.
Og når vi desuden kan producere langt mere mad, hvis vi dyrker det direkte til mennesker – og ikke til produktionsdyr.
Vi politikere har det ultimative ansvar for at gøre det billigere og nemmere at tage de bæredygtige valg - også i landbruget!
Det er derfor, at vi i Alternativet har lanceret os som Danmarks Nye Landbrugsparti. Fordi der manglede nogen, som ikke kun tog erhvervets interesser, men som havde større ambitioner for vores fælles naturressourcer. For vores fælles land!
I 2022 lancerede Alternativet en vision om, at vi kun skal producere det kød, vi selv kan spise. En reduktion af kødproduktionen på 86 procent.
Regeringen har endnu ikke taget imod vores idé. Så nu lancerer vi et delmål, som måske er mere… Spiseligt. Under overskriften: Alternativet gir’ dig Danmark tilbage!
Alternativet foreslår, at vi i første omgang halverer dyreproduktionen på fire år.
En plan, der vil frigive én million hektarer, som vi kan prioritere til natur. Et areal, der svarer til Fyn og Sjælland lagt sammen!
Vi drømmer om mere vild natur. Om at vi får fiskene tilbage i åer, søer og have. At vi igen får rent drikkevand. At naturen vil blomstre.
Det er en drøm. Som kan blive til virkelighed. Det starter med, at vi omlægger store dele af landbruget.
Så er spørgsmålet, hvem der skal beslutte, hvad der skal ske på de her arealer?
Det skal du! Det skal lokale borgerting. Selvfølgelig.
Kan du se det for dig? Dét kan jeg.
For mig er den vigtigste politiske opgave ikke at gøre os rigere – men at gøre os lykkeligere.
Vi skal spørge: Hvad er det, der skaber meningsfulde liv?
Og når vi spørger, så fortæller tæt på halvdelen af danskerne, at de gerne vil ned i arbejdstid – og have mere tid til dét, der tæller. Og de vil endda gerne betale for det.
Og når vi spørger folk på deres dødslejer, hvad de ville have brugt mere tid på, så siger de: De nære relationer.
Dét er kernen! Og det er dét, vi skal forfølge. Ved at give langt flere mennesker mulighed for at bruge mere tid på dét, der tæller – for dem.
Dét er fremtiden.
Vi står på tærsklen til en ny tid. Sådan må det være. En tid, hvor omsorgen skal fylde mere. Omsorgen til os selv, til hinanden og til kloden.
Nutidens og ikke mindst fremtidens politiske beslutninger skal tages med respekt for de planetære grænser. Og med hensyn til menneskers trivsel.
Det kan virke abstrakt. Men det er afgørende for vores fremtid på den her planet – for de næste generationer… At vi ikke kun skal leve af naturen, men med natur. At vi flytter fokus fra ego til øko.
Forandring ER svær – det anerkender jeg fuldstændig. Men det betyder ikke, at fremtiden er skidt.
Forandring skaber frygt! Det er der ikke noget nyt i.
De fleste af os ved, hvor svært det kan være at ændre vaner.
Lad os møde det med kærlighed. Med omsorg!
Alternativet er ofte blevet beskyldt for at være et skørt projekt. Et gøjlet projekt, der vil vende tingene på hovedet.
Men altså, vi beder jo bare om, at omsorg bliver taget alvorligt. Om at naturen bliver passet på. Om at miljøet og drikkevandet skal skånes for forurening.
Vi peger på, at vi ikke kan leve på måder, der driver vores klima ud i ekstremer. Eller på måder, der presser folk ud over grænsen.
Det hele ER allerede vendt på hovedet! Og vi beder bare om at få skabt balance.
Jeg står hér, fordi jeg tror på, at vi kan lykkes. Jeg tror på, at vi i Alternativet har nogle af de svar, der skal til.
Tak for at bakke op. Om Alternativet. Om mig.
Tak for at være her i dag. Tak for at have meldt dig ind i politik. For at bidrage med alt, hvad du er.
Uden dig – intet Alternativet.
Tak – for ordet!