Indgang.
I Mose 5. Bogs 18. Capitel / fra det 15. Vers til Enden / er en merckelig Prophetie / om dend store Prophet / Messia Christo / som Moses hafuer antegnit / baade med sine / oc Guds HErrens egne Ord besynderlig.
I Mose 5. Bogs 18. Capitel / fra det 15. Vers til Enden / er en merckelig Prophetie / om dend store Prophet / Messia Christo / som Moses hafuer antegnit / baade med sine / oc Guds HErrens egne Ord besynderlig.
Til denne Prophetie gafs Aarsag / at Folcket paa dend besynderlige Forsamlings Dag / hos Horeb Bierg / holt an oc beklagede sig / at det kunde icke saa ydermeere taale sin Guds egen Røst / eller see fremdeelis dend store Ild / paa det de icke skulle døe der aff.
Paa denne Aarsag følger det / at Gud gaff det Mact / de kunde vel saa skiude sig fra Mose Low / til dend HERris JEsu Evangelium: Huilcken Gud maatte opvæcke derfor / som kunde vorde Mose lijg i nogle Stycker / men i fleere wlijg.
Denne Christus skulde opveckis af Folcket sielf / et sant Menniske / som ocsaa skulde tale HErrens Ord troligen / med større Myndighed til med / endoc naar det gielte paa visse Straff: Dersom nogle foractede de Ting hand spaade at skulde skee: Eftersom hand skulde icke nogensinde slaa seyl / som de falske Propheter / der vare Affguds Dyrckere.
Saaledis kom da CHRistus omsider i Tijdsens Fylde / endocsaa efter denne Prophetie / som var Davids Søn / Abrahams Søn Mat. I.V.I, af dend hellige Jomfru Maria etc. V. 18.
Oc denne kientis GUd Fader sielf ved for sin elskelige Søn Matt. 3. V. 17. Saa som hand siden udraabte hannem at skulde høris uden Vndskyldning / paa det hellige Bierg / Matt. 17. V. 5. huilcken Vdraabelse igientagis 2. Pet. I. V. 17.
Denne var dend der paa det troligste i Guds Huus udtolckede GUds Villie / oc dend allereeniste Religion oc Dyrckelse / som alleeniste er fornøden til Salighed: Oc var dend visseste Spaamand i alle de Ting som hand skulde klarlig prophetere om: Icke anderledis end Moses ocsaa talede om de tilkommende Ting Deut. 33. I Israels Børns Velsignelse / lidet for sin død paa Nebo Bierg cap. 34.
Om samme Lignelse medlem Mosen oc Christum talis i Johannis Evangelio cap. I. V. 17. 18: Lowen var giffuen ved Mosen / Naaden Sandheden er blefuen ved Jesum Christum. Ingen hafuer nogen tijd seet Gud: Den Eenbaarne Søn / som er i Faderens Skiød / dend hafuer forklarit det.
Oc herudofuer paaminder Apostelen strengeligen / alle hellige Brødre / at de skulle gifue act paa Christum med største Flijd / til de Hebreer cap. 3.V.I: Leggendis en trohiertig Formaning der til / at huer for sig skulle høre hannem betijmeligen oc ideligen / saa de icke forhærde deris Hierter / eller friste hannem til Vrede / paa det retferdeligste oc visseste / for deris Synders skyld som icke vilde troe de Ting som aff hannem ere spaade. Oc hos denne Formaning legger hand ocsaa en faare streng Trusel om udslettelse fra dend salige Huile / ocsaa efter denne Verdsens Ende / der sammesteds cap. 4. fra det I Vers / etc: Huilcken udslettelse huorsomheldst der vil undsly / hand haffuer fornøden at fremtræde med fuld Tillid til Naadestolen / paa det hand kand finde oc bekomme Barmhiertighed af Naade med betimelige Redning / ibid. V. 16.
Saa hør det ocsaa besynderligen derhen / iblant andre faare mange Ting / det som dend samme Apostel oc ypperste Præst Christus JEsus sielf spaade saa strengeligen / nest for sin villige Død for vore Synder / baade om Jerusalems Ødeleggelse / for alt for stor Halstarrighed / saa oc om dend forskreckelige Verdens Ende.
Saadant er det som findis antegnet hos Matthæum i det 22 Cap. Huor Christus ligesom for en Valet-Prædicken der hand endede sit Apostels Embede paa Jorden / efter hand hafde viijst sit Bryllup / som dend Kongelige Søns at skulle foractis / førend hans Wvenner skulde strengeligen myrdis / oc deris Stad opbrændis til med V. 7: Setter derefter / huorlunde dend skulde udjagis omsider / der icke hafde iført sig Bryllups Klæder / i det Giestebud / som dog siden skulde blifue ved / at hand motte udkastis i det udvortis Mørcke / huor der skal være graad oc Tendergnidsel V. 12.13.
Icke anderledis ere heller de Ting at acte som følge strax derpaa cap. 23. Huor hand siger atter / som en sand Prophet /at fordi Jøderne hafde motvilligen foractit hans Tienere / iblant andre grofueste Synder / da skulde deris Huus derfore forladis dem øde / huilcket de af Guds Huus hafde / som forvende Folck / giort til deris eget Huus / v. 38. Oc det ved den ynckelige Jerusalems Ødeleggelse / endocsaa førend Verdens ende skulde komme / efter deres Efterkommeres mangfoldige Synder til med / paa huilcken Tijd alle Folck omsider / oc saaledis Jøderne iblant andre til med / enten de vilde eller icke / skulde bekiende oc lofue saadan en Prophete / som saaledis var kommen i HErrens Nafn / V. 39.
Om begge stycker / forstaa Jerusalems Ødeleggelse / oc Verdens Ende / handler Christus vijtløftig derpaa i det 24. Capit. Fra Begyndelsen / som hand nu var bered til Døden for dend gandske Verdens Synder / saa som vi det i Dag skulle betracte: Ligesom hand fornemmelig handler om det Andet Stycke / som er Verdsens Ende / først hos Lucam i det 17. Cap. Fra det 20. Vers / til det 34. Som I skulle / med Guds Hielp / saa i Morgen at høre: Oc siden fremdeelis om det samme / fra det 34. Vers i samme Capittel til Enden. Oc fra det 18 Capittels Begyndelse til det 9. Vers / huilcken Text vi ville i lige maade eenfoldeligen forklare for Tredie Dags Prædicken.
Oc det ville vi giøre altsammen i disse sidste / allerverste oc allerfarligste Tider / til at betijmeligen rette vort Lijf oc Lefnet / i det vi i Tijde frycte for Guds Vrede / som skal aabenbaris paa Verdens ende forvist / huis Time er wvis / endog saa faare mange Synder blifue stedse ved: Saa vel som ocsaa en huen til salig Advarsel / at hand varer sig som Mact paaligger / for saadanne grofue Synder allermest / saa fremt hand ellers vil finde Naade i betimelige Tijd / til Guds Nafns Ære oc sin ævige Salighed. Amen.
Første Dag.
Matth. 24.
V 1. JEsus gick bort af Tempelen / oc hans Discipæe ginge til hannem / at de vilde vise hannem Tempelens Bygninger.
V. 2. Da sagde JEsus til dem / see I icke alt dette? Sandelig siger jeg eder / her skal icke ladis Steen paa Steen / som ey skal nedbrydis.
V. 3. Men som hand sad paa Oliebierget / ginge hans Disciple i eenrom til hannem / oc sagde / sig os / naar skal det skee? Oc huad Tegn skal der være paa din Tilkommelse oc Verdens Ende?
V. 4. Oc JEsus suarede / oc sagde til dem / Seer til / at der bedrager eder ingen.
V. 5. Thi der skulle komme mange i mit Nafn / oc sige / jeg er Christus: oc de skulle bedrage mange.
V. 6. Men I skulde høre Strid / oc ryckte om Strid: Seer til / I forfærdis icke. Thi dette maa altsammen skee: Men Enden er icke end da.
V. 7. Thi et Folck skal opreise sig imod et (andet) Folck / oc et Kongerige imod et (andet) Kongerige / Oc der skal være Hunger oc Pestilentze / oc Jordskel allevegne.
V. 8. Men alle disse Ting (skulle være) en begyndelse til stor smerte.
V. 9. Oc da skulle de henantvorde eder til trengsel / oc slaa eder ihiel: Oc I skulle hadis aff alle Folck / for mit Nafns skyld.
V. 10. Da skulle mange forargis / oc forraade huer andre indbyrdis / oc hade huer andre indbyrdis.
V. 11. Oc der skulle da mange falske Propheter opreise sig / oc de skulle forføre mange.
V. 12. Oc efterdi at Wretfærdighed hafuer da saait ofuerhaand / da skal Kierlighed blifue kold i mange.
V. 13. Men huo som blifuer varactig indtil Enden / hand skal blifue salig.
V. 14. Oc dette Rigens Evangelium skal predickis i dend gantske Verden / til et vidnisbyrd ofuer alle Folck: Oc da skal Enden komme.
Efterad vor HErre Christus hafde handlit i det gandske nest forgaaendis 23. Cap. / som for en Valet af sit Prædicke-Embede / etc. Paa Tijszdagen / som dend kaldis / eller dend tredie Dag i Dimmeluge / om Mose Lærdoms Myndighed / som var endnu forhaanden / endocsaa under de Skrifftkloge oc Pharisæer: Oc Folcket ellers skulde ødelggis oc deris Huus forstyrris: Da gick hand ud aff Templen imod Aftenen / oc reyste til Olie-Bierget efter sin Sedvane: Ligesom Moses / der hand hafde fuldendit sit besuærligste Embedis troligste Arbeyde / forføyede sig hen op paa Nebo Bierg / der hand nu strax skulle døe / Deut. 34. V. I.
Men nu hafde Christus sagt i det 22. Capittel at det Jødernis Huus skulle leggis øde / oc i det 23. Cap. At det skulle blifue forlat fra dend forrige Guddommelige bestermelse / oc saaledis forderfuis til grunde.
Det siuntis Apostlerne underligt / for de ny Bygninger som hafde kost saa meget / oc vare saa stercke / af besynderlige Steene / som ellers icke mange steds vare at finde / som det skrifuis hos Marcum i det 13. Capittel versu I.
Thi endog Propheten Haggæus udi sin Propheties Bogs 2. Cap. Gifuer tilkiende / at dette andet Huus / som var opbygt efter det Babyloniske Fengsel / var icke at ligne udi Mayestet oc Herlighed / med det Huus / som Salomon i Fordum Dage hafde opreyst: Dog hafde Herodes / en Konge aff fremmed Byrd / forøget oc beprydet / for en stadtz oc til sin egen Berømmelse / Templen som hand hafde fundit for sig / oc var det Andet efter de vare komne fra Babylon / som Esdræ 5. v. 2. oc det i 8. Aars Tijd ved ti Tusinde udvalde Konstner Mænd / som Josephus oc Hegefippus det hafuer beskrefuit.
Men det hafde den Tyran oc det Jødiske Folckes hellige Tienistes oc Religions aabenbare oc afsagt Fiende giort / at det kunde være et synderlig Miraculum Mundi, der ald Verden skulle forundre sig paa: huorudofuer andre formeente / at det skulle blifue et ævigt Verck / endocsaa noget nær efter Guds egen Forjettelse om det Jødiske Folck / sampt deris Tempel oc Guds rette Dyrckelse tillige / i dend Første Kongernes Bogs 8. Cap. V. 13. Oc Psalm. 132. Versu 14. Luc. I. V. 72.
Dette bevegte Disciplerne / at en af dens hafuer sagt derfor: Mestere / see huilcke Steene her ere / oc huilcke Bygningerofuer alt. Huorfore Jesus suarer baade hannem oc dem alle paa Veyen / at det altsammen / endog det siuntes saa meget oc Mæctigt / som de Ting der Gud icke behagedis / baade for hans skyld som det hafde ladit giøre / oc Folcket self fornemmelig / skulde / førend mand tænckte derpaa / nedbrydis / oc aldeelis ødeleggis / saa forskreckeligen / at end dend gandske Verden skulde siunis at falde derved / oc Folcket at misztuile tilmed: om huilcket meere er at see i det Evangelio som indfalder dend 10 Søndag efter Trinitatis af Lucæ Evangelii Bogs 19 Capitel fra det 41 V. indtil Enden.
Saaledes er ald Stadtz som mand vil lade sig see oc tycke aff / Gud ubehagelig / eftersom hand oc icke kand lide unyttige Bekostninger / dog det ellers kunde siunis at skee til hans ære / men lofuer alleniste de ting som ere fornøden i det udvortis / med dend indvortis Tro oc trygge Dyrckelse i Religionen uden Bedrægerj: Huilcket Aarons Exempel med sin Guldkalf klarligen lærer Exod. 32.
Men som Christus nu sad paa Oliebierget (huorfra hand ocsaa siden opstigede til sin Fader / der hand hafde velsignit sine Apostler / som fulde hannem did / Lucæ 24. V. 50. &c.) Da ginge 4. af Disciplerne til hannem / som vare Petrus oc Jacobus oc Johannes oc Andreas, huilcke oc ellers blefue særdeelis tagne med / Marc, 13. V. 3. oc det ligesom udi Eenrom / paa det de skulde icke beføris hos andre / som det skeede Stephano i Apostlernis Gierningers 6. cap. V. 14. &c., at spørge sig fore om Tegn oc Tijd / baade anlangendis Ødeleggelsen / som hand nu saa vist hafde spaat om aldeelis at skulle skee / endocsaa Tempelens i sig selff / endog det at lade sig mercke med / var saa heel farligt: Saa oc om dend HErris Tilkommelse til Verdens Ende til med.
Thi de vare / med dend gemeene Mand tillige i dend Meening / at Templen med Staden kunde icke ødeleggis førend denne skabte Verdens almindelige glimrende oc skinnende Tempel gandske undergick oc ødelagdis / oc herudofuer sætte de Spørszmaalet om Tempelens ødeleggelse oc Verdens Ende tilhobe / huilcket de ocsaa negsten giøre Actor. 1. v. 6. Thi Fornuften fatter icke de Ting som skee skulde i dend Himmelske vor HErris JEsu Christi Ære / huilcke ocsaa ofuergaar saa meget alle de Ting der ere under vor Sind oc Fornuft / saa de icke kunde lignis der ved.
Saa hafde de da spurt jo om tuende ting tillige: Men JEsus suarede om huert for sig afskilligen / oc om det ene efter det andet nogensinde / ved det efterfølgende.
Oc for det Første spaaer hand om Tempelens endelige Fald oc Ødeleggelse indtil det 10. Vers: paamindendis oc undervijsendis dennem troligen / at de skulle icke end sielff bedragis af nogen / endocsaa efterat de hafde faaer den Hellig Aands første Grøde / huor til de ocsaa skulle opholdis fremdeelis Aandeligen / oc af Gud sielf.
Aarsager huorfore de saa flitteligen skulde vocte sig / oc være saa ret Snilde som Slanger / legger hand der til / ligesom allervisseste Tegn til dend efterfølgende Ødeleggelse / iblant huilcke denne er dend Første / at der skulle komme i hans Nafn / oc som i hans sted / andre icke saa / saa som Theudas efter Judam Galilæum, Actor. 5. v. 36. Item dend Ægypter / Act. 21. V. 38: Foruden andre Josephus skriffuer om der hand taler om de gamle Ting oc den Jødiske Kriig: at her inted skal meldis om Simone Mago, som dend store Guds Kraft. Act. 8. v. 9.
Her er at acte huad Christus spaade tilforn om saadanne Johan. 5. v. 43: huor de sigis at komme i deres eget Nafn / fordi saa de komme frijvilligen / oc hafue ingen Guddommelig enten Kald eller sendelse: Saa vel som ocsaa Hedningernis Apostel Paulus derefter 2. Thess. 2. v. 10. 11. &c: Saa dette er disz mindre at undre sig paa / efterdi Sathanas sielfuer forvandler sig endocsaa til Liusens Engel / som Paulus siger 2. Cor. 11. Versu. 14.
Disse skulle bedrage mange med saadant optænckt Skin oc Skiul / sampt deris bedrægelige Løfter / oc efter giorde de Mirackler / icke alleeniste / efter Guds retferdige Dom / af de vantro Jøder / fordisaa de icke vilde annamme dend sande Messiam: Men endocsaa af dennem som nu troede paa CHristum / saa de skulde henge ved saadanne til deres Timelige oc ævige Forderfuelse.
Saa skulde derfor Apostlerne oc andre Troende / som paamindte oc advarede tilforn / at tage sig flitteligen vare / at de icke endocsaa selfuer / naar de saa manges Affald oc Forførelse / skulle gaa efter saadanne / enten udi Hiertet / eller med Legemet / oc derudofuer begynde at forstyrris i deris Tro / oc tæncke med allerstørste Fare paa Affald / oc saaledis begifue sig uforsicteligen i deris oprørste Forsamling.
Efter denne første Aarsag / oc Jerusalems Forstyrrelsis Tegn / sætter CHristus dend anden / som var Krijg. Thi de skulle høre Krijg nærværende / oc som forhaanden / een efter anden / om huilcke Joseph melder i 6. gandske Bøger: som varede saaledis meere end udi 30. Aar / under Landsherrerne Cumano, Felice, Festo, Albino, Floro, &c.
Der skulle icke end heller da fattis Rycte om Krijg / der stode for af Syria, oc de Romere sielf indtil Vespasianum, oc hans Søns Titi tilkommelse.
Oc endog disse Krijg skulle blifue Grusomme / dog vilde hand icke at hans Apostler skulle forferdis oc forstyrris for meget derofuer / saa de disz mindre unden Redsel skulle lære / at saadant burde aldeelis at skee for Jødernes Synder / indtil dend endelige baade Tempelens oc Folckets Ødeleggelse / som skulde skee langt der efter / af Guds retferdige Beslutning: oc imidlertijd berede sig taalmodeligen til at lijde endocsaa besuærligere Wlycke som vilde paafølge.
Thi Christus befaler icke her en Stoisk Wbevegelighed / men hand udkrefuer af sine Apostler et frijt oc uforsagt Mod / paa det de skulle icke forfærdis oc forstyrris naar de hørde Rycte om Krijg oc anden ofuer hengendis Wlycke / saa at de derudofuer skulle falde fra Troen / oc blifue Dofne oc efterladende i deris Bestilling oc Embede om huordan Sinds forstyrrelse / Forfærdelse / Banghed oc Wrolighed der talis Exod. 19. V. 16. Johan. 7. v. 5. Luc. 24. V. 37.
Men Aarsagen huorfore Disciplerne icke saa gandske skulle forstyrris / gifuer hand denne / for alt dette skulde tilforn skee eftersom Menniskerne sielf icke omskiffte deres forhærdede Sind: Saa som det er fornøden der kommer Forargelse / naar Menniskenes Ondskab icke holder op / Matt. 18. 7.
Oc det bør sig Kettere at være / for de mange der læder Fornufften raade skadeligen 1. Cor. 11. V. 19.
Thi saadanne Ting hendis icke wbetenkende oc ligesom i Fleng / men GUd effter den retferdige Dom hiemsøger Menniskenes Ondskab met dem / oc efter sit saare forstandige oc forsictige Raad / efterlader oc tilbeder saadane Ting: Eftersom hand veed aff saadanne onde Ting at udlocke større Got / som er de Godis nyttelige Prøfuelse / men de Ondis fortiente Straff.
Efter denne trohiertige Paamindelse / den tredie Aarsag her til: At det Hedenske Folck / som med samlede Haand oc Sind / skulle opreyse sig allevegne imod det jødiske Folck ofuer alt: Oc denne Verdens Rigis Første sielff til med / imod Guds Rige / som da kunde være udi Apostlerne sielff oc deris Disciple / til at plante den første Kircke / oc det paa det suareste.
Saa begyndte da den Tuist / udvortis ocsaa / strax efter vor HErris Opstandelse / dersom dend Helffuediste Cerberus var fortørnet for hans Nedfarelse til helfuede.
Oc saaledis blef der Hunger til med / aff Dyr Tijd / under Keyser Claudio, &c. Huilcken Propheten Agabus haffde spaaet om tilforn at skulle komme ofuer gandske Jødeland / Act. 11. V. 28.
Thi saadan dyr Tijd pleyer altid at følge med Krijg / oc være hendis ufraskillige Følgesuend eller Daatter / efftersom Ating ødis ved Krijg / oc de fleeste Indbyggere bliffue forjagede fra Huus oc Hiem / Biering oc Næring / oc stoer Krigsmact fortærer alle Indkom / saa der endeligen maa følge mangis Hunger oc Sulf deraff.
Men aff Apostlernes Gierninger / oc Apostoliske Sendebreffue / er det vitterligt / de Christne til Antiochiam komme Brødrene / som vare hemmeligen i Judæa, i den Hungers Tijd til hielp / Actor. 11. V. 29. 30. Saa vel som ocsaa Paulum oc Barnaban paa atskillige Steder at haffue sanckit Almisse iblant Hedningene som vare omvendte til Christum / at sende oc forskicke til de hellige udi Jerusalem / Rom. 15. V. 25. I. Cor. 16. V. 32. Cor. 9. v. 3.
Aff / oc paa denne Hunger er følger Pestilentze / huilcke tuende Hoffuet Plager til hobeføyes med Suerdet / Jerem. 37. Vers 8. Saa at Pestilentze derfore monne være den anden allerskadeligste Krigens Datter.
Men udi gamle Dage vare Pestilentze en sielden Ting / huorudoffuer de regnedis blant de Ting / som vare Varetegn for store Plager: Huilcke effterdi saa de paa disse Tijder imod Verdens Ende ere mangfoldigere oc ideligere / da henføris de aff mange til lutter oc idel Naturlige Aarsager: Huilcke dog hafue deris Oprindelse aff en Ofuevettere oc første Aarsag / som er / Guds Vrede aff Himmelen / ofuer Menniskernis Synder Num. 14, 20. 2. Sam. 24, 13. Rc.
Der vare ocsaa derforuden ideligere jordskiell paa atskillige Steder / om huilcke Josephus melder noget lib. 7. om dend jødiske Krijg / dog mand icke almindeligen aff act derpaa / effter de begge Jordskeel om skeede baade i vor HErris Død / Matt. 7. v. 51 oc Opstandelse fra de Døde Matt. 8 V. 2.
Oc disse Jordskeel sagde CHristus tilforn at skulle ske / paa huer eller atskililge eder / end ocsaa for Apostlernes skyld / at de skulle icke giøre dennem saadanne Tanker / at Jerusalem skulle undergaa ved jordskel / oc der udofuer / alt for tilig / drage derfra førend Evangelii Prædicken var forrettet oc fuldendet.
Ligesom GUd derfore Jeremiæ 15. V. 3. haardeligen truer det Jødiske Folck / som lefuede for det Babyloniske Fengsel / oc dend første Tempels forstyrrelse / i det hand siger: Jeg vil hiemsøge dem med firehaande Plager: Huilcke saaledis forklaris i det forgangne andet Vers: Dersom de sige til dig / huor skulle vi hen? Da siig til dem / saa siger HERREN / dend som skal døe hans komer der til / dend som skal til suerd / hand komer der til / dend som skal til Hunger hand kommer der til: dend som skal til Fengsel / hand kommer der til; Saa forkynder / i lige maade ocsaa / Christus her tilforn / de opstøriske Jøder / som skulle lefue for dend sidste Jerusalems oc Tempelens ødeleggelse / at der skal sendis oc komme ofuer dennem adskillige svare Hoffuetplager: Huilcken Spaadoms sandhed / som dend der aldrig slaar feil i huis hand siger tilforn / Udgangen oc det som skeet er / saare grueligen oc jammerligen beskrefftede.
Men alle disse Ting vare alleniste en begyndelse til større Wlycke / oc som til deris Smerte der føde / etc. Om huilcket der talis Psal. 48. V. 7. Esa. 13. V. 7, 8.
Thi endog at disse nu opregnede Wlycker / vare i sig / oc ved sig sielf / svare oc gruelige nock: Dog alligevel skulle der følge langt svarere oc skreckeligere derpaa / naar Byer skulle bestoldis / oc indtagis med strid oc stormende Haand; Oc det effter dend Manering som de der føde / finde icke saa stor Smerte i Begyndelsen / som de fornemme oc maa udstaa naar Barnet fødis til Verden.
Saa forstaais her da største Tuang som diszmidler Tijd skulle hendis Apostlerne sielff / oc siden Jøderne i dend endelige Besioldning.
Oc herudoffuer sætter CHristus / effter disse aldmindelige / dend meenige Mands Plager / som skulle være alle Jøderne tilfellis / oc skee for Jerusalems ødeleggelse / omsider for det Fierde / nogle særdeelis oc synderlige Forfølgelser / som skulle være Aposternis egne / i det hand siger: Da / nemlig nogen stund for Ødeleggelsen / skulle de forraade eder til at plagis / ja / slaa eder ihiel tilmed / efter S. Staphen / Act. 8.
Oc det giør hand / forrekommendis deris førbefattet oc indbildet Meening / saa vel som ocsaa søde Drømme / om noget Verdsligt Rigis Lycksalighed oc Ære / som de skulde haffue sig at forvente aff Christo / aff huilcken Indbildings Bedaarelse / de kunde / aller-wbequemmeligste / dømme oc slutte / at de Wlycker CHristus nu haffde sagt tilforn / at skulle gaa for Jerusalems Ødeleggelse / gick dennem intet an.
Thi for dend endelige Aarsags skyld / saa vel som ocsaa / at de icke uden ald Formodning skulle offuerfaldis aff Gienvordighed / oc derudoffuer henfalde udi Wtaalmodighed / haffde CHRistus tilforn sagt saadant at skulle skee / i det hand siger Johan. 16. Versu 2: Dend Tijd skal komme / at huer dend som ihielslaar eder / skal meene / hand giør GUD en Dyrckelse: Huorudoffuer Paulus ocsaa saaledis taler 1. Corinth. 4. versu 12. 13: Naar vi ilde tiltalis / da velsigne vi: Naar vi forfølgis / da lijde vi det: Naar vi bespottis / da formane vi: Vi ere bleffne som Skarn i Verden / oc et Affskum for alle Folck / indtil nu.
Ligesom hand ocsaa siger / om sin egen Person / 2. Corinth. 11. Versu 24. 25. Jeg fick fem gange aff Jøderne Fyrretiffue Slag / et mindre. Jeg er tre gange hudstrugen / en gang steened / Jeg haffuer lijd tre gange Skibbrud / jeg haffuer været Dag oc Nat i Hassens dybhed rc.
Men saaledis skulle Apostlerne derforuden bliffue hadede aff alle Folck / Jøder saa vel som Hedninger / ligesom med deris HERRE CHRISTO tillige Johann. 7. versu 7, for hans Naffns skyld: Saa at huilcke de icke kunde ihielslaa / eller imodstaa deris Prædicken oc Forsuarelse / dem skulle de dog hade / med allerstørste Had.
Denne Propheties Fylde oc visse Sandhed / vijser oc lærer os klarligen Apostlernes Gierninger / med dend hellige Kirckis Historier.
Thi udi Apostlernes Gierningers fierde Capittel versu 3, findis huorledis Præsterne oc Tempelens Høffuiszmænd oc Saducæerne / som vare ilde tilfreds med / at Apostlerne / Petrus oc Johannes, lærde Folcket / lagde Hænderne paa dem / oc versu 7, skickede dennem siden for Raadet / oc spurde dennem ad / aff huad Mact / eller i huis Naffn de giorde saadant. Oc saa omsider versu 18 bøde / at de aldelis icke skulle lade sig høre / ey heller lære i JEsu Naffn.
Vdi det 5. Capittels 17 Vers / læse vi i ligemaade / huorledis dend ypperste Præst oc alle de som vare med hannem bleffue fulde aff Nidkierhed / oc vers. 18 lagde deris Hænder paa Apostlerne / oc kaste dem i et almindeligt Fengsel v. 27 / stillede denem for Raadet v. 33 / oc hulde Raad at slaa dem ihiel / men endeligen v. 40 sloge dem oc forbøde at de icke skulle tale i JEsu Nafn.
Oc saadanne flere Historier findis ocsaa antegnede i Apostlernes gierningers 6 Capit. V. 12 / oc Cap. 7. v. 58. Oc Cap. 8. v. 1, oc Cap. 9. v. 2. oc Cap. 12. V. 2.3: saa vel som ocsaa andre Steder.
Saa blef da S. Peder / efter dend Christen Kirckes Histories beskrifuelse / der hand tilforn haffde lijd adskillige Forfølgelser / korsfæst til Rom / under Nerone / saa hans Hofuet blef nedvent / men Benene opvente: Andreas i lige maade korsfæst i Achaja: Jacobus Zebedæi Søn ihielslagen af Herode, Act. 11. Johannes forjaget hen paa dend Øe Pathmos, Apocal. 1. v. 9: Phillippus steenet ihiel: Bartholomæus staad i Armæniæ By Albana: Matthæus halszhuggen i Æthiopia: Thomas med Glaffuind oc Spitz igiennemstungen: Jacobus Alphæi nedkast aff Tidningen paa Tempelet / steenet oc myrdet med en Offuerskreris Sax: Judas Jacobi tagen aff Dage ved de ypperste Præsters Krafft oc Fyrighed i Persia: Simon Cananæus hudstruget mange Dage / oc omsider kaarsfæst: Oc Paulus, i ligemaade / efter hand var uddrefuen af Jødeland / ynckeligen oc Martyrs vijs tagen aff Dage til Rom / under Nerone: Saa at dend første oc sidste Apostel er der vederfarit cens Ret / oc saaledis endocsaa blefne huer andre lige i saadan ære.
Herpaa fulde omsider / Ødeleggelsen sielf / aff Guds retferdige Vrede / efter Trusel derom / Matt. 23. V. 34. &c. Om huilcket meere udtryckeligen er at læse Luc. 19. V. 41 &c. Item Matth. 24. V. 15, som om en wformodende Wlycke for mange atskellige / oc om fødselens Smerter paa det haardeste / med anden Hunger oc Pest til med / v. 21: saavelsom ocsaa / saa stor Sathans Galenskab / at dersom det icke hafde bleffuet hindret for de Vdvaldes skyld / haffde den samme tijds Kircke oc Meenighed til Grund aldeelis bleffue ødelagt / i det alles Salighed saaledis haffde blefuet forhindret / om det hafde ellers været mueligt v. 22.
Effterdi da Gud icke hafuer sparit dette sit udvalde Folck / som saaledis syndede / huorlunde skulle hand spare os / som af Hedenskabet ere kallede udi deris sted om vi foracte haardeste Truseler i ligemaade: som det skrifuis til de Romere i det 11 Cap. V. 21.
Huorfore det er høyeligen fornøden / at vi giøre Poenitentze udi tide / til voris Siælis Salighed / men der er endnu tijd til beste / oc icke meene Verdens Ende oc Besluttelse saaledis at være gaaen forbij / oc dend sidste Opstandelse nu længe siden at være skied / med dem / om huilcke Apostelen haffuer skrefuit 2. Tim. 2. v. 18: paa det vi kunde bliffue Forsictige aff fremmed Skade / oc derfore Lycksalige.
Effterat Christus saaledis hafde undervijst sine Apostler / om det / som skulde gaa for Jerusalems Ødeleggelse / oc skulle være wfeylbare Kiendemercker oc Tegn der til: Da begynder hand her at tale om noget / som skulle skee derforuden / i dend Christen Kircke til Verdens Ende.
Thi der da andre Apostler vare tagne aff Dage / førend Ødeleggelsen skeede / da bleff der noget til beste / ved Johannem Evangelist oc Theologum, oc andre saa / som Guds Kircke oc Meenighed kunde saais oc plantis aff / huilcken derfra kunde udspredis offuer dend gandske Verden / men icke uden største Tuang.
Oc om dene Tvang spaar Christus / lige som i en hastig ofuerspring / i det hand siger: Oc da skulle mange forarge sig / under forargelsens steen / ja saa gandske obenbare / oc forraade den ene den anden / i den Meenighed / som blifuer forsamlet / ocsaa af Hedninger / icke ude had oc afuinnd imellem sig sielf / under saa mange oc saa store Martyrer / (som Ignatius, Polycarpus &c. Oc end de første Bisper til Rom / i en lang Rad rc / met stor forbittrelse / som Matth. 10. V. 21.
Thi mange / naar de hørde det der vederfordis saadan en Christi bestandige Bekiendere / skulle af Fryct for Had / Forfølgelse / Død oc Straff affalde fra Troen / oc CHristi Nafns bekiendelse / oc saaledis anstøde i Troens Løb / oc Falde.
Oc disse / naar de ere blefne affældige / da skulle de bliffue til Forrædere / førend deris Affald blifuer de Troende oc bestandige bekiendt oc kundbar / saa de skulle ofuerantvorde dennem / naar de mindst tage sig vare / udi deres Fienders Hænder / baade af stor had / som saadanne Affeldige pleye at hade deris forrige Stalbrødre med / i det de ere deris Ordens argeste forfølgere: Saa oc af fryct for Fare / i huilcken de befryctede / de for deris forrige Bekiendelse skulde falde hen udi: Saa velsom ocsaa at de kunde bekome Gunst hos Forfølgerne / huilcke som pleyer at hafue saadanne Veirhaner oc wbestandige misztænckt / fra huilcken Misztancke at de kunde dis bedre dennem / da ville de tredskeligen siunis Ifrige nock.
Herefter legger hand der til for det andet (i saadan en kort forfattelse paa en heel lang Historie) at mange falske Propheter skulle opveckis imod dend store Prophete Christum / oc skulle bedrage mange / som oc Paulus det hafuer antegnit 1. Tim. 4. v. 1 / oc 2. Tim. 3. v. 1. etc. Item Petrus 2. Pet. 2. v. 1. etc. Huorudofuer der ocsaa meden S. Hans endnu lefuede / begynte at opkomme mange Antichristi tilmed. 1. Joh. 2v. 18.
Christus hafde talit / tilforn i det femte Vers besynderligen om dem som opstode iblant Jøderne for Jerusalems Ødeleggelse / oc loffuede dennem en Legemlig Befrijelse fra de Rommers Mact: Men her taler hand om de Propheter oc Kettere som skulle opstaa midt iblant de Christnes Forsamling / oc anrette derforuden i dend Christen Kircke Tuedract oc Forargelse / imod dend Lærdom / som Christus oc Apostlerne hafde lærdt / oc forderfue saare skadeligen same sunde Lærdom med Jødiske / Hedenske oc Ketterske Meeningers Surdey.
Men saadanne vare foruden andre / Ebion oc Cerinthus, Item Marcion, i samme første Tjd, oc efter Constantinum, siden ocsaa / Arius, Pelagius, &c. Item. Nestorius, Photinus oc andre etc. Som i disse siste Dage / foruden Jesuviter / en saare stor hob / end effter Aabenbarings Bog at acte.
I midler Tjd skal det være voris Trøst / som skulle flitteligen tage os vare / at vi icke bedragis aff falske Propheter / oc det dermed / at vi prøffue Aanderne / om de ere aff Gud / 1. Johan. 4. v. 1., at saadanne falske Propheter sigis at skulle forføre mange / men dog icke alle.
Thi GUD bevarer sig altid en hellig Sæd / saavel udi / saa got som / almindelige Forførelser / som udi store oc jammerlige Forførelser / som vi kunde læse i dend første Kongernes Bogs 19. Capittel v. 18, oc udi Skriffuelsen til de Rommere cap. 11. V. 6.
Men for det Tredie legger hand her til / at fordisaa dend Wretferdighed skal bliffue mangfoldig / under den wretferdige Frafaldere oc Mahomet til med / etc.
Da skal den sande Kierlighed bliffue kold i mange / som tilforn bestode sig vel / dog icke blefue bestandige indtil Enden / huilcket er endeligen fornøden til dend visse Salighed.
Oc her forstaais ved Wretfærdighed alle slags grofue Synder / bedrefne imod den første oc anden Tafle i de ti Guds Bud / efterdisaa Synden er det som skeer imod Guds Low 1. Joh. 4. 3. Ligesom ved Kierlighedsens Kuld / som skulle opkome af saadan Wretfærdigheds mangfoldiggiørelse / forstaais dend sande Gudfryctigheds udsluckelse i manges Hierter / eftersom Kierlighed er Lowens opfyldelse oc Ende Matth. 22 v. 40. Rom. 13 V. 8/1. Tim 1 v. 5.
Oc saaledis hører herhid alle de Skriftens Sprock / i huilcke Apostlerne klage saa bedrøfueligen om Menniskens Ondskab / som tager saa meget ofuerhaand Rom. 3. v. 8 / 1 Corinth. 5 v. 1. 2 Thess. 2. v. oc Cap. 3 v. 2 etc. 2. Petr. 3. v. 3. / endocsaa efter Christi allevisseste Spaadom oc beske Klagemaal Luc. 18 v. 7 / oc Matth. 24 v. 37. Luc. 17. V. 26/28/30.
Saa er oc dette det Fierde / som om en naadig Forjettelse dismidler tid om det Rigens Evangelium / under dend allerstørste Konge JEsu Christo / at det skal predickis / imod alle Fienders Mact / oc dend gandske Vredens Ondskab ofuer det gandske Jorderige / i huor haardelige Forfølgerne endocsaa ville strebe der imod.
Thi til dend Ende hafde hand tilforn udsent Apostlerne uden for Jødeland / til alle slags Hedninger som icke ville forskiude motvilligen saadan en Naade / endocsaa i yderste Grendser i Verden / oc en huers ringeste Stat: alle saadanne Hedniske Folck til et Vidniszbyrd / Marc. 13. V. 10. Coloss. 1. versu 6. 1. Tim. 3. v. 16.
Her paa slutter hand omsider / at Enden sielf da skulde komme til fulds / førend hans vilde atter komme igien / i det 15. Nu efterfølgende Vers / at vijse end ydermere Suar til dend første Part / af det som Apostlerne hafde spurt af / om Jerusalems ødeleggelse.
Som hand vilde saa meget sige: Ligesom dend CHristi Trusel / om Jerusalems Ødeleggelse / lod sig omsider tilsiune / for en heel visse Prophetie; Saa skal oc dend anden / om Verdsens Ende / vorde lige saa vis / saa vi icke skulle tuifle aff Tryghed oc Ondskab / med dennem / som Petrus taler om 2. Pet. 3. V. 3 4. &c. Men heller visseligen forvente / som tro Tienere / altijd / dend ærefulde Christi Tilkommelse / som vor HErre her ocsaa minder der paa / Matth. 24. Versu 42: efter de diszmidler Tijd / ved vor HERris Aandelige Tilkommelse / ere opliuste med dend kraftige Naade / oc saaledis blefne ny Creaturer.
At der saa skeer en Endeknude oc Beslutning paa alle Ting / oc dend store Gudfryctigheds Hemmelighed / uden all modsigelse blifuer opfylt / om huilcken Paulus skreff 1. Tim. 3. v. 16. Som er / at Gud er aabenbaret i Kiød / er Retferdiggiort i Aand / eet aff Engle / prædicket iblant Hedninger / troet i Verden / optagen i Ære og Herlighed.
Med huilcken voris CHristo / at vi omsider ocsaa maa optagis til med / gifue Faderen / Sønnen oc dend Hellig-Aand / saaledis een sand Gud til at lofues oc prijses aff de Hellige i all Evighed.
AMEN.