Hjertelig og fortjent tillykke til Margrit Volkmann med sølvnålen. Du har om nogen fortjent SSF’s sølvnål. Vi er mange, der ved, hvilket stort og frivilligt stykke arbejde, du gennem mange år har gjort. Du er synonym med det frivillige arbejde i Sønder Brarup.
Sydslesvig kommer i mål. Dette motto kan jeg sagtens tilslutte mig, for jeg er siden 1993 kommet i mål her i Sønder Brarup, når jeg skulle ramme Sydslesvig. Og det har jeg ramt rigtig mange gange. Altid på Lornsenstrasse 2, hvor Gerda og ”G” tog godt imod mig og opdaterede mig om livet i Sydslesvig og kørte rundt og viste mig hjørner af landsdelen, som jeg ikke vidste eksisterede. Det gør jeg nu. Tak for de mange, mange besøg hos jer og for et utal af samtaler, Gerda. Der bliver mange endnu. Gennem så̊ mange år er det også̊ blevet til mange venskaber her i byen og også̊ dem takker jeg meget for. I er blevet min familie nummer to.
Samarbejdet mellem interesserede nord for Kongeåen og Sydslesvig begyndte tidligt – kort efter 1864 – med oprettelsen af sønderjyske foreninger og de er stadig en del af vores DNA. Nu handler det om oplysning om det danske mindretal og om venskabsforbindelser tværs over grænsen. GF Nordvestjylland forsøger at fastholde og vedligeholde vores forbindelse til Angel, og det lykkes stadig, selv om der ikke kommer så mange med hertil som tidligere. Vi ved, hvor vi skal hen, for vi vil det danske mindretal i Sydslesvig i almindelighed og Midt- og Sydangel i særdeleshed. Vær vis på det.
Det danske mindretal har det godt. Det samme kan ikke siges om andre mindretal, som det er beskrevet af Maylis Rossberg, da hun var på besøg hos det tyrkiske mindretal i Grækenland og det makedonske mindretal i Bulgarien. Lad os håbe, der kan blive gjort noget for mindretallene i Europa i det kommende EU-parlament.
Når vi skal et sted hen, er det altid spændende, om vi kommer til målet til tiden. En gang imellem er der trafik, der er for meget af. Somme tider handler det om, at folkene i bilen eller på cyklen skal have en pause, og så kan hele tidsplanen skride. Det vigtigste er at komme til målet i tide. Når vi skal nordpå igen, er der somme tider grænsekontrol på trods af, at vi bør have fri bevægelighed over grænsen, som det blev vedtaget i 2001.
En sydslesviger, der i høj grad kom i mål, var Helene Frank i X-Faktor og så skal jeg da lige love for, at Flensborg Avis kom på måltavlen med artikler og andet guf for interesserede. En sådan begivenhed skal avisen naturligvis skrive om, ligesom den skal orientere om meget andet, der sker i relation til Sydslesvig og samarbejdet med Danmark og Grænseforeningen. En gang imellem undrer jeg mig – og sikkert også andre – over, hvad der kan være interessant at skrive om i avisen, men det er jo redaktionen, der bestemmer, men derfor behøver man ikke at skrive om alt det, der kommer dumpende. Nogle debatter/diskussioner i Flensborg Avis kan vi godt undvære, men så kan jeg, der har været med i arbejdet i 30 år, mindes tidligere, nu afdøde formand, Torben Rechendorffs ord: ”vi kan somme tider være glade for, der ikke er så mange i Danmark, der læser Flensborg Avis.”
Vi glæder os naturligvis over at blive orienteret om de vigtige begivenheder, og på det kulturelle område er Flensborg Avis en guldgrube til at skrive om teater og musik både før og efter. Det er lige til at blive inspireret af at læse. Tak for det.
Snart bliver der EM i fodbold for mindretal - Europeada - at skrive meget om, og det er flot, mesterskaberne bliver afviklet her i grænselandet. Det er så vigtigt, at der sker store begivenheder i de såkaldte yderområder. I har på begge sider af grænsen gjort et stort forarbejde. Vi satser alle på, at der bliver medaljer til det danske og tyske mindretal. Der er gjort et meget stort forarbejde. Tillykke med det til alle de frivillige, der er i gang.
Grænseforeningens formand, Mirco Reimer-Elster, sagde i sin tiltrædelsestale, vi skal se fremad og vi (medlemmerne i Grænseforeningen) skal fortælle om mindretallet. Det er jeg naturligvis meget enig i, og vi vil fortælle om jer i mindretallet i dag på vores måde. Det hele handler om at oplyse om jer, der lever i et tysk samfund og samtidig insisterer på at være en del af det danske mindretal, og det skal vi nok hjælpe med at forklare den undrende danske befolkning. Og lad mig komme med et eksempel, som jeg fik fortalt. På Kulturmødet Mors sidste år var en af bogbusserne med på et særdeles synligt sted. Bogbussen har naturligvis tyske nummerplader, men at der er danske flag på bussen – det var ikke lige til at forstå. Og så var der jo en samtale i gang om det.
Mange hilsner og en lille gave har jeg med til jer i dag fra Grænseforeningen Nordvestjylland. Det er Højskolesangbøger til Den danske menighed i Midt- og Sydangel. Brug bogen hver gang, I har møde, så kommer Sydslesvig i mål med danske sange. Tak fordi jeg stadig må være nær ven af jer og have jer som mål i Sydslesvig. Godt årsmøde.
