Hvor er jeg glad for at være her! Det er Grundlovens fødselsdag, og når man har en god følgesvend, som Grundloven er, så er det vigtigt, at man fejrer den på behørig vis. Og Grundloven ER en god følgesvend, for den skal sikre os imod, at politikerne på Christiansborg kan skalte og valte med Danmark og danskerne, som de vil. Grundloven skal sikre en række grundlæggende værdier, og den slår fast, at vi er en nation, der bygger på en fælles historie symboliseret via det sympatiske kongehus og kristendommen og de kristne værdier.
Men selv om vi har Grundloven, så skal vi hver dag huske os selv på, at vores frihed og demokrati ikke er en selvfølge. Vi skal sige fra, når nogen kommer og siger: ”Vi vil have særbehandling, for vores religion siger det og det”. Forleden faldt Dansk Supermarked for presset og tillod nye regler for beklædning, når man arbejder ved kassen i butikkerne. Nu som noget nyt accepteres muslimske kvinder med tørklæde. Dansk Supermarked lod sig således presse af trusler om boykot fra et religiøst mindretal.
Jeg vil så tillade mig en undren over, at Dansk Supermarked ikke tillader for eksempel jøder at bære kalot. Hvorfor er det kun muslimer, der skal have særrettigheder?
Desværre tror jeg, at mange tænker, ”nåja, og hvad så?” og trækker lidt på skulderen, når muslimske kvinder fremover kan sidde ved kassen med tørklæde på. Hvorfor må de ikke det, hvis det er så vigtigt for dem? Men det er altså ikke nogen lille ting.
Særregler i forbindelse med badeundervisning. Stop for skolers besøg i Folkekirken i december måned. Fjernelse af svinekød i institutioner. Møder hvor kvinder ikke må sidde sammen med mændene.
Hver for sig kan disse ændringer i det danske samfund virke små og ikke værd at gå op imod. Men samlet er disse ting udtryk for, at det danske samfund forandres. Det bør vække debatten. Og specielt på en Grundlovsdag!
Grundloven – baseret på den kristne kultur - sikrer jo i virkeligheden det sekulariserede samfund. Altså at vi ikke i dagligdagen regulerer samfundet efter, hvad der står i Biblen eller lader præster fortolke den lovgivning, vi laver i Folketinget. Det har faktisk sikret udviklingen af et – i verdensklasse – godt, trygt, stabilt samfund.
Mange misunder os vores samfundsindretning. Hvorfor skal det så laves om – fordi folk, der over få årtier kommer hertil, synes det? Jeg siger nej – lad os sige det klart: Vi vil beholde vores Danmark. Og der, hvor det allerede er skredet, vil vi via vores argumenter søge at vinde Danmark tilbage!
Rundt om i verden går tingene stærkt. Vi behøver ikke tage længere væk end til vore nabolande. Det er kun få uger siden, at en britisk soldat blev maltrakteret på åben gade af to mænd. Den ene mand kyssede efterfølgende i retten koranen og forlangte at blive benævnt som en ”hellig kriger”. I Stockholm har der nat efter nat været optøjer, mens det i København i lange perioder nærmest har været dagligdag med skyderier på åben gade.
Et gammelt kinesisk ordsprog, faktisk en forbandelse, lyder: ”Gid du må leve i interessante tider”. Det er sådan et lidt sjovt ordsprog, for den tid, man lever i, er jo altid interessant, og verden er altid under forandring. Det betyder så også, at vi altid skal være meget bevidste om at værne om det, vi holder af. For vi lever i ”interessante” tider, og det er bestemt ikke altid på den gode måde. Vi ser diktaturer udvikle atombomber. Vi oplever et Kina blive verdens største økonomiske magtfaktor, samtidig med at landet ikke ser ud til at udvikle sig demokratisk.
Danske soldater er blevet slået ihjel af islamister i Afghanistan, og der er desværre stor risiko for, at islamister i Afghanistan sætter sig på magten i store områder af landet, når de allierede – herunder Danmark – trækker soldaterne hjem. Og selv om vi har et informationssamfund og et stort militært - og teknologisk isenkram, har vi heller ikke kunnet forhindre, at danske søfolk har været i kløerne på somaliske pirater i ikke færre end 838 dage! Forfærdeligt har det været. Godt de er fri!
Men det er på baggrund af alle de her ting, der sker rundt i verden, og mere til, at vi skal finde vejen til at sikre det, som vi holder af? Spørgsmålet er jo ikke, hvordan vi kan lave Danmark om, så vores land kommer til at ligne alle de andres. Når vi holder af det Danmark, vi kender, er spørgsmålet: Hvordan holder vi fast i de værdier og det land, som har gjort os til et af de lykkeligste folk i verden?
Det gør vi blandt andet og især ved at holde fast i dagens fødselar: vores gode følgesvend, Grundloven! Men regeringen ønsker at ændre Grundloven. Det står i regeringsgrundlaget, at ”Danmark har brug for en ny diskussion om Grundloven”. Regeringen vil derfor nedsætte en Grundlovskommission, og det ved vi jo godt, hvad betyder: Helle Thorning-Schmidt og vennerne vil have det ”besværlige” ud af Grundloven, så de kan få mere EU uden at spørge danskerne.
Jeg vil så tillade mig at gætte på, at det ikke er noget, som hverken Thorning, Vestager eller Vilhelmsen gør meget ud af i deres taler i dag … Men vi skal IKKE ændre på Grundloven, for det vil være som at åbne Pandoras æske. Tværtimod. Budskabet her fra Lykkesholm til regeringen og de andre skal være: Vi skal værne om Grundloven og vores demokrati i en omskiftelig verden. Vi vil kæmpe en hård kamp for at beholde den Grundlov, vi har! Og derfor siger vi klart nej tak til den Grundlovskommission, I sidder og pusler med!
Det er i øvrigt sådan, at regeringen skridt for skridt går den gale vej i forhold til vores demokrati. Vi bør advare mod de mange ting, som regeringen gør, der svækker vores demokrati i stedet for at styrke det. Vores samfund og vores demokrati er ikke dumpet ned fra himlen. Generation på generation har kæmpet benhårdt for at udvikle og sikre vores land. Hvis nogen af jer er havekyndige, så ved I, at blomster skal passes og plejes for at gro og vokse. Men i stedet for at gøre netop det, er regeringen i fuld gang med at vade rundt i blomsterbedet med store træsko på! Nå nej – jeg mener selvfølgelig stiletter på. Hende den blonde sætter jo ikke sådan lige stiletterne, siger hun …
Men et eksempel:
I mandags vedtog et flertal i Folketinget den lov, der giver udlændinge dansk statsborgerskab. På den liste over personer, der nu får statsborgerskab, er en person, som er i PET's søgelys. Der er altså en på listen, som vores egen efterretningstjeneste mener, kan udgøre en sikkerhedsrisiko for Danmark og danskerne. Dansk Folkepartis holdning her er meget klar: Selvfølgelig skal vi da ikke give sådan en person statsborgerskab! Og for at gøre danskerne opmærksomme på, hvad der var ved at ske, indrykkede vi en annonce i en række aviser, hvor vi gjorde opmærksom på problemet. Annoncen var blot en gentagelse af ting, der allerede havde været fremme. Alligevel vakte annoncen en del røre. Mange bakkede op, nogle var forargede over ”tonen” i annoncen, ja, det lyder jo helt svensk, mens andre mente, at fordi det er en konvention, der dikterer, at den pågældende skal have statsborgerskab, så er der ikke noget at diskutere.
I mandags vedtog et flertal i Folketinget den lov, der giver udlændinge dansk statsborgerskab. På den liste over personer, der nu får statsborgerskab, er en person, som er i PET's søgelys. Der er altså en på listen, som vores egen efterretningstjeneste mener, kan udgøre en sikkerhedsrisiko for Danmark og danskerne. Dansk Folkepartis holdning her er meget klar: Selvfølgelig skal vi da ikke give sådan en person statsborgerskab! Og for at gøre danskerne opmærksomme på, hvad der var ved at ske, indrykkede vi en annonce i en række aviser, hvor vi gjorde opmærksom på problemet. Annoncen var blot en gentagelse af ting, der allerede havde været fremme. Alligevel vakte annoncen en del røre. Mange bakkede op, nogle var forargede over ”tonen” i annoncen, ja, det lyder jo helt svensk, mens andre mente, at fordi det er en konvention, der dikterer, at den pågældende skal have statsborgerskab, så er der ikke noget at diskutere.
Men selvfølgelig skal vi kunne diskutere sådan en lov her i Danmark. Vi skal ikke finde os i, at nogle forsøger at kvæle debatten og frasige sig ansvaret ved blot at trække på skuldrene og henvise til konventionerne. Den går ikke!
Derfor vil jeg sige, så det ikke kan misforstås: Det må og skal være Folketinget, som fastsat i Grundloven, der bestemmer, hvem der skal bevilges statsborgerskab. Og hvis en konvention påbyder statsborgerskab til en potentiel terrorist er det konventionen, der er noget galt med. Så er det konventionen, der skal ændres – ikke statsborgerskab der skal gives!
Jeg tror også, at mange danskere, også i lyset af krisen, ønsker sig en reel debat om indvandringen og dens omkostninger. Ifølge Norges svar på Danmarks Statistik koster hver indvandrer fra et ikke-vestligt land 4,1 millioner kroner over et livsforløb. Det vil sige, at de 15.400 ikke-vestlige indvandrere, der kom til Norge i 2012 vil komme til at koste ca. 63 mia. norske kroner. Selv om Norge har store olierigdomme, så vakte tallet stor opsigt, og jeg ville ønske, at vi fik lavet tilsvarende beregninger her i Danmark. For det er vigtigt, at danskerne får et klart billede af, hvad indvandringen i grunden koster os, og hvor store, negative konsekvenser regeringens lempelser i udlændingepolitikken kommer til at få for Danmark og danskerne.
Men der er flere og flere ting, som man forsøger at holde ude af den demokratiske debat. Det gælder også i forhold til EU.
Vi har igen og igen hørt, hvordan regeringens politikere placerer ansvaret for det, de gør, på EU. Det er selvfølgelig meget bekvemt for regeringen, men for demokratiet er det en sørgelig udvikling.
Et helt frisk eksempel er fra den forgangne weekend. Fra en række økonomer og fra regeringens bagland har der i et stykke tid været krav om, at finanspolitikken skal lempes. Altså at regeringen i en periode skal bruge lidt flere penge for at sætte gang i væksten. Nå, men lørdag skulle finansminister Bjarne Corydon så på tv give sin udlægning af teksten. Corydon fik blandt andet sagt, at regeringen går til kanten og lemper alt, det man kan, men vil ikke være med til at bryde de regler, som regeringen har bundet sig til i forhold til EU.
Fik I den? Landets finansminister bedyrer altså for åben skærm, at han skam gerne vil lempe finanspolitikken, men det kan han desværre ikke på grund af EU. Finansministeren siger altså, at Danmarks finanspolitik ikke er hans ansvar. Undskyld mig, men hvis ansvar er Danmarks finanspolitik så? Det bør jo være finansministerens, regeringens, Folketingets, og jeg synes, det er beskæmmende, at en af vores regerings mest fremtrædende ministre på den måde over for danskerne forsøger at unddrage sig sit ansvar og tage ansvaret for den økonomiske politik.
I det hele taget synes jeg, at vi alt for ofte hører, at EUs regler står i vejen for dit og dat. Det er for mig at se et kæmpe demokratisk problem, at danske politikere har overgivet så meget magt til et rigidt EU-system. EU har brug for at blive fleksibelt, og landene skal samarbejde om ting, der giver mening. Dansk Folkeparti har flere gange foreslået, at vi lader os inspirere af den britiske premierminister David Cameron, der har slået til lyd for en ny måde at samarbejde på i EU. Vi i Danmark bør koble os på Englands-toget. Eller tage med Englandsbåden, om man vil. Men regeringen siger nej. De er skæpperædde for, at en åben debat herom vil vise, at danskerne vil det mere fleksible EU. Men helt ærligt: I vores demokrati skal det være befolkningen, som sætter kursen for landet. Derfor siger vi klart ja til en åben, fordomsfri debat om Danmarks placering i EU – og klart nej tak til regeringens forsøg på at lempe Danmark ind i stadigt mere EU uden at inddrage befolkningen!
I sagen om en kommende EU-patentdomstol oplever vi igen, hvordan et flertal i Folketinget ikke mener, at man bør spørge danskerne. Man vil flytte suverænitet fra Danmark, men flertallet på Borgen mener ikke, at danskerne skal inddrages. Det kan den danske befolkning da ikke forstå – hedder det. Jo - selvfølgelig kan danskerne da det.
Nej – problemet for regeringen er et helt andet sted: For hvad nu hvis befolkningen kunne finde på at stemme ”forkert”! Men her må vi sige klart, at hele meningen med en folkeafstemning er jo, at man lægger afgørelsen ud til befolkningen på demokratisk vis og alle så herefter respekterer den afgørelse, der kommer!
Men dette er desværre endnu et eksempel på, at det er svært at finde ord som demokrati og EU i samme sætning. Men vi skal finde tilbage på demokratiets vej!
Det er som om de fleste danske politikere er nået frem til, at der ikke er nogen vej uden om den kurs, som EU har. Jeg siger til jer her i dag: Jo, der er en anden vej! Jo, vi kan få et samarbejde mellem Europas stater, der er båret af sund fornuft og hvor vi ikke får mere EU, end landenes befolkninger vil være med til. Vi har ALTID et valg, og lad ikke nogen bilde jer noget som helst andet ind!
I dag er det demokratiets festdag, og tankevækkende er det, at regeringen sammen med V og K har sørget for en helt igennem paradoksal optakt ved i går at stemme den nye offentlighedslov igennem. Ja, den hedder offentlighedsloven, men i virkeligheden ville det nok være mere dækkende, at kalde den for ”mørklægningsloven”.
Den lov er der nok ikke mange politikere fra regeringen eller VK, der taler om i deres grundlovstaler! For det er en lov, der betyder indskrænkninger i, hvad befolkningen har mulighed for at se i forhold til en regerings arbejde. Se på hvilket grundlag love bliver til på eller hvilke konsekvenser, det vurderes, at en lov får for danskerne. Loven er et stort tilbageskridt i forhold til offentlighed i forvaltningen og derfor en plet på vores demokrati og folkestyre.
Men solen skinner i dag, og en dag som i dag er det også vigtigt, at vi minder hinanden om alt det, der er dejligt. Vi skal altid huske på, at vi kæmper FOR alt det, der gør Danmark til et dejligt land. Når vi siger ”nej tak” til mere indblanding fra EU, så er det fordi, vi siger JA til dansk selvstændighed. Når vi siger ”nej tak” til et multikulturelt samfund, er det fordi, vi siger JA til danske værdier. Vi kæmper FOR noget. Det er sådan, man bliver et positivt parti. For på valglisterne står vi som liste O, og O står for optimisme. Optimisme er nemlig noget, men kan bygge på. Vi KAN gøre en forskel. Det har vi gjort før, og det vil vi gøre igen! Mærk jer mine ord: Dansk Folkeparti vil gøre en forskel igen!
I dag fejrer vi Grundloven. En god følgesvend. Og tusind tak fordi I er kommet så talstærkt her i dag for at vi kan fejre Grundloven sammen.
Om lidt skal vi synge. Men jeg kan se, at der er nogle af jer, der venter på at høre, om jeg har glemt noget af det vigtige i dag ... Og nej - selvfølgelig ikke! Så jeg skal lige høre: Har I fået nogle gode gaver? Har I fået morgenmad på sengen? Kære søde piger! Det er jo i dag, I skal forkæle jeres mænd - fars dag :)
I kan nå det endnu! Normalt skal manden selvsagt hente kaffen til fruen - men i pausen kan det jo være omvendt? Inden vi kommer dertil, skal vi synge ...
Fortsat god Grundlovsdag!