Lone Buhl Pedersens prædiken palmesøndag

Hvordan kan vi bedst lide at blive transporteret? 

Den måde som vi kommer frem på – den måde vi lader os transportere på, fortæller noget om hvem vi er – eller hvad vi drømmer om, at folk skal se og tro, at vi er. 

Min mor ville ikke ha rollator – det holdt hårdt. Hvorfor ville hun ikke det? Måske fordi hun ikke vil fremstå som en der er gammel. 

Jeg kører i min 9 år gamle gule lille Renault. Engang sagde en skøn herre til mig: Lone er det af nød, at du kører i den bil?

Konfirmanderne – og jeg synes at det er så festligt – mange af dem bliver hentet i vidt forskellige køretøjer efter konfirmationen. Og ja det viser jo noget om hvem de er – eller hvem de drømmer at være. Jeg har oplevet konfirmander blive hentet i: en traktor – en lastbil – en sportsvogn – en gammel amerikaner – en motorcykel – en trillebør – en lad cykel – en limousine – og jeg glædes. Jeg forstår dem så godt og havde jeg selv flere penge – og havde jeg ikke en lejlighed jeg vil have betalt ud inden jeg skal på pension – ja så havde jeg måske en Audi. Det ville se flot ud, hvis jeg kom kørende i sådan en. Har altid synes, at det er en fantastisk bil. Logoet: de tre ringe – det ser godt ud!

I Olsen banden da Yvonne og Kjeld skulle ha barn. Her insisterer Yvonne på, at hun vil ha en ny dyr og flot barnevogn – for som hun siger: Kjeld du må tænke på, at en barnevogn er vores ansigt udadtil. 

Det at sejle ”har vind i sejlene” og hvis vi går en tur på havnen og ser en mindre jolle ved vi, at det kan være hvem som helst, der ejer den. (Selv en økonomisk præst). Men ser vi en stor flot båd – så tænker vi måske noget henad: Det må være en direktør, eller en, der på den ene eller anden måde er ”højt på strå”, der ejer den. 

Vis mig dit køretøj og jeg skal fortælle dig hvem du er – den måde vi lader os transportere på fortæller os mennesker indbyrdes noget om hvem vi er.  Og hvem af os vil ikke gerne tage sig godt ud. Det er såre menneskeligt, at tænke således.   Og har vi en stor bil – har vi den smukkeste barnevogn – kan vi spurte afsted uden rollator – vil vi jo gerne at andre ser det. Men når vi ikke har en stor bil – når barnevognen er en rusten en – når selv cyklen er rusten og ikke en smart ny elcykel – er det ikke rart, hvis folk måler os ud fra dette.                                                                                                

Gud ske lov og tak – bliver vi af Gud og Jesus set på - på en helt anden måde end denne ydre måde. Mennesker imellem kan vi falde igennem – men hos Gud falder vi ikke igennem for han ser på os - ikke med materielle øjne – men med kærlige øjne. 

Her er forskellen på Jesus/Gud og os. For hvor det er menneskeligt at tænke, at stører er flottere. Hvor det er menneskeligt at tænke:  At det flotteste transportmiddel fortæller andre om, hvor mægtige vi er – da ser Jesus på os på en helt anden måde. Han ser på os med kærlighedens – nådens – godhedens øjne. 

Jesus kommer Palmesøndag sagtmodigt på et sølle æsel. Han hævder sig ikke ved at ophøje sig selv – Han ”beholder sig selv” ved at gøre sig ydmyg. Han kommer til os på et æsel, der har små skridt – et langsomt tempo og derved kan han nemmere se dem han møder. Han er ligefrem  i øjenhøjde. Var han kommet på en hest – skulle han ha kikket ned på os for at få øje kontakt. 

Han kommer på et ”latterligt” æsel til os – bemærkelsesværdig – at han kommer på dette ringe dyr – men også bemærkelsesværdigt, at han kommer til os – for normalt er det os, der kommer til kongen og ikke kongen, der kommer til os. 

Dem, der i dagens Danmark får et ridderkors – de tager turen til Amalienborg og får det her givet af kongen – for selvfølgelig kan kongen ikke rende rundt og komme til os. 

Jeg tror ofte at vi siger: Fik du oplevet det du ville?  Hvorimod Jesus siger: Fik du elsket det du ville.  

Jesus kommer til os – og på et æsel – det fortæller så meget om hans væremåde – hans sind overfor os mennesker. 

Paulus siger, at vi skal have det samme sind som var i Kristus Jesus. Det vil for mig sige noget hen ad, at vi skal tage ved lære af den måde som Jesus fremtræder på. At vi skal prøve at efterligne ham – at han skal være et forbillede for os. 

Jesus kommer sagtmodig og ridende på et æsel til os, han er i øjenhøjde med os – det må betyde at Jesus vil fortælle os, at sådan er han og dermed at sådan er Gud - og det må fortælle os, at vi ikke skal ophøje os overfor hinanden – men se på hinanden i øjenhøjde og komme til hinanden. 

Vores overmod og hovmod er ikke det, der roses hos Gud – men vores ydmyghed overfor hinanden er det, der ophøjes.

I dag Palmesøndag  - kommer Jesus ridende ind i folkemængden – kommer ridende til os mennesker. Sådan er Jesus – sådan er Gud uanset, hvad dagen hedder. 

Er vi opmærksomme - er vi forundringsparate – er vi åbne og nysgerrige – kan vi den dag i dag opleve/fornemme – tro på, at Jesus på et sølle æsel kommer ridende ind i vores liv. Kommer til os  – og at vi derved stilles vi ansigt til ansigt med Gud – men også med hinanden. 

For når vi tager til eftertanke, at Jesus ridder ind hos mig – ja da ridder han ind også hos alle andre mennesker. Og når ethvert menneske er et menneske som han kommer til – da må det få os til at få en hvis respekt overfor vores medmennesker.

Han rider ind til – også dem - som vi ikke regner for noget – han ridder ind til dem, vi ikke vil værdige et blik.  Han ridder ind til enhver. 

Gud kommer til os – og det tror jeg at han gør, hvad enten vi er levende eller døde. Han kommer til os.                                                                                                                                                                                                  

Det er Stort – det er glædeligt. Det er der en STOR trøst for sådan nogen som mig, der har det med at ride/bevæge mig væk – at det ikke afhænger af mig. Gud kommer til os – og det er derfor jeg kan sige:  

Lov og tak og evig ære være du dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen