Hvad for et EUROPA vil vi efterlade til VORES børn?
Mit og SF svar: Et Europa vi kan være stolte af.
Europa er en verdensdel med dybe ar efter krige, nationalisme, dødsstraf, imperialisme osv. I min voksentid har vi haft afskyelige diktaturer i Spanien, Portugal, Grækenland. For ikke at tale om Sovjets undertrykkelse af Central- og Østeuropa. Dertil jerntæppet. En kold krig splittede os – vi europæere spildte masser af tid og kræfter på at holde hinanden i skak.
ALT det er slut nu ... for 8 dage siden blev det Nye Europa født. Et samlet Europa. Vi har i dag det bedste udgangspunkt. Rigtigt nok kan og skal meget blive bedre – men alligevel: Hvilken chance vi har fået for faktisk at gøre noget ved alt det, der truer os og vores børn og børnebørn.
Det er nu helt afgørende at EU ikke lukker sig om sig selv, EU skal tværtimod åbne sig:
Mod resten af verden
Mod mange europæeres hverdag.
Globalt står vi overfor store miljøproblemer – truslen mod klimaet først og fremmest. Der gambles med livsvilkårene ikke bare hos os selv. Oveni truslen om temperatur- og dermed vandstigning har oceanografer den seneste tid advaret om, at det afsmeltede vand fra iskappen kan standse Golfstrømmen. Og SÅ bliver her koldt – indenfor få år kan vores ende af kloden blive nærmest ubeboeligt.
Det der skal til for at afværge denne udvikling, nemlig drastisk nedbringning af CO2-udslippet, er imidlertid det samme, som vi af en helt anden grund skal gøre, nemlig afvikle olieøkonomien. Den billige olie slipper op som Holger beskrev det i fredags. Europa må vise vejen ud af 'Oliealderen'. Vejen hedder vedvarende energi – med massive investeringer i forskning og anlæg. Her er der rige muligheder for samtidig at skabe masser af arbejdspladser, også i vores nye medlemslande. Også i det Nordafrika, som vi ellers kan få en meget konfliktfyldt fremtid med.
Men så skal den velbjergede del af Europa til lommerne. Det har været beskæmmende at følge især Venstres EP-valgkamp om ”et slankere EU”. I forvejen er EU's budget kun omkring 1% af landenes BNI. Og her er næsten halvdelen bundet til de vanvittige landbrugsordninger. Det er ikke dem, Venstre vil slanke. Mange rige bliver griske og nærige, og Venstre stiller op i Fedtsylernes vagtparade! Hvordan skal de nye medlemslande komme på fode og blive fælles med os, hvis vi ikke er parat til at give dem en ordentlig håndsrækning, som vi gjorde det med Spanien, Portugal, Irland? Solidaritet nu, ville jo også mindske frygten for, at vores egne arbejdspladser bliver truet. Vi har i alle måder hårdt brug for grøn solidaritet.
Men en aktiv indsats for at få nedbragt brugen af fossile brændstoffer kunne også på anden måde gavne os i dagligdagen. Hvis vi kan udvikle en bæredygtig transport, vil det jo ikke kun hjælpe miljø og klimaet, byerne ville også blive rarere med god færdselssikkerhed og høj mobilitet for alle, også dem uden bil. Børn og gamle f.eks.
Pernille fremlagde i fredags en vision om kollektiv trafik i EU. DEN vision er vi fælles om. Hvis jeg bliver valgt til EP, vil jeg selvfølgelig fortsætte mit engagement i trafikpolitikken. Og SF er jo ikke alene. Jeg har aftalt fælles udspil med f.eks. John Whitelegg, en engelsk trafikprofessor, der i mange år har arbejdet for bæredygtig transport og nu stiller op til EP for de grønne i England. Vi skal arbejde for bompenge og vejafgifter, flytrafikken skal ikke mere slippe for brændstofafgifter – og pengene skal bruges til massiv omstilling af trafikken og udbygning af kollektiv trafik i hele EU, også til godset.
I forhold til menneskers hverdag gælder det altså i alle henseender, at jo før vi går i gang med omstillingen, og jo mere og bedre vi satser, jo nemmere bliver det. Tøver vi derimod længe, får vi kaos og tilbageslag på alle leder og kanter.
Det er et godt eksempel på, hvordan den store dagsorden og dagligdagen hænger sammen. Kan I huske sloganet: Tænk globalt, handl lokalt. Nu kan vi sige: Tænk og handl globalt: Med EU, verdens største økonomi i førertrøjen, kan vi sætte en ny global proces i gang! Det er grundlaget for ægte optimisme.
Et tilsvarende eksempel er kampen mod de store kemikalieindustrier i Europa. Her må alle gode kræfter pulje magt og opfindsomhed, så vi får bugt med kræftfremkaldende, alergiskabende, hormonforstyrrende kemikalier i vores mad, vores tøj, børnenes legetøj – og naturen i øvrigt. Vi skal have et godt kemikaliedirektiv, et som kan blive forbillede for resten af verden. Men det bliver en sej kamp: kemikalieindustrien, ”Kemiske Ali” sidder tungt på ”sine” nationalstater.
Tænk, hvis vi dertil kunne komme igennem med et forslag om en grøn indkøbspolitik i EU med stadigt mere reduktion af såvel energiforbrug som affald. Hvad med om vi om kommer igennem med et direktiv herom. USA's krav til energiforbruget i statens PC'ere har de facto fået hele computerindustrien til at omstille sig til lavenergi på ganske få år. Den skrue kan godt få mange flere vrid – og tænk om man kunne gøre det samme med krav til holdbarhed og genanvendelse? Nu svimler det, jeg ved det – men vi bliver sgu nødt til det!
Holger nævnte i sin tale, at hvis jeg blev valgt, ville jeg slås for de faglige rettigheder i EU – mod undergravelse af danske overenskomster. DET KAN I VÆRE SIKRE PÅ. EU skal selvfølgelig bruges som middel til at forbedre forholdene for ALLE lønmodtager i EU. Ingen tvivl om, hvor SF er. Men hvor ville det være godt, hvis vi kunne koble den faglige kamp med en fremadrettet indsats og hjælp ikke bare til de nye lande – men også til det førnævnte Nordafrika. Og til Rusland.
Her åbner et andet perspektiv sig: kampen for fred og menneskerettigheder: EU skal have meget mere skub i sin udenrigspolitik. Vi har økonomiske muskler til at tvinge Rusland til at behandle Tjetjenerne ordentligt, til også at gå aktivt ind i konflikten i Palæstina – og gøre det på grundlag af alle de flotte værdier, der er remset op i forfatningstraktaten: lighed, retfærdighed, bæredygtighed, dyrevelfærd.
Menneskerettigheder, faglig kamp, miljø, solidaritet med ulandene, bekæmpelsen af handel med kvinder og børn til prostitution og slavearbejde – at det er for venstrefløjen, for SF, samme kamp …
Det er afgørende at SF bevarer sin plads i EP – og lad mig så lige minde om, hvilken række af kvinder, vi har på den plads (der var en enkelt mand, men det var mildt sagt også en smutter): Bodil Boserup, Lilli Gyldenkilde, Pernille -. Bliver jeg valgt vil jeg være stolt over at føre rækken videre.
Så en allersidste ting: cykler. Vi har også flere cykelforslag under udarbejdelse, et af dem vil jeg nævne.
Bruxelles som cykelby! Inddrage erfaringer fra Antwerpen, fra Holland, fra Danmark – vi sætter Bruxelles på skolebænk i Odense.
