Kære alle sammen.
Nogle af jer vil kunne huske Dan Turéll. Han skrev engang for mange år siden, at når han stod foran et træ. Så ledte han forgæves efter den sprække, hvor han skulle smide 25-øren i, for at lortet gik i gang.
Nu lignede han ikke en mand, der sådan direkte var på vej ud i en bivuak. Og måske var der en tid i Danmark, hvor naturen gled i baggrunden og mange danskere havde andre prioriteter.
Sådan er det heldigvis ikke mere.
I alle dele af vores land og i alle lag i vores samfund stiger bevidstheden om vores natur.
Måske fordi mange af os har set de hjerteskærende billeder af plastiksuppen i Stillehavet.
Vores fantastiske havdyr fanget af affald.
Fraværet af insekterne, når vi kører afsted ud i det danske sommerland.
Og det moderne samfunds fravær af sameksistens med den vilde natur og de vilde dyr.
Der er ikke meget godt at sige om corona’en. Men en enkelt ting: Nemlig, at i den tid, var der rigtig mange af os, der søgte ud i naturen. Enten alene eller i afstand med andre.
Og i takt med at skærmene desværre æder mere og mere af børnenes barndom. Ja, ødelægger mere og mere af børnelivet i Danmark. Så bliver vi nok alle sammen mere og mere taknemmelige for de træer, de kan klatre i. For det bål, der får deres hår til at lugte. Mariehønen, der fascinerer.
Jeg tror, at forklaringerne er mange. Men jeg fornemmer, at der sker en opvågning i de her år. Vi begynder igen at forstå og værdsætte naturen. Og dermed er vi også mange flere, der er klar til at kæmpe for den.
Og det er nødvendigt.
De gode nyheder først:
På klimafronten går det fremad her i Danmark.
Da jeg for snart 5 år siden formede min første regering, satte et af verdens mest ambitiøse klimamål, sagde mange, at vi ikke ville nå dem. Det er der sådan set mange, der stadig siger.
Men nu viser fremskrivningen, at vi når vores mål i 2025. Og vi er godt på vej til også at nå de danske klimamål i 2030. Og det er jo sådan set en ret vild historie.
Det er en vild historie, fordi vi har jo gjort det på en måde i Danmark, uden at uligheden er steget eksplosivt. Uden kæmpe konflikter mellem land og by. De konflikter som vi ser i mange andre lande.
Alt det, vi nu har opnået på klima – og vi er slet ikke færdige endnu - skal kun animere alle os til at skabe de samme og gode resultater for vores natur. Og den er mange steder alt for sårbar.
Jeg blev berørt – det gjorde I garanteret også – da medierne bragte undervandsfoto fra danske fjorde og indre farvande.
Store områder tømt for liv. Kun rådne planter og brune alger.
Samtidig med det, bliver der for mange steder stadig efterladt alt for meget affald i vores natur. Som i værste fald kan skade dyrelivet og miljøet.
Og næsten 2.000 plante- og dyrearter er i fare for at uddø. Kirkeuglen. Hasselmusen. Ålen.
Hvorfor er vi nået dertil? Fordi vi gennem generationer ikke har passet nok på vores natur.
Jeg håber, det for alle er klart, at det ikke kan fortsætte sådan. Vi skal have vendt udviklingen. Og det skal være nu.
* * *
Det er tid til at give vores natur mere ro. Give den plads. Mere skov. Mere biodiversitet. Mere ilt i så fremtidige generationer også kan nyde godt af den.
Meget er i gang. Lad mig nævne bare nogle få nedslag.
Vi har netop indgået aftale med nogle af Folketingets partier om en akutpakke for vores vandmiljø. Allerede i 2024 betyder det konkrete indsatser for Limfjorden og Vejle Fjord.
Og vi ønsker at forbyde trawlfiskeri på fem sårbare rev i Nordsøen og Skagerak.
Vi for nyligt udmøntet 5 mia. kr. frem mod 2030 til bl.a. bedre rent drikkevand og mere skov. Og til en havnaturfond, som skal bidrage til at genskabe vores havnatur.
Som nogle måske ved, så har vi et ret ambitiøst mål om 250.000 hektar ny skov. Det svarer til Lollands, Falsters og Bornholms areal tilsammen.
Vi skal have en samlet lov om natur og biodiversitet. Så Danmark selvfølgelig bidrager til EU's mål om 30 procent beskyttet natur.
Og hvorfor siger jeg alt det her?
Jeg siger det fordi, at engang i mellem, når man lytter til debatten på det grønne område, så lyder det som om, at vi slet ikke er i gang. Men det er vi.
Vi må bare heller ikke bilde hinanden ind, at generationers ødelæggelser er noget, man kan ændre fra den ene dag til den anden.
Og det er jo ikke kun politisk, vi er i gang. Det er jo i allerhøjeste grad alle jer, der er her. Ligesom de mange andre i Danmark, der engagerer sig i vores kommende naturnationalparker.
Næste år åbner vi de to første naturnationalparker. I Gribskov og Fussingø. Og flere er på vej.
* * *
I Jægerspris i Hornsherred står Konge-egen. Det er formentlig både Danmarks ældste træ og Nordeuropas ældste egetræ.
Man regner med, det er mere end 1.500 år gammelt.
Træet blev sået, da der var jernalder i Danmark. Og det kan nok kongerækken bedre end de fleste. For det har oplevet dem alle.
Nogle gange har vi det måske med at glemme. At naturen var her længe før os.
Derfor har vi. Alle os, der er samlet her i dag. Og alle andre, der elsker den danske natur. En rigtig vigtig opgave.
Vi skal fortælle videre, hvor fantastisk vores natur er. Og hvor vigtigt det er, vi passer på den. Giver den plads og ro.
Så de næste generationer, og det er dem, det handler om, også kan opleve storken. Den dejlige flyver, der bringer foråret til Danmark.
Mange danskere gør allerede meget. Tak for det.
Nogle lader måske græsslåmaskinen stå i skuret. Fylder haven med vilde blomster. Så bier, sommerfugle og andre insekter kan have en fest.
Og på bare tre år har vi danskere registreret mere end 1 mio. fund af vilde planter i app’en ”Arter”. Orkidéer, violer, blomster og mælkebøtter. Så vi i fællesskab kan blive klogere på vores natur.
Det er et fantastisk engagement. Og tak til hver enkelt af jer for det.
Det er det også, at se så mange tusinde mennesker komme her for at fejre Naturens Topmøde.
Det, vi gør. Gør en forskel.
Vi skal passe på vores natur. Det er det smukkeste, vi har. Og vi mennesker kan ikke leve uden.
Og derfor er vi mange, der følger den grønne tre-part med spænding. Jeg krydser fingre for, og jeg tror på, et godt og grønt resultat.
Danmark er et landbrugsland. Selvfølgelig er vi det. Og producerer vi ikke vores mad selv, så skal vi bare importere den udefra. Måske fra lande med en endnu større miljø- og klimabelastning.
Så selvfølgelig er vi et landbrugsland. Og lige så selvfølgeligt er det, at landbruget skal nedbringe sine udledninger. Landbruget skal passe bedre på vores vand. Både det vi drikker, og det fiskene igen skal svømme i.
Vi har brug for livlige landdistrikter. Og vi har brug for arbejdspladser i alle dele af Danmark. Og vores vilde danske dyreliv – som ikke er så vildt endda - skal have lov til at blive mere vildt og have flere, større og mere sammenhængende naturområder at leve i.
Så når man lægger alt det sammen, så er opgaverne mange. Men det er nu, vi har muligheden. Og jeg vil i hvert fald gøre alt, hvad jeg kan.
Hav et rigtig godt naturmøde! Pas på naturen. Og tak fordi, at jeg måtte have lov til at være med i dag.