Velkommen til pressemøde her i Statsministeriet. Vi har brugt vores august måned på at forberede den politiske sæson. Nogle enkelte ord om de prioriteter, vi har her i de kommende måneder.
Det er for det første et sundhedsvæsen med mere lighed og med mere nærhed. Det er udvikling af vores ungdomsuddannelser, så de kommer til at passe bedre til de unge, vi har i vores samfund i dag. Og så handler det om socialpolitik, hvor vi ønsker mere værdighed for de mest udsatte.
Noget andet vi tre har brugt rigtig meget tid på her i august, det er at drøfte det, der er det allersværeste i politik. Nemlig hvordan man går fra at fremlægge et politisk udspil, forhandle det med Folketingets partier, indgå en politisk aftale, og så rent faktisk at få det til at fungere i virkeligheden bagefter. Det kræver fokus, og det kræver noget implementeringsvilje. Og det kræver i vores øjne også, at vi organiserer os som regering på en ny måde. I morgen der præsenterer vi en regeringsrokade. Det er en rokade, der har det sigte, at det skal gøre os, som regering, bedre til at omsætte de politiske resultater til det, der er vigtigt, nemlig resultater i danskernes hverdag og virkelighed.
Et af de resultater, for nu at blive der, vi er allermest stolte af, os tre, der står her, det er selvfølgelig den grønne trepart. Tænk engang. Hvilke andre steder i verden ser man, at så forskellige og modsatrettede interesser sætter sig sammen ved et bord, og så tage ansvar og finde de helt rigtige balancer og dermed skabe fundamentet for et helt nyt danmarkskort. Det er noget af det, vi kan i Danmark. Fordi dem, der sad ved det bord, havde viljen og en masse mod. Og det gælder ikke mindst Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer. Og de havde også et brændende ønske om en aftale, der ville være det bedste for Danmark. Det vil vi gerne sige alle jer, der deltog i det arbejde, en kæmpestor tak for.
Med den aftale, der indfører vi jo nu en CO2-afgift i landbruget. Den grønne trepart kommer helt bogstaveligt til at ændre det danske landskab. Det kommer simpelthen til at se helt anderledes ud. Hvor der i dag er marker, vil der mange steder blive plantet skov. Vi kommer nu til at få mere natur omkring vores fjorde, noget alle danskere går og venter på omkring vores vandløb, så vi får liv tilbage under vandets overflade.
Men, en ting er at få alle de her ting skrevet ned på papir efter mange forhandlinger. Noget andet er at få det til at virke i virkeligheden. Og det er jo det, vi skal måles på. Opgaven med at sikre, at det her kommer til at ske, er i dag fordelt på, i vores øjne, for mange styrelser og ministerier. Derfor samler vi nu alt det. Så der bliver en indgang. Med en ansvarlig minister. En grøn trepartsminister. Og den grønne trepartsminister får en opgave. En opgave. Det er at sikre, at den grønne trepart bliver til virkelighed. Sammen med Folketingets partier. Sammen med parterne bag aftalen. Og sammen med jer ude lokalt, der skal få det her til at virke i virkelighedens verden. Det handler om at sikre, at den enkelte mark bliver taget ud, omlagt eller opkøbt, områder hvor der i dag ikke er biodiversitet, der skal naturen have lov til at leve, sikre, at der faktisk bliver plantet træer og skov, og at vi får de vådområder og ådale, som Danmark har brug for. Og den minister får også ansvar for sikre, at vi overalt i Danmark kommer til at se lokale grønne treparter. Hvor landmænd, naturorganisationer, lokalsamfund, kommuner, alle jer, der kommer til at skulle tage et ansvar for det her, sidder omkring det samme bord. Og med det håber vi så også at kunne inspirere resten af verden. Fordi hvor man mange andre steder i verden går fra hinanden i den grønne omstilling, så samler vi os nu i Danmark.
Den grønne omstilling bliver en hovedprioritet for os, når vi næste år overtager formandskabet for EU. Den grønne omstilling bliver en af prioriteterne, den anden store prioritet bliver selvfølgelig Ukraine. Hvor Danmark i dag ligger i front, og det ønsker vi også at bringe ind i formandskabet. I det hele taget kommer vi til at fokusere på et Europa, hvor vi skal tage større ansvar for vores egen sikkerhed, for vores egne grænser og for migrantstrømmene ind i Europa. Og så skal det danske formandskab i øvrigt også være med til at sikre rammerne for et nyt langsigtet europæisk budget. Alt det her bliver også en stor og svær opgave, fordi alt det her hænger sammen med Europas muligheder for at blive større, fordi vi står over for en udvidelse, som er vigtig af mange årsager, ikke mindst sikkerhedspolitisk i den her tid.
Vi vil gerne sikre et vellykket dansk formandskab. Vi er gået i gang med forberedelserne, embedsværket er i fuld gang. Det kræver også nogle dedikerede politiske ressourcer, og derfor udnævner vi i morgen en europaminister. Det vil udenrigsministeren uddybe om lidt.
Jeg har igennem lang tid været i en meget tæt dialog med Ursula von der Leyen om, hvilket ansvar Danmark skal løfte i en kommende kommission. Det er på baggrund af de mange snakke min forventning, at Danmark får en central portefølje. Ny dansk kommissær bliver Dan Jørgensen. Jeg har valgt at udnævne ham af flere forskellige årsager. Selvfølgelig en langstrakt politisk erfaring. Dan har været medlem af Folketinget i mange år. Været minister i flere forskellige regeringer og siddet i Europa-Parlamentet i to perioder. I sit arbejde har der selvfølgelig altid været både et blik på det herhjemme, men i høj grad også alt det internationale, hvad end det har handlet om fødevare- og forbrugersikkerhed, klima, energi og grøn omstilling. Og så har verden haft den gode ting, at Dan også har siddet med ved klimaforhandlingerne i FN, og der har han vist, at han kan begå sig internationalt. Jeg er sikker på, at Dan både bliver en god kommissær for Danmark, men også for Europa i en stadig mere urolig verden.
Det er ikke kun i forhold til EU og den store grønne trepart, at vi har brug for at samle ansvaret, det gælder også i forhold til samfundssikkerhed og beredskab. Det er noget, vi ved ligger mange danskere på sinde. Vi er i en ny situation både sikkerhedspolitisk og beredskabsmæssigt, klimaforandringerne bliver tydeligere, vi skal forberede os på flere cyberangreb, vi risikerer, at dele af den kritiske infrastruktur kan blive lagt ned, vi ser flere voldsomme vejrhændelser: ekstrem regn, oversvømmelser, tørke, og oven i det kommer der spionagetruslen og miljøskadelige hændelser, som vi har set det tidligere. Lige nu har vi en masse dygtige medarbejdere, der gør alt, hvad de kan for, når krisen rammer, at gøre det, samfundet har behov for. Men det overordnede ansvar er uklart. Derfor udpeger vi i morgen en ny minister for samfundssikkerhed og beredskab. Det vil forsvarsministeren uddybe om lidt.
Med den her rokade, kan I godt høre, så organiserer vi os som regering på en anden måde. Det skal sikre, at de politiske ambitioner hurtigere og bedre kan blive omsat til jeres virkelighed. Det kommer også til at gælde på digitaliseringsområdet, som i dag er spredt, ligesom beredskabet, ud på mange forskellige ministerier. Det her er noget, vi ved er vigtigt for os som samfund, både for vores konkurrenceevne og for udviklingen af den offentlige sektor. Der er et stort teknologisk kapløb i gang globalt, og der er nogle helt nye teknologier, fx kunstig intelligens, som, hvis de bliver brugt forkert, kan underminere vores demokratiske samfund. Og bliver de brugt rigtigt, kan de måske være med til at redde liv, blandt andet på kræftområdet. Her ønsker vi, at Danmark skal spille en nøglerolle internationalt, og derfor kommer vi også til at samle hele det digitale felt på en minister i morgen.
Navnene på ministrene, dem glæder vi os til at præsentere for Kongen i morgen. Når jeg starter med den grønne trepart, så er det fordi, at udover at det er en fuldstændig fantastisk aftale for vores natur og for vores land, så er det også en måde at arbejde på, som vi gerne vi tage med videre ind i nogle andre politiske forløb. Om nogle få dage så fremlægger vi en ny fremskrivning af dansk økonomi. I den der vil det vise sig, at det, vi kalder de demografiske udgifter, altså udgifter, der knytter sig til flere ældre, fordi vi heldigvis lever længere, og til flere børn, fordi der heldigvis bliver født nye danskere, at de demografiske udgifter frem mod 2030, altså i løbet af de næste seks år, bliver 2,5 milliarder mindre end ellers beregnet.
Det er en virkelig dårlig nyhed for os alle sammen. Fordi det dækker over, at vores befolkning vokser mindre, end vi havde regnet med. Og bedste bud er, at der i år 2030 bliver født godt 8.000 færre børn i Danmark, end det vi egentlig havde forventet. Jeg synes, det er en meget ulykkelig udvikling, og det er klart, at hvis det her forsætter, så kommer vi til som dansk befolkning at blive mindre og mindre. Og jeg synes, det står i stor kontrast til alle de mennesker, vi møder, som kæmper med fertilitetsbehandling og et brændende ønske om faktisk at få lov til at blive forældre. I den videre diskussion vil jeg blot gøre et par ting meget klart, og der er noget med arbejdsdelingen, hvor vi virkelig skal holde tungen lige i munden. Vi kommer altså ikke til at blande os i, hvordan og hvor ofte man kommer til at forsøge at øge antallet af medlemmer i familien. Det skal vi nok lade være med. Og vi går heller ikke ind i det her med nogen form for løftet pegefinger, lad det være sagt for en start. Enhver mand og kvinde i vores samfund og enhver familie skal jo gøre op med sig selv, hvad der er den rigtige familie. Om man vil have børn eller ikke have børn, og hvor mange børn man vil have. Men det vi gerne vil som regering, det er at tage det her rigtig alvorligt og gøre, hvad vi kan fra vores side for at skabe de bedste rammer for børnene i vores samfund og for børnefamilierne.
Vi tror ikke på, at der er en helt let vej igennem det her. For nogle kan det være biologien, der driller, for andre kan det være en presset hverdag og måske nogle økonomiske overvejelser, altså at familien er for langt væk, og hvem passer så børnene, når der er første sygedag, og alle de andre bekymringer, man måtte have. Derfor vil vi heller ikke foregive, at der er nogen let løsning på det her. Vi vil til gengæld gerne gå i gang med at løse den her opgave, hvis vi overhovedet kan, sammen med jer derude. Så nu sætter vi et arbejde i gang. Vi vil rigtig gerne blive klogere på, hvad det er der gør sig gældende, ikke mindst i vores unge generation, og det tilsagn, vi gerne vil give i dag, det er, at dem, som kommer op med de bedste idéer til, hvordan vi kan gøre noget ved det her som samfund, der er vi parat til at lægge stemmer og mandater i Folketinget og noget økonomi til, at det faktisk kan blive til virkelighed. Vi kommer selvfølgelig til at samarbejde meget tæt med arbejdsmarkedets parter i fuld respekt for de private overenskomster, som går i gang her i 2025.
Og så bare til sidst, inden jeg giver ordet videre. Vi har på mange måder et rigtig godt velfærdssamfund i Danmark, og jer, der arbejder derude, løser tusindvis af opgaver hver eneste dag. Men det er også slidt, og mange steder har vi ikke det velfærdsniveau, som vi ønsker os. Det var derfor, at vi som regering lavede den bedste aftale for kommunerne i femten år. Og så lavede vi den aftale og gik glade derfra og var i virkeligheden nok også lidt stolte af det resultat. Så har det så vist sig efterfølgende, at så er der alligevel kommuner, der ikke kan undgå besparelser, på grund af noget med grundskyld og likviditet og andre sådan mere tekniske forhold. Og det kan jo simpelthen ikke nytte noget. Det kan ikke være sådan, at vi har en regering i Danmark, der sætter sig for at lave den bedste aftale i femten år, og så kan borgerne alligevel ikke mærke det derude. Og derfor skal vi selvfølgelig have fundet en løsning på de problemer, så vi kan få påbegyndt det, vi ønsker som regering, nemlig at stille og roligt begynde at bygge et velfungerende velfærdssamfund op igen.
Det var det jeg ville sige indledningsvis, og så i første omgang videre til dig Troels.
