Skip to content

Michael Laudrups tale ved Danmarks Idrætsforbunds jubilæumsshow

K Mohan

Om

Taler

Michael Laudrup
Fodboldtræner og prismodtager

Dato

Sted

DRs Koncertsal

Omstændigheder

Michael Laudrup blev kåret som det største danske sportsnavn i 125 år ved Danmarks Idrætsforbunds store 125 års jubilæumsshow i DR's Koncertsal.

Tale

Det er med en lidt mærkelig følelse, at jeg står her lige nu. For på den ene side er jeg jo fantastisk stolt over at have fået den her pris, folk der har stemt på mig. På den anden side set, så synes jeg ikke … jeg har siddet deroppe og kigget på alle deroppe, jeg har siddet og kigget rundt her, og jeg kan se: det her kan man ikke lave til en konkurrence. Det synes jeg ikke. 
Vi snakker om så mange. Vi snakker om 125 år. Forskellige epoker. Vi har en helt masse, som ikke er her mere, som er repræsenteret af familier. Børn, børnbørn. Endda oldebørn. Som var næsten før TV kom til. Vi har nogle, som jeg kan huske tilbage på, da jeg var dreng og ung. 
Jeg har siddet og set Ole Olsen køre, jeg ved ikke hvor mange lørdage. Lene Købben. Jeg kan huske, Jesper Tørring vandt i EM i 70erne i højdespring. Jeg kan huske så mange. Der er så mange sportfolk, der går igennem min hjerne. Jeg begyndte på et tidspunkt i 90erne på grund af Anja Andersen og kompagni ind imellem at tilvælge damehåndbold i stedet for herrefodbold. Det kræver alligevel en del. 
Og selvfølgelig de syv repræsentanter her. Det er jo helt fantastisk, hvad de har stået for. Men også mange af jer andre. Og jeg vil ikke begynde at nævne flere, for det er simpelthen så svært. Tom Christensen. Og jeg vil sige til Caroline: det er lidt ærgligt. Hvis du var født 25 år før, så havde jeg ikke skulle holde med Bjørn Borg i 70erne. Vi havde ikke nogen danskere, så måtte vi holde med en svensker. 
Og så helt op til min egen sportsgren og de mange dygtige foldboldspillere, jeg har spillet med. Og her må jeg selvfølgelig sige en speciel tak til Peter. Min egen specielle top-5 indenfor det, jeg kan huske fra dansk fodbold: Peter på mål, Morten Olsen nede bagi, Allan Simonsen på midtbanen, min bror Brian og så Preben Elkjær. Fantastisk. 
Det eneste, jeg bare vil sige her til sidst er, selvom jeg ikke ønsker at se det her som en konkurrence, fordi der er så mange, der burde stå her sammen med mig, så vil jeg sige, at hvis jer herinde i de forskellige sportsgrene: Hvis I har fulgt og nydt mig og mine kollegaer ligeså meget, som jeg har fulgt og nydt jer, så kan jeg faktisk vær rigtig stolt. Tusind tak.  

Kilde

Kilde

DR

Kildetype

Transskription

Ophavsret

Tags