Mitzie S. Pitzners tale ved markeringen af forhandlinger om økonomiaftalen 2025

Lad denne dag være dagen, hvor fagbevægelsen igen finder sammen om at stå skulder ved skulder, uanset hvilket forbund man tilhører eller hvilket ståsted man har. 
Lad os kæmpe sammen – for nu er det nok. 

Jeg står her på de handicappedes vegne, men kæmper lige så gerne for de ældre, de psykisk syge, børnene, de hjemløse og alle andre udsatte grupper. Alle de grupper, som har den svageste røst og mindst mulighed for at blive hørt, det er dem regeringen kaster sig over i håbet om at slippe afsted med endnu flere ganske uhyrlige besparelser. 

Jeg kan ikke længere holde ud at høre på, hvor god den danske økonomi er (og det må den jo være, når man kan tilbyde en bestemt gruppe mennesker hele 30 milliarder for mistet erhverv. Når man kan bruge 4 milliarder til et IT-system til ejendomsvurderinger, som så viser sig at være top spækket med fejl. Og når man kan overleve som land, selvom vi er blevet snydt for mere end 9 milliarder i Sanjay Shah sagen og en hel masse andre fejlbedømmelser og økonomiske fejltagelser. Vi får konstant at vide at Danmark aldrig har været rigere – at kommunekasserne bugner af penge – de må bare ikke bruge dem!! 

Nok én af de dummeste love, der er blevet vedtaget. 

Nikolaj Wammen giver borgere med handicap skylden for at kommunernes økonomi er presset. 
Man skulle tro, at en person som er minister for landets økonomi vidste bedre – men sådan hænger det ikke sammen!! 

Kære Nikolaj, så lad mig fortælle dig at Kommunernes økonomi er presset – fordi de er dybt dybt underfinansieret og har været det i rigtig mange år. 

I dag står vi et sted, hvor det er helt og aldeles rivende galt. Vi er nået til et punkt hvor økonomi kommer før liv! I hvert fald, hvis det liv også har et handicap. 

I starten af denne måned fik jeg og en hel masse andre mennesker et meget voldsomt stød lige direkte ind i hjertekulen. Det er uden tvivl det største angreb på hele vores socialpolitik i årtier. 
Og det er det mest uhyrlige dokument jeg har set i min levetid. 

Jeg taler selvfølgelig om den endelige rapport fra Tranæs-udvalget. En rapport der kommer med anbefalinger til, hvorledes man kan forringe levevilkårene for borgere med handicap og ikke mindst borgere, der bor i botilbud. 

Det er surrealistisk læsning. For hvordan kan man i år 2024 foreslå, at kommunerne får lov til at lægge endnu større vægt på de økonomiske hensyn, når man skal tilbyde et botilbud til en handicappet borger – FØR man ser på, hvad der egner sig bedst. 

Det skal også være lettere at tvangsflytte borgere, og så skal personalet for i øvrigt have flere beføjelser til at anvende magt. MAGT.
Det er et direkte angreb på formålsparagraffen for serviceloven. 

Aftalen den er vitterlig blevet vedtaget ! 

Og igen bliver det specialiserede socialområde gjort til syndebuk og igen får mennesker med handicap skylden for at være årsagen til kommunernes økonomiske udfordringer. 

I virkeligheden er det BUDGETLOVEN, der forringer de handicappedes vilkår – og i virkeligheden er budgetloven også med til at fastholde det uhyggelige faktum at, mens os uden syndromer eller handicap lever længere og længere, så er det stik modsat for vores handicappede borgere. 

Iflg. en undersøgelse foretaget af LEV, så har handicappede borgere 51 gange større risiko for at dø af for sen opsporing af sygdomme. 

Mennesker med udviklingshandicap kan forvente at dø 20 år før alle andre!


På forsiden af denne Tranæsrapport står der, at det er: Anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet. 

Hvordan man kan kalde det “faglig og “økonomisk udvikling”, når det der i virkeligheden bliver foreslået, er det stik modsatte. Nemlig både faglig afvikling og økonomisk nedbrydning. 
Der er bestemt intet som helst fagligt udviklende for pædagoger i at få lov til at anvende mere magt at eller tvangsflytte borgere. 

Fagligt udviklende står for mere lærdom, at blive klogere, at få kompetencer til bl.a. at kunne håndtere situationer, således at anvendelse af magt blev en unødvendighed. 

Og mht. ordene “økonomisk udvikling” – det kan da aldrig blive en “udvikling” at skære endnu en luns af det i forvejen ekstremt blødende budget der foreligger især på handicapområdet, men også på de øvrige specialområder. Det er da nedbrydning!

Jeg har umådelig svært ved at tro på, at de mennesker vi har valgt ind i diverse ministerier IKKE har intelligens nok til at indse, at når man giver kommunerne myndighed til FØRST at kigge på økonomien, når man eksempelvis skal tilbyde et bosted til en handicappet – FØR man ser på, hvor det enkelte menneske bedst vil passe ind, hvor vedkommende vil trives og få mulighed for et godt liv, at så vil den øvelse åbenlyst medføre endnu flere udgifter. 

Ethvert fornuftigt tænkende væsen, kan sige sig selv, at DET er økonomisk NEDBRYDNING. Det vil i det lange løb komme til at koste ekstremt meget mere, når man skal til at rette op på det liv, man så behændigt har ødelagt ved at fejlanbringe personen – ved at vælge det billigste sted, uagtet at det ikke er det bedste sted i forhold til personen.

Ordet “bæredygtig” bliver også brugt. Der står “bæredygtig faglig og økonomisk udvikling”. Også det skurrer også ganske voldsomt i mine ører. Når noget er bæredygtigt, så betyder det, at man passer på det, der er. 

Og ikke at man nedbryder det og gør tingene værre. Og tro mig – man vil nedbryde en hel masse mennesker og man vil komme til at betale dyrt for det ud i fremtiden. Men selv HVIS vores politikere nu kunne se værdien i at gøre livet godt/tåleligt for de handicappede, så kan de ikke få lov til det, for de er de bundet på hænder og fødder – pga. BUDGETLOVEN 

Skulle vi ikke se at få skrottet den åndssvage lov? 

Hvornår er vi begyndt at tro på, at magtanvendelse er godt. Det er det, man tror på i Putin-land – og er det godt? Hvordan kan vi, som anser os for et civiliseret samfund, tillade os at komme med forslag, som med et pennestrøg rykker os tilbage til den tid, hvor vi sendte Kvinderne til Sprogø fordi de var løsagtige. 

Mette Frederiksen har i en anden sammenhæng udtalt til Altinget at kræftpatienten skal overleve sin kræft – ligegyldigt hvad. Det kan man ikke gradbøje.
 

Jeg er selvfølgelig helt enig med Mette Frederiksen i den udtale. Men hvorfor kan den handicappedes livsværdi så̊ gradbøjes? Det er jo det, man gør ved at anbringe dem ud fra et økonomisk perspektiv fremfor et menneskeligt. Hvorfor kan der ikke bruges penge til de allermest udsatte borgere? 

Nååå jo, det er jo fordi vi har en BUDGETLOV, der siger hertil og ikke længere. 

Er der noget at sige til, at vi er mange der bliver ekstremt harme, når man kan uddele 30 milliarder til minkfarmere? 

Man kan simpelthen ikke i samme sætning sige: her er 30 milliarder til jer som erstatning og samtidig sige, bare ærgerligt til jer, som ikke har jeres eget sprog eller mulighed for selv at gøre oprør – I får ikke noget, tværtimod I får mindre. 

Meeen selvfølgelig – den erstatning har jo ikke noget at gøre med BUDGETLOVEN. Budgetloven den rammer kun kommunerne som så̊ giver lorten videre til de svageste borgere 

Vi har en socialminister der siger: At det ikke skal være en kamp at være handicappet. 

Men det er det jo – det er en enorm kamp, den slider både socialpædagoger, de handicappede og deres pårørende op. Og denne kamp bliver under ingen omstændigheder mindre af at vægte økonomi før mennesket – at give pædagoger flere beføjelser til at anvende mere magt – at tvangsflytte borgere. Det er naivt at tro, at det ikke er den direkte kilde til endnu større konflikter, til forråelse på institutioner og bosteder, til mistro mellem pårørende og handicappede og personaler.... 

Det er en decideret ondskabsfuldhed blot et sekund at overveje alle disse umenneskelige tiltag. 

Meeeen jeg kan da godt se, at man er nødsaget til at overveje disse ondskabsfuldheder, så længe vi har en BUDGETLOV: 

Jeg håber, at man ved de kommende budgetforhandlinger vil tænke fremskridt. Fremskridt, det er at bevæge sig fremad, at lære, at blive klogere, både som samfund og som individ. Fremskridt handler om innovation, opdagelse og ikke mindst forbedring. Det er at gå videre fra fortiden mod en lysere fremtid. 

Det der er gang i for tiden på hele socialområdet er det stik modsatte – det er tilbageskridt. Det er at falde ned ad bakken, at miste fodfæste, at gentage fortidens fejltagelser og ignorere mulighederne for forbedring. Tilbageskridt er manglende vilje til at lære af fortiden. Og ved at fastholde en BUDGETLOV, så udstiller man på tåbeligste vis, at man ikke tager ved lære af fortiden. 

Det kommer til at koste DYRT – både menneskeligt og ikke mindst økonomisk.
Så tænk jer om, når udmøntningen af rammeaftalen og aftalen mellem regeringen og KL sættes i gang. Og tænk gerne udover de 4 år en valgperiode varer – 

det er nemlig rigtig levende mennesker vi taler om. 

Og overvej så endnu engang – og denne gang med fornuften som udgangspunkt – om ikke den BUDGETLOV skal skrottes. 

Som jeg startede med at sige – lad denne dag være startskuddet til at fagbevægelsen står sammen – som vi gjorde i gamle dage – uanset hvilket forbund man tilhører eller hvilket ståsted man har. 

LAD OS NU ALLE KÆMPE SAMMEN