Mogens Lykketofts tale efter formandsvalget på Socialdemokratiets ekstraordinære kongres

Tak, fordi I har valgt mig til jeres nye formand. Det er en meget dyrebar arv, der skal løftes.

Derfor vil jeg begynde med at sige tak til dig, Poul,  for næsten 11 år i spidsen for Socialdemokraterne. 

Du har ydet en helt enestående, næsten overmenneskelig arbejdsindsats. 

Du har hele vejen igennem haft denne fantastiske omsorg og ansvarsfølelse for vores bevægelse og for vores land. 

Du har holdt fast i den socialdemokratiske vision om, at der skal være plads til alle og brug for alle. Under dit lederskab kom der Gang i 90’erne, og der blev handlet for at skabe et Danmark for hele folket.

Jeg er glad og stolt af det samarbejde og partnerskab, vi har haft, – i de mange år op til du blev formand, og i særdeleshed under dit formandsskab. Du har været en inspirerende leder – en god sjakbajs. 

Ingen kan være i tvivl om, at du har løftet en uforholdsmæssig stor arbejdsbyrde gennem meget lang tid.

Du har været drevet af denne uopslidelige pligtfølelse. Du ville genrejse partiet. Derfor har det også været en meget svær beslutning for dig at tage, at du nu træder skridtet baglæns.

Men historien kan aldrig blive, at du gjorde for lidt.

Poul, når historien om din epoke som Socialdemokraternes formand skal skrives, og den skal skrives sandfærdigt, så vil det stå tilbage, at kun Stauning i længere tid var socialdemokratisk statsminister. Så vil det stå tilbage, at Danmark og danskerne i din statsministertid oplevede en enestående fremgang. Under din ledelse blev vort land trukket ud af massearbejdsløshed, og der blev skabt et par hundrede tusinde ekstra nye, gode, danske arbejdspladser. Under din ledelse blev velfærdssamfundet forandret, fornyet og styrket. Under din ledelse blev der vist det nødvendige hensyn til næste generation, fordi der for alvor blev hugget ned på byrden af gammel gæld. Under din ledelse fik Danmark en flot, stærk, sympatisk international og europæisk profil. 

Vi vil trække på din erfaring og din styrke i det fortsatte arbejde. Vi ved, at du også fremover vil fastholde det stærke engagement og give os støtte og råd i den videre kamp. Derfor: tak formand. Tak tillidsmand. Tak kammerat.                       

Jeg er meget stolt over, at I tør betro mig det store ansvar for at lede vort parti. 

Jeg går til opgaven med den allerstørste ydmyghed. Jeg har ingen illusioner om, at den bliver let. 

Jeg kan ikke alle svarene, og jeg kan ikke lave al arbejdet.

Men et enigt parti kan finde svarene og gøre arbejdet.

Vi er nu kommet os over dét granatchok, der ramte os ved nederlaget for et år siden.

Vi er besjælet af en stærk fælles vilje til igen at være dem, der sætter den politiske dagsorden. Klart, offensivt, entydigt. 

Vi skal ud at tale om vore drømme og håb.

Vi skal være den drivende kraft i en dialog om fremtiden. En dialog, der er åben, varm, positiv og optimistisk. 

Vi skal fortælle om, hvem vi er, og hvad vi mener – i et sprog, der er nutidigt og medrivende.

Vinduerne skal op. Den friske luft skal ind. Alle vore handlinger skal dementere vrangbilledet om, at vi er stivnede i fortidige forestillinger. Vi skal dokumentere, at vore svar på morgendagens problemer ikke er bare at gøre, som vi gjorde i går.

Vi vil være de stærke forkæmpere for det enkelte menneskes frihed til at stræbe efter lykke, udfolde sine talenter, realisere sine drømme og dyrke sine interesser. 

Mennesker ser - med Storm Petersens ord - alle sammen så forskellige ud.  Og vi Socialdemokrater mener ikke, at alle skal se ens ud, kan lære det samme eller tjene det samme.  

Vi skal ikke se med mistro på mennesker, der har et flot hjem, en god bil, og en ferie under palmerne. 

Når arbejderklassens børn får en længere uddannelse, gør karriere og går i modetøj med dertilhørende tasker, så er det en historie, vi skal glæde os over. Det er faktisk en del af vores succes, når de vil kæmpe videre sammen med os.

Det skal være spændende og lønsomt at gøre noget ekstra. 

Det er grundlæggende godt, at mennesker har mange forskellige ambitioner. Forskellighed er en styrke. Det giver samfundet dynamik.

Men frihed og fællesskab er to sider af samme sag.

Dét fællesskab, vi kæmper for, skal altid give det enkelte menneske mere frihed, mere overblik, flere handlemuligheder. Det skal ikke udviske eller overtrumfe individet, men give den enkelte de bedste forudsætninger for at tage ansvar for sit eget liv og tage et medansvar for helheden.

Men der er ikke frihed for alle, hvis samfundet bare er en legestue, hvor de stærkeste, klogeste og rigeste kan leve sig ud på andres bekostning.   

Et stærkt fællesskab er forudsætningen for, at friheden er for alle – ikke kun for dem, der har mest.

Ægte frihed findes kun for mennesker, der ikke er fastlåst i fattigdom og frygt.

Derfor er det Socialdemokraternes faste holdepunkt, at de bredeste skuldre skal bære de største byrder. At samfundet skal give en stærk hånd til at komme ud af sygdom, arbejdsløshed og socialt belastende vilkår. At der skal udlignes til fordel for dem, der har børn og dem, der er blevet gamle.

Der er ikke reel frihed for dén, der fyres fra et lavtlønnet arbejde, hvis understøttelsen er så lav, at der ikke råd til at blive i sin bolig. Derfor afviser vi angreb på dagpengenes størrelse. 

Der er ikke reel frihed til at bryde en negativ social arv, hvis vi ikke har gode almene boliger at tilbyde børnefamilier med dårlig økonomi. Derfor vil vi bekæmpe planerne om at sælge ud af de almene boliger for at pynte i det liberale udstillingsvindue.

Vi er selvfølgelig ikke imod, at der også er private leverandører af velfærdsydelser. 

Men vi vil gøre op med dé private løsninger, der ikke dur. 

Vi vil gøre op med illusionen om en genvej over markedet, som kan give os det hele både bedre og billigere. Det var den illusion, der brast over Furesøen, da Venstres mønsterkommune – I ved, dén med et stort fodboldstadion ved en sø i Nordsjælland – blev afsløret som fup og fidus.

Vi vil tage fat på alle de steder, hvor regeringens nedskæringer i det offentlige betyder forringelser for borgerne med dårligere arbejdsvilkår, ringere miljø, færre midler til velfærd.

Det er uacceptabelt, at det er blevet lettere at være plattenslager, fordi der skæres på arbejdstilsyn, miljøtilsyn og kontrol med skattesvindel. 

Det er uacceptabelt, at den nødvendige udligningsreform mellem kommunerne er udsat, og mange kommuner derfor efterlades uden grundlag for at levere god service til deres borgere.

Vi Socialdemokrater vil holde benhårdt fast i, at der skal være gode offentlige tilbud til alle om sygehuse, skole og uddannelse, ældreomsorg og børnepasning. Tilbud, hvor adgangen ikke er afhængig af den private pengepungs størrelse. 

Vi vil forhindre, at store købedygtige befolkningsgrupper lokkes eller presses ud af folkets skole og de offentlige sygehuse, fordi der her ikke leveres tilstrækkeligt gode tilbud.  

For hvis vi mister de stærke som pressionsgruppe, så er der en overvældende risiko for, at de offentlige tilbud yderligere forringes for resten af borgerne. Se bare til USA og Storbritannien.

Men hvis vi skal undgå udviklingen af det klassedelte private forsikringssamfund, så skal Socialdemokraterne altid være i spidsen for opgøret med systemer og institutioner, der ikke lever op til deres formål.

Systemerne virker ikke godt nok, når det ene system stiller krav om, at man efter en ulykke skal tilbage til arbejde, men det andet nægter at give den nødvendige støtte til børnepasning.

Det er ikke godt, at folk kan få ny hofte eller knæ, men bagefter ikke den nødvendige genoptræning, fordi det er et andet system.

Det er ikke rimeligt at en familie med et handicappet barn ved flytning opdager, at behandlingen ikke kan fortsætte, fordi de nu står over for et nyt system.

Det er et stort problem, når socialforvaltning og distriktspsykiatri ikke kan finde ud af at arbejde sammen om at hjælpe nogle af de mest sårbare medborgere på vej.

Det kan ikke være meningen, at to hospitalsafdelinger, der ligger side om side, ikke kan indkalde en patient til to behandlinger samme dag.

Det offentlige skal fornys. Teknologien skal anvendes bedst muligt i borgernes tjeneste. Der skal eksperimenteres med større selvstyre til de ansatte på gulvet, så de kan få bedre arbejdsforhold og levere bedre service til borgerne. Her er spændende erfaringer fra hjemmehjælpsområdet.

Både i offentlige og private virksomheder skal vi støtte, at mennesker kan tilrettelægge deres tilværelse, så familie, fritid og arbejde hænger mere harmonisk sammen i de skiftende livsfaser. Det gælder ikke mindst for småbørnsfamilierne.

Der er ingen tvivl om, at fremtidens mænd og kvinder vil have både en erhvervskarriere på lige fod og gode vilkår for og med deres børn. Derfor skal det være lettere at variere sin arbejdsindsats over dagene, året og livet. Derfor skal der være garanteret børnepasning – af god kvalitet og til en mere overkommelig pris. Derfor foreslår vi et loft over betalingen for børnepasning på 1000 kr. om måneden og finder pengene ved at betale mindre i børnecheck.

Vi ønsker, at børnene skal lære noget mere. For at sikre kvalitet og faglighed i skolen, så der er kræfter både til at stimulere de stærke og løfte dem, der møder op med svage forudsætninger. Derfor har vi lavet en ny aftale med regeringen om folkeskolen.

Vi må kunne kræve både, at forældrene forbereder børnene bedre på at møde op i skolen – og at samfundet leverer højere kvalitet i læreruddannelsen. For vel er det vigtigt, at vi kommer væk fra lasede bøger og udslidte bygninger. Men det er vigtigst med respekterede lærere, der giver kundskaber fra sig på en god måde.

Uddannelse er i vor foranderlige tid noget, man skal have adgang til livet igennem. De færreste kan regne med at blive i det samme job. Vi skal have gode tilbud til dem, der ikke fik så meget uddannelse i starten af livet. Og de skal ikke betale høje gebyrer for at blive uddannet sidenhen.

Der må ikke fedtes med samfundets investering i skole, uddannelse og forskning. For en god indsats her er forudsætningen for, at vores samfund har jobs og konkurrencekraft nok om 10 og 25 år, og for at vi ikke polariseres med et stadig større mindretal, der falder af i svingene under globaliseringen.

Ældres økonomiske forhold er til debat.

Socialdemokraterne vil komme med forslag til ordentlige forbedringer til de pensionister, der vitterligt er økonomisk dårligst stillede. Vi må simpelthen komme op med noget bedre end ældrechecken, som ikke kommer til alle, der har fortjent den og til gengæld gives til andre, som ikke har hjælpbehov.

Vi vil rette op på skandalen med det særlige pensionsbidrag, hvor regeringen og Dansk Folkeparti tog fra de fattige og gav til dem, der i forvejen har rigeligt.

Vi vil stille os på de svage ældres side, når det gælder retten til en ældreegnet bolig og en hjemmehjælp, hvor den ældre har klare rettigheder og mere indflydelse. I sidste valgkamp var alle enige om at gøre op med stopurstyranniet. Alligevel har regeringen spildt en halv milliard på ikke at give de ældre bedre kommunal hjemmehjælp, men i stedet tvinge kommunerne til at udvikle et nyt tyranni til brug for med djævelens vold og magt at få private leverandører ind på markedet. Sådan handler kun enøjede borgerlige ideologer.

Når vi taler til ældre, så skal vi huske, at de fleste er aktive, vitale borgere fra en generation, som har øvet sig på livet, og som er fuld af mod på at udfolde sider af sig selv, som de ikke fik brugt, da familie og arbejde fyldte det hele.

Men mange vil også gerne gøre en ekstra indsats på arbejdsmarkedet, hvis de selv kan bestemme vilkår og tempo. Det er på tide, at både private og offentlige arbejdsgivere finder ud af, hvilken helt uundværlig ressource, der er her. Det er skammeligt, at man bliver ved med at skubbe folk på 55 eller 60 år ud i arbejdsløshed, selv om det er åbenbart, at vi får meget brug for dem om få år.

Vore sygehuse er langt bedre end deres rygte. Mange flere end før behandles. Nye og bedre metoder tages hele tiden i anvendelse. 

Der er ingen tvivl om, at læger og sygeplejersker løber for livet. Men man kan nogle gange komme i tvivl om, om de altid løber i den rigtige og den samme retning.

Bedre service og kortere ventetid er nok især et spørgsmål om bedre organisation, udvikling af det frie valg i det offentlige sygehusvæsen, og at gøre flere læger og sygeplejersker færdige med uddannelse. 

Målet er naturligvis sygehuse, hvor lyset aldrig er slukket i operationsstuerne. Men regeringen har jo heller ikke fundet mirakelkuren.

Det private sygemarked er efter min mening en dyr og dårlig løsning. Især når der er mangel på læger og sygeplejersker. Der bliver heller aldrig tale om fair konkurrence, fordi de private tager det lette og efterlader amterne med ansvaret for de dyre, det meget specielle, og hele uddannelsesforpligtelsen. Sygehuse er – igen efter erfaringen fra USA – det sted, hvor private markedskræfter i stor stil fungerer dyrest og dårligst.

Socialdemokraterne vil et offentligt sygehusvæsen, hvor alle har nær adgang til skadestuer, fødeafdelinger og behandling af ukomplicerede lidelser. Men også, at der længere væk er højtspecialiserede sygehuse til de vanskelige sygdomme, der kan det bedste i verden.

Vi vil komme med konkrete forslag om fremtidens sygehuse i sammenhæng med vore overvejelser om fremtidens kommune- og amtsstyre. Vi indbyder alle ansatte og borgere til at deltage i diskussionen med os, så vi kan finde de rigtige løsninger.

Den allervigtigste forudsætning for lige muligheder og god velfærd er, at alle er i arbejde.

Derfor var det så afgørende, hvad Poul Nyrups regeringer udrettede i 90’erne.

Nu ser vi en udvikling, hvor den borgerlige regering efter 9 år med fremgang i beskæftigelsen fremkalder faretruende ny arbejdsløshed. Mange, der har læst i årevis og fået gode eksaminer, står uden arbejde, fordi der skæres vilkårligt i vitale samfundsfunktioner. Og der er intet beredskab over for de krisetegn, der nu ramler ind på os ude fra verden.

Jeg må så kraftigt, som jeg overhovedet kan, advare regeringen mod at sætte beskæftigelse og stabilitet i økonomien over styr.

Der er foruroligende tegn på, at man vil sløse statens overskud væk ved at åbne gaveboder til de bedst stillede og lave ufinansierede skattelettelser. Går det sådan, er det generationstyveri over for vore egne børn. Det er dem, der kommer til at betale for, at vi igen holdt op med at betale af på gammel gæld og så skal dække regningen, samtidig med at de skal betale folkepension, hjemmehjælp og sygebehandling til bl.a. min store og krævende generation.

Der er kun én metode til for alvor at lette skatten på almindelige menneskers arbejde uden at undergrave velfærden – hverken nu eller for næste generation. Det er dén, der er skildret i Socialdemokraternes skatteoplæg. Den betyder, at store og de multinationale virksomheder - og ikke mindst dem, der tjener penge på Nordsøen – skal betale mere. Det skal dem med de store ejendomme og formuegevinster også.  For vi kan ikke kun spare os til det, hvis vi for alvor vil have trækprocenterne ned for alle – ikke mindst dem med den lave løn.

(Indvandring - integration)

Mange forlod Socialdemokratiet ved sidste folketingsvalg i utålmodighed med udlændingepolitikken.

Lad os indrømme, at SR-regeringen kom for sent i gang med at håndtere problemerne – at vi ofte var uklare og så uenige ud.

Til de mange gamle socialdemokrater, der mistede tålmodigheden, vil jeg sige: Jeg mistænker jer ikke for at være racister. Jeg deler helt jeres bekymring for, at indvandringen af mange med en hel anden kulturbaggrund skaber nye dybe sociale problemer: 

Hvor vi troede, at vi én gang for alle havde afskaffet de gamle, dybe klasseskel , så oplever vi nu, at alt for mange indvandrere låses fast på bistandshjælp, uden tilstrækkelige sprogkundskaber. Uden uddannelse. Store boligkvarterer får ghettopræg. Skoler modtager for mange børn, der ikke kan dansk godt nok. Det giver for dårlig undervisning for alle børn.  Unge arbejdsløse indvandrere dasker rundt i bandemiljøer med indbrud, vold og voldtægt. 

Vi oplever, at indvandrere uden arbejde, isoleret uden for vort fællesskab, alt for let fastfryses med et fortidigt kvindesyn og middelalderlige æresbegreber. Vi ser unge med indvandrerbaggrund, der er vokset op her og ønsker at leve et liv som de fleste af os andre, blive tvunget ind i ægteskaber med fjerne slægtninge, fordi bedsteforældrenes normer hersker.

Danmark har haft en førerplads, når det gælder kønnenes ligestilling. Men det er en kamp, der langtfra er afsluttet, og forfriskende bud på, hvordan vi fører den videre, er mere end velkomne hos Socialdemokraterne. Èt er imidlertid sikkert. Vi vil ikke rasle ned af rangstigen, fordi vi mangler mod til at tage debatten med indvandrerne og opgør med de gamles normer. 

Socialdemokraterne skal i det hele være i spidsen i opgør med uholdbare tilstande og uacceptable holdninger. 

Vi vil insistere på ret og pligt til arbejde, og på kvarter- og skoleløft.  

Vi vil skarpt, konsekvent og uden misforstået tolerance gøre op med skræmmende smågrupper, der fornægter retsstaten og arbejder for fundamentalistisk præstestyre i stedet for dansk demokrati.

Men vi skal ikke tale ned til fordomme om, at de fleste med fremmed kulturbaggrund er sådan. Vi ved, at de allerfleste ønsker at blive aktive, integrerede medarbejdere i det danske samfund.

Derfor appellerer vi til regeringen: Tag nu at ræk hånden ud til os om et bredt samarbejde om en langt mere effektiv integrationsindsats.

Det er et spørgsmål om redskaber – kundskaber, penge. Javel. Men det er sandelig også et spørgsmål om holdninger. Uanset gode sprogkunskaber og fine kvalifikationer, så vil mange indvandrere aldrig komme i arbejde, hvis den giftige tone fra sidste valgkamp fortsættes. For så kan vi ikke skabe det rette psykologiske klima hos danske arbejdsgivere og danske lønmodtagere.

Derfor skylder vi indvandrerne og hele samfundet, at der nu skabes fred og samarbejde om udlændinge- og integrationspolitikken.

Derfor må vi også acceptere hovedlinien i den gennemførte udlændingelov: Færre kan komme hertil og de, der får ophold, skal meget hurtigere og mere effektivt bringes i stand til at klare sig selv. Det grundlag vil vi ikke vende på hovedet, når vi kommer i regering igen.

Men der er justeringer, vi vil gennemføre. Vi vil ikke have et land, hvor social nød har en bestemt hudfarve. De meget lave ydelser de første 7 år for nytilkomne, der ikke er i arbejde, fremmer kriminalitet og sort arbejde og modarbejder integration. Det er det modsatte, der er brug for. Derfor skal det ændres.

Det ser også ud som om, der er for megen retsusikkerhed i administrationen af de nye regler om familiesammenføring. Og kravet om 7 år før, der gives varigt ophold, er for skrapt. 

Det er helt nødvendigt, at vi skaber et konstruktivt samarbejde i stedet for at fastholde udlændingepolitikken som konfliktpunkt nr. ét i dansk politik. 

(Det europæiske og globale perspektiv)

Men i det store og lange perspektiv reguleres den globale folkevandring ikke på hjemmebanen.

Vi har brug for en anstændig og fælles europæisk indvandringspolitik. Og det er tosset, at Danmark har et forbehold over for at være med i udformningen af den.

Men vi har også brug for, at Europa og resten af den rige verden yder en langt mere omfattende håndsrækning til, at der bliver tålelige levevilkår i andre dele af verden.

Det handler om at åbne vore markeder for ulandenes produkter – bl.a. ved at nedskære de europæiske landbrugstilskud. Det handler om at øge, ikke nedskære ulandsbistanden. Det handler om at kæmpe for ethvert fremskridt i retning af international solidaritet og forpligtende samarbejde. 

For det er en grundlæggende ustabil verden, hvor de 10 rigeste mænd tjener mere end de 40 fattigste nationer.

Hvis denne tilstand opretholdes, så vil vore børn og børnebørn opleve flere konflikter, flere uoverskuelige og uhåndterlige folkevandringer og flere globale miljøkatastrofer.

Derfor har verdensscenen ikke brug for politikere, der kun tænker på det næste valg, men for statsmænd, der tænker på næste generation.  

Vi i lille Danmark kan ikke på egen hånd ændre verdens skæve gang. 

Men vi kan da lade være – som nu - at gå den gale vej og skære dramatisk ned på ulandsbistanden.

Socialdemokraterne vil insistere på, at Danmark igen kommer i forreste række med den internationale indsats.

Vi vil arbejde for, at Danmark for fuld kraft og uden forbehold er en del af Europa. EU er den eneste forening, vi kan være i, hvor vi kan finde mange ligesindede. EU er den eneste ramme, hvor vi har en chance for at finde svar på de globale udfordringer for miljø og velfærd. Et stærkt europæisk samarbejde er den eneste chance for et andet og meget mere balanceret partnerskab med USA, hvor vore holdninger om verdens fremtid får gennemslagskraft.

Denne dag er en glædens dag, en i sandhed historisk dag. Det er nu besluttet at udvide EU med en række af de nye demokratier i Øst- og Centraleuropa. Det arbejde, vores regering startede i København i sommeren 1993, er for en stor del fuldført efter de planer, vi havde lagt. Det tjener Danmark til ære, og det vil vi gerne gratulere den nuværende danske regering med.

Vi er nu i fuld gang med den bedste investering, vi kan gøre, for at kommende generationer kan leve i et Europa uden krige, sociale sammenbrud, nye diktaturer, etniske konflikter og flygtningestrømme. Vi tager fat på en udvikling, der gør både os selv og vore nye partnere rigere og mere trygge. 

(Socialdemokraterne – centret i en progressiv alliance)

Kære partifæller

Det er en kolossal opgave, som vi står overfor.

Vi skal gå til det daglige politiske arbejde som det ansvarlige, konstruktive parti, vi altid har været.

Vi skal slå igennem, fordi vi er et samlet parti på tværs af bælter, fløje, fraktioner og generationer.

Vi skal tilskynde mange flere til at blive aktive medlemmer af vores parti og deltage engageret og massivt i debatten om vore programmer og  udviklingen af vores politik. Vi skal gøre det på en måde, der er vedkommende og interessant langt ud over vort eget parti. Vi skal være det mest interessante sted at komme og deltage i en debat om Danmarks fremtid.

Socialdemokraterne skal genvinde ledelsen i det danske samfund ved at bruge al den idékraft, der både lokalt og centralt findes i vort parti.

Vi skal være centrum for en bred folkelig alliance af alle partier, organisationer og folkelige bevægelser, der vil udvikling, social tryghed, ordentligt miljø og international solidaritet.

Vi skal tilbyde nye samarbejdsformer med alle faglige organisationer, der har fælles samfundssyn og fælles interesser med os. 

De fleste ved godt, at det var Socialdemokraterne, der var arkitekter for velfærdssamfundet.   

Vi skal ud at overbevise om, at vi også her og nu har ideerne, kraften, viljen og evnen til at udvikle og forny vort eget bygningsværk. At vi har viljen til at gøre det rigtige til gavn for de mange.

Vi er dét parti, der er mest oprigtigt optaget af at værne om det danske samfunds grundlæggende kvaliteter i globaliseringens omskiftelige tidsalder.

Vi vil gøre det ved at se udfordringerne i øjnene, tegne nye perspektiver og handle med ansvarlighed over for kommende generationer.

Vi ved, at de fleste danskere på et eller andet tidspunkt har  stemt socialdemokratisk. Vi ved, at de har håb og drømme fælles med os.

Derfor håber jeg, at vi til næste folketingsvalg kan få mange flere til at stemme på os samtidig.

Det er denne sal, der i fællesskab skal løfte opgaven.

Nok en gang: tak for jeres tillid. Jeg glæder mig utroligt til at komme i gang med arbejdet.