Erlig velbyrdig oc Gudfryctig Frue /
Pernille Oxe / Erlige / velbyrdige oc salige Otte Ruds til Møgelkiær effterleffuerske / ynsker ieg Niels Hemmingsøn / Naade / fred oc Barmhiertighed / aff Gud Fader / ved vor HErre Jesum Christum / Amen.
Pernille Oxe / Erlige / velbyrdige oc salige Otte Ruds til Møgelkiær effterleffuerske / ynsker ieg Niels Hemmingsøn / Naade / fred oc Barmhiertighed / aff Gud Fader / ved vor HErre Jesum Christum / Amen.
Den Hellige Konge Dauid / min fromme Frue Pernille / viser oss vdi den hundrede oc nittende Psalme / Huor wi skulle finde trøst vdi all modgang / oss kand paa komme vdi denne Verden. Oc ere disse Dauids ord.
Dette er min Trøst vdi min modgang / at dit Ord vederqueger mig.
Her giffuer Dauid tilkiende / at all den Trøst oc husualelse / wi kunde bekomme aff Menniskelig forstand / er icke krafftig til at fortage it Menniske sin hiertens sorge / vdi sin store modgang / der faare viser hand oss til Guds ord / huilcket ord der veed raad / til alt det onde som Mennisken kand vederfaris vdi denne Verden / baade hemelige oc obenbare.
De vise vdi Verden / som kaldis Philosophi oc andre skarpsindige oc forfarne Menniske / haffue mange dræbelige (som de mene) argumenter / huor met de mene sig at kunde trøste it bedrøffuet hierte / men strax deris ord er udsagt / saa haffuer ocsaa deris trøstelige raad ende: Ja sorgen følis suarere siden end tilforn. Thi Menneskelig trøst ickon opriffuer hiertens saar / oc kand icke hele det igen. Men Guds ord vdi huicket den hellig Aand vil vere krafftig / det alene giffuer den rette viisdom oc forstand / huorlunde it bedrøffuit hierte kand vende sig sit kaarss oc modgang til glæde / husualelse oc trøst.
Fordi Guds ord lærer oss / hueden modgang kommer / huor til hand tien / huorlunde wi skulle bruge hannem / oc huad ende hand faaer om wi ellers bruge hannem ret.
I
Dette er min Trøst vdi min modgang / at dit Ord vederqueger mig.
Her giffuer Dauid tilkiende / at all den Trøst oc husualelse / wi kunde bekomme aff Menniskelig forstand / er icke krafftig til at fortage it Menniske sin hiertens sorge / vdi sin store modgang / der faare viser hand oss til Guds ord / huilcket ord der veed raad / til alt det onde som Mennisken kand vederfaris vdi denne Verden / baade hemelige oc obenbare.
De vise vdi Verden / som kaldis Philosophi oc andre skarpsindige oc forfarne Menniske / haffue mange dræbelige (som de mene) argumenter / huor met de mene sig at kunde trøste it bedrøffuet hierte / men strax deris ord er udsagt / saa haffuer ocsaa deris trøstelige raad ende: Ja sorgen følis suarere siden end tilforn. Thi Menneskelig trøst ickon opriffuer hiertens saar / oc kand icke hele det igen. Men Guds ord vdi huicket den hellig Aand vil vere krafftig / det alene giffuer den rette viisdom oc forstand / huorlunde it bedrøffuit hierte kand vende sig sit kaarss oc modgang til glæde / husualelse oc trøst.
Fordi Guds ord lærer oss / hueden modgang kommer / huor til hand tien / huorlunde wi skulle bruge hannem / oc huad ende hand faaer om wi ellers bruge hannem ret.
I
Hueden kommer modgang? Modgang haffuer en Aarsage vdi vor Nature / en vdi vor Person / oc en vdi Guds Retfærdighed.
Vor Natur som wi drage aff Adam / er syndig oc skyldig / saa at wi for den Synd oc skyld / ere vnder Dødens mact oc allehaande gienuordighed.
Vor Person legger mange Synder oc skyld offuen paa Naturens Synd oc skyld / oc all den stund wi leffue her paa Jorden synde wi / saa at den Retfærdige (som Salomon siger) falder siu gange om dagen / oc opstaar.
Guds Retfærdighed straffer Syndere met allehaande gienuordighed / modgang oc met Døden paa det siste: Ja met euig pine vden mand bliffuer hiolpen ved Christum.
Effterdi da / at Gud er retfærdig kand ingen modgang nogen tid offuerkomme mennisket / vden Guds retfærdige dom / Saa at huo som meen sig at haffue nogen modgang wretfærdige / hand dømer Gud at vere wretfærdig / aff huilcken modgang kommer / enten som aff en Fader eller som aff en Dommere / være sig ihuad aarsage der siunis at vere hos Mennisken.
De Chaldeer indskulde oc røffuede Job / som ene vaar frommere end alle Chaldeer vaare / de toge hans gods bort / de wgudelige røffuede den Gudfryctige / men det skede dog icke vden Guds vise raad / endog Dieffuelen oc onde Menniske / de giorde deris villie.
Den fromme oc Gudfryctige Mand Joseph bleff saalt aff sine wgudelige Brødre / oc siden met wræt bleff kast i Fengsel vdi Egipten: Dog vaar her Guds vise raad at betencke / som haffuer talt alle deris hoffuit haar der tro paa hannem / som Christus selff siger.
De fromme hellige Mend Jsaac oc Tobias bleffue blinde paa deris Alderdom / huor saare de tackede Gud / thi de viste vel at det vaar saa actet aff Guds vise raad.
Abraham miste sin høstru paa sin Alderdom / saa giorde oc Jacob / men de loffuede Gud for sine gierninger.
Den fromme Judit vdi sin vngdom miste din kiere Hosbonde / saa giorde oc Susanna / item Anna Prophetissa / men de baare det Kaarss / som Guds retfærdige dom met Tacksigelse.
Kortelige at sige / vdi all vor modgang skulle wi bekiende vor Synd oc vor skyld / oc prise oc ære Guds retfærdige dom / som aff sin grundløse Viisdom veed / naar oc huor riset tien / oc intet giør eller lader ske vden Retfærdighed.
II
Huor til tien Modgang? At den skal dræbis met Modgang / som vilde dræbe oss / Det er / Modgang tien der til / at vor naturis Synd / oc vor Persons atskillige Forseelser / kunde spægis oc dræbis. Fordi siger Paulus / Den som leffuer effter Kiødet / det er / den som lader naturens Synd regere vdi sig / ved Legemlig begering / Hand skal dø. Derfor siger Dauid: Tuing deris Kindbeen met skarpe Beszel / som icke ville komme til dig. Jtem: Det er mit gaffn at du haffuer ydmyget mig.
Thi naar alting gaar effter vor vilie / da bliffue wi som wtemde Heste / Synden faar offuerhaand / Gud glemmis de fattige forsmaaes / Bønen til Gud forsømmis. Huer randsage ickon her sit hierte / oc vere sin egen Dommere.
III
Huorlunde skulle wi da bruge modgang? Modgang skulle wi saa bruge / at hand kand bliffue it behageligt offer faar Gud. Det skeer / naar en Christen skil sin modgang fra wgudelige Menniskis modgang / met Troen / met Bøn / met Taalmodighed / oc met Tacksigelse. Fordi naar Modgang tempereris met disse fire ting / som er Troen / Bøn / Taalmodighed oc Tacksigelse / da bliffuer hand hellig giort ved Christi Kaarss.
Saa giorde Job vnder Kaarssit / der hand sagde: Jeg veed at min Gienløsere leffuer. Samme Job der hand haffde mist sit gods / oc haffde en Dieffuels Høstru igen / da sagde hand: Herren gaff oc Herren tog / Herren Naffn vere loffuit euindelige: Denne Jobs tale / vaar en ret Penitenszis fruct / huilcken hand lærde aff sin Modgang.
Saa skulle wi ocsaa vide / at Modgang skal vere oss en raadgiffuere / at wi ydmyge oss vnder Guds veldige haand / i en sand penitensze / saa at wi tacke Gud / for sit retfærdige oc faderlige Rijs / som aldrig pleir at spare dem der hand haffuer kier. Min Søn / siger Salomon / foract icke HERrens straff / oc mistrøste dig icke naar du straffis aff hannem / thi huo som Herren elsker den tucter hand / oc hand hudstryger huer den Søn som hand anammer. Vor kiere Frelsere siger: Huo som icke tager sit Kaarss paa sig / oc følger mig effter / hand er icke verd at vere min Discipel. Ja met it ord at sige: Alle de som ville leffue gudfryctigelige (siger Paulus) skulle lide modgang.
Her aff er nu at forstaa / huorlunde wi skulle bruge modgang / som er: Gud til ære / oss selff til lære / saa at wi kunde sige met Dauid: Det er mit gaffn / O Herre / at du haffuer ydmyget mig.
IIII
Huad ende faar da Modgang / om wi bruge hannem ret? En saare god oc glædelig ende. Salig er den / siger Christus / som lider modgang / Paulus faare giffuer sagen der til / vdi sin epistel til de Rommere i det viij Capitel / Saa sigendis: Lide wi met Christo / da skulle wi oc æris met hannem. Christi Apostle Paulus oc Petrus / biude at wi lide noget i denne Verden ved den euige tid / huor wi skulle haffue euig glæde / for den timelige modgang. Dette skulle wi tencke / naar wi opregne om morgenen / vor Christelige Tro / oc besynderlige naar wi sige: Jeg troer at Christus er opstaaen aff Døde. Jtem / Jeg troer det euige Liff effter Døden.
Dette vil ieg nu / min fromme Frue Pernille / kortelige haffue screffuit eder til / om huorlunde i oc ieg oc alle Guds Børn / kunde trøste oss i vor modgang. Gud almectigeste / som kalder sig all Barmhiertigheds oc husualelsis Fader / styrcke eder met sin hellig Aand / forøge eders Tro / oc vnde eder saa at leffue / at naar i skulle skillis fra denne Verden / i da maa arffue ved Christum Himmerigs rige / Amen.
At ieg lader denne Predicken / min fromme Frue Pernille / vdgaa paa Prenten / som ieg haffde vdi eders salige Hosbondis Otte Ruds begraffuelse / haffuer ieg giort aff erlige / Velbyrdige oc Gudfryctige Mands Oluff Moritsøns til Brentuid / eders kiere Modersyster søns begering / Gud giffuet at det skeer Gud til Loff / oc mange til gaffn / Bedendis eder ydmygelige / at i vilde tage denne min vmage til tacke.
At ieg icke haffuer antegnet salige Otte Ruds gantske leffnet oc bestillinger / besynderlige om atskillige Forlæninger oc befalninger hand haffuer hafft / aff Salige Konning Christian oc vor Naadige Herre Kong Frederich / som er / at hand tiente her vdi Kongen gaard i fem Aar før en hand fick eder / oc siden haffde Dragsholm i tu Aar / der effter Gudland vdi siu Aar / Jtem S: Hans Kloster vdi Odense i tu Aar / oc paa det sidste Kaarsør slot indtil sin Døde dag / vdi huilcke bestillinger hand haffuer beuiist sig som en tro Mand mod sine Konger oc Herrer / er denne Aarsage / ar jeg vilde det besynderlige faare giffue / som menige Folck kunde mest komme til gaffn.
Her met vil jeg haffue eder den almectige Gud befalendis til Liff oc Siel / met alt det i vel ville.
Aff Kiøbenhaffn / den tolffte dag Augusti /
Aar effter Christi fødsel/
1571.