Det er blevet dyrtid for danskerne. Priserne stiger, og regningerne vokser, men lønnen er den samme. Sådan er situationen for de fleste danske familier. Hvad gør man så? Man sætter sig ned og kigger i sit budget. Man skærer noget væk og noget andet ned; man sparer, hvor man kan.
Sådan gør man ikke herinde i Folketinget. Når man endelig erkender, at forsvaret skal styrkes, sparer man ingen steder. Man låner bare pengene af de kommende generationer. Det må de tage sig af. Når udgifterne til de ukrainske flygtninge skal betales, lyder der straks et krav om, at skatterne skal sættes op. Også den regning ender nu i børneværelset. Den naturlige besparelse et andet sted, på ulandsbistanden, bliver udråbt som nærmest umoralsk. Der er derimod ingen, der overvejer moralen i, at politikerne lader de danske familier betale for stigende priser og voksende regninger, mens staten fortsætter med at skovle penge ind og ønsker at stramme skatteskruen endnu en gang.
Jeg synes, det er umoralsk at lade danskerne spare, mens politikerne bare bruger løs. Det rigtige ville være at deles om regningen. Pengene skal tilbage til danskerne, ikke i form af tilfældige tilskud, men i form af varige fornuftige lettelser i skatter og afgifter. Når danske familier skal spare, så skal politikerne også. Når de danske familier skal skære i budgettet og prioritere mellem det sjove og det nødvendige, skal politikerne selvfølgelig lave den samme øvelse med de offentlige udgifter. Men det vil man ikke.
Kan det virkelig passe, at der ikke kan skæres blot 1 pct. ud af de offentlige udgifter, men godt kan skæres 7 pct. ud af familiernes budget? Nej, det passer selvfølgelig ikke. Der er frås alle vegne i den offentlige økonomi, og ulandshjælpen er et godt sted at begynde. Den er i bedste fald virkningsløs og i værste fald direkte skadelig i forhold til økonomisk vækst i udviklingslandene. Danmarks Radio er et forældet statsmedie, som sagtens kunne klare sig på en abonnementsordning. Jobcentrene gør ingen gavn for nogen bortset fra de 12.000 ansatte. Jobcentrene kan lukkes og erstattes af noget meget bedre og meget billigere. Og ved at løse udlændingepolitikken fra bunden kan vi begynde at vende en fast udgift på mere end 30 mia. kr. om året til en indtægt. Det er kun et tossegodt land, der fører en udlændingepolitik, der giver underskud. Udlændingepolitikken skal naturligvis være en god forretning for Danmark. Tak for ordet.
