Pia Olsen Dyhrs tale på Ungdommens Folkemøde

Da jeg var forbi her sidste år, talte jeg mest om mistrivsel.

Og når jeg tænker tilbage på min egen pure ungdom, så var det heller ikke fordi trivslen altid var i top.

Men jeg er ret sikker på, at som så massivt et samfundsproblem – som det er i dag – det var det ikke dengang.

Til gengæld er jeg også ret sikker på, at noget af det der virkelig var godt for mig – det var at engagere mig.

At skabe mening. Og gennem engagement og handling - sammen med andre - at flytte fokus væk fra mig selv – og rette energien mod noget større, udenfor mig selv.

Derfor synes jeg også Ungdommens Folkemøde er en genial idé. Og jeg er glad for at jeg må være med igen i år.
[…]

Denne sommer har vi igen set billederne af tørke, af skovbrande, af oversvømmelser, af rekordtemperaturer eller rekord-nedbør.

Det er blevet the-new-normal.

Og jeg mener klimakampen nok er den vigtigste kamp overhovedet at engagere sig i.

Den korte version af en status herhjemmefra er, at for Danmarks vedkommende er den grønne omstilling gået i stå.

Forstå mig ret. Der sker jo mange ting. Men der er ingen substantielle, strukturelle nye skridt, som tager os videre til næste niveau.

Regeringen siger, at den vil handle resolut på klimakrisen. Men realiteten er, at stor set al fremdrift på klimaområdet er gået i stå under den her regering.

-      Udbud af havvindmølleparker? Udskudt!

-      Forhandlinger om energiparker på land? Udskudt!
-      En CO2-afgift på landbruget? Forsinket! 

-      Den lovede strategi for udvikling af grøn teknologi indenfor landbruget? Forsinket!

-      En handlingsplanen for plantebaserede fødevarer? Forsinket! 

-      Udtagning af lavbundsjorder? Tempoet er øget lidt, men langt fra nok til at nå målet om udtagning af 100.000 hektar inden 2030. 

-      Udbud af indfangning og lagring af CO2? Forsinket!

-      Plan for udbygning af ladeinfrastrukturen til el-lastbiler? Udskudt!
-      En strategi for ændringer i adfærd og forbrug? Aflyst!

Og sådan kunne jeg blive ved…

Så lad mig bare tørt konkludere: Klimapolitikken har ikke nogen høj prioritet for regeringen.

Det er på alle niveauer en fuldstændig moralsk bankerot ikke at løfte vores del af ansvaret for at bremse klimakrisen. 

Og der er ikke et gangbart alternativ til grøn omstilling.

Når en regering virkelig vil noget, på et eller andet område, så overkommer den udfordringerne. Det bør den i alt fald.

Det gælder så ikke denne regering. Selv om det er en flertalsregering.

Hele fortællingen for denne her regering har ellers været, at den er sat i Verden for at gøre det svære… at turde træffe de svære beslutninger.

Det gælder så åbenlyst ikke på klimaområdet. 

Vi kommer ikke udenom, at tiden er kommet til at landbruget betaler sin del af regningen.

Ikke mere. Ikke mindre. Bare sin andel. Sin del af ansvaret.

I SF mener vi, at forureneren skal betale. 

Når både industrien og helt almindelige danskere betaler CO2-afgift - så skal landbruget selvfølgelig også.

Og en klimaafgift for landbruget er bare en helt afgørende forudsætning for, at vi kan nå vores klimamål.

Men: Jeg er løbet tør for tid. 

Så det sidste jeg vil sige til Jer er: Engagér jer. Arbejd med de spørgsmål der optager Jer. Gå ind i bevægelserne eller ungdomspartierne. Brug friheden og demokratiet. Brug ytringsfriheden. Udfordr vanetænkningen.  

Så gør I noget godt – både for jer selv og for Verden.

Tak!