Jeg kan ikke erindre en så alvorlig situation som den, vi står i lige nu. Verden er blevet et farligere sted, og vi blev mindet om det for bare en uge siden, da det stod klart, at der ikke var tale om en ulykke, men om en bevidst handling, da flere eksplosioner ramte Nord Stream 1 og 2.
Efterdønningerne af coronapandemien og konsekvenserne af Ruslands infame krig i Ukraine sender konsekvenser helt hjem i stuerne hos danskerne. Der er hundredtusindvis og atter hundredtusindvis af danskere, der ikke kan betale deres regninger, og som frygter for vinteren. Der er pillefyret, hvor omkostningerne er eksploderet, elregningen, der er stukket af, gasregningen, der er på himmelflugt, og der er renterne, der skrues op. Og så er der beløbet på kassebonen, der bare bliver større og større, mens bunken i indkøbsvognen bliver mindre og mindre. Listen af problemer er langt, og forleden fik vi en stor rapport om vores forsvars- og sikkerhedspolitiske situation, og den tegner også et dystert billede. Den her vinter kan blive både dyr, lang og kold, men næste vinter kan blive værre.
Vi står i dag med enorme udfordringer, fordi omstændigheder, som vi ikke er herre over, ramler ned over os og resten af verden samtidig. Der er de åbenlyse klimaforandringer, den tvingende nødvendige grønne omstilling og den energimæssige uafhængigheden fra Rusland og Mellemøsten. Der er krigen i Ukraine og behovet for, at vi står sammen med Ukraine, at vi står sammen i EU, står sammen i NATO og står sammen i Danmark og styrker vores forsvar. Der er den voldsomme omvæltning i danskernes privatøkonomi af alle de grunde, jeg nævnte før. Der er alarmerende reporter og erfaringer, der gør det klart, at vores børn og unge mistrives i en uhørt grad; at vores psykiatriske patienter og pårørende lider og personalet flygter; at en lang række af vores kernevelfærdsområder er ved at bukke under på grund af personalemangel og dårlige arbejdsforhold – det er fra daginstitutioner til skoler, fra hospitaler til plejehjem.
Jeg kan simpelt hen ikke erindre en periode i min levetid med så mange og så store og så alvorlige problemer på én gang. Det er mange år siden, vi har haft så hårdt brug for, at vi står sammen som folk. Det er mange år siden, at omstændighederne og truslerne mod vores tilværelse og livsvilkår, som vi kender dem, har krævet mere sammenhold og solidaritet. Og aldrig har den politiske splittelse været større. Borgerne har en berettiget forventning om, at vi 179 folketingsmedlemmer sammen gør vores yderste for at finde løsninger, der kan bringe Danmark og danskerne nogenlunde helskindet igennem den perfekte storm af elendighed – bare nogenlunde helskindet.
Sagen er jo den, at vi må være enige om, at det gik fra slemt til værre i sidste uge med sabotagen mod Nord Stream 1 og 2, og nu skal vi ud i en valgkamp. Vi har allerede et øget beredskab omkring vores energiinfrastruktur, men der er droner, der cirkler om oliefelterne i Nordsøen uden for Esbjerg. Risikerer vi en valgkamp med plantede falske historier og misinformation? Risikerer vi en valgkamp med cyberangreb og forsøg på destabilisering? Vil vi se mere i den samme boldgade som eksplosionerne ved gasledningerne i sidste uge lige uden for Bornholm og Christiansø? Risikerer vi en valgkamp, hvor fremmede magter vil forsøge at præge vores demokratiske proces? Det synes jeg ikke længere er utænkeligt. Det er faktisk sandsynligt. Og det synes jeg giver os og alle andre kandidater til Folketinget en særlig forpligtigelse over for hinanden og over for Danmark.
Jeg synes, vi har en fælles forpligtigelse. Der påhviler os alle sammen det ansvar at møde hinanden også i valgkampen med den ordentlighed, som faktisk gennemstrømmer vores samarbejde i hverdagen – for det gør vi jo, altså samarbejder. Tiden er for alvorlig til dobbeltspil, uberettiget mistænkeliggørelse og unødvendige fordrejninger af andres synspunkter. Vi skal ikke spille Putins spil. Det skylder vi vores demokrati, det skylder vi hinanden, og det skylder vi Danmark. Vi har en fælles forpligtigelse, og vi skal bringe danskerne så godt igennem den her krise som muligt.
Når jeg kigger ud over forsamlingen her, er der jo næppe nogen af os, der er i fare for at gå fra hus og hjem som følge af inflationen. Derfor må inflationshjælpen selvfølgelig også målrettes dem med et reelt behov og ikke tørres i et tyndt lag ud over alle. Vi ved reelt ikke, om vi står foran den første og eneste vinter i krisens tid eller bare den første af mange – det sidste er nok mest sandsynligt.
I år kan en fælleseuropæisk spareplan for gas bringe de fleste fornuftigt igennem vinteren, men det er jo langtfra sikkert, at vi kan fylde gaslagrene op næste år. Det skylder vi at fortælle danskerne, at det, vi oplever i Danmark, ikke er nævneværdigt anderledes, end hvad alle vores andre naboer oplever. Selv de bedste danske politiske tiltag og foranstaltninger kan ikke tænkes, uafhængigt af hvordan Europa og verdens tilstand er lige nu.
Jeg tror, at det, jeg forsøger at sige, er, at vi desværre nok ikke har set det værste endnu, og at Danmark og verden vil være alvorligt påvirket i lang tid fremover, i takt med at en økonomisk krise vil brede sig og krigen trække ud. Det er simpelt hen nye tider, alvorlige tider. Ikke i en menneskealder eller mere har det været så svært. Så det her valg handler om, synes jeg, hvem man trods alt – alt andet lige – tror, vil have det mest sikre greb om roret på et skib i et oprørt farvand.
Hvem kan bedst samarbejde om at finde de løsninger, hvor vi både passer på Danmark, når det gælder vores sikkerhed og forsvar digitalt og militært? Hvem vil bedst kunne samarbejde om at finde løsninger, der er socialt afbalanceret, så det ikke er de danskere, der er i forvejen er hårdest økonomisk presset, der sendes ud i mørket alene? Og hvem vil kunne samarbejde om at finde de løsninger, der bedst sørger for, at ingen skal gå fra hus og hjem, og at der samtidig er nogen, der har lyst til at arbejde med vores ældre, vores syge, vores børn? Og hvem vil kunne samarbejde om at finde de løsninger, der bedst sikrer, at vi gennemfører den grønne omstilling, der gør os uafhængig af energi fra både Rusland og Mellemøsten og reelt bidrager til at gøre vores klima og natur stærkere igen.
Hvem vil stå sammen om en positiv vision for Danmark; et grønnere Danmark; et Danmark, hvor flere børn stortrives; et Danmark, hvor det er trygt at blive gammel; et Danmark, hvor man ikke skal være bange for at miste sit arbejde og blive syg; hvor vi laver naturens lov og sikrer mere natur og biodiversitet, som jo er vigtigt for vores fremtid; hvor vi omsider sikrer ligeløn for kvinder, men også for mænd i typiske kvindejob.
Jeg er ikke selv i tvivl. Det grønne flertal, det centrum-venstre der har haft flertallet de sidste 3 år og 3 måneder tror jeg vil være bedst til at lede Danmark gennem kriserne.
Jeg vil gerne sige tak til Socialdemokratiet, til Radikale Venstre, til Enhedslisten for samarbejdet. Særlig tak til Enhedslisten og Radikale for, at vi sammen pressede regeringen på det grønne område til at gøre noget af det, som alle sagde var umuligt, men som blev muligt. Vi har jo sat retningen for den grønne omstilling, og vi ved, at vi kun har taget de første spæde skridt. Vi skal videre med større og mere ambitiøse grønne planer.
Og tak til Socialdemokratiet, Radikale og Enhedslisten for at være med til at sikre et reelt nybrud for vores børn: Minimumsnormeringer. En nedre standard for, hvor få voksne der kan være med til at passe vores børn. Vi har gjort det godt.
Vi må og skal stoppe med at mishandle vores klode. Vi skal stoppe med at vanrøgte vores natur. Vi skal ikke lade planter og dyrearter forsvinde. Vi skal sætte alt ind på vores børn og unges trivsel. Vi skal prioritere velfærden og sikkerhedsnettet over skattelettelser til direktøren. Vi skal i 2022 sikre ligeløn, og vi skal have alle med gennem den økonomiske krise.
Lad os nu få en valgkamp, hvor nuancerne og forskellene kommer ærligt frem, men hvor vi samtidig står sammen om Danmark, om demokratiet. Vi har brug for at stå sammen, for kun sådan kan vi stå det, der er, og det, der venter os, igennem. Det kræver ikke alene sammenhold, samarbejde og vilje til solidaritet politikere og partier imellem; det kræver også sammenhold, samarbejde og vilje til solidaritet om selve det politiske projekt for Danmark.
Til sidst: Jeg tror ikke, at den alvorlige situation, vi står i lige nu, er bedre til sommer; så det er okay at tage et valg nu. Men det er vigtigt, at vi – situationen taget i betragtning – har en operationel regering. Vi i SF vil derfor under valgkampen give regeringen mulighed for at indkalde partierne, så vi kan finde løsninger for de danskere, der er hårdest ramt af inflationen. Vi vil også have en operationel regering i forhold til de sikkerhedspolitiske trusler, der jo helt åbenlyst er, og vi har brug for, at regeringen handler på dem. Det kunne jeg godt tænke mig at et samlet Folketing kunne lægge til.
Tak for ordet.
