Hvis den frie tanke, hvis det frie ord, hvis den frie handling…
… stadig er i live i Verden om 100 år…
… så vil historikerne se på Ukraines modstandskamp mod det forbryderiske russiske overfald, som en heroisk kamp.
En heroisk kamp på linje med de helt store frihedskampe:
Som den spanske borgerkrig og kampen mod fascismen. Og som de allieredes kamp mod nazismen nogle år senere.
Mod det totalitære og det undertrykkende.
For frihed. Og for det frie ord, den frie tanke og den frie handling.
… stadig er i live i Verden om 100 år…
… så vil historikerne se på Ukraines modstandskamp mod det forbryderiske russiske overfald, som en heroisk kamp.
En heroisk kamp på linje med de helt store frihedskampe:
Som den spanske borgerkrig og kampen mod fascismen. Og som de allieredes kamp mod nazismen nogle år senere.
Mod det totalitære og det undertrykkende.
For frihed. Og for det frie ord, den frie tanke og den frie handling.
[…]
I dag markerer vi, at Ruslands modbydelige krig mod Ukraine har varet i 2 år. Det er næsten ikke til at bære.
I morgen går krigen ind i sit 3. år.
Det har lagt en ny alvor, som en tyngende dyne, over mange af de politiske beslutninger, vi har taget i de seneste 2 år.
Og det vil præge de næste mange, mange års beslutninger. Lige her i Danmark.
Det samme ser vi i Baltikum, i Polen, i Finland, i Sverige, i Norge…
Men det store offer… den store, den ultimative pris: Dén betaler ukrainerne.
Og jeg kan jo slet ikke begribe, hvor fuldstændig vanvittig smertefuldt, ødelæggende og fortvivlende det her er, for hver evig eneste ukrainer.
Jeg kan kun udtrykke min dybeste, dybeste medfølelse.
I dag markerer vi, at Ruslands modbydelige krig mod Ukraine har varet i 2 år. Det er næsten ikke til at bære.
I morgen går krigen ind i sit 3. år.
Det har lagt en ny alvor, som en tyngende dyne, over mange af de politiske beslutninger, vi har taget i de seneste 2 år.
Og det vil præge de næste mange, mange års beslutninger. Lige her i Danmark.
Det samme ser vi i Baltikum, i Polen, i Finland, i Sverige, i Norge…
Men det store offer… den store, den ultimative pris: Dén betaler ukrainerne.
Og jeg kan jo slet ikke begribe, hvor fuldstændig vanvittig smertefuldt, ødelæggende og fortvivlende det her er, for hver evig eneste ukrainer.
Jeg kan kun udtrykke min dybeste, dybeste medfølelse.
[…]
Men midt i tragedien er jeg trods alt glad for at vi fra dansk side har bidraget massivt med støtte til Ukraine.
Militært med udstyr, våben, kampfly, træning…
Med nødhjælp, tøj, medicin, felthospitaler, minerydning…
Og med hjælp og en udstrakt hånd til de ukrainske flygtninge, som jeg virkelig håber, har følt sig taget godt imod i Danmark.
Og jeg glæder mig – midt i tragedien – over, at danskernes opbakning til Ukraine ligger helt i top i Europa.
Og jeg glæder mig – midt i tragedien – over, at vi på tværs af partiforskelle har så massiv en opbakning til Ukraines kamp for frihed.
Danmark viste det igen forleden, med en ny 10-års aftale om fortsat og styrket hjælp og opbakning til Ukraine.
Militært med udstyr, våben, kampfly, træning…
Med nødhjælp, tøj, medicin, felthospitaler, minerydning…
Og med hjælp og en udstrakt hånd til de ukrainske flygtninge, som jeg virkelig håber, har følt sig taget godt imod i Danmark.
Og jeg glæder mig – midt i tragedien – over, at danskernes opbakning til Ukraine ligger helt i top i Europa.
Og jeg glæder mig – midt i tragedien – over, at vi på tværs af partiforskelle har så massiv en opbakning til Ukraines kamp for frihed.
Danmark viste det igen forleden, med en ny 10-års aftale om fortsat og styrket hjælp og opbakning til Ukraine.
[…]
For et par uger siden hørte vi Donald Trump mere end antyde, at vi ikke kan stole på USA i NATO, hvis han bliver præsident igen…
At vi ikke kan stole på, at NATO-pagtens artikel 5 gælder…
Lad det være os alle et sidste wake-up-call.
Vi fik ét i 2014 da Putin gik ind på Krim-halvøen.
Vi fik ét til for 2 år siden, da Putin angreb resten af Ukraine.
Og vi fik ét fra Donald Trump forleden.
Tilbage står, at den verden som de fleste af os for blot få år siden troede sikker og fredelig, har vist sig meget usikker - og meget lidt fredelig.
Og jeg tror ikke der har været så alvorlig og truende en sikkerhedspolitisk situation i min levetid, som den vi står i nu.
For ukrainerne er det ikke bare en trussel – for Ukraine er krigen allerede brutal realitet.
Blodig. Beskidt. Ødelæggende. Fortvivlende.
For et par uger siden hørte vi Donald Trump mere end antyde, at vi ikke kan stole på USA i NATO, hvis han bliver præsident igen…
At vi ikke kan stole på, at NATO-pagtens artikel 5 gælder…
Lad det være os alle et sidste wake-up-call.
Vi fik ét i 2014 da Putin gik ind på Krim-halvøen.
Vi fik ét til for 2 år siden, da Putin angreb resten af Ukraine.
Og vi fik ét fra Donald Trump forleden.
Tilbage står, at den verden som de fleste af os for blot få år siden troede sikker og fredelig, har vist sig meget usikker - og meget lidt fredelig.
Og jeg tror ikke der har været så alvorlig og truende en sikkerhedspolitisk situation i min levetid, som den vi står i nu.
For ukrainerne er det ikke bare en trussel – for Ukraine er krigen allerede brutal realitet.
Blodig. Beskidt. Ødelæggende. Fortvivlende.
[…]
En klog type har sagt, at politikere først begynder at se skriften på væggen, når de står med ryggen mod den…
Uanset… så er det dér vi står nu. Med ryggen mod muren. Og teksten står med flammeskrift.
Så: Danmark skal fortsætte med at bistå og hjælpe Ukraine, alt det vi overhovedet kan!
Og Danmark skal i gang med at styrke vores eget forsvar. Og vi skal styrke vores alliancer med andre frie, åbne, demokratiske samfund.
Og vi skal i det hele taget have genopfrisket erkendelsen af, at det frie ord, den frie tanke og den frie handling ikke er en selvfølge, men et hårdt tilkæmpet gode.
Det blev vi mindet om med drabet på Navalnyj forleden.
Vi skal værne om det frihed og demokrati – uanset om fjenden kommer i skikkelse af islamisme og terror, kinesiske cyberangreb eller truslen fra Putins fascisme og militære styrker.
Vi må og skal værne om det frie, liberale demokrati og vores frihedsrettigheder. Også militært.
For det udgør fortsat… det udgør fortsat dét håb og dét pejlemærke, som mennesker, der lever i ufrihed over hele kloden, kan stræbe efter.
Tak. Slava Ukraini.
En klog type har sagt, at politikere først begynder at se skriften på væggen, når de står med ryggen mod den…
Uanset… så er det dér vi står nu. Med ryggen mod muren. Og teksten står med flammeskrift.
Så: Danmark skal fortsætte med at bistå og hjælpe Ukraine, alt det vi overhovedet kan!
Og Danmark skal i gang med at styrke vores eget forsvar. Og vi skal styrke vores alliancer med andre frie, åbne, demokratiske samfund.
Og vi skal i det hele taget have genopfrisket erkendelsen af, at det frie ord, den frie tanke og den frie handling ikke er en selvfølge, men et hårdt tilkæmpet gode.
Det blev vi mindet om med drabet på Navalnyj forleden.
Vi skal værne om det frihed og demokrati – uanset om fjenden kommer i skikkelse af islamisme og terror, kinesiske cyberangreb eller truslen fra Putins fascisme og militære styrker.
Vi må og skal værne om det frie, liberale demokrati og vores frihedsrettigheder. Også militært.
For det udgør fortsat… det udgør fortsat dét håb og dét pejlemærke, som mennesker, der lever i ufrihed over hele kloden, kan stræbe efter.
Tak. Slava Ukraini.
