Hvorfor er vores tid så vred? Man kan næsten tale om en vrede pandemi. Antallet af mennesker, der oplever negative følelser hver dag, har været støt stigende det seneste årti. Det viser en rapport fra analyseinstituttet Gallup. I Hvalsø blev en dommer for nyligt slået ned efter en fodboldkamp mellem Lejre og Hvalsø. Fodboldspillerne var cirka 12 år gamle. En af fodboldspillernes far blev så rasende over dommerens afgørelser at han pandede ham en, så dommeren mistede bevidstheden, brækkede to fingre og pådrog sig andre skader. Frygteligt for dommeren. Men også frygteligt for den far der gjorde det. Han fortryder sikkert sin vrede. Og frygtelig for de unge fodboldspillere der oplevede de voksnes vrede og dårlige opførsel.
Vores tid er præget af voldsom vrede. Vi ser det på de sociale medier, hvor folk ikke kan dæmpe deres vredesudbrud. Det er dybt chokerende at læse de grimme ord som bliver slynget afsted som om folk slet ikke ved at ord kan være lige så dræbende som våben. Vi ser også vreden i de politiske debatter. Det er to meget vrede præsidentkandidater der slås om præsidentembedet i USA. Og de holder ikke igen med deres giftige vredesudbrud mod hinanden. Tiden er fuld af historier om umotiverede vredesudbrud. En eller anden havde efterladt en ondskabsfuld besked bag vinduesviskeren på en invalidebil i Roskilde, der retmæssigt holdt på en parkeringsplads for handicappede. På beskeden stod der: Jeg så dig og din datter gå ind i butikscenteret – ingen af jer så spor handicappede ud. To ambulancereddere blev overfuset af en kvinde, der var ligeglad med, om de forsøgte at redde menneskeliv – de skulle i al fald ikke parkere deres ambulance, så den spærrede for hendes indkørsel. Og så er der trafikken, der som bekendt er fuld af vrede trafikanter: Sidste år tørnede vrede bilister igen og igen gennem vejspærringer, der skulle beskytte vejarbejdere. Vejvreden bliver værre og værre. Folks lunter bliver kortere og kortere. Spørg folk der arbejder i butikker. Hvad er det, der gør vores tid så vred?
I middelalderen opererede man med syv dødssynder, der var så slemme at de var utilgivelige. Og blandt de syv dødssynder er vreden. Men i dag er det nærmest som om vi hylder vreden. Psykologer siger det er vigtigt vi kommer af med vores vrede. Vi skal bare sige hvad vi føler og skælde ud. Så bliver vi renset og får det meget bedre med os selv. Men det er noget sludder. Vi skal bekæmpe vores vrede. Den kristne etik kræver af os at vi opfører os ordentlig overfor hinanden. Vi kan godt administrere vores penge så vi ikke bruger hele lønnen samme dag vi får den udbetalt. Vi kan også holde igen med hvad vi spiser af usunde ting. Hvorfor i alverden skulle vi så ikke kunne tage os så meget sammen, at vi holder vores vrede tilbage overfor andre og forsøger, i en ordentlig tone, at påpege de ting vi er utilfredse med. Der er ikke noget galt med at blive vred. Men der er noget galt med ikke at kunne styre sin vrede.
Der står i den læsning vi skal høre i forbindelse med dåben i dag, at Jesus blev vred da disciplene forhindrede børnene i at komme til ham. Men han overfusede ikke disciplene. Han pandede dem ikke en som fodboldspillerens far pandede dommeren. Jesus sagde pænt til disciplene, selv om han var vred: Lad de små børn komme til mig. Det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Læg mærke til hvor pænt Jesus kan opføre sig selv om han er vred. En hospitalspræst skrev for en del år siden en bog med titlen Skæld ud på Gud. Han syntes godt vi kunne skælde ud på Gud når livet gik os imod. Men jeg er ikke enig. Vi har hørt i evangeliet i dag at sygdom og ulykker og nederlag ikke er Guds straf over os, fordi vi har syndet. Der er ingen sammenhæng mellem skyld og skæbne. Sådan er Jesus Kristus. Han straffer os ikke. Sygdom, ulykker, nederlag er det man i gamle dage kaldte vederfarelser. Det er ting der sker i vores tilværelse og vi ved ikke hvorfor. Det er gådefuldt ligesom alt det smukke der sker i vores liv, er gådefuldt.
Det samme siger apostlen Paulus i sit brev til romerne: Guds vrede skal ikke forstås sådan, at Gud sender nød og ulykke over mennesker som straf, men Guds vrede kalder han al den ondskab, som vi mennesker øver mod hinanden, når vi ikke vil kende Gud og leve som hans børn i indbyrdes kærlighed. Så skæld ikke Gud ud for livets lidelser. Han vil os altid det bedste. Tak ham til gengæld for at vi har ham til at hjælpe os gennem smerten, lidelsen, kampene. Jo mere vi takker Vorherre, jo mere ser vi miraklerne omkring os.
Julen nærmer sig. Og der er en julesalme af salmedigteren Brorson der hedder: I denne søde juletid, tør man sig ret fornøje. I et af versene lyder det: Gud er nu ikke længer vred, det kan vi deraf vide, at han har sendt sin Søn herned. Gud er ikke vred på os. Han har sendt Jesus til os. Han giver os en ny chance ligesom figentræet vi har hørt om i dag. Det skulle hugges om. Man gartneren sagde. Nej, nej, lad os nu give træet en chance. Grave om det, gøde det, vande det og se om det retter sig op. Sådan får vi også nye chancer for at rette os op og tage imod Jesu kærlighed så vi kan elske hinanden. Gud er ikke vred på os og derfor skal vi heller ikke være vrede på hinanden. Jo. Vi kan godt være vrede på hinanden. Vi kan godt blive vrede over social uretfærdighed, over verdens krige, over de dårlige ting der skal finder sted i vores samfund eller fodbolddommere der ikke dømmer retfærdigt. Men vi skal styre vores vrede og give ordentligt udtryk for, hvad det er vi finder forkert. Sådan handler man som et kristent og civiliseret menneske og kan dermed være med til bremse tidens vrede pandemi. Gud i vold. Amen.
Vores tid er præget af voldsom vrede. Vi ser det på de sociale medier, hvor folk ikke kan dæmpe deres vredesudbrud. Det er dybt chokerende at læse de grimme ord som bliver slynget afsted som om folk slet ikke ved at ord kan være lige så dræbende som våben. Vi ser også vreden i de politiske debatter. Det er to meget vrede præsidentkandidater der slås om præsidentembedet i USA. Og de holder ikke igen med deres giftige vredesudbrud mod hinanden. Tiden er fuld af historier om umotiverede vredesudbrud. En eller anden havde efterladt en ondskabsfuld besked bag vinduesviskeren på en invalidebil i Roskilde, der retmæssigt holdt på en parkeringsplads for handicappede. På beskeden stod der: Jeg så dig og din datter gå ind i butikscenteret – ingen af jer så spor handicappede ud. To ambulancereddere blev overfuset af en kvinde, der var ligeglad med, om de forsøgte at redde menneskeliv – de skulle i al fald ikke parkere deres ambulance, så den spærrede for hendes indkørsel. Og så er der trafikken, der som bekendt er fuld af vrede trafikanter: Sidste år tørnede vrede bilister igen og igen gennem vejspærringer, der skulle beskytte vejarbejdere. Vejvreden bliver værre og værre. Folks lunter bliver kortere og kortere. Spørg folk der arbejder i butikker. Hvad er det, der gør vores tid så vred?
I middelalderen opererede man med syv dødssynder, der var så slemme at de var utilgivelige. Og blandt de syv dødssynder er vreden. Men i dag er det nærmest som om vi hylder vreden. Psykologer siger det er vigtigt vi kommer af med vores vrede. Vi skal bare sige hvad vi føler og skælde ud. Så bliver vi renset og får det meget bedre med os selv. Men det er noget sludder. Vi skal bekæmpe vores vrede. Den kristne etik kræver af os at vi opfører os ordentlig overfor hinanden. Vi kan godt administrere vores penge så vi ikke bruger hele lønnen samme dag vi får den udbetalt. Vi kan også holde igen med hvad vi spiser af usunde ting. Hvorfor i alverden skulle vi så ikke kunne tage os så meget sammen, at vi holder vores vrede tilbage overfor andre og forsøger, i en ordentlig tone, at påpege de ting vi er utilfredse med. Der er ikke noget galt med at blive vred. Men der er noget galt med ikke at kunne styre sin vrede.
Der står i den læsning vi skal høre i forbindelse med dåben i dag, at Jesus blev vred da disciplene forhindrede børnene i at komme til ham. Men han overfusede ikke disciplene. Han pandede dem ikke en som fodboldspillerens far pandede dommeren. Jesus sagde pænt til disciplene, selv om han var vred: Lad de små børn komme til mig. Det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Læg mærke til hvor pænt Jesus kan opføre sig selv om han er vred. En hospitalspræst skrev for en del år siden en bog med titlen Skæld ud på Gud. Han syntes godt vi kunne skælde ud på Gud når livet gik os imod. Men jeg er ikke enig. Vi har hørt i evangeliet i dag at sygdom og ulykker og nederlag ikke er Guds straf over os, fordi vi har syndet. Der er ingen sammenhæng mellem skyld og skæbne. Sådan er Jesus Kristus. Han straffer os ikke. Sygdom, ulykker, nederlag er det man i gamle dage kaldte vederfarelser. Det er ting der sker i vores tilværelse og vi ved ikke hvorfor. Det er gådefuldt ligesom alt det smukke der sker i vores liv, er gådefuldt.
Det samme siger apostlen Paulus i sit brev til romerne: Guds vrede skal ikke forstås sådan, at Gud sender nød og ulykke over mennesker som straf, men Guds vrede kalder han al den ondskab, som vi mennesker øver mod hinanden, når vi ikke vil kende Gud og leve som hans børn i indbyrdes kærlighed. Så skæld ikke Gud ud for livets lidelser. Han vil os altid det bedste. Tak ham til gengæld for at vi har ham til at hjælpe os gennem smerten, lidelsen, kampene. Jo mere vi takker Vorherre, jo mere ser vi miraklerne omkring os.
Julen nærmer sig. Og der er en julesalme af salmedigteren Brorson der hedder: I denne søde juletid, tør man sig ret fornøje. I et af versene lyder det: Gud er nu ikke længer vred, det kan vi deraf vide, at han har sendt sin Søn herned. Gud er ikke vred på os. Han har sendt Jesus til os. Han giver os en ny chance ligesom figentræet vi har hørt om i dag. Det skulle hugges om. Man gartneren sagde. Nej, nej, lad os nu give træet en chance. Grave om det, gøde det, vande det og se om det retter sig op. Sådan får vi også nye chancer for at rette os op og tage imod Jesu kærlighed så vi kan elske hinanden. Gud er ikke vred på os og derfor skal vi heller ikke være vrede på hinanden. Jo. Vi kan godt være vrede på hinanden. Vi kan godt blive vrede over social uretfærdighed, over verdens krige, over de dårlige ting der skal finder sted i vores samfund eller fodbolddommere der ikke dømmer retfærdigt. Men vi skal styre vores vrede og give ordentligt udtryk for, hvad det er vi finder forkert. Sådan handler man som et kristent og civiliseret menneske og kan dermed være med til bremse tidens vrede pandemi. Gud i vold. Amen.