Skip to content

Simon Toftgaard Jespersens tale ved demonstrationen "Undskyld vi er her"

Privatfoto

Om

Taler

Simon Toftgaard Jespersen
Formand for Muskelsvindfonden

Dato

Sted

Christiansborg Slotsplads, 1218 København K, Danmark

Tale

Kære venner 
Lige til at starte med. Må jeg høre jer råbe NEJ! Lidt højere, må jer høre jer råbe NEJ!
Godt så. Så er vi klar til at gå i gang. Jeg har glædet mig til i dag, men i virkeligheden er det et lavpunkt, at vi i det hele taget er nødt til at samles her i dag. At vi er nødt til at demonstrere.
Men det sejler jo på handicapområdet. Som menneske med handicap, som formand for Muskelsvindfonden, som almindelig borger er jeg jo slet ikke i tvivl. Vi ser det, vi læser det, vi hører det. Det sejler, og det går ud over mennesker med handicap i sidste ende.
Er det i orden? NEJ
Lige præcis. I ved det. Mange af jer har oplevet det på egen krop, på egen familie. Strukturer der falder sammen, fordi man ikke får den nødvendige hjælp og støtte. Fordi kommunen, fordi samfundet svigter.
Er det sådan det skal være? NEJ
Er det et velfærdssamfund? NEJ 
Her sidder jeg som formand for Muskelsvindfonden med al den støtte og hjælp, jeg har brug for. 34 år, snart far til to med karriere og fritidsliv. Jeg et bevis på hvilken forskel, at den rette hjælp gør. Og jeg er taknemmelig.
Et andet sted i Danmark sidder Josefine. Hun har ligeledes muskelsvind, og hun har ligesom mig brug for praktisk hjælp i hverdagen. Får hun det, nej. Så langt fra. Kommunen har klappet kassen i.
Josefine kan ikke få hjælp til at komme ud og leve som et ungt menneske i 20'erne med drømme, håb og ambitioner. Hun kan få hjælp til at overleve inden for hjemmets fire vægge. Og så må livet ellers udspille sig bag en computerskærm, mens det kører videre udenfor vinduerne.
Er det et værdigt liv? NEJ 
Jamen så er det jo godt, at vi har fået en Tranæs-rapport og en ny handicapreform. Mine damer og herrer svaret på det meste. Nu skal der styr på sagerne. Besparelser og mere magt skal redde os. Jeg ved ikke med jer, men tror I, at det er vejen frem? NEJ
Jeg er alvorligt bange for, at vi kommer spare de forkerte steder. Og det kan vise sig at være dyrt at spare. Ikke kun i teorien, men i den mest jordnære praksis.
Folk knækker under presset, under manglen på hjælp, under de mange magtanvendelser, og den slags koster andre steder. Og det er uanset om vi taler muskelsvind, psykisk sygdom, mennesker med udviklingsforstyrrelse eller hvilket som helst andet handicap.
Men så er det jo også godt, at Regeringen er så opsatte på at få indført aktiv dødshjælp, så kan vi altid tage billetten, når hjælpen udebliver og livet med handicap ikke længere giver mening for den enkelte. Det gør mig simpelthen mere end bange, at de vil det. Aktiv dødshjælp vil være noget af det værste, der kan ske for vores samfund.
Nogen af jer vil sige, at jeg blander tingene sammen nu, men aktiv dødshjælp er også et spørgsmål om, hvordan vi behandler og ser på mennesker med handicap. Altså er det også handicappolitik.
Vi er derfor nødt til at sikre, at mennesker med handicap får en chance og et liv, hvis vi stadig vil være et velfærdssamfund. Det Danmark vi vil kendes ved! Alt andet løber mig koldt ned ad ryggen.
Tak for jeres kamp. Og det er nu, at jeg gerne vil høre et JA!
Bliver I ved med at kæmpe? JA 
Bliver vi ved med at kæmpe? JA
TAK, god demo!

Kilde

Kilde

Manuskript modtaget fra taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags

Relateret