Kære nye danskere.
Hjerteligt velkommen til Folketingets statsborgerskabsdag.
I dag er vi samlet for at fejre jer, der fik dansk statsborgerskab i 2022.
Først skal vi underholdes en times tid, og bagefter er der åbent hus i Folketinget.
Jeg håber, I har lyst til at komme indenfor. Så kan I tale med nogle af de politikere, som har givet jer dansk indfødsret.
Den korte afstand til politikerne er noget af det, der gør det danske samfund til noget særligt.
Sammen med velfærd, tillid, foreningsliv og ligestilling mellem mænd og kvinder.
Og selvfølgelig vores verdensberømte hygge, fodboldlandsholdet og Jonas Vingegaard, der vandt Tour de France for anden gang i år. En cykelrytter fra det flade Danmark, som gav fra konkurrenterne baghjul i de høje bjerge. Selv ikke H.C. Andersen kunne skrive et bedre eventyr.
Med jeres statsborgerskab har I fået rettigheder og privilegier i det danske samfund.
Hvis I er over 18 år, kan I stemme til Folketinget. Det er den største gave, man får, når man bliver dansk statsborger. At være med til at bestemme hvordan samfundet skal være.
Det er en ret, som vi danskere måske tager for givet, men som mange mennesker rundt omkring i verden med rette misunder os.
-----
I Danmark har vi en lang demokratisk tradition. Vores grundlov stammer fra 1849. Dengang blev Kongens enevælde afløst af en forfatning.
Men først fra 1915 kan man tale om et rigtigt demokrati i Danmark, da kvinder og tjenestefolk fik stemmeret.
Cirka 30 år forinden begyndte bønder at gå sammen om at danne fællesskaber for at fremme deres økonomiske interesser.
Nogle landmænd havde store gårde, andre mindre landbrug, men alle andelshavere havde én stemme, når de skulle tage beslutninger på fællesskabets vegne.
Samtidig stiftede arbejdere fagforeninger for at stå stærkere over for arbejdsgiverne i kampen om ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
De folkelige bevægelser har givet det danske demokrati stærke rødder.
Vi er trygge og har tillid til hinanden.
Der ingen penge under bordet, når vi skal have klaret en sag med de offentlige myndigheder.
Der er åbenhed om de beslutninger, som politikere og de offentlige myndigheder træffer.
Der er meget godt at sige om Danmark og det samfund, som vi har opbygget.
Men vi skal passe på, at samfundet ikke stivner.
Vi må ikke være selvtilfredse. Hvis vi tager demokratiet for givet, er vi på vej til at miste det.
Det er her, I kommer ind i billedet. Det danske folkestyre har brug for jer.
I kommer med erfaringer fra mange forskellige lande.
Med jeres bidrag skal vi gøre det danske samfund endnu bedre.
Både i det lille demokrati, hvor I bor og lever, og i det store demokrati som Folketinget i bygningerne ved siden af.
-----
Det er gennem det aktive medborgerskab, vi former det danske samfund.
Alle de steder, hvor I færdes til daglig, kan I være med til at bestemme og gøre en forskel.
Mine politiske kolleger og jeg forventer, at I vil være med i de fællesskaber, som Danmark er så rig på.
Man plejer at sige, at når tre danskere mødes, så bliver de enige om at danne en forening. Der er i dag rundt regnet 100.000 foreninger i Danmark.
Det er i høj grad gennem fællesskaber, vi bliver dannet som mennesker.
I bidrager sikkert allerede på hver jeres måde. I beboerforeninger. I sportsklubber. På jeres arbejde. Jer, der er børn, kan være med i elevrådet på jeres skole.
Foreninger gør noget godt ved at fremme mødet mellem mennesker fra forskellige dele af samfundet.
Jeg synes, mangfoldighed er en styrke for det danske samfund – så længe vi er enige om at være forskellige inden for en ramme, hvor vi respekterer de grundlæggende værdier i det danske samfund.
Her tænker jeg på demokrati, ytringsfrihed, religionsfrihed og ligestilling mellem kønnene.
Jeg har selv været politisk aktiv i mange år. Både i Folketinget og Europa-Parlamentet, så jeg håber selvfølgelig, at I også har lyst til at melde jer ind i et politisk parti.
I kan faktisk få stor indflydelse på, hvem der opstilles til Folketinget gennem de politiske lokalforeninger.
Vi har brug for, at den politiske verden afspejler hele det danske samfund. I forhold til køn, uddannelse, arbejde, kultur og andre erfaringer.
-----
Som danske statsborgere indgår I også i et værdifællesskab, der er større end Danmark.
Selv om Danmark er et lille land, deltager vi aktivt i det internationale samarbejde. Den amerikanske præsident Barack Obama sagde for nogle år siden, at Danmark bokser over sin vægtklasse, når det gælder internationalt engagement.
Vi arbejder tæt sammen med lande, vi deler værdier med.
I Norden, i EU og i Nato.
De store udfordringer kender ikke til landegrænser, men skal løses i fællesskab.
Det gælder for eksempel miljø, klima og energiforsyning.
Men der er også andre.
Senest har Danmark sammen med andre vestlige lande vist solidaritet med Ukraine efter Ruslands aggressionsskrig.
Vi hjælper militært, økonomisk og med bistand til civilbefolkningen, der også lider hårdt under krigen. Det er et enigt Folketing, som bakker op om Ukraine.
Vi deler værdier med Ukraine. Derfor er deres krig også vores krig.
Vi har selv prøvet at leve fem år i ufrihed fra 1940 til 1945 under tysk besættelse.
På egen krop mærkede vi, hvad det vil sige at blive trynet af en stormagt. Det er derfor, Danmark føler en pligt til at hjælpe Ukraine. Danmark er ikke et Torneroseland, der lukker sig om sig selv.
Vores verden bliver mere international, og det er I eksempler på.
I kommer mange steder fra, men I har for nylig sværget loyalitet og troskab til Danmark og det danske samfund.
Vi giver noget til jer. Vi forventer derfor, at I giver noget tilbage. Et statsborgerskab er både en ret og en pligt.
Jeg håber, I bliver glade for at være statsborgere i Danmark.
Endnu engang velkommen til Folketinget og det danske demokrati.
Hjerteligt velkommen til Folketingets statsborgerskabsdag.
I dag er vi samlet for at fejre jer, der fik dansk statsborgerskab i 2022.
Først skal vi underholdes en times tid, og bagefter er der åbent hus i Folketinget.
Jeg håber, I har lyst til at komme indenfor. Så kan I tale med nogle af de politikere, som har givet jer dansk indfødsret.
Den korte afstand til politikerne er noget af det, der gør det danske samfund til noget særligt.
Sammen med velfærd, tillid, foreningsliv og ligestilling mellem mænd og kvinder.
Og selvfølgelig vores verdensberømte hygge, fodboldlandsholdet og Jonas Vingegaard, der vandt Tour de France for anden gang i år. En cykelrytter fra det flade Danmark, som gav fra konkurrenterne baghjul i de høje bjerge. Selv ikke H.C. Andersen kunne skrive et bedre eventyr.
Med jeres statsborgerskab har I fået rettigheder og privilegier i det danske samfund.
Hvis I er over 18 år, kan I stemme til Folketinget. Det er den største gave, man får, når man bliver dansk statsborger. At være med til at bestemme hvordan samfundet skal være.
Det er en ret, som vi danskere måske tager for givet, men som mange mennesker rundt omkring i verden med rette misunder os.
-----
I Danmark har vi en lang demokratisk tradition. Vores grundlov stammer fra 1849. Dengang blev Kongens enevælde afløst af en forfatning.
Men først fra 1915 kan man tale om et rigtigt demokrati i Danmark, da kvinder og tjenestefolk fik stemmeret.
Cirka 30 år forinden begyndte bønder at gå sammen om at danne fællesskaber for at fremme deres økonomiske interesser.
Nogle landmænd havde store gårde, andre mindre landbrug, men alle andelshavere havde én stemme, når de skulle tage beslutninger på fællesskabets vegne.
Samtidig stiftede arbejdere fagforeninger for at stå stærkere over for arbejdsgiverne i kampen om ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
De folkelige bevægelser har givet det danske demokrati stærke rødder.
Vi er trygge og har tillid til hinanden.
Der ingen penge under bordet, når vi skal have klaret en sag med de offentlige myndigheder.
Der er åbenhed om de beslutninger, som politikere og de offentlige myndigheder træffer.
Der er meget godt at sige om Danmark og det samfund, som vi har opbygget.
Men vi skal passe på, at samfundet ikke stivner.
Vi må ikke være selvtilfredse. Hvis vi tager demokratiet for givet, er vi på vej til at miste det.
Det er her, I kommer ind i billedet. Det danske folkestyre har brug for jer.
I kommer med erfaringer fra mange forskellige lande.
Med jeres bidrag skal vi gøre det danske samfund endnu bedre.
Både i det lille demokrati, hvor I bor og lever, og i det store demokrati som Folketinget i bygningerne ved siden af.
-----
Det er gennem det aktive medborgerskab, vi former det danske samfund.
Alle de steder, hvor I færdes til daglig, kan I være med til at bestemme og gøre en forskel.
Mine politiske kolleger og jeg forventer, at I vil være med i de fællesskaber, som Danmark er så rig på.
Man plejer at sige, at når tre danskere mødes, så bliver de enige om at danne en forening. Der er i dag rundt regnet 100.000 foreninger i Danmark.
Det er i høj grad gennem fællesskaber, vi bliver dannet som mennesker.
I bidrager sikkert allerede på hver jeres måde. I beboerforeninger. I sportsklubber. På jeres arbejde. Jer, der er børn, kan være med i elevrådet på jeres skole.
Foreninger gør noget godt ved at fremme mødet mellem mennesker fra forskellige dele af samfundet.
Jeg synes, mangfoldighed er en styrke for det danske samfund – så længe vi er enige om at være forskellige inden for en ramme, hvor vi respekterer de grundlæggende værdier i det danske samfund.
Her tænker jeg på demokrati, ytringsfrihed, religionsfrihed og ligestilling mellem kønnene.
Jeg har selv været politisk aktiv i mange år. Både i Folketinget og Europa-Parlamentet, så jeg håber selvfølgelig, at I også har lyst til at melde jer ind i et politisk parti.
I kan faktisk få stor indflydelse på, hvem der opstilles til Folketinget gennem de politiske lokalforeninger.
Vi har brug for, at den politiske verden afspejler hele det danske samfund. I forhold til køn, uddannelse, arbejde, kultur og andre erfaringer.
-----
Som danske statsborgere indgår I også i et værdifællesskab, der er større end Danmark.
Selv om Danmark er et lille land, deltager vi aktivt i det internationale samarbejde. Den amerikanske præsident Barack Obama sagde for nogle år siden, at Danmark bokser over sin vægtklasse, når det gælder internationalt engagement.
Vi arbejder tæt sammen med lande, vi deler værdier med.
I Norden, i EU og i Nato.
De store udfordringer kender ikke til landegrænser, men skal løses i fællesskab.
Det gælder for eksempel miljø, klima og energiforsyning.
Men der er også andre.
Senest har Danmark sammen med andre vestlige lande vist solidaritet med Ukraine efter Ruslands aggressionsskrig.
Vi hjælper militært, økonomisk og med bistand til civilbefolkningen, der også lider hårdt under krigen. Det er et enigt Folketing, som bakker op om Ukraine.
Vi deler værdier med Ukraine. Derfor er deres krig også vores krig.
Vi har selv prøvet at leve fem år i ufrihed fra 1940 til 1945 under tysk besættelse.
På egen krop mærkede vi, hvad det vil sige at blive trynet af en stormagt. Det er derfor, Danmark føler en pligt til at hjælpe Ukraine. Danmark er ikke et Torneroseland, der lukker sig om sig selv.
Vores verden bliver mere international, og det er I eksempler på.
I kommer mange steder fra, men I har for nylig sværget loyalitet og troskab til Danmark og det danske samfund.
Vi giver noget til jer. Vi forventer derfor, at I giver noget tilbage. Et statsborgerskab er både en ret og en pligt.
Jeg håber, I bliver glade for at være statsborgere i Danmark.
Endnu engang velkommen til Folketinget og det danske demokrati.
