Kære forhenværende kolleger
Lad mig på Præsidiets vegne byde jer velkommen til denne reception for forhenværende medlemmer.
Hvor er det dejligt at se jer igen på Christiansborg!
Nu kan I komme med sænkede skuldre.
Der er ingen kolleger fra andre partigrupper, som lavmælt trækker jer til side for at lave en alliance.
Der er ingen pressefolk, som emsigt stikker en mikrofon op i ansigtet for at få en kommentar.
Og der er ingen gruppeformand, som ser strengt på jer, fordi I har sagt noget i en avis, der ikke var i sync med partiets linje.
Min opfordring er derfor: Slap af og nyd atmosfæren uden alt det hurlumhej, der følger med som folketingsmedlem.
-----
Nogle af jer valgte selv at stoppe før sidste valg.
Andre var ude i en hård valgkamp, men blev ikke genvalgt.
Jeg kan godt sætte mig ind i den følelse af tomhed, som I står med lige nu. Jeg har selv prøvet at stille op og blive vraget af vælgerne. Det er en oplevelse, man lige skal sluge.
Men i et demokrati har vælgerne altid ret. Det er banalt, men sandt.
Når man ikke bliver genvalgt, går det som regel stærkt med at komme ud ad døren.
Kontoret skal gøres klar til jeres efterfølgere, der står og tripper for at komme i gang.
Pc og mobil skal afleveres.
Malerier og plakater skal tages ned.
Bøger og andre personlige effekter skal i flyttekasser.
Men det er ikke kun de materielle genstande, der bliver fjernet.
Det er også en del af jer selv, som pludselig skal pakkes ned. Jeres selvopfattelse som politiker. Alle de mærkesager, som I har brændt for.
Det kan virke ubarmhjertigt, men sådan er spillets lod. Jeg er sikker på, at I forstår situationen med forstanden. Men det tager længere tid at acceptere tingene rent følelsesmæssigt. Det er en proces, som tager tid. Her plejer familie og venner at være gode til at hjælpe.
Fælles for jer er, at I nu skal finde ind i nye roller. Nye rutiner.
Nogle skal tilbage til det arbejde, I har haft orlov fra.
Andre skal genopfinde sig selv og finde ud, hvad I nu vil lave.
Andre skal i gang med en velfortjent pensionisttilværelse.
Jeg vil ønske alle held og lykke med det nye kapitel i jeres liv.
-----
Når vi har indbudt jer til en sammenkomst i dag, er det, fordi Folketinget vil takke jer for den indsats, I har ydet i folkestyrets tjeneste.
I har lagt mange kræfter i folketingsarbejdet.
I har læst meterhøje stabler af notater. I har været til masser udvalgsmøder. I har grundigt forberedt jeres ordførertaler i salen. Vejet argumenter op mod hinanden, så partiets politik var godt underbygget og frem-stod krystalklart.
Det meste af dette arbejde er foregået væk fra offentlighedens søgelys.
Man skal have været inde i det parlamentariske maskinrum for at vide, hvor mange timer der går med det.
Flere af jer har også brugt mange af ugens hverdage væk fra familien. Fordi I boede langt fra Christiansborg.
I har ikke stået i sportshallen og fulgt jeres børns præstationer så ofte, som I gerne ville.
I har været nødt til at melde afbud til møder på jeres børns skole, fordi I ikke kunne nå hjem på grund af forhandlinger i Folketinget.
Det politiske engagement kommer med en pris.
I valgte selv at gå ind i politik. I vidste, hvad det indebar. Jeg har ikke medlidenhed med jer.
Men jeg synes, at folketingspolitikeres dårlige omdømme er pivhamrende ufortjent. At folketingspolitikere ligger i bunden, når folk svarer på, hvem de har tillid til. Dansk politik er meget bedre, end medierne gør det til. I har ydet et kæmpe bidrag til folkestyret.
Det repræsentative demokrati står og falder med, at der er kandidater, som er villige til at stille op og lade sig vælge. Det kræver mod at sige ja til at få sit navn på en valgseddel. Det kræver arbejdsvilje og offervilje ud over det sædvanlige at gennemføre en valgkamp.
Vores sammenkomst i dag er en anledning til, at Folketinget siger tak for indsatsen på vegne af vælgerne.
Jeg håber, at vores reception i dag er begyndelsen på en tradition, hvor Folketinget siger ordentlig farvel til de medlemmer, der stopper.
Ligesom når man på en arbejdsplads siger farvel til en god kollega.
Jeg er sikker på, at nogle af jer vender tilbage til Folketinget. Politik har det med at gå i blodet. Det kender jeg fra mig selv.
Andre har besluttet at stoppe, fordi I vil prøve noget helt andet.
Så det er farvel til nogen og på gensyn til andre. Men det er en tak til alle.
Lad mig slutte med at udbringe en skål for dagens hædersgæster – de forhenværende folketingsmedlemmer.
Hvor er det dejligt at se jer igen på Christiansborg!
Nu kan I komme med sænkede skuldre.
Der er ingen kolleger fra andre partigrupper, som lavmælt trækker jer til side for at lave en alliance.
Der er ingen pressefolk, som emsigt stikker en mikrofon op i ansigtet for at få en kommentar.
Og der er ingen gruppeformand, som ser strengt på jer, fordi I har sagt noget i en avis, der ikke var i sync med partiets linje.
Min opfordring er derfor: Slap af og nyd atmosfæren uden alt det hurlumhej, der følger med som folketingsmedlem.
-----
Nogle af jer valgte selv at stoppe før sidste valg.
Andre var ude i en hård valgkamp, men blev ikke genvalgt.
Jeg kan godt sætte mig ind i den følelse af tomhed, som I står med lige nu. Jeg har selv prøvet at stille op og blive vraget af vælgerne. Det er en oplevelse, man lige skal sluge.
Men i et demokrati har vælgerne altid ret. Det er banalt, men sandt.
Når man ikke bliver genvalgt, går det som regel stærkt med at komme ud ad døren.
Kontoret skal gøres klar til jeres efterfølgere, der står og tripper for at komme i gang.
Pc og mobil skal afleveres.
Malerier og plakater skal tages ned.
Bøger og andre personlige effekter skal i flyttekasser.
Men det er ikke kun de materielle genstande, der bliver fjernet.
Det er også en del af jer selv, som pludselig skal pakkes ned. Jeres selvopfattelse som politiker. Alle de mærkesager, som I har brændt for.
Det kan virke ubarmhjertigt, men sådan er spillets lod. Jeg er sikker på, at I forstår situationen med forstanden. Men det tager længere tid at acceptere tingene rent følelsesmæssigt. Det er en proces, som tager tid. Her plejer familie og venner at være gode til at hjælpe.
Fælles for jer er, at I nu skal finde ind i nye roller. Nye rutiner.
Nogle skal tilbage til det arbejde, I har haft orlov fra.
Andre skal genopfinde sig selv og finde ud, hvad I nu vil lave.
Andre skal i gang med en velfortjent pensionisttilværelse.
Jeg vil ønske alle held og lykke med det nye kapitel i jeres liv.
-----
Når vi har indbudt jer til en sammenkomst i dag, er det, fordi Folketinget vil takke jer for den indsats, I har ydet i folkestyrets tjeneste.
I har lagt mange kræfter i folketingsarbejdet.
I har læst meterhøje stabler af notater. I har været til masser udvalgsmøder. I har grundigt forberedt jeres ordførertaler i salen. Vejet argumenter op mod hinanden, så partiets politik var godt underbygget og frem-stod krystalklart.
Det meste af dette arbejde er foregået væk fra offentlighedens søgelys.
Man skal have været inde i det parlamentariske maskinrum for at vide, hvor mange timer der går med det.
Flere af jer har også brugt mange af ugens hverdage væk fra familien. Fordi I boede langt fra Christiansborg.
I har ikke stået i sportshallen og fulgt jeres børns præstationer så ofte, som I gerne ville.
I har været nødt til at melde afbud til møder på jeres børns skole, fordi I ikke kunne nå hjem på grund af forhandlinger i Folketinget.
Det politiske engagement kommer med en pris.
I valgte selv at gå ind i politik. I vidste, hvad det indebar. Jeg har ikke medlidenhed med jer.
Men jeg synes, at folketingspolitikeres dårlige omdømme er pivhamrende ufortjent. At folketingspolitikere ligger i bunden, når folk svarer på, hvem de har tillid til. Dansk politik er meget bedre, end medierne gør det til. I har ydet et kæmpe bidrag til folkestyret.
Det repræsentative demokrati står og falder med, at der er kandidater, som er villige til at stille op og lade sig vælge. Det kræver mod at sige ja til at få sit navn på en valgseddel. Det kræver arbejdsvilje og offervilje ud over det sædvanlige at gennemføre en valgkamp.
Vores sammenkomst i dag er en anledning til, at Folketinget siger tak for indsatsen på vegne af vælgerne.
Jeg håber, at vores reception i dag er begyndelsen på en tradition, hvor Folketinget siger ordentlig farvel til de medlemmer, der stopper.
Ligesom når man på en arbejdsplads siger farvel til en god kollega.
Jeg er sikker på, at nogle af jer vender tilbage til Folketinget. Politik har det med at gå i blodet. Det kender jeg fra mig selv.
Andre har besluttet at stoppe, fordi I vil prøve noget helt andet.
Så det er farvel til nogen og på gensyn til andre. Men det er en tak til alle.
Lad mig slutte med at udbringe en skål for dagens hædersgæster – de forhenværende folketingsmedlemmer.