Kære formand for Mosaisk Trossamfund i Danmark, Henri Goldstein.
Your excellency, Mr. David Arkov, ambassador to Denmark. I want to let you know that it is a great honor for me to celebrate Israel’s 75 years of statehood. I consider myself a warm friend of Israel, and it is nice to be here amongst like-minded people.
Kære venner af Israel.
Mange tak for indbydelsen.
Jeg er her som personlig ven af Israel. Jeg ønsker Israel og den israelske befolkning tillykke med Israels 75-års jubilæum som nation.
Jeg har besøgt Israel flere gange, blandt andet i min tid som forsvarsminister. Før jeg kom ind i politik, var jeg i begyndelsen af 1990’erne udsendt et år som officer på FN’s fredsbevarende mission i Golanhøjderne.
I min ungdom var der også mange unge, der drog til Israel for at arbejde og opleve det særlige fællesskab i en kibbutz.
-----
Israels tilblivelse og udvikling er en kæmpe succes.
Båret på en bølge af sympati og med hjælp af FN fik jøder fra hele verden et hjemland efter de grufulde år under 2. Verdenskrig, hvor næsten 6 millioner døde i det nazistiske folkemord.
Siden 1948 har Israel skabt et samfund med fremgang og succes. Israel er i dag en moderne stat. Med et demokratisk system, en teknologisk avanceret industri og med en befolkning, der for flertallets vedkommende bekender sig til nutidens værdier.
Når en person fejrer sin 75-års fødselsdag, har han eller hun normalt lagt sine virksomme år bag sig. Det går nok lidt langsommere, end da man var på toppen af sin ydeevne. Man høster frugterne af sit arbejdsliv og glæder sig over alt det, man har opnået.
Men det gælder ikke dagens fødselar. Israel er som stat stadig ung og har siden sin fødsel været nødt til at holde sig på tæerne for at kunne overleve.
Israel har udkæmpet flere krige for at bevare sin eksistens. Mange israelske familier har et minde om en slægtning, der ofrede liv og blod for sit land.
På FN’s fredsmission i regionen har jeg med egne øjne set, at Israel sikkerhedspolitisk befinder sig i en udsat position.
Jeg har mellem Libanon og Israel set 80 meter dybe tunneller, der var beregnet på at smugle Hizbollahkrigere ind i Israel.
Jeg ved, at Israel hver dag må kæmpe for at kunne leve i fred. Det gør noget ved en nation konstant at måtte være på vagt. Aldrig give efter og slappe fuldstændig af.
Men heldigvis går det i den rigtige retning. Flere og flere lande i regionen anerkender nu Israel som stat. Bedre sent end aldrig.
-----
Israel er et lysende eksempel på en nation med høje idealer som ledestjerne.
På trods af de aktuelle indenrigspolitiske udfordringer er Israel stadig et veletableret demokrati i en meget urolig region.
De fælles værdier betyder, at der altid har været tætte bånd mellem Danmark og Israel. Danmark godkendte officielt Israel den 3. februar 1949, og vi har gennem årene udbygget vores relationer. Vi forstår hinanden og har let ved at tale sammen.
Israel har fra sin fødsel påkaldt sig stor interesse fra verdenssamfundet. Der er mange meninger om, hvad Israel bør gøre i den ene og den anden situation.
Måske skal man finde forklaringen i den gamle talemåde om, at den man elsker, tugter man.
Man taler anderledes til dem, man holder tæt til hjertet, end dem man holder på afstand.
Man har høje forventninger til sine venner. Og man taler lige ud af posen, hvis man bliver skuffet over dem.
Jeg tror, der under kritikken er en kæmpe respekt for Israel. For alt det som Israel har opnået.
Men i dag handler det ikke om at finde hår i suppen. I dag er det Israels festdag.
Man skal være skåret af en spånplade, hvis man ikke kan glæde sig over Israels runde dag.
-----
Israel og den jødiske befolkning fylder meget i danskernes bevidsthed. Det er der flere grunde til.
De frygtelige grusomheder mod jøderne under 2. Verdenskrig vil for altid give den jødiske befolkning en særlig plads i danskernes hjerter. Vi støttede i sin tid jødernes ret til et hjemland, hvor jøder kan trække vejret frit og udleve deres kultur og traditioner. Den beslutning står urokkeligt fast.
Den jødiske historie må aldrig forsvinde fra vores fælles hukommelse. Jeg har flere gange besøgt mindesmærker for Holocaust. Hver gang er jeg gået dybt berørt derfra. Jeg bliver stum og savner ord for, hvordan noget så forfærdeligt kunne ske.
Vi har en fælles pligt til at mindes og sørge for, at denne tragedie aldrig sker igen. Vi skal beskytte vores jødiske medborgere.
Den jødiske befolkning har levet iblandt os andre i Danmark i mere end 400 år. Den fredelige sameksistens tog sin begyndelse i 1622, da den danske konge Christian den 4. formelt inviterede jøderne til at bosætte sig i landet. Siden har jøderne bidraget positivt til vores samfunds historie – politisk, erhvervsmæssigt og kulturelt.
Historien om jøderne i Danmark minder os om, at vi skal være tolerante og respektere alle minoritetsmed-borgere, der lever i vores samfund.
Jeg ønsker Israel hjerteligt tillykke med de 75 år og ser frem til at videreudvikle vores relationer.
”Mazel tov Israel”.
Tak for ordet og fortsat god festdag.
Your excellency, Mr. David Arkov, ambassador to Denmark. I want to let you know that it is a great honor for me to celebrate Israel’s 75 years of statehood. I consider myself a warm friend of Israel, and it is nice to be here amongst like-minded people.
Kære venner af Israel.
Mange tak for indbydelsen.
Jeg er her som personlig ven af Israel. Jeg ønsker Israel og den israelske befolkning tillykke med Israels 75-års jubilæum som nation.
Jeg har besøgt Israel flere gange, blandt andet i min tid som forsvarsminister. Før jeg kom ind i politik, var jeg i begyndelsen af 1990’erne udsendt et år som officer på FN’s fredsbevarende mission i Golanhøjderne.
I min ungdom var der også mange unge, der drog til Israel for at arbejde og opleve det særlige fællesskab i en kibbutz.
-----
Israels tilblivelse og udvikling er en kæmpe succes.
Båret på en bølge af sympati og med hjælp af FN fik jøder fra hele verden et hjemland efter de grufulde år under 2. Verdenskrig, hvor næsten 6 millioner døde i det nazistiske folkemord.
Siden 1948 har Israel skabt et samfund med fremgang og succes. Israel er i dag en moderne stat. Med et demokratisk system, en teknologisk avanceret industri og med en befolkning, der for flertallets vedkommende bekender sig til nutidens værdier.
Når en person fejrer sin 75-års fødselsdag, har han eller hun normalt lagt sine virksomme år bag sig. Det går nok lidt langsommere, end da man var på toppen af sin ydeevne. Man høster frugterne af sit arbejdsliv og glæder sig over alt det, man har opnået.
Men det gælder ikke dagens fødselar. Israel er som stat stadig ung og har siden sin fødsel været nødt til at holde sig på tæerne for at kunne overleve.
Israel har udkæmpet flere krige for at bevare sin eksistens. Mange israelske familier har et minde om en slægtning, der ofrede liv og blod for sit land.
På FN’s fredsmission i regionen har jeg med egne øjne set, at Israel sikkerhedspolitisk befinder sig i en udsat position.
Jeg har mellem Libanon og Israel set 80 meter dybe tunneller, der var beregnet på at smugle Hizbollahkrigere ind i Israel.
Jeg ved, at Israel hver dag må kæmpe for at kunne leve i fred. Det gør noget ved en nation konstant at måtte være på vagt. Aldrig give efter og slappe fuldstændig af.
Men heldigvis går det i den rigtige retning. Flere og flere lande i regionen anerkender nu Israel som stat. Bedre sent end aldrig.
-----
Israel er et lysende eksempel på en nation med høje idealer som ledestjerne.
På trods af de aktuelle indenrigspolitiske udfordringer er Israel stadig et veletableret demokrati i en meget urolig region.
De fælles værdier betyder, at der altid har været tætte bånd mellem Danmark og Israel. Danmark godkendte officielt Israel den 3. februar 1949, og vi har gennem årene udbygget vores relationer. Vi forstår hinanden og har let ved at tale sammen.
Israel har fra sin fødsel påkaldt sig stor interesse fra verdenssamfundet. Der er mange meninger om, hvad Israel bør gøre i den ene og den anden situation.
Måske skal man finde forklaringen i den gamle talemåde om, at den man elsker, tugter man.
Man taler anderledes til dem, man holder tæt til hjertet, end dem man holder på afstand.
Man har høje forventninger til sine venner. Og man taler lige ud af posen, hvis man bliver skuffet over dem.
Jeg tror, der under kritikken er en kæmpe respekt for Israel. For alt det som Israel har opnået.
Men i dag handler det ikke om at finde hår i suppen. I dag er det Israels festdag.
Man skal være skåret af en spånplade, hvis man ikke kan glæde sig over Israels runde dag.
-----
Israel og den jødiske befolkning fylder meget i danskernes bevidsthed. Det er der flere grunde til.
De frygtelige grusomheder mod jøderne under 2. Verdenskrig vil for altid give den jødiske befolkning en særlig plads i danskernes hjerter. Vi støttede i sin tid jødernes ret til et hjemland, hvor jøder kan trække vejret frit og udleve deres kultur og traditioner. Den beslutning står urokkeligt fast.
Den jødiske historie må aldrig forsvinde fra vores fælles hukommelse. Jeg har flere gange besøgt mindesmærker for Holocaust. Hver gang er jeg gået dybt berørt derfra. Jeg bliver stum og savner ord for, hvordan noget så forfærdeligt kunne ske.
Vi har en fælles pligt til at mindes og sørge for, at denne tragedie aldrig sker igen. Vi skal beskytte vores jødiske medborgere.
Den jødiske befolkning har levet iblandt os andre i Danmark i mere end 400 år. Den fredelige sameksistens tog sin begyndelse i 1622, da den danske konge Christian den 4. formelt inviterede jøderne til at bosætte sig i landet. Siden har jøderne bidraget positivt til vores samfunds historie – politisk, erhvervsmæssigt og kulturelt.
Historien om jøderne i Danmark minder os om, at vi skal være tolerante og respektere alle minoritetsmed-borgere, der lever i vores samfund.
Jeg ønsker Israel hjerteligt tillykke med de 75 år og ser frem til at videreudvikle vores relationer.
”Mazel tov Israel”.
Tak for ordet og fortsat god festdag.