Kære deltagere
Velkommen til dagens vigtige konference om unges mistrivsel.
Det glæder mig at se så mange engagerede mennesker samlet her i dag for at diskutere og søge løsninger på en udfordring, som desværre berører mange unge.
Vi står med et paradoks i forhold til udbredte mistrivsel blandt unge. Danmark er ikke i krig. Det danske samfund er rigt. Hvis man har lysten og evnerne, betaler staten for, at man kan tage en uddannelse. Når de unge bagefter står med deres eksamensbevis i hånden, er der masser af jobs at få. De unge har kort sagt gode forudsætninger for at få et godt liv.
Alligevel er der mange unge, som har ondt i livet. De har det svært med sig selv. Med skolen. Med deres venner. Med deres familie. De har lavt selvværd og synes ikke, de er gode nok. Hvis man ikke tror på sig selv, er det svært at indgå i relationer med andre.
Det skærer i hjertet, når unge med livet foran sig ikke har det godt.
Mistrivslen er et problem, der går på tværs af geografi, forældrenes uddannelse og indtægt og andre såkaldt socioøkonomiske forhold.
De unges dårlige selvværd er ikke bare en individuel udfordring. Deres mistrivsel påvirker også de unges familier, skoler, lokalsamfund og samfundet som helhed.
Derfor er det vigtigt, at vi arbejder sammen for at forstå årsagerne og finder veje til at støtte og hjælpe de unge.
Vi står over for en kompleks problemstilling, der involverer psykisk og fysisk sundhed, sociale relationer, uddannelse, og ikke mindst den digitale verden, hvor de unge i dag bruger mange timer. Det er ikke sundt at spejle sig i det glansbilleder, som mange giver af sig selv på nettet.
Som samfund er det vores ansvar at skabe en tryg og støttende ramme for vores unge, hvor de kan udvikle sig i troen på, at de er gode nok. En ramme hvor de kan udforske deres identitet og realisere deres potentiale.
Regeringsgrundlaget fra sidste år satte de unges mistrivsel højt på den politiske dagsorden. Regeringen lovede at nedsætte en kommission for det gode børne- og ungdomsliv. Kommissionen skal foreslå anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes, og hvordan vi kan styrke de unges robusthed. Kommissionen skal også se på indflydelsen fra sociale medier og andre større samfundstendenser.
For et par uger siden blev trivselskommissionen så officielt nedsat med forstander på Krogerup Højskole Rasmus Meyer som formand.
Kommissionen skal være færdig med sit arbejde ved udgangen af 2024, men vil løbende komme med anbefalinger. Det haster nemlig. Der kommer jævnligt undersøgelser, der dokumenterer, at problemet er stort.
Men en regeringskommission gør det ikke alene. Der er brug for, at vi går sammen og trækker på alle kræfter. Ikke mindst dem i civilsamfundet.
Jeg tænker her på de mange gode fællesskaber og de frivillige foreninger. Her er der god inspiration at hente i de fællesskaber, der fungerer, og skaber glade og stærke unge. Alt er heldigvis ikke sort i sort.
Dagens konferencen har en praktisk tilgang til sit emne. Og praktisk er i min bog et plusord.
Gennem indlæg og diskussioner skal konferencen gøre os klogere på, hvad mistrivslen består af, hvor den kommer fra, og hvad man kan gøre ved den.
Lad mig minde om, at vi ikke blot søger at løse en udfordring for nogle unge, som er i vanskeligheder. Det handler om at investere i det danske samfunds fremtid ved at styrke vores unge generation.
Jeg vil til sidst takke initiativtagerne for at stable konferencen på benene.
Tak for ordet.
Velkommen til dagens vigtige konference om unges mistrivsel.
Det glæder mig at se så mange engagerede mennesker samlet her i dag for at diskutere og søge løsninger på en udfordring, som desværre berører mange unge.
Vi står med et paradoks i forhold til udbredte mistrivsel blandt unge. Danmark er ikke i krig. Det danske samfund er rigt. Hvis man har lysten og evnerne, betaler staten for, at man kan tage en uddannelse. Når de unge bagefter står med deres eksamensbevis i hånden, er der masser af jobs at få. De unge har kort sagt gode forudsætninger for at få et godt liv.
Alligevel er der mange unge, som har ondt i livet. De har det svært med sig selv. Med skolen. Med deres venner. Med deres familie. De har lavt selvværd og synes ikke, de er gode nok. Hvis man ikke tror på sig selv, er det svært at indgå i relationer med andre.
Det skærer i hjertet, når unge med livet foran sig ikke har det godt.
Mistrivslen er et problem, der går på tværs af geografi, forældrenes uddannelse og indtægt og andre såkaldt socioøkonomiske forhold.
De unges dårlige selvværd er ikke bare en individuel udfordring. Deres mistrivsel påvirker også de unges familier, skoler, lokalsamfund og samfundet som helhed.
Derfor er det vigtigt, at vi arbejder sammen for at forstå årsagerne og finder veje til at støtte og hjælpe de unge.
Vi står over for en kompleks problemstilling, der involverer psykisk og fysisk sundhed, sociale relationer, uddannelse, og ikke mindst den digitale verden, hvor de unge i dag bruger mange timer. Det er ikke sundt at spejle sig i det glansbilleder, som mange giver af sig selv på nettet.
Som samfund er det vores ansvar at skabe en tryg og støttende ramme for vores unge, hvor de kan udvikle sig i troen på, at de er gode nok. En ramme hvor de kan udforske deres identitet og realisere deres potentiale.
Regeringsgrundlaget fra sidste år satte de unges mistrivsel højt på den politiske dagsorden. Regeringen lovede at nedsætte en kommission for det gode børne- og ungdomsliv. Kommissionen skal foreslå anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes, og hvordan vi kan styrke de unges robusthed. Kommissionen skal også se på indflydelsen fra sociale medier og andre større samfundstendenser.
For et par uger siden blev trivselskommissionen så officielt nedsat med forstander på Krogerup Højskole Rasmus Meyer som formand.
Kommissionen skal være færdig med sit arbejde ved udgangen af 2024, men vil løbende komme med anbefalinger. Det haster nemlig. Der kommer jævnligt undersøgelser, der dokumenterer, at problemet er stort.
Men en regeringskommission gør det ikke alene. Der er brug for, at vi går sammen og trækker på alle kræfter. Ikke mindst dem i civilsamfundet.
Jeg tænker her på de mange gode fællesskaber og de frivillige foreninger. Her er der god inspiration at hente i de fællesskaber, der fungerer, og skaber glade og stærke unge. Alt er heldigvis ikke sort i sort.
Dagens konferencen har en praktisk tilgang til sit emne. Og praktisk er i min bog et plusord.
Gennem indlæg og diskussioner skal konferencen gøre os klogere på, hvad mistrivslen består af, hvor den kommer fra, og hvad man kan gøre ved den.
Lad mig minde om, at vi ikke blot søger at løse en udfordring for nogle unge, som er i vanskeligheder. Det handler om at investere i det danske samfunds fremtid ved at styrke vores unge generation.
Jeg vil til sidst takke initiativtagerne for at stable konferencen på benene.
Tak for ordet.