Kære kolleger, kære samarbejdspartnere, kære gæster
Det er godt at se jer her i Snapstinget til DIPD’s nytårskur.
Vi er knap 40 dage inde i 2023, og vi har allerede taget en god bid af året, men når vi nu er samlet til en nytårskur, synes jeg alligevel det er på sin plads at ønske alle et godt arbejdsnytår.
Held og lykke og fremgang med det vigtige arbejde, som I hver især udfører for at udvikle og fremme demokrati og flerpartisystemer rundt omkring i verden.
Der er – desværre – mere end nogensinde brug for en organisation som DIPD, der på tværpolitisk grundlag arbejder for de vigtigste værdier, der findes: demokrati, frihed, fremgang, lighed og fred.
Jeg kan ikke forestille noget mere værdifuldt at kæmpe for.
-----
Som danskere kan vi glæde os over, at vi lever i et dejligt land.
Vores levestandard er høj. Vi behøver ikke tage Visa-kortet frem, når vi skal på sygehuset, eller når vores børn skal have en uddannelse. Vi kan sige og skrive, hvad vi mener.
Byggestenene til det danske samfund blev lagt med grundloven fra 1849.
Grundloven både binder og gør fri. Den regulerer vores adfærd over for hinanden. Så vi har nogle spilleregler at holde os til, når vi omgås hinanden.
Grundloven giver samtidig ret til, at vi kan udfolde os som frie individer.
Danmark har udviklet sig helt utroligt, siden grundlovens fædre satte sig ned for at tegne et moderne politisk danmarkskort med lige rettigheder for borgerne.
Frihed har ført til fremgang. Det danske velfærdssamfund ville ikke findes, hvis det ikke var for demokrati, foreninger og politiske partier. Jeg har svært ved at komme i tanke om et totalitært samfund med høj levestandard og tilfredse borgere.
-----
Så snart basale behov for mad og tag over hovedet er opfyldt, opstår trangen til at være fri i ånd og ord. Med mulighed for selv at forme sit liv. Tale med andre om, hvordan man indretter det bedste samfund.
Jeg er sikker på, at vi hver især har vores egen historie om, hvordan vi blev interesseret i samfundsforhold og politik. For mit eget vedkommende begyndte det i gymnasietiden. Jeg gik på den samfundsfaglige linje på Holstebro Gymnasium. Dengang var det moderne at være rød.
Jeg var skeptisk, hver gang jeg hørte venstreorienterede fortælle begejstret om det socialistiske paradis, hvor alle var lige og frie. Jeg kiggede mod Sovjetblokken og Kina og kunne ikke få billedet til at passe.
Jeg holdt mig ikke tilbage, men tog til genmæle ud fra mit liberalistiske ståsted. Senere blev jeg medlem af VU. Jeg kastede mig ind i debatter med politiske modstandere. Vi prøvede vores synspunkter af mod hinanden. Jeg fandt ud af, at man bliver klogere ved at lytte uden panser og plade.
Jeg har altid været tro mod de grundlæggende principper i mit parti, men jeg har også glædet mig over det politiske samarbejde i Folketinget.
Som forsvarsminister spurgte jeg engang min formand, hvor bredt det nye forsvarsforlig skulle være.
”Så bredt som muligt” var det svar, jeg fik. Det var klar tale, så jeg gik i gang.
Der er tradition for brede forsvarsforlig i Danmark. Jeg vil gerne have endnu flere med i aftalen. Jeg tog Holger K. Nielsen fra SF med på en mission til Afghanistan for at vise ham hverdagen for vores udsendte soldater. Jeg tror, det gav ham et nuanceret blik på Forsvaret og vores soldater.
Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne få SF med i et forlig, men det lykkedes. Til gavn for Forsvaret. Til gavn for vores soldater.
Det er demokratiets sjæl. Tale sammen på tværs af det, der skiller. Finde sammen om løsninger, der holder.
Partierne har deres historie og mærkesager. Venstre kommer fx fra andelsbevægelsen og højskolebevægelsen og Socialdemokratiet fra arbejderbevægelsen for blot at nævne to. Andre partier er rundet af andre interesser og har et andet udgangspunkt.
I Folketinget placerer partierne sig traditionelt i blokke, men til daglig arbejder de sammen i udvalgene. De finder løsninger, som store dele af vælgerne kan se sig selv i. Det er svært at forestille sig et velfungerende demokrati uden politiske partier. 179 løsgængere ville løbe rundt i én stor forvirring.
Partierne og deres evne og vilje til at indgå kompromiser sikrer kontinuitet og stabilitet for os alle sammen.
Det repræsentative demokrati er et spejl på Danmark. Når det går godt i Folketinget, går det godt i samfundet.
-----
Vores succes med at indrette folkestyret forpligter os til at dele ud af vores erfaringer.
Det var et fremsynet Folketing, der oprettede DIPD i 2010. ”For at styrke den danske demokratibistand, herunder særlig støtten til udvikling af politiske partier og flertalsystemer i udviklingslande”, som der står i loven om DIPD.
Loven blev til, da min partifælle Søren Pind var udviklingsminister, eller ”frihedsminister” som han kaldte sig. Det var i øvrigt efter forarbejde fra blandt andre Ulla Tørnæs.
De danske partier har bånd til søsterpartier rundt omkring i verden. Men det kan noget særligt, når en organisation som DIPD rækker ud og tilbyder at hjælpe med at opbygge demokratiske institutioner baseret på flerpartisystemer. Fordi det sker på baggrund af et tværpolitisk samarbejde.
I over 12 år har DIPD og de danske partier samarbejdet med politiske partier og andre demokratiske kræfter i 25 lande i Afrika, Mellemøsten, Asien, Latinamerika og Østeuropa.
Det sker i respekt for kulturen og historien i de lande, man er i dialog med. Samarbejdet med lokale kræfter er en hjørnesten i DIPD’s arbejde. Det er klogt. Man kommer ikke langt med løftede pegefingre.
De vestlige demokratier er stærke, men ikke ufejlbarlige. Hvis vi tager demokratiet for givet, er vi på vej til at miste det. Vi skal også hele tiden udvikle og forbedre vores eget folkestyre.
Det er en god bevidsthed at have med i bagagen, når man drager ud for at hjælpe de steder, hvor demokratiet står svagere end i Danmark.
Jeg ønsker DIPD og andre demokratiforkæmpere et godt arbejdsår[.]
Det er godt at se jer her i Snapstinget til DIPD’s nytårskur.
Vi er knap 40 dage inde i 2023, og vi har allerede taget en god bid af året, men når vi nu er samlet til en nytårskur, synes jeg alligevel det er på sin plads at ønske alle et godt arbejdsnytår.
Held og lykke og fremgang med det vigtige arbejde, som I hver især udfører for at udvikle og fremme demokrati og flerpartisystemer rundt omkring i verden.
Der er – desværre – mere end nogensinde brug for en organisation som DIPD, der på tværpolitisk grundlag arbejder for de vigtigste værdier, der findes: demokrati, frihed, fremgang, lighed og fred.
Jeg kan ikke forestille noget mere værdifuldt at kæmpe for.
-----
Som danskere kan vi glæde os over, at vi lever i et dejligt land.
Vores levestandard er høj. Vi behøver ikke tage Visa-kortet frem, når vi skal på sygehuset, eller når vores børn skal have en uddannelse. Vi kan sige og skrive, hvad vi mener.
Byggestenene til det danske samfund blev lagt med grundloven fra 1849.
Grundloven både binder og gør fri. Den regulerer vores adfærd over for hinanden. Så vi har nogle spilleregler at holde os til, når vi omgås hinanden.
Grundloven giver samtidig ret til, at vi kan udfolde os som frie individer.
Danmark har udviklet sig helt utroligt, siden grundlovens fædre satte sig ned for at tegne et moderne politisk danmarkskort med lige rettigheder for borgerne.
Frihed har ført til fremgang. Det danske velfærdssamfund ville ikke findes, hvis det ikke var for demokrati, foreninger og politiske partier. Jeg har svært ved at komme i tanke om et totalitært samfund med høj levestandard og tilfredse borgere.
-----
Så snart basale behov for mad og tag over hovedet er opfyldt, opstår trangen til at være fri i ånd og ord. Med mulighed for selv at forme sit liv. Tale med andre om, hvordan man indretter det bedste samfund.
Jeg er sikker på, at vi hver især har vores egen historie om, hvordan vi blev interesseret i samfundsforhold og politik. For mit eget vedkommende begyndte det i gymnasietiden. Jeg gik på den samfundsfaglige linje på Holstebro Gymnasium. Dengang var det moderne at være rød.
Jeg var skeptisk, hver gang jeg hørte venstreorienterede fortælle begejstret om det socialistiske paradis, hvor alle var lige og frie. Jeg kiggede mod Sovjetblokken og Kina og kunne ikke få billedet til at passe.
Jeg holdt mig ikke tilbage, men tog til genmæle ud fra mit liberalistiske ståsted. Senere blev jeg medlem af VU. Jeg kastede mig ind i debatter med politiske modstandere. Vi prøvede vores synspunkter af mod hinanden. Jeg fandt ud af, at man bliver klogere ved at lytte uden panser og plade.
Jeg har altid været tro mod de grundlæggende principper i mit parti, men jeg har også glædet mig over det politiske samarbejde i Folketinget.
Som forsvarsminister spurgte jeg engang min formand, hvor bredt det nye forsvarsforlig skulle være.
”Så bredt som muligt” var det svar, jeg fik. Det var klar tale, så jeg gik i gang.
Der er tradition for brede forsvarsforlig i Danmark. Jeg vil gerne have endnu flere med i aftalen. Jeg tog Holger K. Nielsen fra SF med på en mission til Afghanistan for at vise ham hverdagen for vores udsendte soldater. Jeg tror, det gav ham et nuanceret blik på Forsvaret og vores soldater.
Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne få SF med i et forlig, men det lykkedes. Til gavn for Forsvaret. Til gavn for vores soldater.
Det er demokratiets sjæl. Tale sammen på tværs af det, der skiller. Finde sammen om løsninger, der holder.
Partierne har deres historie og mærkesager. Venstre kommer fx fra andelsbevægelsen og højskolebevægelsen og Socialdemokratiet fra arbejderbevægelsen for blot at nævne to. Andre partier er rundet af andre interesser og har et andet udgangspunkt.
I Folketinget placerer partierne sig traditionelt i blokke, men til daglig arbejder de sammen i udvalgene. De finder løsninger, som store dele af vælgerne kan se sig selv i. Det er svært at forestille sig et velfungerende demokrati uden politiske partier. 179 løsgængere ville løbe rundt i én stor forvirring.
Partierne og deres evne og vilje til at indgå kompromiser sikrer kontinuitet og stabilitet for os alle sammen.
Det repræsentative demokrati er et spejl på Danmark. Når det går godt i Folketinget, går det godt i samfundet.
-----
Vores succes med at indrette folkestyret forpligter os til at dele ud af vores erfaringer.
Det var et fremsynet Folketing, der oprettede DIPD i 2010. ”For at styrke den danske demokratibistand, herunder særlig støtten til udvikling af politiske partier og flertalsystemer i udviklingslande”, som der står i loven om DIPD.
Loven blev til, da min partifælle Søren Pind var udviklingsminister, eller ”frihedsminister” som han kaldte sig. Det var i øvrigt efter forarbejde fra blandt andre Ulla Tørnæs.
De danske partier har bånd til søsterpartier rundt omkring i verden. Men det kan noget særligt, når en organisation som DIPD rækker ud og tilbyder at hjælpe med at opbygge demokratiske institutioner baseret på flerpartisystemer. Fordi det sker på baggrund af et tværpolitisk samarbejde.
I over 12 år har DIPD og de danske partier samarbejdet med politiske partier og andre demokratiske kræfter i 25 lande i Afrika, Mellemøsten, Asien, Latinamerika og Østeuropa.
Det sker i respekt for kulturen og historien i de lande, man er i dialog med. Samarbejdet med lokale kræfter er en hjørnesten i DIPD’s arbejde. Det er klogt. Man kommer ikke langt med løftede pegefingre.
De vestlige demokratier er stærke, men ikke ufejlbarlige. Hvis vi tager demokratiet for givet, er vi på vej til at miste det. Vi skal også hele tiden udvikle og forbedre vores eget folkestyre.
Det er en god bevidsthed at have med i bagagen, når man drager ud for at hjælpe de steder, hvor demokratiet står svagere end i Danmark.
Jeg ønsker DIPD og andre demokratiforkæmpere et godt arbejdsår[.]