Kære alle sammen
Tak for invitationen til at kommer her i dag.
Er det for sent at ønske godt nytår? Jeg var selv lidt i tvivl, før jeg kom.
Ifølge Inge Corell, den navnkundige Emma Gads arvtager, er det indholdsløst at sige godt nytår et par dage ind i januar. Vi har sagt og hørt lykønskningen så mange gange, at den ikke længere giver mening.
Jeg trodser Inge Corells råd og ønsker LIF og alle andre tilstede et godt arbejdsår. Det hører sig til ved en nytårskur, synes jeg.
LIF har bedt mig tage en temperatur på det danske demokrati. Det er en udfordring, som jeg med glæde gerne tager imod.
Jeg vil sige noget om folkestyret som et fælles ansvar. Hvor alle kan og skal være med. Borgere, foreninger og professionelle interesseorganisationer. Demokratiet er ikke kun et anliggende for 179 folketingsmedlemmer.
Jeg vil nærme mig emnet ved at tage udgangspunkt i lægemidler og sundhed, når LIF nu er dagens vært.
-----
At fremstille lægemidler er et gammelt fag med en lang tradition. De første apoteker i 1600-tallet var krostuer, hvor apotekeren fremstillede miksturer og piller i baglokalet. Det må være derfra, udtrykket pilletriller stammer. Apotekerne skulle have en kongelig bevilling til at drive deres erhverv. Det var datidens autorisation.
Gennem de sidste 100 år har lægemiddelproduktionen ændret sig markant. Fra håndværk til avanceret industriproduktion.
Det offentlige tilsyn på området er tilsvarende gået op i gear. Lægemiddelstyrelsen har 650 medarbejdere til at sikre kvaliteten af lægemidlerne på det danske marked.
I dag repræsenterer LIF 39 højteknologiske virksomheder med 33.000 arbejdspladser. En årlig eksport på 136 milliarder kroner og årlige investeringer i forskning på 11 milliarder.
Lægemidler og sundhedsområdet er en af Danmarks stærke erhvervssektorer. Vi har læger, forskere og virksomheder i international topklasse i landet. Til gavn for vores sundhed og helbred, uddannelser, ja hele det danske samfund. Mange har også aktier i medicinalbranchen gennem de investeringer, som pensionsselskaberne foretager. Som regel med et godt afkast.
LIF arbejder på et område, der er knyttet sammen med forestillingen om, hvad det moderne velfærdssamfund skal kunne levere til borgerne.
Vi lever – heldigvis – længere. Det presser vores sundhedssystem og ældrepleje. Der bliver solgt flere lægemidler end nogensinde. Det offentliges udgifter til medicintilskud stiger. Også af den grund er der stor politisk interesse for medicinalindustrien.
Hospitaler og sundhed er noget, som folk går meget op i. Det var også det emne, der lå øverst hos vælgerne op til folketingsvalget. Foran klima og miljø. Økonomi og skat kom helt nede på femtepladsen.
Sundhed har også en fremtrædende plads i den nye regerings politiske program. Der er blandt andet fokus på en ny strategi for life science.
Det placerer en sundhedsaktør som LIF helt oppe i toppen af den politiske dagsorden.
LIF arbejder i spændingsfeltet mellem forretning, lovgivning, politik og etik. LIF kommunikerer med offentligheden for at påvirke rammevilkårene for foreningens virksomheder. Det er naturligt for en brancheorganisation.
I dag er der ikke nogen virksomhed eller branche, der kan overleve, hvis man ikke kan begrunde, hvorfor man eksisterer.
Hvis man ikke kan forklare sig, kan man ikke forsvare sig den dag, man bliver ramt af en møgsag. Den gamle leveregel om, at den, der lever stille, lever godt, gælder ikke mere.
Virksomheder agerer i samfundet og skal kunne gøre rede for deres værdier. Det er ikke nok at tjene penge til aktionærerne. Det økonomiske sprog er for smalt til at kommunikere i offentligheden.
Det er derfor, LIF har defineret sig selv med vision og mission og er aktive i medierne som andre store interesseorganisationer.
En søgning i Infomedia over det seneste år kommer op med flere hundrede hits med LIF. Også når man renser søgningen for navnebroren i sportsverdenen. LIF deler nemlig forkortelse med Langeskov Idræts Forening.
LIF er også aktiv på de sociale medier. Primært på Twitter, hvor LIF tweeter om sundhed, velfærd, viden, vækst og velstand. Emner, der favner bredt og melder organisationen ind i den fælles samtale om, hvordan det danske samfund skal være i fremtiden.
I dag er de sociale medier en vigtig kanal for politikere, virksomheder og organisationer. Hvis man ikke findes her, findes man ikke.
De sociale medier er nok den største forandring, der er sket i de år, hvor jeg har været i politik.
Da jeg stilede op, gjaldt det om at gå til vælgermøder og skrive læserbreve. Besøge skoler og virksomheder i kredsen. Nu skal man poste indlæg og svare på kommentarer på Facebook, Twitter, TikTok og hvad medierne ellers hedder.
Arbejdet i Folketinget er efter min mening det naturlige udgangspunkt for den politiske samtale. Det er her, politikere taler med hinanden, lytter og bliver klogere. Det er også her, interesserede borgere og organisationer taler med politikerne ud fra en fælles interesse i at gøre Danmark bedre.
Jeg ved fra Sundhedsudvalget, at LIF er en aktiv og professionel interesseorganisation, der afgiver gode høringssvar. Det giver åbenhed og transparens i lovgivningsarbejdet.
Det får mig til at fremhæve min pointe om demokrati som et fælles anliggende. Det handler ikke kun om at gå hen på den lokale skole og sætte et kryds på en stemmeseddel hvert fjerde år.
Demokrati og beslutningsprocesser har brug for, at vi alle sammen bidrager. Med holdninger. Med faglig viden. Her spiller LIF og andre interesseorganisationer en vigtig rolle. Folketingsmedlemmer er ikke alvidende. De har brug for faglige input. De har brug for at høre fra dem, der ved, hvor skoen trykker.
Lobbyister er i min bog ikke et skældsord. Det ville også være mærkeligt. Jeg har selv stået i spidsen for en interesseorganisation for landmænd med grise og køer.
Enhver samtale bygger på skrevne og uskrevne regler. Når parter med forskellige interesser taler sammen, er det særlig vigtigt med klare spilleregler.
Det havde jeg lejlighed til at nævne for nylig, da jeg talte for 30 nye folketingsmedlemmer ved en såkaldt demokratisk bootcamp. Arrangørerne havde bedt mig sige noget om mine erfaringer som folketingsmedlem.
Jeg gav mine nye kolleger det råd, at de skulle få overblik over de mange interessenter, som et folketingsmedlem har. En af dem er brancheorganisationerne.
De kan både være til stor hjælp - og til stor gene. De kan i værste tilfælde spilde medlemmernes tid eller endnu værre kaste dem under bussen, hvis medlemmerne er uopmærksomme og kommer til at lade sig spænde for en vogn.
Men interesseorganisationerne kan også være til stor hjælp. Christiansborg er en stor boble, og der er risiko for, at vi bliver lidt indspiste derinde. Vi har spisesteder, kiosk, frisør og motionsrum. Interesseorganisationer hjælper med at prikke hul på boblen og bygge bro til det praktiske liv.
De peger på behov for ændringer og gør opmærksom på eventuelle konsekvenser ved lovforslag. De hjælper med at gøre lovgivningsarbejdet bedre. Det er noget, som folketingsmedlemmerne sætter pris på. Vi vil gerne blive klogere. Det er derfor, udvalgene modtager deputationer og tager på besøg i virkeligheden.
Det er vigtigt, at interesseorganisationer forstår og respekterer forskellen mellem faglighed og politik.
Det ene er ikke rigtigere end det andet, men to forskellige verdener. Med forskellige rationaler og hensyn.
-----
Mit eget bidrag til den demokratiske samtale bliver af en helt anden karakter, end jeg havde forestillet mig for blot et par måneder siden.
Personligt var det en ære at blive valgt som formand for Folketinget. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at lande dén post.
Derfor behøvede jeg ikke lang betænkningstid, da min partiformand ringede og spurgte, om jeg ville kandidere til formandsposten.
Normalt har jeg et godt sovehjerte, men den nat lå jeg uroligt. Tankerne kørte rundt i mit hoved som en kugle i en gammeldags flippermaskine.
Jeg var på det rene med, at der måske ville være flertal for en anden kandidat. Det havde jeg ikke problemer med. Man skal ikke gå ind i politik, hvis man er bange for at tabe. Det er en del af gamet.
Det var en kæmpe glæde, da jeg dagen efter kunne konstatere, at der var bred opbakning til mit kandidatur.
Jeg har nu været formand i lidt over to måneder. Som ny formand springer du op på et løbebånd, der allerede kører i fuld fart. Du skal løbe med. Ellers bliver du smidt af.
Min læringskurve har været stejl. Inden for den første måned måtte jeg irettesætte et medlem for at bande fra Folketingets talerstol. Jeg måtte også afbryde et møde, fordi der var demonstranter i tilhørerlogen.
Min hovedopgave er nu at sørge for, at lovgivningsarbejdet foregår efter grundloven og Folketingets forretningsorden. Og at Folketinget kan føre en effektiv kontrol med regeringen.
Jeg er normalt et holdningsmenneske. Ingen kan beskylde mig for at putte med mine holdninger. Men fremover vil jeg ikke blande mig i den daglige politik. Det kan medlemmerne sagtens klare uden mig.
Det ærgrer det mig, at folketingsmedlemmer scorer dårligt i undersøgelser, hvor folk bliver bedt om at vurdere de faggrupper, de har tillid til. Folketingsmedlemmer ligger helt i bunden.
Dårligere end journalister, ejendomsmæglere og bilsælgere. Det er bestemt gode mennesker. Jeg synes bare, at mine kolleger fortjener at komme højere op på listen.
Jeg er ikke ude på at bashe medierne, men de bærer et ansvar ved at fokusere mere på uenigheder og proces end på det politiske indhold. Det giver et fortegnet billede af folketingsarbejdet. Men vi har de medier, vi fortjener.
Gemt bort fra kameraer og mikrofoner arbejder medlemmerne seriøst med lovforslag i sal og udvalg.
Faktisk er det sådan, at 80 procent af alle lovforslag bliver vedtaget med opbakning fra 80 procent af med-lemmerne. Det er dansk parlamentarisme kogt ind til en maggiterning.
Et magtskifte betyder ikke automatisk, at lovgivning bliver rullet tilbage. Det giver kontinuitet og stabilitet.
Borgere og virksomheder har godt af at kende rammevilkårene. Så borgerne kan lægge planer for deres liv. Så virksomhederne kan investere og udvikle sig i tiltro til fremtiden.
Det er svært at sige skidt til. Det er jysk for rigtig godt. Folketingsmedlemmerne er meget bedre end deres rygte.
Endnu engang godt nytår.
Tak for invitationen til at kommer her i dag.
Er det for sent at ønske godt nytår? Jeg var selv lidt i tvivl, før jeg kom.
Ifølge Inge Corell, den navnkundige Emma Gads arvtager, er det indholdsløst at sige godt nytår et par dage ind i januar. Vi har sagt og hørt lykønskningen så mange gange, at den ikke længere giver mening.
Jeg trodser Inge Corells råd og ønsker LIF og alle andre tilstede et godt arbejdsår. Det hører sig til ved en nytårskur, synes jeg.
LIF har bedt mig tage en temperatur på det danske demokrati. Det er en udfordring, som jeg med glæde gerne tager imod.
Jeg vil sige noget om folkestyret som et fælles ansvar. Hvor alle kan og skal være med. Borgere, foreninger og professionelle interesseorganisationer. Demokratiet er ikke kun et anliggende for 179 folketingsmedlemmer.
Jeg vil nærme mig emnet ved at tage udgangspunkt i lægemidler og sundhed, når LIF nu er dagens vært.
-----
At fremstille lægemidler er et gammelt fag med en lang tradition. De første apoteker i 1600-tallet var krostuer, hvor apotekeren fremstillede miksturer og piller i baglokalet. Det må være derfra, udtrykket pilletriller stammer. Apotekerne skulle have en kongelig bevilling til at drive deres erhverv. Det var datidens autorisation.
Gennem de sidste 100 år har lægemiddelproduktionen ændret sig markant. Fra håndværk til avanceret industriproduktion.
Det offentlige tilsyn på området er tilsvarende gået op i gear. Lægemiddelstyrelsen har 650 medarbejdere til at sikre kvaliteten af lægemidlerne på det danske marked.
I dag repræsenterer LIF 39 højteknologiske virksomheder med 33.000 arbejdspladser. En årlig eksport på 136 milliarder kroner og årlige investeringer i forskning på 11 milliarder.
Lægemidler og sundhedsområdet er en af Danmarks stærke erhvervssektorer. Vi har læger, forskere og virksomheder i international topklasse i landet. Til gavn for vores sundhed og helbred, uddannelser, ja hele det danske samfund. Mange har også aktier i medicinalbranchen gennem de investeringer, som pensionsselskaberne foretager. Som regel med et godt afkast.
LIF arbejder på et område, der er knyttet sammen med forestillingen om, hvad det moderne velfærdssamfund skal kunne levere til borgerne.
Vi lever – heldigvis – længere. Det presser vores sundhedssystem og ældrepleje. Der bliver solgt flere lægemidler end nogensinde. Det offentliges udgifter til medicintilskud stiger. Også af den grund er der stor politisk interesse for medicinalindustrien.
Hospitaler og sundhed er noget, som folk går meget op i. Det var også det emne, der lå øverst hos vælgerne op til folketingsvalget. Foran klima og miljø. Økonomi og skat kom helt nede på femtepladsen.
Sundhed har også en fremtrædende plads i den nye regerings politiske program. Der er blandt andet fokus på en ny strategi for life science.
Det placerer en sundhedsaktør som LIF helt oppe i toppen af den politiske dagsorden.
LIF arbejder i spændingsfeltet mellem forretning, lovgivning, politik og etik. LIF kommunikerer med offentligheden for at påvirke rammevilkårene for foreningens virksomheder. Det er naturligt for en brancheorganisation.
I dag er der ikke nogen virksomhed eller branche, der kan overleve, hvis man ikke kan begrunde, hvorfor man eksisterer.
Hvis man ikke kan forklare sig, kan man ikke forsvare sig den dag, man bliver ramt af en møgsag. Den gamle leveregel om, at den, der lever stille, lever godt, gælder ikke mere.
Virksomheder agerer i samfundet og skal kunne gøre rede for deres værdier. Det er ikke nok at tjene penge til aktionærerne. Det økonomiske sprog er for smalt til at kommunikere i offentligheden.
Det er derfor, LIF har defineret sig selv med vision og mission og er aktive i medierne som andre store interesseorganisationer.
En søgning i Infomedia over det seneste år kommer op med flere hundrede hits med LIF. Også når man renser søgningen for navnebroren i sportsverdenen. LIF deler nemlig forkortelse med Langeskov Idræts Forening.
LIF er også aktiv på de sociale medier. Primært på Twitter, hvor LIF tweeter om sundhed, velfærd, viden, vækst og velstand. Emner, der favner bredt og melder organisationen ind i den fælles samtale om, hvordan det danske samfund skal være i fremtiden.
I dag er de sociale medier en vigtig kanal for politikere, virksomheder og organisationer. Hvis man ikke findes her, findes man ikke.
De sociale medier er nok den største forandring, der er sket i de år, hvor jeg har været i politik.
Da jeg stilede op, gjaldt det om at gå til vælgermøder og skrive læserbreve. Besøge skoler og virksomheder i kredsen. Nu skal man poste indlæg og svare på kommentarer på Facebook, Twitter, TikTok og hvad medierne ellers hedder.
Arbejdet i Folketinget er efter min mening det naturlige udgangspunkt for den politiske samtale. Det er her, politikere taler med hinanden, lytter og bliver klogere. Det er også her, interesserede borgere og organisationer taler med politikerne ud fra en fælles interesse i at gøre Danmark bedre.
Jeg ved fra Sundhedsudvalget, at LIF er en aktiv og professionel interesseorganisation, der afgiver gode høringssvar. Det giver åbenhed og transparens i lovgivningsarbejdet.
Det får mig til at fremhæve min pointe om demokrati som et fælles anliggende. Det handler ikke kun om at gå hen på den lokale skole og sætte et kryds på en stemmeseddel hvert fjerde år.
Demokrati og beslutningsprocesser har brug for, at vi alle sammen bidrager. Med holdninger. Med faglig viden. Her spiller LIF og andre interesseorganisationer en vigtig rolle. Folketingsmedlemmer er ikke alvidende. De har brug for faglige input. De har brug for at høre fra dem, der ved, hvor skoen trykker.
Lobbyister er i min bog ikke et skældsord. Det ville også være mærkeligt. Jeg har selv stået i spidsen for en interesseorganisation for landmænd med grise og køer.
Enhver samtale bygger på skrevne og uskrevne regler. Når parter med forskellige interesser taler sammen, er det særlig vigtigt med klare spilleregler.
Det havde jeg lejlighed til at nævne for nylig, da jeg talte for 30 nye folketingsmedlemmer ved en såkaldt demokratisk bootcamp. Arrangørerne havde bedt mig sige noget om mine erfaringer som folketingsmedlem.
Jeg gav mine nye kolleger det råd, at de skulle få overblik over de mange interessenter, som et folketingsmedlem har. En af dem er brancheorganisationerne.
De kan både være til stor hjælp - og til stor gene. De kan i værste tilfælde spilde medlemmernes tid eller endnu værre kaste dem under bussen, hvis medlemmerne er uopmærksomme og kommer til at lade sig spænde for en vogn.
Men interesseorganisationerne kan også være til stor hjælp. Christiansborg er en stor boble, og der er risiko for, at vi bliver lidt indspiste derinde. Vi har spisesteder, kiosk, frisør og motionsrum. Interesseorganisationer hjælper med at prikke hul på boblen og bygge bro til det praktiske liv.
De peger på behov for ændringer og gør opmærksom på eventuelle konsekvenser ved lovforslag. De hjælper med at gøre lovgivningsarbejdet bedre. Det er noget, som folketingsmedlemmerne sætter pris på. Vi vil gerne blive klogere. Det er derfor, udvalgene modtager deputationer og tager på besøg i virkeligheden.
Det er vigtigt, at interesseorganisationer forstår og respekterer forskellen mellem faglighed og politik.
Det ene er ikke rigtigere end det andet, men to forskellige verdener. Med forskellige rationaler og hensyn.
-----
Mit eget bidrag til den demokratiske samtale bliver af en helt anden karakter, end jeg havde forestillet mig for blot et par måneder siden.
Personligt var det en ære at blive valgt som formand for Folketinget. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at lande dén post.
Derfor behøvede jeg ikke lang betænkningstid, da min partiformand ringede og spurgte, om jeg ville kandidere til formandsposten.
Normalt har jeg et godt sovehjerte, men den nat lå jeg uroligt. Tankerne kørte rundt i mit hoved som en kugle i en gammeldags flippermaskine.
Jeg var på det rene med, at der måske ville være flertal for en anden kandidat. Det havde jeg ikke problemer med. Man skal ikke gå ind i politik, hvis man er bange for at tabe. Det er en del af gamet.
Det var en kæmpe glæde, da jeg dagen efter kunne konstatere, at der var bred opbakning til mit kandidatur.
Jeg har nu været formand i lidt over to måneder. Som ny formand springer du op på et løbebånd, der allerede kører i fuld fart. Du skal løbe med. Ellers bliver du smidt af.
Min læringskurve har været stejl. Inden for den første måned måtte jeg irettesætte et medlem for at bande fra Folketingets talerstol. Jeg måtte også afbryde et møde, fordi der var demonstranter i tilhørerlogen.
Min hovedopgave er nu at sørge for, at lovgivningsarbejdet foregår efter grundloven og Folketingets forretningsorden. Og at Folketinget kan føre en effektiv kontrol med regeringen.
Jeg er normalt et holdningsmenneske. Ingen kan beskylde mig for at putte med mine holdninger. Men fremover vil jeg ikke blande mig i den daglige politik. Det kan medlemmerne sagtens klare uden mig.
Det ærgrer det mig, at folketingsmedlemmer scorer dårligt i undersøgelser, hvor folk bliver bedt om at vurdere de faggrupper, de har tillid til. Folketingsmedlemmer ligger helt i bunden.
Dårligere end journalister, ejendomsmæglere og bilsælgere. Det er bestemt gode mennesker. Jeg synes bare, at mine kolleger fortjener at komme højere op på listen.
Jeg er ikke ude på at bashe medierne, men de bærer et ansvar ved at fokusere mere på uenigheder og proces end på det politiske indhold. Det giver et fortegnet billede af folketingsarbejdet. Men vi har de medier, vi fortjener.
Gemt bort fra kameraer og mikrofoner arbejder medlemmerne seriøst med lovforslag i sal og udvalg.
Faktisk er det sådan, at 80 procent af alle lovforslag bliver vedtaget med opbakning fra 80 procent af med-lemmerne. Det er dansk parlamentarisme kogt ind til en maggiterning.
Et magtskifte betyder ikke automatisk, at lovgivning bliver rullet tilbage. Det giver kontinuitet og stabilitet.
Borgere og virksomheder har godt af at kende rammevilkårene. Så borgerne kan lægge planer for deres liv. Så virksomhederne kan investere og udvikle sig i tiltro til fremtiden.
Det er svært at sige skidt til. Det er jysk for rigtig godt. Folketingsmedlemmerne er meget bedre end deres rygte.
Endnu engang godt nytår.