Kære alle sammen. Kære forskerspirer.
Jeg har glædet mig til at være med til at uddele årets Forskerspirepriser. For det er en ære at fejre unge som jer, der er med til at gøre Danmark klogere. Men først vil jeg tage jer med en tur tilbage til 1800–tallet.
Her går en ung mand på jeres alder rundt i Berlin og keder sig. Hans mor har tvunget ham til at studere økonomi og minedrift – datidens svar på en stilling hos Mærsk. Men det er vores unge mand ikke tilfreds med.
Han vil hellere dykke dybt i naturvidenskabens gåder. Og så føler han med egne ord ”en voldsom og dragende uro i sindet”. En trang til at udvide sin horisont. Da han bliver lidt ældre, drager han derfor af sted til Sydamerika.
Alt på rejsen fanger hans interesse: temperaturen i havet, fiskene, der lever i det, planterne han finder på sin vej.
Det er ikke en rejse på businessclass. En elektrisk ål giver ham voldsomt stød. Han får feber ude i junglen – langt fra læger og hospitaler. Og historien fortæller også, at han kæntrer med sin kano i en flod fyldt med sultne krokodiller.
Men han slipper godt fra. Ja, og mere end det.
Han samler sine rejseoptegnelser i et digert værk og bliver kendt i hele verden som grundlæggeren af den moderne geografi.
Mandens navn er Alexander Von Humboldt.
Så hvorfor fortæller jeg jer den historie om en ung mand, der levede for 200 år siden?
Det gør jeg, fordi I måske har mere til fælles med Humboldt, end I tror. Nemlig nysgerrigheden.
Nysgerrigheden spiller en vigtig rolle for Humboldts skæbne. Det er den, der bringer ham til at udforske det ukendte. Det er den, der gør, at han omhyggeligt nedskriver alt, hvad han ser og oplever på sine rejser.
Og ultimativt er det Humboldts nysgerrighed og videbegær, der gør, at vi i dag kan bygge videre på hans vigtige viden om økosystemer, planter og dyr.
Projekter med gode spørgsmål
Når jeg ser jeres projekter, er de også fulde af spørgsmål. Spørgsmål som:
Hvad betyder den kristne tro for unge danskere?
Hvordan indvirker stress på Tourettes Syndrom?
Hvad betyder god klasseledelse for unges trivsel i gymnasiet?
Det er gode spørgsmål. Spørgsmål, der viser, at også I – som Humboldt – er nysgerrige på verden omkring jer.
Undervejs i jeres projekter er mit gæt, at I også er stødt på forhindringer. Det er måske ikke ligefrem elektriske ål eller junglefeber, der har sinket jer. Så havde jeg nok hørt om det.
Men måske har I oplevet mere moderne forhindringer: I har måske læst lange artikler, I ikke har kunnet bruge til noget. Stillet de forkerte spørgsmål. Lavet fejl, der har sendt jer i den forkerte retning.
Det hører med, når man går nye veje.
Og nu står I her og er i mål med Projekt Forskerspirer.
Det er flot. Og jeg vil gerne rose jer for jeres store indsats.
Jeg ved, at projektet har krævet tid og energi. Tid og energi fra andre ting, som I i sagens natur har måttet prioritere fra. Netflix, for eksempel. Fester og fritidsinteresser.
Men som en af forskerspirerne er citeret for at sige i kataloget:
”Jeg har ikke problemer med at finde tid. Jeg prioriterer bare streaming fra.”
Det er blomsten af Danmarks ungdom, der taler her.
En fremtid som forsker
Jeg håber, at forløbet har tændt en flamme i jer. I det mindste en gnist.
For vi har brug for flere forskerspirer, der kan stille gode spørgsmål og dele jeres viden med vi andre. Ligesom Humboldt og alle andre store forskere før jer, har gjort det.
Det at blive forskerspire kan faktisk betyde begyndelsen på lidt af et forskereventyr.
Det gjorde det for eksempel for Kristine Rysbjerg Munk. Hun deltog i Projekt Forskerspirer for tre år siden. Hendes projekt handlede om, hvordan man kan få flere unge til at stemme, når der er valg i Danmark. I dag læser hun på University of Manchester og har allerede vundet endnu en forskerpris på baggrund af sit forskerspireprojektet.
Eller Lonnie Grove Petersen. Hun vandt i 1999 Forskerspireprisen for sit projekt om blodtryk målt i vægtløshed. I dag er hun forsker her på Københavns Universitet. Og har modtaget en Sapere Aude talent-pris på 144.000 kroner.
Vi skaber rammerne, forskerne skaber resultaterne
Vi vil gerne skabe gode betingelser for, at unge som jer kan vælge at gå forskervejen. Det kræver blandt andet, at der er midler at søge for alle aldersgrupper. Derfor har vi for nyligt afsat 50 millioner kroner målrettet til talentfulde yngre forskere.
Det er midler, man kan søge til forskning, der er fri og nysgerrighedsdrevet. Forskning som jeres, der sigter mod at forstå noget hidtil uopklaret. Så mulighederne er derude.
Vi politikere kan sætte rammerne. Men det er forskere, som jer, der kan levere resultaterne. Det gør I bedst ved at blive ved med at lytte til jeres nysgerrighed og følge, hvor den end tager jer hen.
Naturligvis handler god forskning om andet end nysgerrighed. For eksempel er det vigtigt at vide noget. Og det er vigtigt at kunne beherske den videnskabelige metode, så man kan arbejde metodisk og nå frem til gode resultater.
Men sagen er jo, at vi i fremtiden kan få al den viden, vi ønsker, ved at trykke på en knap: Hele kongerækkerne, den lille tabel, og hvordan vi staver til mayonnaise.
Det er først, når vi stopper med at undres, at det går galt. Undres over, at vi endnu ikke har en kur mod kræft. Undres over, at plastik bliver ved med at hobe sig op som isbjerge i vores have. Eller undres over, hvorfor vi frygter terror så meget, når der er større sandsynlighed for at blive kørt ned i trafikken, som ét af jeres projekter beskriver.
For når vi stopper med at undres og stille spørgsmål, går tingene i stå. Så får vi stilstand og fastlåste tanker.
Bliv ved med at stille spørgsmål
Så derfor, kære spirer:
Bliv ved med at være nysgerrige. Bliv ved med at søge viden. Bliv ved med at stille spørgsmål om alt fra årsagerne til dysplasi til feminismens relevans for unge i dag. Præcis som jeg har set, I har gjort i jeres posters.
I gør Danmark klogere. Og hvem ved, måske der gemmer sig en fremtidig Humboldt blandt de 12 nominerede til Årets Forskerspireprojekt.
Om lidt skal vi afsløre vinderne. Men inden da vil jeg godt rette en særlig tak til juryen og til Københavns Universitet for at drive projektet.
Tak til forskere og koordinatorer, der har taget ansvar og hånd om forskerspirerne de sidste måneder.
Og endelig, tak til alle jer forældre og familiemedlemmer, som har bakket forskerspirerne op. Bliv endelig ved med det! Nu vil jeg ikke trække tiden længere. For nu er det blevet tid til kåringen af Årets Forskerspirer 2017.