Statsminister Mette Frederiksens tale til KL-topmøde 2025

Kære alle sammen.

Tak for at måtte sende jer en hilsen i dag, nu hvor jeg ikke kan være med i Aalborg.

Kommunalpolitisk Topmøde 2025 er et helt særligt et af slagsen.

Ikke kun fordi, vi er i et valgår.

Men fordi vi i år siger farvel til ikke bare én, men til adskillige mennesker, der har farvet det kommunale danmarkskort i årtier.

Du, Mogens Gade, har sagt, at dét at være borgmester er verdens bedste job. Og at du kommer til at savne det helt vildt. Men også, at du glæder dig til at komme ned på fuld tid.

Jeg gætter på, at mange af dine kolleger kan genkende det.

Mange af jer har været i kommunalpolitik i både halve og hele menneskealdre.

I var der før strukturreformen. Før finanskrisen og før corona.

Dengang der stadig var noget, der hed Thyborøn-Harboøre og Brovst Kommune.

Ja, måske endda før nogen fandt på at gøre Lars Løkke til viceborgmester i Græsted-Gilleleje.

Tænk, hvad I ikke har været med til.

Siden du blev borgmester, Erik Flyvholm, har Lemvig sat gang i en markant omstilling til grøn energi. Mere end 90 procent af jeres elforbrug er dækket af grøn og lokalproduceret el. Det er danmarksrekord.

Mens du har stået i spidsen for Holstebro, H.C., så har I oplevet stigende indbyggertal i 12 af de seneste 13 år. Og til sommer kan jeres unge læse en fuld læreruddannelse i netop Holstebro.

Og du, Marcel Meijer, har kæmpet ihærdigt for, at det ikke skal være dyrere at tage færgen, end at køre på landevejen. Og for hurtigfærgen til Samsø. Til gavn og glæde for både dine egne øboere og til alle turisterne udefra.

 

* * *

Både I og jeg kender godt sandheden: Vi kan træffe nok så mange beslutninger inde på Christiansborg. Om alt imellem himmel og jord fra velfærd til grøn omstilling.

Men når det handler om at få det til at ske i virkeligheden. Så er det jeres beslutninger, og det er jeres arbejde, der gør hele forskellen.

Når de mindste børn skal have plads i en tryg daginstitution. Og de lidt større skal i skole og på fritidshjem.

Når vores gamle har brug for hjælp og omsorg.

Eller når der skal anlægges en ny cykelsti, en multihal eller en vindmøllepark.

Så er det jer, og det jeres medarbejdere, der står klar.

Kære alle jer, der lige om lidt stopper i lokalpolitik.

Og kære alle I andre, der arbejder i demokratiets tjeneste.

Tak.

Tak for jeres utrættelige indsats for at gøre jeres kommuner og hele vores lille fantastiske land til et endnu bedre sted at bo, arbejde og leve i.

* * *


Vi har brug for mennesker, der tør.

Vi har brug for mennesker, der tør tage ansvaret på sig.

Europa står i en skæbnestund.

Og vi er i den farligste sikkerhedspolitiske situation siden 1940’erne.

Det, vi gør nu på den helt korte bane er med til at afgøre vores kontinents fremtid.

Vi skal øge vores modstandskraft.

Vi skal opruste militært.

Vi skal opruste demokratisk.

Det bliver dyrt. Det bliver rigtigt dyrt. Og derfor er det en fælles opgave for alle os, der vil passe på vores velfærdssamfund. At vi passer på velfærden i de kommende år. Det er helt afgørende med den nødvendige sociale balance.

Og at vi viser, at vores samfundsmodel er den bedste til at løse de udfordringer, vi står over for.

På den grønne omstilling, som er afgørende for vores klode.

På den kvalitet i velfærden, som danskerne med rette forventer og har brug for.

Og på sammenhængskraften, der er selve forudsætningen for vores fællesskab.

Og på styrkelsen af vores forsvar og beredskab, der er nødvendig for at beskytte vores land.

Vi skal gøre vores samfund mere robust. Så vi er rustet til at håndtere en ny virkelighed med alvorlige og komplekse trusler. Fra det voldsomme vejr. Til cyberangreb. Til hybridkrig.

Og det er en opgave, hvor I kommuner og jeres beredskab spiller en vigtig rolle.

Hvis ikke, vi kan det. Hvis ikke, vi giver de svar og de løsninger, der er brug for i en så vanskelig tid som nu.

Og hvis ikke, vi i Europa er i stand til at tilbyde vores borgere gode trygge liv. Med muligheder og sikkerhed. Så har vi selv banet vejen for, at andre kan træde ind.

Nye stærke mænd. Autokrater. Kræfter, der ikke vil demokratiet.

Så opgaven er sådan set ret klar.

Vi skal død og pine løse de udfordringer, vi står over for. Hvad enten det gælder sikkerhed, velfærd, den dårlige integration, grøn energi eller at skabe ny arbejdspladser.

Vi skal vise en vej, der er ansvarlig og retfærdig, og som kan være med til at udvikle Danmark.

Så vi skaber arbejdspladser, skaber velstand og sikrer vores velfærd.

Og så vores lille fantastiske land også i fremtiden er verdens bedste sted at bo og leve.

 
* * *

Demokratiet er jo selve nerven i vores samfund. Og ingen steder folder det sig smukkere ud end i landets kommuner.

I foreningerne. På gågaderne. Og i byrådssalene.

Det brede politiske samarbejde, det er jo ikke noget Lars, Troels og jeg fandt på en mørk decemberaften på Marienborg.

Det er jo sådan set jeres idé.

Det lokale demokrati lever i Danmark, som det har gjort det i mere end 150 år.

Men der er brug for, at vi værner om det. Og styrker det.

For ligesom vores demokrati nu er udfordret udefra, så er det altså også under pres indefra.

Vi ser det mere og mere. Desværre.

Had. Chikane. Trusler. Mod politikere, der tør stille sig frem.

I mailboksen. I kommentarsporet på de sociale medier. Og desværre engang i mellem sågar i jeres hjem.

Alle med det samme formål nemlig at intimidere og måske skabe frygt hos jer og jeres kære.

Vi er nu der, hvor halvdelen af landets lokalpolitikere har oplevet chikane.

Og når flere af jer og mere end halvdelen af danskerne afholder sig fra at deltage i debatter på sociale medier på grund af den hårde tone.

Så står vi med et stort demokratisk problem. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved.

Og som land må vi sige fra.

For ellers så risikerer vi jo, at det had udvikler sig.

Så der en dag er en, der på en taxatur udpeger dit hus og fremsætter dødstrusler, så du må isoleres på rådhuset.

Så der en dag står kampklart politi med maskinpistoler i dit eget hjem. Klar til at føre dig til en sikker adresse.

Så der en dag er en eller flere, der stopper en flaske med papir og brændbar væske og kaster det mod dit hus, mens du og din søn er hjemme.

De her tre eksempler er ikke noget, jeg finder på. Det er helt konkrete hændelser, som Birgit, Tonni og du Pernille har været udsat for.

Det gør mig både ked af det, men det gør mig også meget meget vred.

Og det siger sig selv, at det er meget langt fra det Danmark, vi ønsker.

Alle os, der er politikere, vi skal kunne tåle meget. Men vi skal ikke kunne tåle alt. Og vores familier, ja de skal slet ikke.

Og når der er nogle, der forsøger at sætte en stopper for jeres politiske arbejde ved at true jer eller jeres familier, så er vi inde ved demokratiets grundvilkår.

Derfor har vi i regeringen besluttet os for en række tiltag, der skal gøre hverdagen mere tryg for jer og andre folkevalgte.

Som folkevalgt politiker, skal man jo bruge sin tid på det, det handler om. Politik. Og man være tryg. Selvfølgelig skal du det.

Fundamentet for et demokrati det er, at der er en åben og fri politisk debat.

Og det kan kun lade sig gøre, hvis truslerne og chikanen falder bort.

Og det kan kun lade sig gøre, hvis ikke vi lader misinformation og anden påvirkning komme til os udefra.

 
* * *

 
Og her kommer kunstig intelligens til at spille en større og større rolle.

Udviklingen af en stadig mere avanceret kunstig intelligens kan på den ene side være en trussel mod vores demokrati.

I de forkerte hænder kan den bruges til at afspore og undergrave den demokratiske samtale.

Det har vi en meget stor opgave i at skærme os imod. Og vi har travlt.

Men på den anden side – og det skal vi holde fast i – så åbner de nye computerkræfter nogle kolossale muligheder.

Også for vores velfærdssamfund.

Lad mig bare lige her indledningsvist sige: Det handler ikke om, at nærvær og omsorg i ældreplejen skal overlades til robotter. Eller at vores børn fremover skal undervises af en chatbot. Aldrig.

Det handler om, at vi kan bruge den kunstige intelligens til at gøre nogle ting lettere, hurtigere og bedre.

Det kan være på administrationen. Det kan være på den mere simple sagsbehandling. På vagtplanlægning. Så vi kan bruge medarbejdernes tid på det, der er det vigtige, nemlig relationer.

Og mange af jer er allerede i gang.

Vi er som land et af de mest digitaliserede lande i verden.

Og sammen har vi – kommuner, regioner og regeringen – sat os et ret ambitiøst mål:

Den offentlige sektor i Danmark skal være verdensførende i anvendelsen af kunstig intelligens.

Det er godt, at vi sammen har sat det mål.

For der er allerede nu nogle rigtig gode eksempler på, hvordan kunstig intelligens kan være med til at forbedre vores velfærd.

I Lemvig har man sparet næsten halvdelen af køretiden for hjemmeplejerne. Og samtidig møder de ældre nu i endnu større grad end tidligere de samme mennesker, når de får besøg derhjemme.

Og i hovedstaden har man opdaget markant flere tilfælde af brystkræft ved at bruge kunstig intelligens. Og samtidig frigjort vigtig tid for radiologerne.

Det gode arbejde det skal fortsætte.

Men i dag vil jeg foreslå, at vi sammen beslutter at sætte tempoet op.

Inden sommer ønsker jeg, at vi har fundet frem til tre store kunstig intelligens storskalaprojekter, som det fremover er muligt at rulle ud i den offentlige sektor.

Jeg vil foreslå, at vi rækker ud til dygtige danske virksomheder. Til dygtige danske forskere. Vores dygtige offentlige ansatte. Og holder en form for symposium.

Det vil sige – prøver at samle de klogeste hoveder, der ved noget om det her felt, i ét rum. Og ja, blive der et par dage.

Vi skal nok sørge for kaffe og lidt god mad. Men målet alene er ét: Nemlig få udviklet de her tre storskalaprojekter for kunstig intelligens i det danske velfærdssamfund.

Ved at lave nogle projekter, der reelt redefinerer den måde, vi arbejder på. Så vi på én gang tager nogle enorme hop ind i fremtidens velfærd.

 

* * *

 
For vi skal fortsætte med at udvikle velfærdssamfundet. Og det skal vi især i en tid, hvor vores samfundsmodel bliver testet.

Sidste år sikrede vi i regeringen – sammen med jer – det største økonomiske løft i kommunerne i mere end 15 år.

Og vi har sat gang i en omfattende frisættelse i vores velfærdssamfund.

Derfor har vi lavet reformer om alt fra folkeskole til ældre og inden længe forhåbentligt også beskæftigelse.

Og ideen med det hele er, at folkeskolelæreren og social- og sundhedshjælperen kan bruge tiden på dem, det hele handler om: nemlig borgeren.

Nu skal de store reformer ud at leve.

Og jeg ved godt, det er ikke nogen nem opgave. Den er faktisk en rigtig svær opgave.

For vejen fra Slotsholmen til jer ude i kommunerne. Og helt ud i den enkelte vuggestue, i den enkelte skole, i det enkelte forsamlingshus. Den kan være lang.

Nogle gange for lang.

Men jeg er ikke i tvivl om, at vi godt kan løfte den opgave.

Det kommer til at kræve meget af os. Og der kommer til at ske fejl.

Men det er ikke fejlene, der er vores problem.

Problemet er, at vi for tit blander os, når fejlene opstår.

Og derfor skal vi denne gang have modet til at holde nallerne væk. Og ikke reagere med nye regler, så snart nogen lufter en kritik.

Og vi skal som samfund forstå, at den samme størrelse ikke passer til det hele. Og når vi taler om vores velfærd, så er der 98 forskellige kommuner og dermed 98 forskellige modeller.

Og ja. Jeg tror på værdien af lige præcis de lokale forskelle.

 

* * *

 
Vi står over for nogle store udfordringer. Det har vi gjort før.

Og jeg er sikker på, at hvis vi holder fast i alt det, vi kan. Alt det, der gør Danmark til Danmark. Så skal vi nok klare os.

Tak for ordet.

Og hav nu et rigtig godt topmøde.