Deres Majestæt og Deres Kongelige Højheder. Kære allesammen.
Som repræsentant for Region Syddanmark er det mig en stor glæde at kunne deltage i den officielle fejring af 100 året for Genforeningen, her i 101-året efter grænsedragningen. Med folkeafstemningen og grænsedragningen i 1920 vendte Sønderjylland ikke bare hjem til Danmark, Sønderjylland blev også en del af et samlet grænseland – med den historie, det særpræg, som vi kender så godt den dag i dag.
I 101 år har grænsen nu ligget fast, og efterhånden som tiden er gået, har grænsedragningen skabt grundlag for et stærkt samarbejde og naboskab hen over grænsen, men også en respekt for og accept af mindretallene på begge sider af grænsen.
Mindretal og Flertal – Minderheit und Merhheit – lever side om side. Den dansk-tyske mindretalsmodel er efter flere års arbejde blevet nomineret til UNESCOs liste over immateriel kulturarv, og nomineringen er et bevis på, at fredelig sameksistens og kulturel mangfoldighed i det dansk-tyske grænseland er lykkedes.
I Sønderjylland er bevidstheden om at være grænseland stærk. Når vi spørger indbyggere på begge sider af grænsen, angiver langt størstedelen af tyskere og danskere i grænselandet, at de oplever at have meget til fælles, at der er en særlig identitet og tilknytning. Der er også en særlig tilknytning til Kongehuset i Sønderjylland. Det startede med Genforeningen og fortsatte med sønderjydernes helt særlige forhold til Dronning Ingrid, og det har varet ved lige siden.
Sidste år indviede Deres Kongelige Højhed Kronprinsen sammen med mig Sønderjyllands nye akutsygehus, og her formåede sønderjyderne med deres tilstedeværelse, begejstring og flag at gøre indvielsen til en sand folkefest.
I mange sønderjyske hjerter ligger der en særlig stolthed over, at Gråsten Slot gennem tiderne og gennem flere generationer har været en fast og yndet sommerresidens for Dem og Deres familie. Deres Majestæts og Deres Kongelige Højheders besøg – tidligere såvel som i denne særlige anledning – betyder meget her i Sønderjylland.
Som sønderjyde er det helt særligt at stå her i dag ved Den Gamle Grænse og fejre Genforeningen med udsigt til den smukke bronzelinje i vejen, som markerer den gamle grænse – med bevidstheden om, at historien ændrer sig og grænser drages, men kultur og tilhørsforhold skabes af folket.
For i hjerterne ved vi, hvor vi hører til!
Deres Majestæt og Deres Kongelige Højheder, kære allesammen, tak for ordet.
