Troels Lund Poulsens tale på Folkemødet på Bornholm

Indledning:

Kære Folkemøde
Danmark er et dejligt land. Bornholm er en skøn ø.

Og folkemødet er en fantastisk fejring af den frie debat.

Det er en stor glæde at få lov at stå her foran jer i dag.

Tak til Bertel for at have stået fadder til Folkemødet.

Og også tak for sangene til både Bertel og Søren. I kan glæde jer til at høre dem igen her efter min tale. 

Så er der da noget at se frem til.... 

Danmark er som sagt et dejligt land. Og Danmark er også et trygt og sikkert land. 

Men desværre ikke så trygt, som vi har været vant til.

Putins krig i Ukraine kaster mørke skygger ind over hele Europa – og også ind over Danmark.

I Ukraine kæmper de for at leve i fred og frihed. Ikke en fjern krig, men en krig der udkæmpes i vores egen baghave.

På to års dagen for krigens start – den 24. februar – var jeg inviteret til at lægge en krans og holde en tale foran den Ukrainske Ambassade i København. 

Bagefter kom der en ukrainsk kvinde hen til mig.

Med et dansk flag i hånden og det ukrainske flag rundt om sine skuldre, sagde hun: ”Tak, Danmark,”

Hun tog mine hænder, holdt dem fast og begyndte at græde.

”Tak, fordi I hjælper Ukraine”, sagde hun.

Jeg blev meget berørt, det indrømmer jeg.

Men jeg måtte også sige til hende, at det er os, der takker ukrainerne for at kæmpe. Jeg sagde: Jeres frihedskamp er også vores frihedskamp.

Derfor er det også vores ansvar, at støtte Ukraine mest muligt i deres frihedskamp.

Og det gør vi i Danmark. Vi er et af de lande i verden, der støtter allermest. Naturligvis, har jeg lyst til at sige.

For krigen er ikke alene en skæbnestund for Ukraine. Det er en skæbnestund for hele Europa. Også for Danmark. 

Det er også vores demokrati og vores måde at leve på, der trues.

For Putin stopper ikke ved Ukraine. Han vil os det ondt. Han har appetit på mere. Vurderingen er, at Rusland inden for få år både kan og vil true et NATO-land. 

Her er det vigtigt for mig at sige – ja gentage – at der ikke er en direkte militær trussel mod Danmark. Der er ikke udsigt til, at der vil stå russiske soldater i gaderne hverken på Bornholm eller andre steder i Danmark. 

Men realiteten er i dag, at Danmark og vores allierede er truet af hybridkrig. Altså en krig, der ikke kæmpes med konventionelle våben på jorden, men med cyber-angreb. 

Cyber- og sabotage-angreb, der kan lamme enkelte virksomheder og myndigheder, men også de samfundskritiske sektorer, så vi risikerer at stå uden strøm- eller vandforsyning i en periode. 

På Gotland – den svenske ø nogle få hundrede kilometer her fra Borholm, og som i øvrigt var Bertels inspiration til det danske Folkemøde - forbereder de sig på krig.

Gotland har en strategisk vigtig placering i Østersøen – og har derfor en nøglerolle i det svenske forsvar.

På Gotland forbereder de sig på et konventionelt militært angreb. Det gør de, fordi den trussel vurderes at være reel i Sverige. Men de forbereder sig ligeså meget på hybridkrig – og på at blive afskåret fra omverdenen. 

Bornholm har ikke den samme militære rolle for Danmark.

Det betyder ikke, at vi ikke skal passe på Bornholm. Det skal vi. Og det gør vi. Historien må ikke gentage sig: Vi lader selvfølgelig ikke på nogen måde Bornholm i stikken. 

Men når jeg nævner Gotland – og Sverige generelt – og jeg kunne tage Norge med – så er det selvfølgelig fordi, at man i de to lande er langt fremme med at forberede befolkningen på hybride trusler og andre kriser.

Det har de gjort i flere år nu, og derfor har jeg også lyttet til de svenske og norske erfaringer, når det handler om at være forberedt.

Men det er ikke kun hybride krigstrusler, vi skal være forberedt på.

Det er nok ikke gået nogens opmærksomhed forbi, at vi de seneste år har oplevet krisesituationer herhjemme på grund af ekstremt vejr.

Kraftig regn, oversvømmelser, storme og hårde snestorme, der har betydet, at mennesker har været i fare og været isoleret fra omverden i kortere eller længere tid.

Det skal vi være langt bedre forberedt på.

Derfor skal vi se på vores samlede beredskab – både det nationale og det kommunale. Og vi skal se på samspillet mellem de forskellige beredskaber, så vi kan sikre os, at vi har det bedst mulige værn mod fremtidige kriser.

Borgerberedskab:

Det er derfor rettidig omhu, at vi nu som borgere forbereder os på en krisesituation.

At vi hver især forbereder os på, at vi i en kortere periode kan være uden adgang til strøm, vand og indkøb af basale fornødenheder.

Hvis det sker, så er det vigtigt, at du er i stand til at tage vare på dig selv og din nærmeste familie – så myndighederne kan koncentrere kræfterne der, hvor behovet er størst. 

Derfor har jeg bedt Beredskabsstyrelsen i samarbejde med relevante myndigheder sammensætte nogle enkelte råd til os alle sammen. 

Der er tale om råd, der bygger på det nationale risikobillede, og øvrige vurderinger fra myndighederne om trusler, sikkerhed og sårbarheder i et moderne samfund som vores.

Og rådene lyder i kort form sådan her: 

Det er vigtigt at sige, at vi forhåbentligt ikke får brug for at anvende alle rådene i praksis. Men i den aktuelle situation er det godt at være forberedt. 

Nu går der om kort tid en større informationskampagne i gang, hvor alle får adgang til og forklaringer på de enkelte råd. Der bliver informeret om hvad og hvor meget, myndighederne råder til, at man får købt ind over en periode.

Nogle vil måske spørge: Hvorfor kommer de råd først nu?

Det kan jeg godt forstå.

Hvordan kan det være, at myndighederne i vores nabolande har bedt borgerne være forberedt på kriser, langt før vi nu gør det i Danmark?

Svaret er, at vi baserer vores råd på de vurderinger, som de danske myndigheder og efterretningstjenester giver.

Og det skyldes jo, at den sikkerhedspolitiske situation hele tiden udvikler sig.

Vi står i dag over for et helt andet forværret trusselsbillede – også i Danmark – end vi gjorde for bare et år siden. 

Men samtidig har jeg som forsvarsminister – og vi som regering – en forpligtigelse til at finde balancen mellem at oplyse rettidigt - men ikke skræmme danskerne unødigt. 

Vi står i en alvorlig situation. Der er hybride trusler mod Danmark. Men vi står ikke foran en krig med soldater i gaderne. Og det er vigtigt at understrege. 

Danmark er fortsat et grundlæggende trygt og sikkert land.

Men et moderne, digitaliseret samfund som vores er også sårbart.

Vi er sårbare over for kriser forårsaget af naturen.

Og vi er sårbare over for hybride angreb fra stater, der gerne vil skabe kaos i vores land.

Derfor skal vi passe på Danmark. 

Jeg er klar over, at det er alvorlige ord her en sommerdag på solskinsøen. 

Men der er også en tryghed i at være forberedt. 

Og der er især et håb for fremtiden i, at vi står sammen som land. At vi i fællesskab værner om vores demokrati. 

For Danmark er et dejligt land.

Bornholm er en skøn ø.

Og Folkemødet skal også i fremtiden være en fantastisk fejring af den frie debat. Fortsat godt Folkemøde.