Kære landsmøde, kære Venstre-medlemmer.
Jeg har glædet mig til at være sammen med jer i dag her i Herning.
For vi står ved en korsvej.
Derfor vil jeg bruge mine tale i dag til at dele nogle af de tanker med jer, som jeg gør mig om fremtiden.
Det er mine overvejelser om de udfordringer, som Danmark står over for. Udfordringer, som jeg forudser, bliver omdrejningspunktet for det næste folketingsvalg, når det går op for alle, hvad vi står overfor.
Derfor er det på tide at åbne en debat, som er svær, men som er vigtig for alle danskere.
En debat om, hvad vores sikkerhed må koste. Om hvor langt vi er villige til at gå, hvis Danmark fortsat skal være et trygt land med frihed og muligheder for os, der bor her.
Det er Venstres rolle at rejse den debat, fordi vi tager danskerne alvorligt og danskernes sikkerhed alvorligt.
For Venstre er det bolværk, der beskytter Danmark.
Jeg tror, at mange tænker, at det egentligt går meget godt i Danmark.
De fleste oplever jo, at der er fremgang i vores land. Vi er et rigt samfund, og vi investerer i både vores velfærdssamfund, i den grønne omstilling og i vores sikkerhed, samtidig med at der er styr på økonomien.
Danmark er et dejligt land.
Det er alt sammen sandt.
Men det er samtidig sandt, at alt det, vi har gjort indtil nu, ikke er tilstrækkeligt.
For når vi kigger ud over Danmarks grænser, så er verden i opbrud.
Vi er omgivet af krig. Mod øst i Ukraine og mod syd i Mellemøsten.
Samtidig ser vi, at Europas konkurrenceevne i forhold til USA og Kina er truet.
Europa står til at tabe kapløbet om hvem, der skal udvikle fremtidens teknologier. Det er alvorligt.
For når de andre vokser fra os og bliver rigere, så betyder det et tab af muligheder for os i Europa.
Vi bliver afhængige af andre, og lige så stille mister vi evnen til at bestemme over vores egen fremtid.
Verdens gang sker både gradvist og i pludselige ryk. Og lige nu oplever vi begge dele på en gang.
Vi må derfor også minde hinanden om, at vi aldrig kan tage noget for givet. Vi har før set, hvor hurtigt ting kan forandre sig. Og denne gang skal vi være klar, og ikke bare se til.
Det er tid til at handle nu, mens Danmark og Europa stadig har chancen for at vende udviklingen.
For det har vi. Og det skal vi!
Men det kommer til at kræve svære politiske valg og meget hårde økonomiske prioriteringer. Det vil være naivt at tro andet. Og naive er det sidste vi må være. For det har allerede kostet os dyrt.
Det er vores naivitet, der gør, at krigen lige nu raser i Europa, og har gjort det siden Rusland invaderede Ukraine for snart tre år siden.
Vi var ellers blevet advaret talrige gange. Først med Ruslands aggression mod Georgien, og sidenhen den brutale annektering af Krim-halvøen.
Det er allerede 10 år siden. Imens lukkede vi øjnene i Vesten. Vi troede i vores naivitet, at Rusland ville stoppe der, hvis vi lod være med at gøre modstand.
Og imens Rusland gjorde sig klar til krig, så skar vi ned på Danmarks forsvar, og vi forsøgte at øge samhandelen mellem Europa og Rusland.
Resultatet ser vi desværre i dag. Den største og værste krig i min levetid udspiller sig netop nu i et europæisk land, fordi vi lod Rusland forberede en invasion af Europa lige foran øjnene på os. Og det vil jeg gerne slå fast her i dag. Det må aldrig, aldrig ske igen.
For nylig var jeg på endnu et af mine mange besøg, som I ved, i Ukraine. Og lad os skrue tiden tilbage til september måned i Kyiv...
Midt om natten blev Kyiv igen angrebet med droner, og vi var nødt til at søge ly i hotellets beskyttelsesrum.
Det var en speciel oplevelse.
Heldigvis skete der ikke noget den nat, fordi Kyiv er beskyttet af et effektivt luftforsvar.
Men tænk på de millioner af ukrainere, der oplever det stort set hver eneste nat.
Forestil jer selv at vække jeres børn klokken halv to om natten. Tage dem ud af sengen og berolige dem med at det nok skal gå, mens de kigger jer i øjnene, for at løfte dem op og gå i beskyttelsesrummet, imens dronerne brager ned over jeres by.
Forestil jer at leve i den frygt hver eneste dag og hver eneste nat.
Krigen i Ukraine er en kamp for overlevelse for ukrainerne. Men det er også en kamp for Europas fremtid.
Enten bliver krigen i Ukraine den sidste krig i Europa. Eller også bliver det den første krig af mange.
For hvis vi ikke en gang for alle viser, at vi kan stå sammen, når et demokratisk land invaderes, så sender vi et signal til verdens slyngler om, at man roligt kan udfordre os.
Det vil vi ikke tillade.
Som Venstres formand er jeg stolt af Danmarks massive støtte til Ukraine.
Danmark er det land, der støtter Ukraine mest, når vi tager højde for vores størrelse.
Den danske regering har hele tiden rykket grænsen for, hvad vi kan støtte Ukraine med.
Vi var det første land til at donere F-16 kampfly til Ukraines luftvåben.
Vi har siden august 2023 uddannet både piloter og støttepersonel i Skrydstrup i Sønderjylland.
Og vi ved, at de danske F-16-fly nu gør nytte i forsvaret af Ukraine.
Men vi ved også, at piloterne sammen med alle de andre ukrainske soldater risikerer at dø i kampen for deres frihed.
For få måneder siden, helt præcist onsdag den 17. juli, mødte jeg selv i Skrydstrup "Moonfish". En af Ukraines allerbedste piloter.
En stolt, smilende, sindssygt dygtig jagerpilot, der ville kæmpe for sit land og sin frihed. Fuld af vilje og energi. Et ægte forbillede.
Men en af de sidste dage i august blev han dræbt, da hans fly styrtede ned.
Han betalte den højeste pris. Og det samme gjorde hans familie.
Selvom vi både donerer våben og støtter Ukraine finansielt med store milliardbeløb, så er det desværre en ulige kamp, især når Rusland støttes af både Kina, Iran og Nordkorea.
Der er derfor brug for at gøre mere.
Og på dansk initiativ er vi i gang med at støtte udviklingen af Ukraines egen forsvarsindustri, hvor vi med finansiering fra både Danmark og nu også EU, køber våben hos de ukrainske våbenfabrikker for at sende dem direkte til fronten.
Inden nytår har vi købt militært udstyr hos Ukraines forsvarsindustri for knap 4. mia danske kroner til støtte for Ukranies frihedskamp.
Det gør mig stolt af Danmarks indsats. Og det glæder mig utroligt meget, at danskernes opbakning til støtten til Ukraine er så massiv. Det er stærkt og det er vigtigt. Tak for det.
Og som Venstremand gør det mig også stolt at kunne træde i sporene på tidligere Venstre-formænd, der alle har udvist et stort internationalt engagement.
Det gjorde de på hver deres måde, men de forstod alle, at Danmark måtte tage et internationalt ansvar. De forstod, at vi "ikke bare kan hygge os i smug, mens hele verden brænder om vores vugge", som Uffe udtrykte det med Jeppe Aakjærs ord på Venstres Landsmøde i 1991.
Nu kæmper jeg for Danmark og også for Ukraines frihed, og for mig personligt gælder det, at jeg aldrig i mit politiske liv har følt, at jeg har haft en så meningsfuld opgave, som den jeg har netop nu som forsvarsminister.
Venstres internationale engagement ser vi også herhjemme.
Nu er Danmark endelig i gang med at opruste, udbygge og styrke vores forsvar. Med nyt materiel. Flere værnepligtige. Og en genopretning af forsvaret, der skal gøre op med årtiers svigt.
Jeg vil gerne her i dag takke alle vores dygtige soldater og ansatte i Forsvaret. I gør en kæmpe indsats. Hver eneste dag. For jeres kolleger. For Forsvaret og for Danmark!
Og så vil jeg især også gerne takke vores veteraner, der har været udsendt i internationale missioner.
Jeg har kæmpet mange kampe i min tid på Christiansborg. Nogle med succes, og andre har jeg tabt, men der er en kamp, som jeg altid er vendt tilbage til, som jeg altid gerne har ville gøre noget vil, og som skal vindes: Kampen for at give vores veteraner en bedre behandling.
Når vores udsendte rejser ud med Dannebrog på uniformen, kæmper for Danmark og vestlige værdier, så er det mindste vi kan gøre, at tage os ordenligt af dem, hvis de kommer hjem med sår på krop og sjæl.
Men det har vi ikke gjort. Og jeg mener det virkelig, når jeg siger, at vi har ikke passet godt nok på dem, der har passet på os.
For desværre er der veteraner, der vender hjem med oplevelser, der enten hurtigt eller hen ad vejen ender med at betyde, at de bliver diagnosticeret med PTSD.
Og her har nogle måtte kæmpe mod systemet for at få deres retmæssige erstatning. Kæmpe for at bevise, at det var deres udsendelse for Danmark, der var skyld i deres sygdom.
Det er ikke rimeligt. Så det har vi nu også gjort noget ved. Vi vender bevisbyrden om, så vi tror på soldaten og ikke systemet. Og vi har sat over 2 mia. kr. af til at forbedre vilkårene for vores veteraner.
En kæmpe forandring, der gør mig stolt.
Og til alle jer, der har været udsendt i tjeneste for Danmark. Og jer veteraner, der sidder her i salen, og også til jer, der sidder derhjemme:
Af hjertet tak for jeres indsats. Den er værdsat, det må I ikke være i tvivl om.
Og jeg ved også, der sidder veteraner her i salen og vil I ikke rejse jer op Søren Gade, Jakob Ellemann, Kristian Pihl og alle andre, så vi kan give jer en kæmpe hånd.
Tak for jeres store indsats for Danmark. Og også stor tak til jeres familie for at de har bakket jer op.
I juni 2023 lavede vi et historisk stort forsvarsforlig, hvor vi tilfører Forsvaret omkring 200 mia. kr. over de kommende 10 år. Det er en investering, der gør, at vi lever op til NATOs målsætning om at bruge to pct. af BNP på forsvar.
Det er en god begyndelse. Men det er også præcis, hvad det er: Begyndelsen.
Vi står overfor at få opdateret NATO's styrkemål for Danmark. Det sker i 2025. Den regning kender vi endnu ikke det fulde omfang af. Men det er min meget klare forventning, at vi på både kort og lang sigt ser ind i nogle meget store udgifter.
Jeg kan ikke give det præcise beløb i dag, for vi kender ikke de nye styrkemål i detaljer. Men det er min forventning, at den nye regning bliver op i mod ekstra 300 mia. kr. over en årrække.
Det er så stort et beløb, at det helt vil ændre forudsætningerne for den offentlige økonomi og dermed også den politiske debat.
Men lad mig her i dag gøre det meget klart som Venstres formand: Danmark kommer til at leve op til NATOs styrkemål. Man skal kunne regne med Danmark. Og vi skal kunne regne med NATO.
Og det er den korsvej, vi står ved.
Den tid, hvor Danmark lod vores allierede og ikke mindst USA betale regningen for vores sikkerhed, den tid er endegyldigt forbi.
Alle partier på Christiansborg bliver også nødt til at forholde sig til det her spørgsmål, som jeg rejser i dag. For det bliver den helt store opgave for både den kommende også denne regeringer og tage fat på. I hvert fald, hvis Venstre er med.
Venstre er det, som jeg sagde, det bolværk, der beskytter Danmark.
Der er brug for, at vi som partier og som land tager ansvar.
For den sikkerhedspolitiske situation er ikke den eneste udfordring, vi står overfor.
Vi har nemlig også en økonomisk udfordring.
Det tænker de færreste sikkert over i dagligdagen. For når man åbner nyhederne, så kan man se, at økonomien er stærk, og at de store danske virksomheder klarer sig godt.
Men sandheden er, at hvis det ikke var for relativt store danske virksomheder, som Novo Nordisk, så ville billedet se noget anderledes ud.
Derfor er vi sårbare i Danmark. Faktisk er hele Europa under pres, og har været det gennem mange år, uden at vi har gjort noget ved det.
Vi udvikler ikke længere nye store virksomheder her i Europa. Og mange af dem, der har potentiale til at blive det, de flytter til USA. Kun fire ud af verdens 50 største tech-virksomheder er europæiske.
I stedet er det i USA og i Kina, at de har førertrøjen på.
De løber fra os, og de bruger både statsstøtte og handelshindringer til et komme endnu længere foran, mens vi her i Europa bruger tid på at spænde ben for os selv med nye regler, love og bureaukrati, der rammer vores virksomheder.
Det går ikke. For det er et problem for vores sikkerhed. Økonomisk vækst og konkurrenceevne handler nemlig ikke kun om arbejdspladser.
Det handler også om at have adgang til de strategiske ressourcer og teknologier, som vi bliver mere og mere afhængige af i vores hverdag.
Det er mikrochip, batterier, kunstig intelligens og grønne løsninger. Alt det som er brændstoffet i den moderne økonomi, og som kun bliver vigtigere i de kommende år.
Sagt relativt banalt.
Europa skal simpelthen op i gear.
Jeg ser en klar parallel mellem vores konkurrenceevne og vores forsvarsevne.
For vi har lukket øjnene for begge dele i alt for lang tid.
Vi bliver derfor nødt til at ryste hovedet og tænke os grundigt om.
Jeg er stor tilhænger af en fri verdensøkonomi, hvor vi handler med hinanden. Men jeg mener, at det er uholdbart og naivt at insistere på principperne om en fri verdenshandel, når vores konkurrenter ikke længere respekterer de fælles spilleregler. Den form for naivitet hører til i 1990'ernes begejstring over globaliseringen.
Vi bliver nødt til at have et fælles mål om at producere mere her i Europa. Om at udvikle flere nye virksomheder i Europa. Og om at give vores virksomheder, både de små og de store, de allerbedste vilkår for at lykkes.
Vi bliver nødt til at have en ambition om at matche vilkårene i USA og Kina, når det handler om strategiske investeringsprogrammer.
Vi har med andre ord brug for en offensiv og strategisk industripolitik i Europa. Og det haster.
Vi har for ikke så lang tid siden fået en rapport, der viser, at der blandt EU-landene er behov for investeringer på op i mod, ja hold nu fast, 6.000 milliarder kroner hvert eneste år, hvis vi for alvor skal øge Europas konkurrenceevne og blive mindre afhængige af ressourcer og teknologier fra USA og Kina.
Hvis vi skal gøre det muligt, så kræver det, at vi styrker samarbejdet i EU om fælles løsninger.
Jeg anerkender, at det er en svær debat med det pres, der er på Europas økonomier for at prioritere forsvar, klima og markante investeringer i vores fælles konkurrenceevne.
Vi har brug for økonomisk ansvarlighed, sunde økonomier, reformer og prioriteringer. Både i Danmark. Og i resten af Europas økonomier.
Men når alt det er gjort, kræver det også, at landene i EU er åbne for at udstede fælles lån for at løfte store, strategiske investeringer for Europa.
For regningerne bliver så store, at vi ikke kan håndtere dem uden at tænke i de nye baner.
Det har vi jo traditionelt set været modstandere af i Venstre, men i mine øjne bliver vi nødt til at se mere fordomsfrit på det.
På samme måde mener jeg, at vi også bliver nødt til at kigge på vores regler for statsstøtte.
Også det har vi i Venstre traditionelt været modstandere af.
Men jeg er klar til at gøre mere, for det er nødvendigt at styrke Europas sikkerhed og konkurrenceevne.
Og lad mig sige det relativt klart. Europa kan ikke konkurrere med resten af verden, hvis vi har den ene arm bundet på ryggen af ideologiske grunde.
Verden har forandret sig. Og vi skal forandre os sammen med den.
Til næste år der overtager Danmark formandskabet for EU. Det bliver en topprioritet for Venstre at forbedre Europas konkurrenceevne.
Der er ikke nogen tvivl om, det at overtage EU-formandskabet, det bliver en stor opgave.
Men vi skal sanere de alt for mange love og regler, som EU har produceret de seneste år, og som betyder, at danske virksomheder bruger alt for mange ressourcer på papirarbejde og indrapporteringer til diverse offentlige myndigheder.
Gode danske virksomheder bliver konstant ramt af nye krav og forpligtelser, og det har milliardstore konsekvenser for deres mulighed for at drive deres forretning.
Det, synes jeg, er helt vildt, og det synes jeg skal bremses.
Venstre skal være og vi er garanten for, at vi i Danmark har et stærkt erhvervsliv med solide virksomheder, driftige selvstændige og nytænkende iværksættere. Dem skal vi hylde. Og dem skal vi værne om. Og det kan vi også blive endnu bedre til.
Ud over Ruslands fremmarch og Europas triste tilbagegang har vi endnu en udfordring, som er helt tæt på os alle sammen. Klimaforandringer.
Vi ser det lige nu værst i Spanien, hvor der er voldsomme og tragiske oversvømmelser. Men vi ser det også i Danmark.
For Danmark er et land, hvor ingen danskere bor meget mere end 50 kilometer fra kysten. Men på trods af vores størrelse, så svarer vores kystlinje faktisk til Brasiliens kystlinje, og derfor er vi også ekstra udsat for oversvømmelser og vildt vejr.
For nylig var det Esbjerg og Vejle, der blev ramt af alvorlige oversvømmelser. Og for et år siden blev store områder på Møn og Sydsjælland nærmest skyllet væk, og prognoserne er, at vi i fremtiden kun kommer til at se mere vildt og voldsomt vejr i Danmark. Der kommer mere regn, og der kommer flere storme, og næste gang kan uvejret og de medfølgende vandmasser både ramme dig og mig.
Derfor er tiden også kommet til vi laver en national plan for klimasikring af Danmark.
Vi skal klimasikre vores land.
Man skal som boligejer naturligvis tage et ansvar. For der er også et personligt ansvar. Men der er også opgaver, der bliver så store for den enkelte boligejer, at vi skal løfte i fællesskab.
For vi kommer til at skulle bygge diger, dæmninger, afvandingskanaler. Vi skal i det hele taget til at tænke, bygge og forebygge i en helt ny kæmpe skala.
Og jeg kan godt sige, at det her det bliver omfattende. Vi kender ikke den eksakte regning for klimasikring.
Men en helt ny rapport fra DTU anslår at det vil kræve investeringer på omkring 130 mia. kr. over de næste årtier, hvis vi skal undgå størstedelen af skaderne.
Og det er i mine øjne en politisk pligtopgave at hjælpe med til med at klimasikre Danmark og danskernes hjem. Det skal vi som samfund prioritere.
For vi kan selvfølgelig ikke bare se til, mens kældre, butikker og hele byer nærmest skylles væk.
Klimasikring af Danmark er en opgave, som vi i Venstre vil sørge for bliver løftet i fællesskab.
Men vi står ved en korsvej.
Hvor økonomisk ansvarlighed igen bliver helt afgørende for de partier, der måtte ønske at lede Danmark.
Tiden, hvor man kunne betale regningen med det såkaldte økonomiske råderum, den tid er forbi!
Frikvarteret i dansk politik er endegyldigt forbi.
Derfor er det også afgørende, at vi i Danmark holder fast i reformkursen og fortsætter med at gennemføre ansvarlige reformer, der gør Danmark rigere, så vi har råd til at kunne investere i vores fælles sikkerhed og tryghed.
Det har tidligere ansvarlige regeringer gjort, og det har skabt et solidt fundament for dansk økonomi.
Med Venstre i regering har vi gennemført reformer, der gør Danmark rigere og øger arbejdsudbuddet med mere end 30.000 mennesker.
Og her vil jeg gerne kvittere over for vores regeringspartnere, Socialdemokratiet og Moderaterne. Tak til dig Mette og tak til dig Lars for mod og vilje til at skabe grobund for et rigere og bedre Danmark.
Ja, jeg kan godt mærke at vi ikke helt har tradition for at klappe af Socialdemokratiets formand. At det kræver lidt ekstra mod.
Men det tror jeg nu nok statsministeren lever med, som hun jo siger i andre sammenhænge.
Men det er ikke nok. Vi kommer til at skulle gøre mere med vores samfund. Meget mere. Det viser de mange og meget store regninger, som ligger forude og som skal håndteres økonomisk ansvarligt.
Derfor er jeg også kritisk over for forslagene om, at udvalgte danskere skal gå tidligere på pension.
Jeg forstår godt ønsket om mere fleksibilitet i arbejdslivet. Det har jeg sympati for. Men jeg vil gerne slå fast, at en tidligere pensionsalder skal ses i sammenhæng med de andre tilbagetrækningsordninger som Arne-pension, seniorpension og efterløn. For det er helt afgørende, at økonomien hænger sammen både på den korte og ikke mindst den lange bane.
Og jeg vil også meget gerne gøre det helt klart her i dag.
Jeg ser ikke for mig, at Danmark bruger milliarder af kroner på at stoppe eller reducere stigningen i pensionsalderen, hvis det samtidig betyder, at vi ikke kan investere i danskernes tryghed og sikkerhed.
Hvis vi står over for et valg mellem danskernes sikkerhed og danskernes pensionsalder, så vælger jeg til hver en tid danskernes sikkerhed.
For uden Danmarks frihed, så er alt andet jo ligegyldigt.
Og vi skal kunne tage hånd om danskernes sikkerhed. Det er Venstres førsteprioritet, og alt det andet kommer i anden række.
Da Rusland invaderede Ukraine for knap 1.000 dage siden, var vi nogle, der satte os sammen i Folketinget og lavede et nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik.
Det var klogt.
Mit forslag er i dag, at vi igen rykker sammen, og laver en nyt nationalt kompromis.
Denne gang et nationalt kompromis, hvor vi tager ansvar for de store fremtidige regninger til forsvaret og til klimasikring af Danmark.
Et nationalt kompromis, hvor vi prioriterer danskernes sikkerhed og tryghed.
Og som Venstres formand er jeg klar til at gå forrest i det arbejde med at lave et nyt nationalt kompromis!
Jeg tænker meget over, hvad det er for et samfund, som jeg er med til at give videre til min datter Andrea, som også er med i salen her i dag, og til alle hendes klassekammerater.
Og en indskudt bemærkning, sidste års vagte det jo stor debat om hvorvidt at Andrea faktisk gik i en Rudolf Steiner institution, og til stor beroligelse kan jeg nu sige til alle andre, hun er nu rykket videre i 0B i en helt almindelig privatskole.
Der var ikke grænser for hvor mange journalister der ikke var interesserede i at besøge skovbørnehaven Reden for nu at se om det var rigtigt det venstres formand sagde eller det var udtryk for helt almindelig politisk spin, det jeg sagde sidste år om børnehaven. Det er rigtigt, den findes den Rudolfs Steiner-institution, men Andrea er gået videre i sit liv. Nåh. Hun var glad for at være der, og det var hendes far også.
Men både Andrea og hendes klassekammerater fortjener et samfund, der er lige så trygt, som det sted som jeg voksede op, ikke langt her fra Herning i en lille by der hedder Lenved lidt nord for Vejle. En lille landsby med stærke fællesskaber, hvor man går op i hinandens liv.
For mig er kampen for et trygt Danmark i et frit Europa vores ansvar både som forældre og som politikere.
Og jeg håber og tror, at mine kollegaer på tværs af Folketinget har det på samme måde. At de er klar til at tage ansvar. Det vil være godt for Danmark og godt for vores alle sammens tryghed og sikkerhed. Det skylder vi vores børn og børnebørn.
Lad mig derfor også slutte min tale her i dag med at sende en hilsen til Folketingets partier.
Tak for et godt samarbejde gennem det seneste år. Jeg er stolt af de aftaler, som vi har indgået på kryds og tværs af Folketinget.
Vi står ved en korsvej. Og nu skal vi sammen tage et skridt videre.
Jeg vil også gerne takke ale jer der er her i salen i dag.
Der har været en lille smule debat om Venstres regeringsdeltagelse. Det kan man godt tillade sig at sige, når man er i Herning, for det er det, som jeg ville kalde jysk humor. Man må nok sige, der har været meget debat. Det forstår jeg godt. Men hør her, vi har grund til at være stolte af jeres parti og vores sammenhold.
Jeg er oprigtigt stolt af, at vi tager ansvar for vores dejlige land. Vi viser vejen til de store forandringer, der gør Danmark til et bedre sted at bo.
Vi er lykkedes med gennem de sidste to år. Se bare den lange liste med Venstre-resultater, som vi bliver mødt af overalt her på landsmødet.
For fakta er jo, at vi i et rødt Folketing fører blå politik.
Vi skubber hver dag Danmark i en mere borgerlig retning.
Lad mig slutte med en stor tak til alle jer, der var med til at sikre os et flot Europa-Parlamentsvalg. En tak til alle de danskere, som stemte på Venstre.
Vi gjorde alle dommedags-profetier om Venstres formkurve til skamme. Venstre blev med flere længder det største borgerlige parti.
Man skal aldrig, aldrig dømme Venstre ude. For vi har en lang historie sammen. Vi er et stærkt og sejt parti, som rykker sammen, når det blæser. Og vi kommer altid stærkt tilbage.
Og jeg glæder mig til at møde danskerne igen, når vi skal til kommunal- og regionsvalg om et år.
For jeg er stolt af vores resultater.
Jeg er stolt af vores sammenhold.
Jeg er stolt af hele vores parti.
Jeg er stolt af vores sammenhold.
Jeg er stolt af hele vores parti.
Venner, vi bliver ved med at skubbe Danmark i en mere borgerlig retning.
Tak for det og rigtig godt landsmøde til jer alle sammen. Jeg glæder mig til en god debat.
